Borgernes vilje til at gribe ind over for regnvandsforvaltning

Nøglelæring

Om regionen

Klimatrusler

Klimaændringer øger risikoen for oversvømmelser i byer og floder i Norge og Finland, hvilket fører til faldende vandkvalitet på grund af mere intens nedbør, stigende temperaturer og skiftende sæsonbestemte nedbørsmønstre. Oversvømmelser i byerne bliver hyppigere, da kraftige regnskyl overvælder dræningssystemer, og uigennemtrængelige overflader forhindrer vandabsorption. Oversvømmelser af floder og vandveje forværres også med ekstrem nedbør og snesmelt, der hæver flodniveauerne. Vandkvaliteten forringes, da regnvandsafstrømning fører forurenende stoffer ind i søer og floder. Varmere temperaturer og øget næringsstofafstrømning brændstof alge blomstrer, truer økosystemer, mens ekstreme regnhændelser overvælder vandbehandlingssystemer, hvilket øger forureningsrisikoen. Begge lande forbedrer regnvandsforvaltningen, opgraderer dræningsinfrastrukturen og implementerer naturbaserede løsninger for at tackle disse udfordringer. Hurtige klimaændringer tester imidlertid fortsat den lokale indsats for modstandsdygtighed og fremhæver behovet for borgerinddragelse.

Borgerne træffer foranstaltninger i forbindelse med regnvandsforvaltning

Vores resultater viser, at borgere i Finland og Norge er ivrige efter at investere i regnvandshåndtering på deres ejendomme, især når det reducerer oversvømmelsesrisikoen, kræver lidt vedligeholdelse, skærer ned på afstrømningen og forbedrer æstetikken. Denne entusiasme understreger den afgørende mulighed for tilpasning til klimaændringer og behovet for yderligere borgerinddragelse og -bevidsthed for at fremme en bredere vedtagelse af disse løsninger.

Amalie Bjornavold, ledende forsker i undersøgelsen EnvEcon, Antwerpen Universitet, Belgien

Forståelse af offentlighedens accept af at investere i regnvandsforvaltning i Finland og Norge

Inden for TransformAr-projektet undersøgte teamet 2.013 borgere i Norge og Finland om deres vilje til at investere i regnvandsforvaltningsinfrastruktur på deres private ejendomme. Undersøgelsens udformning følger metoden med "eksperimenter med diskrete valg", som kræver, at borgerne vælger mellem forskellige muligheder. I dette tilfælde analyserede forskerne, hvilken regnvandshåndteringsløsning borgeren foretrækker (og under hvilke forhold). Den undersøgelsesbaserede metode søger at fastslå, hvor meget folk er villige til at betale for private regnvandshåndteringsforanstaltninger, de afvejninger, de er villige til at foretage, og hvilke befolkningsgrupper der er ivrigere efter at handle. I denne undersøgelse blev borgerne bedt om at svare på følgende hypotetiske scenarie:

"Du overvejer at købe en af nedenstående foranstaltninger til forvaltning af regnvand til din private ejendom for at opfange øget nedbør og regnvand. Du ejer et fritliggende 120m² hus med en have."

Det hypotetiske scenario indeholdt også detaljerede oplysninger om de fremlagte foranstaltninger til forvaltning af regnvand såsom grønne tage, grønne vægge, regntanke, gennemtrængelige overflader og regnhaver (figur 2).

Omkostninger og fordele ved regnvandsforanstaltninger, som respondenterne ville overveje

Når respondenterne havde oplysningerne om foranstaltningerne til forvaltning af regnvand, valgte de deres foretrukne foranstaltning baseret på omkostninger og fordele eller kendetegnene ved den foranstaltning, der er vist i figur 3.

Afvejningerne vedrørte niveauet for 1) reduceret skadesrisiko for deres hus, 2) reduceret regnvandsafstrømning og forurening, 3) forbedret æstetik for ejendommen og samfundet, 4) hyppigheden af den krævede vedligeholdelse og 5) prisen på foranstaltningen.

Villighed til at investere i regnvandsforvaltning i Finland og Norge

I Norge og Finland gav respondenterne udtryk for en klar positiv præference for at træffe personlige foranstaltninger og investere i regnvandsforvaltning. I begge lande øges investeringsviljen med højere risikoreduktioner i ejendomsskader og reduceret regnvandsafstrømning. Ikke desto mindre viste nogle grupper i stikprøven forskellige præferencer. Yngre respondenter, dem med højere indkomster og uddannelse, hvis ejendomme havde en høj markedsværdi, og dem, der tidligere havde oplevet oversvømmelser (både på deres ejendom og i deres nabolag), var mere positive over for at træffe foranstaltninger og viste større vilje til at investere i regnvandsforvaltning. Respondenter, der ejede deres ejendomme viste en stærkere præference for at forbedre deres hus æstetik.

Med hensyn til typen af løsninger til forvaltning af regnvand prioriterer begge lande gennemtrængelige fortove med vægt på lave omkostninger, lav vedligeholdelse og meget funktionelle foranstaltninger. Ejendomsretten spiller ikke en afgørende rolle ved fastlæggelsen af støtten til foranstaltninger til forvaltning af regnvand, hvilket tyder på, at både lejere og boligejere er villige til at bidrage til disse initiativer.

Undersøgelsen viste, at borgerne i Finland er villige til at betale mere for at reducere skaderne på huset, mens borgerne i Norge har en stærkere præference for reduktion af afstrømning og dermed forureningsreduktion. Finske respondenter værdsætter æstetiske forbedringer mere end norske:

Anbefalinger til udbredelse

Borgerne viser stor vilje til at investere i regnvandsforvaltning på deres ejendomme i Finland og Norge. Borgerne foretrækker gennemtrængelige fortove over regnhaver, grønne tage, grønne vægge og grønne grøfter, især fordi de reducerer oversvømmelsesrisikoen, kræver minimal vedligeholdelse, reducerer afstrømning og forbedrer æstetik. Boligejere med ejendomme af højere værdi er mere tilbøjelige til at investere i regnvandsforvaltning, hvilket tyder på, at nye subsidieprogrammer eller anden direkte finansiel støtte specifikt kan støtte lavindkomstbeboere i at vedtage disse foranstaltninger. Målrettede uddannelses- og oplysningskampagner kan bidrage til at slå bro over denne kløft ved at give alle borgere vejledning om fordele og muligheder i forbindelse med håndtering af regnvand.

Sammendrag

Yderligere oplysninger

Kontaktoplysninger