Econadapt

Efterhånden som tilpasningen bevæger sig fra teori til praksis, er der et øget behov for mere detaljerede økonomiske analyser, herunder skøn over omkostninger og fordele.  Dette behov anerkendes på EU-plan, f.eks. i EU's tilpasningsstrategi, og af medlemsstaterne. Men økonomien i tilpasning forbliver i sin vorden, i forhold til både de metodologiske udfordringer og eksempler på praktisk anvendelse.

På denne baggrund var formålet med ECONADAPT-projektet at fremme videns- og evidensgrundlaget for tilpasningsøkonomien og omdanne resultaterne til praktisk materiale for at hjælpe med at støtte tilpasningsplanlægning og beslutningstagere. For at bidrage til at nå disse mål udviklede projektet forskningen i samarbejde med de politiske beslutningstagere for at sikre, at den blev baseret på praksis. Dette tilskyndede også til endelig formidling i en brugerorienteret form, der var rettet mod slutbrugerne.

Den overordnede projekttilgang blev opdelt i to hovedforskningstemaer:

1.     At gøre metodologiske fremskridt for at forbedre den økonomiske vurdering af tilpasningen.

2.     At anvende disse fremskridt på større tilpasningsbeslutninger, dvs. på politikområder, hvor der er behov for forbedrede økonomiske metoder og værktøjer.

Det første tema fremmer forskning i:

• Forbedrede metoder og empiriske data. Dette udviklede bedre metoder til analyse af data om omkostninger og fordele ved tilpasning og udvidede dermed anvendelsen til ikketekniske muligheder og ikkemarkedsmæssige sektorer. Den undersøgte også behandlingen af risiko og tvetydighed, lærings- og optionsværdier, ændrede præferencer og sammenhænge mellem tilpasning og modvirkning i den økonomiske vurdering. Undersøgelsen omfattede primære værdiansættelsesundersøgelser for at undersøge præferencer for alternative tilpasningstyper i tre lande.

• Skalering, overførsel, sammenlægning. Den vurderede og udarbejdede retningslinjer for, hvordan tilpasningsomkostnings- og nytteværdierne kan overføres fra én undersøgelse til en anden under hensyntagen til tid og sted og problemerne i forbindelse med aggregering fra lokal til makroøkonomisk skala.

• Analyse af usikkerhed. Dette behandlede problemet med at kvantificere usikkerhed - udvide eksisterende metoder og værktøjer - og udvikle nye.

Det andet tema anvendte disse fremskridt på centrale politikområder ved hjælp af casestudier med fokus på fem vigtige områder, hvor tilpasningsøkonomi vil være vigtig i løbet af det næste årti:

• Håndtering af de tidlige store risici ved klimaændringer i Europa.  Dette fokuserede på ekstreme begivenheder, da disse har høje økonomiske omkostninger på kort sigt.

• Inddragelse af tilpasning i den økonomiske projektvurdering, navnlig for store kapitalinvesteringer med lang levetid og høj eksponering for klimaændringer (og usikkerhed).

• Inddragelse af tilpasning i den politiske vurdering (konsekvensanalyse), navnlig hvor der er store strømme forbundet med integration af tilpasning i større EU-finansieringsområder.

• Identificering af de makroøkonomiske virkninger af tilpasning i EU og medlemsstaterne, herunder virkningerne for de offentlige finanser, væksten og konkurrenceevnen.

• Udvikling af metoder til økonomisk analyse til støtte for EU's og medlemsstaternes internationale udviklingsbistand til tilpasning i udviklingslandene.

Projektet gennemførte disse casestudier med interessenter fra relevante generaldirektorater, medlemsstater og regionale eller lokale politiske beslutningstagere. Metoderne og casestudierne blev derfor udviklet i samarbejde med brugergrupper, der anvender økonomiske data til beslutningstagning om tilpasning. Der blev afholdt en række workshops i undersøgelsen for at hjælpe med at opbygge disse forbindelser, herunder en større række case study-fokuserede møder tidligt i projektet for at identificere brugernes behov.

Resultaterne og resultaterne fra projektet samles i en værktøjskasse, der giver vejledning fra de metodologiske opgaver og eksempler fra casestudierne for at bidrage til anvendelsen af den økonomiske vurdering af tilpasningen. Der blev anvendt en tostrenget tilgang med detaljeret vejledning og empiriske data for økonomer samt "light-touch"-metoder og oplysninger til andre brugere.

ECONADAPT-projektet har udviklet en politikstyret tilgang til rammen for forskning og politikanalyse. Dette fokuserer på den praktiske anvendelse af tilpasningsøkonomi til kortsigtede tilpasningsbeslutninger på både kort og længere sigt ved hjælp af iterativ risikostyring og prioritering af muligheder med lav beklagelse.

Projektet har samlet videnbasen om omkostninger og fordele ved tilpasning. Denne dokumentation har udviklet sig betydeligt i de seneste år med en større dækning af risici, sektorer og lande, selv om der fortsat er store mangler på mange områder. Nyere undersøgelser viser, hvor vigtigt det er at tage hensyn til usikkerhed og omkostningerne ved gennemførelsen af politikker.

Projektet har gjort metodologiske fremskridt på en række områder. Det har udviklet tilpasningsøkonomiske metoder til vurdering af tilpasningsevne, gennemført primære undersøgelsesarbejde for at forstå offentlighedens præferencer for tilpasning og udviklet metoder til skalering, overførsel og aggregering af cost-benefit-værdier. Projektet har også anvendt beslutningstagning under usikkerhed til tilpasningsøkonomi, gennemgang og udarbejdelse af kortfattede oplysninger om metoder og gennemførelse af eksempler på applikationer.

ECONADAPT-projektet har anvendt disse metodologiske fremskridt på en række politikområder i betragtning af de vigtigste prioriteter for tilpasningsøkonomi i løbet af det næste årti.

Den har taget højde for bottom-up-omkostningerne og fordelene ved at håndtere den øgede hyppighed af vejrrelaterede katastrofer som følge af klimaændringer og suppleret dette med en analyse af de finanspolitiske konsekvenser af klimaændringer, der forværrer de nuværende katastrofer på nationalt plan.

Den har udarbejdet retningslinjer for vurdering af økonomiske projekter og gennemført praktiske casestudier vedrørende oversvømmelser af floder og stigende vandstand i havene.

Den har også udarbejdet retningslinjer for politikvurdering (konsekvensanalyse) og set på udviklingen af mainstreaming med et casestudie i landbrugssektoren. En nøgleprioritet i både projekt- og politikevalueringsundersøgelserne har været at inddrage beslutningstagning i usikkerhedsmomenter.

Projektet har set på de bredere økonomiske virkninger af både markedsdrevet og planlagt tilpasning og gennemført makroøkonomiske modeller for at vurdere de økonomiske konsekvenser af tilpasning fra et topstyret perspektiv.

Den har også udviklet rammerne for projekt- og politikvurdering med henblik på anvendelse i udviklingslandene, navnlig i forbindelse med international klimafinansiering, og gennemført en række praktiske casestudier for at påvise anvendelsen.

Se ECONADAPT-biblioteket og værktøjskassen for mere projektinformation, ressourcer, metoder, indsigt og vejledning.