CLIMSAVE

Der er bred enighed om, at klimaet ændrer sig på grund af menneskers udledning af drivhusgasser. Sådanne ændringer i klimaet vil påvirke alle sektorer i samfundet og miljøet i alle skalaer, lige fra det kontinentale til det nationale og lokale. Beslutningstagerne og andre interesserede borgere skal have adgang til pålidelige videnskabeligt baserede oplysninger, der kan hjælpe dem med at reagere på risiciene ved virkningerne af klimaændringerne og vurdere mulighederne for tilpasning.

Det overordnede mål med CLIMSAVE-projektet var at levere en integreret metode til vurdering af tværsektorielle virkninger af klimaændringer, tilpasning og sårbarhed. Den har stillet videnskaben til rådighed for interessenter og politiske beslutningstagere ved at skabe en fælles platform for en forbedret integreret vurdering af klimaændringernes virkninger, sårbarhed og relaterede omkostningseffektive tilpasningsforanstaltninger, der dækker nøglesektorer i Europa. Der var seks specifikke mål: 1) at analysere den politiske og forvaltningsmæssige kontekst for tilpasning, 2) at udvikle en integreret vurderingsplatform, der omfatter forbindelser og feedback mellem centrale landskabssektorer 3) at anvende den integrerede vurderingsplatform til at vurdere klimaændringernes indvirkning på og tilpasningsmuligheder for økosystemtjenester (4) at integrere interessenternes input i klimaændringspåvirkninger og tilpasningsforskning gennem udvikling af participatoriske scenarier; 5) at analysere tilpasningsstrategiernes omkostningseffektivitet 6) at identificere sårbarhedshotspots ved hjælp af parametre for virkninger og tilpasningsevne på tværs af sektorer og 7) at undersøge kilder til usikkerhed med henblik på at danne grundlag for passende politiske løsningsmodeller.

CLIMSAVE var ved at udvikle et brugervenligt, interaktivt webbaseret værktøj, der gør det muligt for interessenter at vurdere klimaændringernes virkninger og sårbarheder for en række sektorer, herunder landbrug, skove, biodiversitet, kyster, vandressourcer og byudvikling. Sammenkædningen af modeller for de forskellige sektorer gør det muligt for interessenterne at se, hvordan deres samspil kan påvirke de europæiske landskabsændringer. Output fra de forbundne modeller vil blive omsat til økosystemtjenester (de fordele, som mennesker opnår fra økosystemer) med henblik på at knytte klimaændringernes virkninger direkte til menneskers trivsel. Værktøjet giver også interessenterne mulighed for at undersøge tilpasningsstrategier med henblik på at mindske sårbarheden over for klimaændringer og finde ud af, hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder sådanne foranstaltninger kan hjælpe. Den fremhæver omkostningseffektiviteten og de tværsektorielle fordele og konflikter i forbindelse med forskellige tilpasningsmuligheder og gør det muligt at undersøge usikkerheder for bedre at kunne danne grundlag for udviklingen af robuste politiske løsninger.

Vigtigste resultater

CLIMSAFE er et paneuropæisk projekt, der har udviklet en integreret vurderingstilgang, der gør det muligt for interessenter at undersøge og forstå de tværsektorielle fordele og konflikter ved forskellige tilpasningsmuligheder for bedre at informere udviklingen af robuste politiske løsninger. De vigtigste resultater var:

· CLIMSAFE-platformen for integreret vurdering (IA) et unikt brugervenligt, interaktivt webbaseret værktøj, der gør det muligt for europæiske interessenter at undersøge de komplekse tværsektorielle spørgsmål vedrørende virkninger, tilpasning til og sårbarhed over for klimaændringer og socioøkonomiske ændringer i hele Europa inden for sektorerne landbrug, skov, biodiversitet, kyster, vand og byområder.

· En række klimaændringsscenarier, der er indarbejdet i konsekvensanalyseplatformen, for at give brugerne mulighed for at undersøge virkningerne af klimaændringsusikkerheder på virkninger og sårbarheder. Fremskrivninger af gennemsnitlige temperaturændringer i hele Europa varierer fra 1 til 5^oC i 2050'erne, mens nedbørsændringer varierer fra stigninger på mellem 1 og 13 % om vinteren og fald på mellem 2 og 30 % om sommeren.

· Fire kontrasterende socioøkonomiske historier; udviklet i en række deltagelsesbaserede workshopper af europæiske interessenter og kvantificeret til at indgå i konsekvensanalyseplatformen. Dette førte til en stærk følelse af ejerskab til scenarierne, som illustrerer, at en bred vifte af fremtidsscenarier forventes at være plausible for Europa, lige fra det meget positive (Vi er verden) til det meget negative (Skal jeg blive eller skal jeg gå). På grund af disse scenarier vil Europa blive væsentligt påvirket af både klimamæssige og socioøkonomiske ændringer. Byudviklingen stiger i de fleste scenarier. Antallet af mennesker, der rammes af en 1 ud af 100 års oversvømmelse, stiger i Vest- og Nordeuropa. Biodiversitetssårbarhed og vandudnyttelse, både skove og ikkeforvaltede arealer, varierer afhængigt af scenariet, men fødevareproduktionen stiger generelt i hele Europa på bekostning af skovarealet for at imødekomme efterspørgslen fra en stigende befolkning.

· En bred vifte af tilpasningsmuligheder for at imødegå virkningerne af klimaændringerne i Europa i konsekvensanalyseplatformen som giver brugeren mulighed for at tage hensyn til omkostninger, kapitalkrav, anvendelighed, effektivitet og sekundære (synergistiske og tværsektorielle) virkninger. Der er behov for en detaljeret vurdering for at tage hensyn til lokale forhold og begrænsninger.

· Effektiv tilpasning som følge af beslutninger truffet af aktører i lokalsamfundet skal imidlertid støttes kraftigt af en styrkende institutionel ramme på nationalt plan og EU-plan, der letter koordinering og videndeling mellem medlemsstaterne.

· Kortlægning af sårbarhedshotspots hvilket tyder på, at menneskers trivsel er mest truet af vandstress og tab af biodiversitet i Sydeuropa og af manglen på fødevareforsyning og diversitet i arealanvendelsen i Nordeuropa.

· Den mest robuste politiske strategi (defineret med henblik på at mindske sårbarheden over for klimatiske og socioøkonomiske ændringer på tværs af sektorer, scenarier og geografiske skalaer) er en strategi, der øger håndteringskapaciteten gennem en forøgelse af den sociale og menneskelige kapital.

· en gennemgang af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger hvilket viste, at næsten alle havde virkninger ud over den oprindeligt tilsigtede, ofte i en eller flere andre sektorer, og mange af disse var tværsektorielle interaktioner. Forskellene mellem tilpasnings- og modvirkningsforanstaltninger var positive og repræsenterede potentielt omkostningseffektive synergier til håndtering af klimaændringer.