Klimaomkostninger

Der er en stigende interesse for klimaændringernes økonomi for at:

• give vigtige oplysninger om omkostningerne ved ikke at gøre noget (de økonomiske virkninger af klimaændringerne)
• Vurdere omkostninger og fordele ved tilpasning
• Informere om den orienterende debat om langsigtede mål og modvirkningspolitikker.

Selv om der er gennemført relativt detaljeret og omfattende forskning på disse områder, er der mange mangler i vurderingen af de fulde omkostninger ved klimaændringerne.

Ved hjælp af detaljerede disaggregerede bottom-up-tilgange og top-down aggregerede analyser havde dette projekt til formål at fremme viden på tværs af alle de tre ovennævnte områder.

Formålet med ClimateCost var at fremme viden på tværs af de områder, der er skitseret ovenfor, ved at:

• Identificering og udvikling af konsistente klimascenarier og socioøkonomiske scenarier, herunder for modvirkning.
• Kvantificering af virkningerne af klimaændringerne i Europa i fysisk henseende og økonomiske omkostninger (for kystzoner, sundhed, økosystemer, energi, landbrug og infrastruktur) og identifikation af omkostninger og fordele ved tilpasning.
• Vurdering af virkningerne af og de økonomiske omkostninger ved større katastrofale og socialt betingede begivenheder.
• Ajourføring af omkostningerne ved modvirkning, herunder (inducerede) teknologiske ændringer, ikke-CO2-drivhusgasser og dræn og de seneste reduktionsteknologier.
• Kvantificering og monetarisering af de supplerende sidegevinster for luftkvaliteten ved modvirkning i Europa, Kina og Indien.
• Udvikling af en række eksisterende globale økonomiske integrerede vurderingsmodeller (IAM'er).
• Tilvejebringelse af politikrelevante resultater, herunder analyse af politikscenarier.

Projektet havde til formål at fremme tværfaglig forskning, udvikle integrerede bottom-up- og top-down-analyser og direkte inddrage politiske beslutningstagere i at levere politisk relevante resultater.

ClimateCost-undersøgelsen udarbejdede et eksisterende sæt klima- og socioøkonomiske scenarier og klimamodeloutput for Europa samt gennemførte nye klimamodelkørsler.

Disse var input til bottom-up-modeller for sektorspecifik konsekvensanalyse med henblik på at vurdere virkningerne af og de økonomiske omkostninger ved klimaændringer og omkostningerne og fordelene ved tilpasning på sektorniveau i hele EU og på medlemsstatsniveau.

I undersøgelsen er de vigtigste klimadiskontinuiteter (tipping elements) blevet gennemgået, og der er foretaget en analyse af virkningerne af og de økonomiske omkostninger ved større stigninger i havniveauet.

En række afbødningsmodeller (POLES, GEM-E3, PACE) og kvantificering af de supplerende luftkvalitetsfordele (herunder økonomiske fordele) ved afbødning er blevet ajourført og anvendt. Desuden er en række modeller, der vurderer omkostninger og fordele ved klimaændringspolitikken, herunder computerbaserede generelle ligevægtsmodeller og integrerede vurderingsmodeller (herunder PAGE, FUND, WITCH), blevet ajourført og anvendt.

Endelig er alle disse oplysninger blevet samlet for at give politikrelevante resultater.

Resultaterne af ClimateCost-projektet er sammenfattet nedenfor.

Undersøgelsen analyserede fremskrivninger af klimamodeller for Europa, for et business as usual-scenario og et afbødningsscenario. Analysen er sammenfattet i Policy Briefing Note 1.  Dette gav vigtige oplysninger om klimaændringernes fordelingsmønstre i hele Europa og en analyse af usikkerheden omkring klimamodellen.

· Undersøgelsen omfattede en harmoniseret analyse af virkningerne af og de økonomiske omkostninger ved klimaændringer i Europa, en sektorspecifik konsekvensanalyse for et business as usual-scenarie og et afbødningsscenario.  Dette omfattede en analyse af: kystzoner, flodoversvømmelser, energi, landbrug og sundhed.  For kystzoner og flodoversvømmelser blev tilpasningsomkostninger og -fordele også vurderet. De sektorspecifikke resultater rapporteres i en række orienterende noter.

· Projektet foretog ajourføringer af en række europæiske og globale modvirkningsmodeller og ajourførte POLES-, PACE- og GEM-E3-modellerne. Dette omfattede nye teknologiske detaljer i POLES-modellen og forbedret modellering af landbrugssektoren.  De ajourførte modeller blev anvendt i Europa-Kommissionens (GD CLIMA) meddelelse om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050.

Undersøgelsen vurderede luftkvalitetsfordelene ved afbødningsscenarier for Europa (og Kina og Indien) og vurderede sundheden, økosystemerne og de økonomiske fordele ved afbødningsscenarier.  Dette afslørede meget store sidegevinster ved modvirkningspolitikker i Europa, selv inden 2050.  Resultaterne er sammenfattet i Policy Briefing Note 6.

· Projektet skred frem med en analyse af de økonomiske omkostninger og socialt betingede virkninger af større deponeringselementer (tipping points), herunder en analyse af virkningerne af og de økonomiske omkostninger ved scenarier for ekstreme stigninger i havniveauet for Europa og resten af verden. Disse er sammenfattet i notat 7 fra den politiske briefing.

· En række Computable General Equilibrium og Economic Integrated Assessments modeller blev opdateret og kørt som en del af undersøgelsen, herunder ICES-WITCH, GEM-E3, PAGE og FUND modellerne. Arbejdet omfattede en større opdatering af PAGE-modellen (PAGE09). Disse modeller blev anvendt i en række politikanalyser og offentliggjort i en række arbejdspapirer og akademiske tidsskrifter.