Nyhedsarkiv

Europa-Kommissionen har offentliggjort sin seneste EU Agricultural Outlook-rapport, som præsenterer fremskrivningerne for EU's landbrugsmarkeder frem til 2035. Rapporten viser en fortsat produktivitetsvækst ved at tilpasse sig klimaændringerne og ved at anerkende den forventede ændring i tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af input.

Europa-Kommissionen har offentliggjort en foreløbig evaluering af EU4Health-programmet, som er det største og mest ambitiøse EU-sundhedsfinansieringsprogram nogensinde. Med et budget på 4,6 mia. EUR i perioden 2021-2027 har EU4Health ydet et væsentligt bidrag til EU's genopretning efter covid-19 ved at støtte medlemsstaterne i at opbygge mere modstandsdygtige og tilgængelige sundhedssystemer og styrke kriseberedskabet og -indsatsen.

I en omfattende analyse af klimatilpasningsindsatsen afslører denne EU-rapport betydelige fremskridt og udfordringer med hensyn til at tackle klimafarer og -sårbarheder på verdensplan, som er opnået af den globale borgmesterpagt for klima- og energisignatarkommuner. Ekstrem varme, tørke og oversvømmelser er blevet identificeret som udbredte klimafarer. Navnlig har kun 67 % af højrisikofarerne indført tilsvarende tilpasningsforanstaltninger. Der er fortsat en betydelig kløft mellem identificerede risici og gennemførelsen af foranstaltninger, navnlig i sårbare sektorer og befolkningsgrupper. De politiske beslutningstagere opfordres til at bygge bro over denne kløft for at forbedre modstandsdygtigheden over for klimapåvirkninger.

Denne interaktive vejledning, der er skrevet af det EU-finansierede Land4Climate-projektkonsortium, er udarbejdet for fagfolk - herunder kommuner, lokale myndigheder og offentlige forvaltningskontorer. Den har til formål at hjælpe dem med at gennemføre mindre NbS-foranstaltninger i deres søgen efter alternativ eller supplerende finansiering ud over offentlig støtte.

Varmebølger, tørke og oversvømmelser påvirkede omkring en fjerdedel af EU's regioner i sommeren 2025. En ny udvidet undersøgelse af Dr. Sehrish Usman fra University of Mannheim og økonomer fra Den Europæiske Centralbank viser anslåede tab på 43 milliarder euro alene i 2025 og i alt 126 milliarder euro i 2029. Forskerne opfordrer til øgede investeringer i klimatilpasning, såsom varmebeskyttelse i byer og forbedret vandforvaltning.

I en undersøgelse fra 2023 blandt 97 europæiske regioner angav 70 manglende adgang til klimadata og videnskabelige oplysninger som en af deres største hindringer for effektiv tilpasning. Climate-KIC forklarer, hvordan klimatjenester baseret på jordobservation kan hjælpe.

Denne nyligt udgivne vejledning, der er udviklet af Det Fælles Forskningscenter (JRC), giver trinvis vejledning i udarbejdelse af en risiko- og sårbarhedsvurdering (RVA), som er en vigtig komponent i planlægningen af klimatilpasning. Denne proces kombinerer videnskabelige data og lokal viden for at evaluere klimarisici, identificere farer, vurdere sårbarheder og bestemme lokalsamfundets tilpasningsevne. I overensstemmelse med IPCC-rammen hjælper vejledningen byerne med at inddrage interessenter og udvælge passende værktøjer til klimatilpasning.

I en ny artikel offentliggjort af Artelia præsenteres tilgangen med offentlig-privat-civile partnerskaber (PPCP), som er en innovativ metode til at støtte deltagelsesbaseret forvaltning og tværsektorielt samarbejde om klimarisikostyring. PPCP Labs, der oprindeligt blev udviklet inden for rammerne af Horisont Europa-projektet C2IMPRESS og nu afprøves i MED-IREN, samler offentlige myndigheder, private aktører og civilsamfundet for i fællesskab at skabe lokalt funderede tilpasningsforanstaltninger. Denne tilgang har til formål at styrke tillid, ansvarlighed og inklusion i forbindelse med planlægning af modstandsdygtighed. Artiklen fremhæver erfaringerne fra pilotsteder og drøfter de næste skridt med henblik på en bredere anvendelse på tværs af de europæiske områder. 

