CONHAZ

En effektiv reduktion af risikoen for naturkatastrofer kræver en grundig forståelse af omkostningerne ved naturkatastrofer. De nuværende metoder til vurdering af disse omkostninger anvender forskellige terminologier og tilgange til forskellige typer naturkatastrofer og berørte sektorer. Dette kan vanskeliggøre fastlæggelsen af omfattende og sammenlignelige omkostningstal. For at styrke omkostningsvurderingernes rolle i udviklingen af integreret styring af naturkatastrofer er det nødvendigt at fastlægge de mest avancerede metoder til omkostningsvurdering, at fremhæve svagheder og styrker ved de eksisterende metoder, at lette deres anvendelse og at identificere eventuelle videnskløfter.

CONHAZ (Costs of Natural Hazards) havde til formål at samle og sammenfatte den nuværende viden om omkostningsvurderingsmetoder for at styrke omkostningsvurderingernes rolle i udviklingen af integreret styring af naturkatastrofer og tilpasningsplanlægning. For at opnå dette har CONHAZ vedtaget en samlet tilgang, der tager hensyn til naturkatastrofer lige fra tørke, oversvømmelser og kystfarer til alpefarer samt forskellige berørte sektorer og omkostningstyper (direkte materielle skader, tab som følge af driftsafbrydelser, indirekte skader, immaterielle virkninger og omkostninger til risikoreduktion).

Dets specifikke mål har været:

1) at udarbejde de nyeste metoder til omkostningsvurdering

2) at analysere og vurdere disse metoder med hensyn til tekniske aspekter samt terminologi, datakvalitet og -tilgængelighed og huller i forskningen og

3) at sammenfatte den resulterende viden i anbefalinger samt at identificere yderligere forskningsbehov.

For hver af de pågældende farer (oversvømmelser, tørke, kystfarer og farer i Alperne) og omkostningskategorier (direkte omkostninger, omkostninger ved driftsafbrydelser, indirekte omkostninger, immaterielle omkostninger og omkostninger til risikobegrænsning) blev der foretaget en gennemgang af de eksisterende metoder til omkostningsvurdering. Disse var baseret på litteraturgennemgange, fire ekspertworkshops (en i hvert farefællesskab) og en afsluttende syntesekonference. På ekspertworkshopperne blev de foreløbige resultater af gennemgangene præsenteret for 20-30 eksperter og fagfolk fra hvert farefællesskab og drøftet med dem. Hovedformålet med disse workshopper var at sikre, at gennemgangene dækker alle relevante metoder, men også at identificere bedste praksis samt videnskløfter. Den endelige syntesekonference samlede derefter omkring 60 eksperter og praktikere fra alle de forskellige faresamfund. Det resulterede i en fælles drøftelse af metoder og videnskløfter samt en prioritering af forskningsbehov.

Et udvalg af de vigtigste resultater af CONHAZ er følgende:

Det politiske oplæg #1: Omkostninger ved naturkatastrofer - en syntese. Dette politiske oplæg sammenfatter de vigtigste resultater af CONHAZ. Disse omfatter resultater vedrørende bedste praksis, generelle videnskløfter og anbefalinger til praksis og forskning samt en vision om omkostningsvurderinger af naturkatastrofer og deres integration i beslutningstagningen.

De vigtigste anbefalinger er:

• Omkostningsvurderinger er ofte ufuldstændige og partiske. For at få et fuldstændigt billede af omkostningerne ved naturkatastrofer bør der ikke kun tages hensyn til direkte omkostninger, men også omkostninger som følge af driftsafbrydelser, indirekte og immaterielle/ikkemarkedsmæssige omkostninger samt omkostninger til risikoreduktion.
• Selv om der er sket forbedringer i de seneste årtier, er der stadig stor usikkerhed i alle dele af omkostningsvurderingerne. I enhver vurdering er det derfor vigtigt at identificere de vigtigste kilder til usikkerhed på et tidligt tidspunkt og forsøge at reducere eller håndtere dem. Resterende usikkerheder i omkostningsoverslag bør dokumenteres og formidles til beslutningstagerne.
• En af de vigtigste kilder til usikkerhed i den forudgående vurdering af omkostningerne ved naturkatastrofer er manglen på tilstrækkelige, sammenlignelige og pålidelige data. Der bør etableres en ramme for støtte til dataindsamling på europæisk plan, både for objektspecifikke efterfølgende skadesdata (hændelsesanalyse) og omkostninger til risikobegrænsning. En sådan ramme bør sikre tilstrækkelige detaljerede oplysninger og minimumsstandarder for datakvalitet for at lette udviklingen af og sammenhængen mellem europæiske og nationale databaser.
• Generelt er der behov for en bedre forståelse af de skadelige processer for at modellere dem korrekt. Med hensyn til direkte skader er der behov for skademodeller med flere parametre, der bedre indfanger de forskellige skadespåvirkende parametre, også under hensyntagen til modstandsparametre.
• Med hensyn til indirekte omkostninger er der behov for mere forskning for at forstå og modellere, hvordan markederne fungerer uden for ligevægt og i forskellige skalaer. Dette gælder især dynamikken i tilbagevenden til ligevægt efter en farlig begivenhed, de dermed forbundne sociale og institutionelle interaktioner, og hvordan agentforventninger dannes i situationer med stor usikkerhed.
• Med hensyn til immaterielle omkostninger er der behov for mere forskning, navnlig i de fysiske virkninger af naturkatastrofer på miljøet og menneskers sundhed.
• Med hensyn til omkostningerne ved risikoreduktion bør der lægges særlig vægt på en bedre vurdering af omkostningerne ved ikkestrukturelle foranstaltninger.
• Der er behov for mere forskning i klimaændringernes og de socioøkonomiske ændringers indvirkning på de fremtidige omkostninger ved naturkatastrofer og omkostningerne ved tilpasning til disse ændringer. Samtidig er det fortsat afgørende også at afgøre, hvordan sådanne resultater kan integreres i omkostningsvurderingsmetoderne. I den forbindelse bør udvekslingen af viden mellem naturkatastrofer og klimaændringer forbedres.
• Der er behov for passende værktøjer og vejledning samt videnoverførsel for at støtte beslutningstagerne i at integrere tal for omkostningsvurderinger i deres beslutningsproces. Sådanne værktøjer eller rammer bør kommunikere og tage hensyn til usikkerheder i omkostningstallene og sikre gennemsigtighed i beslutningsreglerne.

Politikkort #2: Omkostninger ved oversvømmelser . Dette politiske oplæg sammenfatter CONHAZ' anbefalinger til gennemførelse af en passende vurdering af oversvømmelsestab. Det giver også nogle tanker om en bedre forvaltningsplan.

Politikkort #3: Omkostninger ved tørke. Dette politiske oplæg har til formål at hjælpe politiske beslutningstagere og fagfolk med at skelne mellem forskellige typer tørkeomkostninger og give dem støtte til at træffe et valg mellem de eksisterende metoder til vurdering af omkostningerne ved tørke. Desuden kan resultaterne vedrørende tørkeafbødnings- og tilpasningspolitikker og videnskløfter hjælpe dem med at identificere styrker og svagheder ved de nuværende tørkepolitikker og behov for fremtidig forskning på området.