Nyhedsarkiv

Baseret på sæsonbestemte klimaprognoser er en El Niño-hændelse i år næsten sikker og har en meget høj sandsynlighed for at være meget stærk og endda blive til en hidtil uset begivenhed, der topper mellem december 2026 og februar 2027. En ny rapport fra JRC undersøger de plausible scenarier for El Niño-udviklingen sammen med dens indvirkning på det globale klima, fødevarepriserne, udsatte mennesker, fordrivelse og humanitære risici.

Europa oplever rekordhøje temperaturer, alvorlige oversvømmelser, tørke og naturbrande, der intensiveres af klimaændringerne. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) offentliggjorde tre nye produkter, der er dedikeret til modstandsdygtighed over for klimaændringer, for at hjælpe beslutningstagere, lokalsamfund og borgere med at forstå og reagere på de voksende virkninger af klimaændringer.

Det EU-finansierede Climateurope2-projekt har udarbejdet et politisk notat, der præsenterer de vigtigste resultater af, hvordan standarder og kvalitetssikringsprocesser kan styrke klimatjenesternes anvendelighed og legitimitet. Den hævder, at videnskabelig troværdighed alene er utilstrækkelig, og at klimatjenester af høj kvalitet også skal være relevante for beslutningsprocesser og udvikles gennem legitime, gennemsigtige og ansvarlige processer.

Socialt dårligt stillede grupper er særligt berørt af virkningerne af klimaændringerne, f.eks. på grund af deres beskæftigelse, boligsituation eller sundhed. Sociale faktorer kan påvirke den enkeltes tilpasningsevne og overlappe og forstærke hinanden. Projektet havde til formål at identificere sårbare grupper og udarbejde anbefalinger til tiltag i Tyskland. Rapporten indeholder et resumé på otte sider på engelsk.

EU's mission om tilpasning til klimaændringer har offentliggjort 2026-udgaven af sit katalog over missionsprojekter med 65 Horisont Europa-finansierede projekter, der omsætter klimatilpasning til handling for at styrke modstandsdygtigheden over for oversvømmelser, tørke, hedebølger, naturbrande, stigende vandstand i havene og andre klimarisici. Kataloget viser eksempler på, hvordan klimatilpasning gennemføres i din region og i hele Europa.

Efterhånden som sæsonerne for naturbrande bliver længere, tidligere og mere ødelæggende, styrker Europa-Kommissionen beredskabet over for klimaændringer ved at indsætte et rekordstort antal yderligere brandmænd, luftfartøjer og ekspertise for at hjælpe med at beskytte liv, hjem og natur i sommeren 2026.

Det EU-finansierede NEVERMORE-projekt har udviklet en IKT-værktøjskasse, der kombinerer klimavidenskab, socioøkonomiske data og viden fra interessenter for at fremme en integreret vurdering af klimaændringer. Værktøjskassen med åben adgang indeholder en katalogopdager, et casestudieværktøj, et EU-globalt skalaværktøj og et gamificationværktøj til støtte for scenarieevaluering, politisk prioritering og læring af interessenter. Værktøjskassen kan også udforskes gennem et særligt MOOC-program, der er tilgængeligt på projektets websted.

Mellem december 2025 og februar 2026 opfordrede Europa-Kommissionen borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og andre organisationer til at deltage i en offentlig høring om en fremtidig ramme, der skal afgøre, hvordan Europa forbereder sig på og reagerer på klimaændringer. Resultaterne af høringen er nu offentliggjort på Kommissionens websted (note: rulle ned for at downloade slutdokumenterne).

Aktivitetsrapporten for 2025/26 fra EU-missionen om tilpasning til klimaændringer viser et stærkt og voksende engagement i hele missionens økosystem, hvor mere end 400 regionale og lokale myndigheder nu deltager i missionens aktiviteter og initiativer. Dette momentum understøttes yderligere af en portefølje af 65 Horisont Europa-projekter og et aktivt missionstilpasningsfællesskab, der samler over 700 deltagere for at samarbejde, udveksle viden og fremme peerlæring på tværs af forvaltningsniveauer.

Som forberedelse til den næste tyske klimarisikovurdering er de tyske klimapåvirkningskæder blevet ajourført og strømlinet. Disse påvirkningskæder udgør et afgørende metodologisk grundlag for risikovurderingen og identificerer potentielle klimapåvirkninger, der påvirker faktorer og indbyrdes forbindelser mellem klimapåvirkninger. Rapporten indeholder et resumé af forklaringerne på engelsk.

Netværket af centralbanker og tilsynsmyndigheder for et grønnere finansielt system (NGFS) har i samarbejde med det franske G7-formandskab udarbejdet en rapport, der analyserer de makroøkonomiske og finansielle virkninger af ekstreme vejrforhold, deres transmissionskanaler og internationale afsmittende virkninger. Rapporten indeholder både en fuld tekst og et visuelt resumé på højt niveau.

TRANSCEND Horizon-projektet udvikler seriøse spil som et centralt redskab til at støtte efterforskning og beslutningstagning under usikkerhed i de syv vandløbsoplande, der er involveret i projektet. Seriøse spil kombinerer elementer af spil, såsom roller og regler, med videnskabelige modeller og data fra den virkelige verden. Principperne bag TRANSCEND seriøse spil, metoden og den interaktive platform til at skabe dem og spille er frit tilgængelige.