Forskningsprojektet, der blev finansieret af det tyske miljøagentur (UBA), havde til formål at forbedre en metode til forudgående evaluering af klimatilpasningspolitiske instrumenter til støtte for APA IV. Der blev udviklet en tilgang med flere kriterier i samarbejde med et netværk af offentlige myndigheder med fokus på effektivitet, omkostninger, bæredygtighed og interaktioner. Metoden blev anvendt med succes og førte til fælles politiske anbefalinger til den tværministerielle arbejdsgruppe om tilpasning til klimaændringer. Rapporten opsummerer tilgangen til og resultaterne af metodens udvikling, testning og anvendelse og skitserer muligheder for fremtidig raffinering. Rapporten er på tysk, men indeholder et omfattende resumé på engelsk.

De ajourførte landeprofiler giver et kortfattet overblik over, hvordan de europæiske lande planlægger og gennemfører tilpasning til klimaændringer på grundlag af rapporteringen i forordningen om forvaltning fra 2025 (GovReg). Udforsk tilpasningspolitikker og -foranstaltninger, forvaltning, god praksis, videnplatforme og meget mere gennem et interaktivt kort, og få adgang til officielle data og dokumenter - alt sammen på ét sted. En praktisk ressource for alle, der arbejder med tilpasning i hele Europa.

Den nyligt offentliggjorte OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) Global Drought Outlook giver en global vurdering af tørkerisiko, virkninger og politik i forbindelse med klimaændringer. På grundlag af internationale erfaringer og god praksis vurderer rapporten også, hvordan landene kan styrke tørkeforvaltningen i et klima i forandring, tilbyde praktiske politiske løsninger for at minimere tab, opbygge langsigtet modstandsdygtighed og støtte tilpasningen til en tørrere fremtid.

Slovakiet vil være vært for et nyt regionalt FN-center for menneskelige bosættelser som led i det globale SURGe-initiativ (Sustainable Urban Resilience for the Next Generation). Centret vil koordinere indsatsen i hele Europa for at tackle urbanisering og klimaændringer og vil styrke samarbejdet mellem FN-organer, Den Europæiske Union og andre internationale partnere. Under SURGe-projektet vil landene kunne anmode om teknisk rådgivning. Derudover vil der blive lanceret en særlig onlineportal for at lette videndeling på tværs af projekter og sektorer.

Irlands nationale risikovurdering af klimaændringer (NCCRA) 2025 giver et samlet overblik over landets mest presserende klimarelaterede risici og nye muligheder. Vurderingen, der er udviklet til at støtte den nationale tilpasningsplanlægning, identificerer 115 klimarisici, hvoraf 43 anses for væsentlige på tværs af sektorer såsom sundhed, infrastruktur, biodiversitet og økonomi. Den fremhæver også fem potentielle muligheder som følge af forventede ændringer i klimaforholdene. NCCRA understreger de stigende trusler fra oversvømmelser, hedebølger, tørke og kysterosion og understreger det presserende behov for en koordineret indsats for at opbygge modstandsdygtighed og tilpasse sig et klima i forandring.

Forvaltningen af Europas vandressourcer er endnu ikke blevet tilstrækkeligt tilpasset til at håndtere de hurtige og omfattende ændringer som følge af klimaændringer og overudnyttelse, og dette udgør en trussel mod vandsikkerheden. En briefing fra Det Europæiske Miljøagentur undersøger potentielle vandbesparelser, der kan opnås i centrale europæiske økonomiske sektorer for at forbedre vandeffektiviteten og afhjælpe den voksende usikkerhed i forbindelse med tilgængeligheden af vand.

