Balkan-Middelhavsområdet

Regionens lande

Bulgarien, Cypern, Grækenland, Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

Politiske rammer

1.    Tværnationalt samarbejdsprogram

Interreg V B Balkan-Middelhavsprogrammet (BalkanMed) 2014-2020 fokuserer på to tematiske prioriteter og seks specifikke mål:

1. Iværksætteri og innovation:

1.1. Konkurrencedygtige områder: stimulering af virksomhedernes resultater og udadvendthed gennem tværnationale forbindelser, klynger og netværk.

1.2. Innovative områder: udnyttelse af det territoriale potentiale til at forbedre erhvervslivets tværnationale innovationskapacitet.

1.3. Områder med viden: iværksætteruddannelse og videnoverførsel for mere konkurrencedygtige SMV'er.

2. Miljø

2.1. Biodiversitet: tage den tværnationale udfordring op ved at fremme økologisk konnektivitet og tværnational integration af økosystemer.

2.2. Bæredygtige områder: fremme af tværnationalt samarbejde om ressourceeffektivitet og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

2.3. Gennemførelse af de retlige rammer på miljøområdet: forbedring af den tværnationale forvaltningskapacitet.

Sammen med socioøkonomisk udvikling og demografi, miljø og natur- og kulturarv anerkendes klimaændringer som en af de største udfordringer, som programaktørerne deler. Tilpasning til klimaændringer er derfor relevant for hele programmet. Det er specifikt omfattet af mål 2.2.

2.    Makroregionale strategier

Der er to makroregionale EU-strategier, der delvis overlapper det geografiske anvendelsesområde for Balkan-Middelhavsområdet: EU-strategien for Donauområdet (EUSDR), herunder Bulgarien, og EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), herunder Albanien og Grækenland.

3.    Internationale konventioner og andre samarbejdsinitiativer

På et bredere plan i hele Middelhavet formaliseres samarbejdet om miljøbeskyttelse (herunder tilpasning til klimaændringer) på tværnationalt plan inden for rammerne af Barcelonakonventionen og tilhørende protokoller. Dette er relevant for nogle af BalkanMed-landene (dvs. Albanien, Grækenland og Cypern).

De initiativer, der er beskrevet for andre regioner og relevante for Balkanlandene i Middelhavsområdet, omfatter det regionale tiltrædelsesnetværk for miljø og klima (ECRAN, 2013-2016), der også omfatter Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien (yderligere oplysninger findes i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav).

4.    Tilpasningsstrategier og -planer

Der er i øjeblikket ikke udarbejdet tilpasningsstrategier og -planer i forbindelse med Balkan-Middelhavsregionen. Den regionaleramme for tilpasning til klimaændringer for Middelhavets hav- og kystområder,som blev godkendt på det 19.^møde mellem de kontraherende parter (COP19) i Barcelonakonventionen, er relevant for nogle lande i regionen (Albanien, Grækenland og Cypern).

Eksempler på projekter, der blev finansieret i perioden 2014-2020

Eksempler på projekter, der finansieres af BalkanMed-programmet 2014-2020, er beskrevet nedenfor.

BeRTISS (BalkanMed realtidstjeneste for hårdt vejr) (2017-2019) involverer partnere fra tre lande (Grækenland, Cypern og Bulgarien) og har til formål at udvikle en tværnational pilottjeneste for hårdt vejr for at forbedre sikkerheden, livskvaliteten og miljøbeskyttelsen i Balkan‐Middelhavsregionen. Tjenesten forventes at give rettidige oplysninger og advarsler om alvorlige vejrforhold (navnlig kraftig nedbør) samt langsigtet overvågning af vejr- og klimaændringer i regionen.

Tidlig varsling er også i fokus i projektet DISARM (Drought and fIre ObServatory and eArly waRning systeM) (2017-2019), som involverer partnere fra de samme lande, der bidrager til BeRTISS. De to projekter er komplementære, da DISARM fokuserer på forskellige klimarelaterede virkninger (tørke og skovbrande) og har til formål at levere en integreret observationsplatform og et system for tidlig varsling for at støtte deres forudsigelse og fremme deres forebyggelse. DISARM vil ikke kun bidrage til at forudsige risikoen for tørke og skovbrande i Balkan-Middelhavsområdet, men vil også vurdere de dermed forbundne risici i et klima i forandring. Naturbrande anerkendes som en af de mest relevante risici i regionen, og tidlig påvisning heraf er også i fokus for SFEDA-projektet (2017-2019) (Skovovervågningssystem til tidlig påvisning og vurdering af brande i Balkan-Middelhavsområdet).

Partnere, der er repræsentative for alle de fire Balkan-Middelhavskystlande, bidrager til HERMES-projektet (A Harmonised fRamework to Mitigate coastal EroSion promoting ICZM protocol implementation) (2017-2019). I denne region har virkningerne af vinterstorme, virkningen af sedimentblokering som følge af opdæmning af floder, forringelsen af strandenes stabilitet i by- og turistområder og manglen på en integreret tilgang til menneskelige indgreb langs kysten ført til betydelige kysterosionshastigheder. HERMES har til formål at udvikle en fælles ramme for afbødning af kysterosion og genopretning af strande gennem gennemførelse af et sammenhængende sæt undersøgelser, udveksling af allerede udviklede tekniske værktøjer og udformning af fælles politiske instrumenter. Rammen vil blive afprøvet på fire steder, herunder evaluering af den historiske og fremtidige kystdynamik, definition af indikatorer for erosion og sårbarhed over for klimaændringer, evaluering af menneskeligt pres, tilrettelæggelse af indsamlede data i et web-GIS, anvendelse af en modelværktøjskasse og evaluering af en række interventionsscenarier for at håndtere nuværende og fremtidig kysterosion.