Skiftende klimaforhold påvirker i stigende grad den globale landbrugsproduktion. Langvarig tørke, ændringer i jordfugtigheden eller hyppigere og mere intense oversvømmelser lægger pres på afgrøder, kunstvandingssystemer og arealforvaltningspraksis. For at måle, om tilpasningen er i gang, udviklede OECD 17 indikatorer til vurdering af landenes tilpasningsfremskridt inden for landbrugsproduktionen, som både kan vurdere de fremskridt, der er gjort, og identificere de resterende tilpasningsbehov og politiske mangler.

Udvikling af klimaplaner af høj kvalitet er en nøgleaktion for byerne med henblik på at håndtere det stigende pres og virkningerne af klimakrisen. En nylig undersøgelse viser, at der er betydelige forskelle i kvaliteten af disse planer, idet tilpasningsmålene ofte er for generelle eller ikke tilstrækkeligt ambitiøse. Der er også behov for større opmærksomhed i forbindelse med udvikling af overvågning og evaluering og inddragelse af sårbare grupper i planlægningsprocesserne. På trods af de forbedringer, der er konstateret over tid, er planer af høj kvalitet fortsat relativt sjældne, hvilket understreger behovet for større støtte til de lokale myndigheder.

Mindst 95 % af Europa oplevede årlige temperaturer over gennemsnittet i 2025 ifølge den europæiske klimastatusrapport, der er udarbejdet af Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO). Rapporten fremhæver, at Europa opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, hvilket gør det til det kontinent, der opvarmes hurtigere. Artiklen indeholder den fulde rapport, samt en interaktiv fremviser.

Grønne byområder forbedrer livskvaliteten, afbøder høje temperaturer, varmeøer, støjforurening og dårlig luftkvalitet. En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen i samarbejde med Københavns Universitet viste imidlertid, at mindre end 15 % af den europæiske bybefolkning har fuld adgang til grønne områder i henhold til princippet om "3-30-300" forgrønnelse. Resultaterne viser også, at rigere kvarterer nyder betydeligt højere niveauer af trædække og nærhed til naturen end lavindkomstområder.

Det Internationale Vandinstitut i Stockholm (SIWI) fastslår, at tilpasning til og modvirkning af klimaændringer afhænger af, hvordan vandsystemerne forvaltes. I dette politiske notat beskrives fem prioriterede skift fra fragmenterede tilgange til en mere sammenhængende og effektiv vandforvaltning. Sammen giver disse skift en praktisk ramme for tilpasning af, hvordan vandsystemer fungerer med, hvordan politik, finansiering og gennemførelse er organiseret, for at styrke sammenhængen, tilpasse investeringer og støtte gennemførelsen i stor skala.

Skovbrande har brændt store skovområder i hele Europa i de seneste år, men en omhyggelig anvendelse af græssende husdyr i højrisikoområder kan mindske deres sårbarhed over for brand, som to LIFE-projekter har konstateret. Den tilgang, der er kendt som skovlandbrug, gør det muligt for kvæg, får eller geder at vandre mellem træerne, hvor de spiser og tramper vegetation, der kan give brændstof til en naturbrand.

Næsten 8 000 brande i 25 af de 27 EU-medlemsstater resulterede i 1 079 538 brændte hektar. Det er det højeste afbrændte område i EU-27, som EFFIS nogensinde har registreret siden 2006, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for 2006-2024. 2025-sæsonen afspejler en klar tendens: en tidligere start, hyppigere og mere intense hedebølger og brande, der når højere breddegrader end historisk observeret.

NbS Library, der er udviklet af det EU-finansierede projekt LandShift and Metabolic Institute, er en interaktiv platform, der bygger på systematisk identifikation og kuratering af gennemførte NbS-sager i hele Europa. Hvert tilfælde er kategoriseret efter økosystemtype, arealanvendelsesudfordring og løsningstilgang, hvilket gør det muligt for brugerne at undersøge og sammenligne muligheder, der er skræddersyet til deres specifikke behov.

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) har undertegnet et aftalememorandum for at styrke samarbejdet om at fremme evidensbaseret forskning i naturkatastrofer. De vigtigste samarbejdsområder vil omfatte forbedring af risikovurderingsmetoderne og forbedring af indsamlingen og analysen af data om katastrofetab.

Tørveområder giver en buffer mod kraftig nedbør, opbevarer vand i perioder med tørke, og de er naturlige klimaanlæg. Et nyt støtteprogram i Tyskland har til formål at genoprette 90 000 hektar jord i de kommende år. Finansieringen er rettet mod jordejere, arealforvaltere, vand- og jordbundsforeninger.

I alt 11 mio. EUR, der finansieres af det østrigske forbundsministerium for innovation, mobilitet og infrastruktur (BMIMI), er til rådighed til kapacitetsopbygning og kompetenceopbygning for at styrke østrigske byer som drivkræfter for modstandsdygtigheden over for klimaændringer i byerne. Indkaldelsen er åben indtil september 2026.

En stor international undersøgelse analyserede daglige temperatur- og dødelighedsdata i Europa og fandt, at gennemførelsen af varmeforebyggelsesplaner er forbundet med en reduktion på ca. 25 % i overskydende dødsfald som følge af ekstrem varme. De viser, at systemer for tidlig varsling, klar kommunikation og beskyttelsesforanstaltninger for udsatte personer ikke kun er god praksis, men målbart effektive folkesundhedsværktøjer i en opvarmningsverden.