Der kan opnås betydelige vandbesparelser i centrale økonomiske sektorer gennem nye foranstaltninger, som vil være afgørende for at øge Den Europæiske Unions modstandsdygtighed på vandområdet. De økonomiske sektorer med de højeste vandindvindingsniveauer har også potentiale til at spare mest vand ifølge en briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

CDP og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) opfordrer lokale og regionale myndigheder, navnlig signatarerne af EU's tilpasningsmission, til at udfylde CDP-spørgeskemaet for 2025.

Klimaændringer, geopolitiske spændinger og teknologiske fremskridt bidrager til et stadig mere komplekst risikolandskab i hele Europa. Disse risici kan sprede sig og interagere på tværs af sektorer og forstærke eller forværre hinandens virkninger, efterhånden som de udvikler sig. Det Fælles Forskningscenter analyserede 47 risici, der spænder over naturlige, teknologiske, samfundsmæssige og geopolitiske områder, og opfordrer til foregribende forvaltning.

Vådområder leverer kritiske tjenester til mennesker og natur, såsom oversvømmelseskontrol og støtte til biodiversitet. Alligevel fortsætter de med at falde på grund af forurening, ændringer i arealanvendelsen og klimaændringernes virkninger. På denne baggrund undersøger et pilotinitiativ, der koordineres af det franske ministerium for økologisk omstilling og Seine-Normandy Water Agency, hvordan biodiversitetscertifikater kan tilbyde en ny vej til at støtte og anerkende frivillige bevaringsbestræbelser.

I hele EU er vandforsyningen under stigende pres fra bl.a. forurening og virkningerne af klimaændringer. Flere af EU's LIFE-projekter, der mindsker forureningen og skaber vådområder, støtter gennemførelsen af EU's strategi for modstandsdygtighed over for vand, som for nylig blev offentliggjort af Europa-Kommissionen. Strategien har til formål at genoprette og beskytte vandforsyningen, opbygge en vandintelligent økonomi og sikre, at alle har adgang til rent og økonomisk overkommeligt vand. En væsentlig komponent er tilgangen fra kilde til hav, som tager hensyn til forureningens indvirkning på hele vandsystemet.

I de næste fem år kan ekstreme vejrforhold allerede bringe op til 5 % af euroområdets økonomiske produktion i fare ifølge de nye kortsigtede scenarier fra Network for Greening the Financial System (NGFS). Sabine Mauderer (Deutsche Bundesbank) og Livio Stracca (ECB) skrev en blog om den forsvindende horisont for klimarisici.

Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Klima offentliggjorde pålidelige oplysninger om ekstremt vejr og dets forbindelser til klimaændringer, som blev præsenteret i fem fakta. Med nøjagtige oplysninger, en koordineret indsats og de rette investeringer – navnlig i modstandsdygtighed, ren energi og naturbaserede løsninger – kan Europa mindske risiciene, beskytte liv og skabe en stærkere og sikrere fremtid.

For at beskytte arbejdstagerne mod varmerisici skal arbejdsgivere i Frankrig indføre nye forebyggende foranstaltninger siden den 1. juli 2025. Dekretet af 27. maj 2025 indeholder en liste over foranstaltninger, som en arbejdsgiver skal træffe, såsom tilpasning af arbejdsprocesser, forøgelse af forsyningen af frisk drikkevand og uddannelse i afbødning af varme.

En ny interaktiv onlinevurdering fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) ser på de vigtigste virkninger af klimaændringer og tilpasnings- og beredskabsforanstaltninger.

Den årlige Eurobarometerundersøgelse om klimaændringer omfattede 26 319 EU-borgere fra forskellige sociale og demografiske grupper i alle 27 EU-medlemsstater i 2025. Et stort flertal af europæerne betragter fortsat klimaændringerne som en alvorlig global trussel, og 85 % af borgerne betragter dem som et stort problem. Efterhånden som forberedelserne til at ændre den europæiske klimalov med henblik på at medtage et ambitiøst 2040-mål og fremlægge en ny EU-klimatilpasningsplan næste år skrider frem, er EU fortsat godt på vej mod klimaneutralitet baseret på innovation, fælles velstand og modstandsdygtighed.