Tilpasning i Karpaterne

Karpaterne er det næstlængste bjergsystem i Europa og dækker et areal på omkring 210.000 kvadratkilometer. Syv lande (Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Ukraine) deler Karpaterregionens territorium, hvoraf fem er EU-medlemmer.

Karpaterne er et af de mest betydningsfulde og rige naturreservater på det europæiske kontinent. Karpaterne er hjemsted for ca. 30 % af den europæiske flora og Europas største bestande af brune bjørne, ulve, losser, europæiske bisoner og sjældne fuglearter, herunder den globalt truede kejserørn. Ud over den naturlige mangfoldighed er de delvis naturlige levesteder såsom bjerggræsgange og høenge, som er resultatet af århundreders traditionel arealforvaltning, af stor økologisk og kulturel betydning. WWF opførte Karpaterregionen på den globale liste "Global 200" over økoregioner, der er kendt for enestående biodiversitetsniveauer. Bjergregionen Karpaterne leverer vigtige økosystemvarer og -tjenester såsom fødevarer, ferskvand, skovprodukter og turisme og er en del af tre store vandløbsoplande: Donau, Dnestr (til Sortehavet) og Vistula (til Østersøen).

Karpaterne fungerer som bro mellem Europas nordlige og sydvestlige kulturer, hvilket resulterer i en bred kulturel mangfoldighed.

Trusler mod miljøet i Karpaterne

Nedlæggelse af landbrugsarealer, omlægning og fragmentering af levesteder, skovrydning, ikkebæredygtig skovbrugs- og landbrugspraksis og forurening fører til tab af Karpaternes landskab og biodiversitet. De vigtigste drivkræfter bag dette er den socioøkonomiske udvikling og klimaændringerne. Nedlæggelse af landbrug og tab af levesteder er mest markant i fjerntliggende områder i større højder, hvor traditionelt landbrug ikke kan konkurrere med moderne landbrug. Omlægning og fragmentering af levesteder er for det meste relateret til ikkebæredygtig turisme og infrastrukturudvikling, mens landbruget er den vigtigste kilde til forurening af overfladevand og grundvand. Klimaændringer, der forårsager ændringer i nedbørsmønstre, snedække og temperatur, intensiverer de ovenfor beskrevne processer.

Klimaændringer og tilpasning i Karpaterne

De nuværende og forventede virkninger af klimaændringerne har igangsat en række EU-finansierede projekter, herunder:

• CARPATCLIM havde til formål at harmonisere klimadata fra 1961-2010 og gøre dem tilgængelige i en netbaseret database
• CarpathCC, hvor der blev gennemført en række sårbarhedsundersøgelser og evalueret tilpasningsforanstaltninger
• CARPIVIA, hvor sårbarheden af Karpaterregionens vigtigste økosystemer og økosystembaserede produktionssystemer blev vurderet, og der blev foreslået tilpasningsmuligheder.

	Europa-Kommissionen	Det Europæiske Miljøagentur