Mid-mountain tilpasning til klimaændringer

Nøgleindlæringer

Om regionen

Klimatrusler

Bjergområderne i Middelhavsområdet er meget følsomme over for klimaændringer. Reduceret vandtilgængelighed, længere og mere alvorlig tørke samt flere skovbrande truer bjergsamfundene i Middelhavsområdet. I de seneste årtier har nedlæggelse af landdistrikter og faldende økonomiske aktiviteter ført til tab af regionens karakteristiske landskabsmosaik, hvilket har medført, at tidligere forskelligartede bjergskråninger er blevet mere ensartede. Denne ændring har reduceret vigtige økosystemtjenester såsom vandforsyning til lavere bassinområder og kulstoflagring i jorden, hvilket truer det lokale landbrugs og skovbrugs bæredygtighed og økonomiske levedygtighed.

Agro-silvo-pastorale landskabsmosaikker som en nøgle til tilpasning til klimaændringer

Overvågningsresultaterne viser, at:

• På landskabsniveau: Mindre områder forbedrer landskabets heterogenitet og øger diversiteten i arealanvendelsen og biodiversiteten. Dette forbedrer også landskabets æstetik, hvilket gør landskabet mere attraktivt for turistmæssig brug. Et stigende antal græsningsarealer fører også til stigende husdyrhold. Desuden mindsker rydningsaktiviteter skovbrande og nedbrændte områder.
• På observationsområdeniveau: En kombination af rydning af buske og ekstensivt husdyrbrug har en positiv indvirkning på jordbundskvaliteten og øger jordens kvælstof og kulstof, der er lagret i organisk materiale. Det skaber også mangfoldige og produktive enge med et højt næringsindhold. Plantedækning og hyppigheden af græsning af husdyr, der påvirker græsningstrykket, fører til betydelige variationer i jordfugtigheden. Høje græsningsfrekvenser for husdyr øger vandafstrømningen uden en klar stigning i jorderosion. Græsarealer har en større dækning af urteagtige planter og bælgplanter, men færre græsser, hvilket gør det vanskeligt at bestemme den ideelle græsningshyppighed for at sikre den højeste plantediversitet.

Genopretning af græsningsarealer gennem rydning af kratområder sammen med regenerativ husdyrforvaltning har en direkte positiv indvirkning på jordbundskvaliteten og græsningsdiversiteten og -kvaliteten, uden at det medfører højere erosionsrater.

Eduard Pla, CREAF og LIFE MIDMACC projektkoordinator.

Inddragelse af lokale og regionale interessenter

En solid deltagelsesbaseret tilgang, der omfatter identifikation og aktiv inddragelse af alle relevante interessenter i lokalsamfundet, var afgørende for at integrere forskellige perspektiver i den adaptive forvaltningsproces. Denne tilgang er afgørende for at opnå god forvaltning, fremme inklusiv beslutningstagning, øge gennemsigtigheden og forbedre ansvarligheden i landskabsforvaltningen. Ved at inddrage interessenternes synspunkter sikrede processen også en mere effektiv og bæredygtig gennemførelse af initiativerne.

Der blev oprettet fire deltagelsesorganer, herunder tre regionale udvalg og den overregionale arbejdsgruppe, med deltagelse af 202 interessenter på grundlag af et aktørkort. Interessenterne repræsenterede de forskellige territorier, socioøkonomiske sektorer, tilhørsforhold, indsatsområder og køn:

• Regionale udvalg: Oprettelsen af de tre regionale aktørudvalg med et pr. region var vigtig for en vellykket gennemførelse af foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer. Det gjorde det muligt at inddrage centrale repræsentanter for landbrugs-, husdyrbrugs- og skovbrugssektoren, lokale og regionale forvaltninger, forskning, miljøorganisationer og civilsamfundet. På femten møder udformede, udviklede og evaluerede udvalgene forskellige prioriterede tilpasningsforanstaltninger. Møderne gjorde det også muligt at opretholde en løbende og ajourført informationskanal og dialog om aktiviteternes forløb.
• Den overregionale arbejdsgruppe: Hovedformålet med denne arbejdsgruppe var at inddrage regeringerne i La Rioja, Aragonien og Catalonien og i fællesskab udarbejde en koordineret politisk ramme. LIFE MIDMACC-projektgruppen udvalgte disse regioner, fordi de er naboregioner og på grund af fælles udfordringer og trusler. Repræsentanter fra hver regional komité sikrede inddragelsen af nøglesektorer som vinmarker, skove og husdyr samt offentlig forvaltning, forskning og industri. På fire møder med 37 deltagere prioriterede de de 16 vigtigste hindringer, som de regionale udvalg havde identificeret, og foreslog 37 løsninger. Gruppen prioriterede også de tilpasningsforanstaltninger, som de regionale udvalg havde identificeret for at forbedre tilpasningsforanstaltningerne i de offentlige politikker.

Anbefalinger vedrørende tilpasningsdygtig forvaltning af middelmådige bjergområder i Middelhavsområdet

Resultaterne af det femårige projekt gør det muligt for følgende hovedanbefalinger at opnå en vellykket tilpasning til klimaændringerne gennem adaptiv forvaltning:

Nyttiggørelse af græsarealer

• Sikre årlig finansiering gennem offentlige politikker til målrettet kratrydning, da denne praksis giver dokumenterede miljømæssige, landskabsmæssige og socioøkonomiske fordele, hvilket gør den meget omkostningseffektiv på udvalgte områder.
• Pasning passende husdyrtætheder, der er i overensstemmelse med hvert områdes græsningskapacitet og tilpasse dem årligt eller hvert andet år til de aktuelle klimaforhold.
• Vedtage regenerative græsningsmetoder som f.eks. rotation eller holistisk forvaltning, hvor der anvendes høje husdyrtætheder i korte perioder efterfulgt af længere genopretningsperioder. Denne tilgang understøtter produktiviteten, forbedrer jordbundskvaliteten og fremmer dyrevelfærden.
• Græsse forskellige husdyrarter.
• Fordel ryddede områder strategisk på tværs af forvaltede områder for at udvide græsningsruterne, så husdyr får adgang til forskellige pastorale ressourcer i hele området. Incitamenter til hegn, saltstationer og vandtrug for at hjælpe med at lede græsningsstier effektivt bør støtte denne aktivitet.

Omfattende husdyrbrug

• Tilbyde uddannelse til hyrder i regenerative og silvo-pastorale husdyrbrugsteknikker for at støtte bæredygtig og effektiv arealforvaltning.
• Øge bedrifternes rentabilitet ved at øge produktværdien, navnlig for kød, gennem strategier såsom fremme af direkte salg til forbrugerne, tilbud om skattefordele for husdyravlere, etablering af et kvalitetsmærke for regenerative ekstensive husdyr og gennemførelse af mobile slagterier.
• Opretholde og øge vigtige offentlige tilskud til støtte for husdyravlernes indkomster. Anbefalingerne til at øge bistanden omfatter:
• Etablere juridiske mekanismer, der sikrer, at den værdi, der genereres af bjergenes økosystem, såsom vand, vandkraft, kulstofbinding, biodiversitet og rekreative muligheder, gavner lokalbefolkningen.
• Tilpasning af græsningskoefficienten, så den omfatter skovgræsning inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
• Indarbejde alle miljø-, landskabs- og klimarelaterede fordele i tilskud fra den fælles landbrugspolitik.
• Støtte husdyravlere ved at lette digital græsning med GPS-overvågning af husdyrbevægelser, forbedre netværksdækningen og opgradere veje.

Sammenfatning

Yderligere oplysninger

Kontaktoplysninger