All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodies- BG български
- ES Español
- CS Čeština
- DA Dansk
- DE Deutsch
- ET Eesti keel
- EL Ελληνικά
- EN English
- FR Français
- GA Gaeilge
- HR Hrvatski
- IT Italiano
- LV Latviešu
- LT Lietuvių
- HU Magyar
- MT Malti
- NL Nederlands
- PL Polski
- PT Português
- RO Română
- SK Slovenčina
- SL Slovenščina
- FI Suomi
- SV Svenska Ikke-EU-sprog
- IS Íslenska
- NN Nynorsk
- TR Türkçe
ECCONET

Klimaændringernes indvirkning på nettene af indre vandveje
En korrekt vurdering af klimaændringernes indvirkning på EU's transportnet ad indre vandveje kræver en indsats fra forskere fra videnskabelige områder, der sjældent overlapper hinanden (klimatologer, meteorologer, hydrologer, forvaltere af vandvejsinfrastruktur, skibsbyggere, økonomer og eksperter i transportnet). Den største udfordring i ECCONET var at koordinere disse bestræbelser på en sådan måde, at resultaterne er korrekte, pålidelige, med en tilstrækkelig grad af sikkerhed og frem for alt klare og forståelige for politiske beslutningstagere, interessenter, industrier og den brede offentlighed.
ECCONET behandlede specifikt spørgsmålet om tilpasning til klimaændringer med transport ad indre vandveje som et casestudie. Projektet omhandlede både klimaændringernes indvirkning på de indre vandveje og tilpasningsforanstaltninger.
De specifikke strategiske mål for ECCONET-projektet var:
- give et sammenhængende overblik over klimaændringernes indvirkning på transportsystemet for de indre vandveje, det berørte transportnet og skibsfartssektoren samt afskiberne selv
- identificere, analysere og vurdere tilpasningsstrategier med henblik på forbedret drift af fartøjer til sejlads på indre vandveje under klimaændringsforhold, der fører til målrettede henstillinger, politiske retningslinjer og en udviklingsplan for transportformen for indre vandveje
- Formidle resultaterne af projektet til en bredere vifte af interessenter, industrier, politiske beslutningstagere og offentligheden på en måde, der bidrager til en bæredygtig fremtid for transport ad indre vandveje.
Det første skridt i ECCONET-projektet var at vurdere navigationsforholdene i fremtiden på korridoren Rhinen – Main – Donau som fremskrevet i de klimamodeller, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Da der ikke findes nogen enkelt bedste klimamodel, anvender ECCONET mange forskellige modeller til at vurdere den aktuelle viden om klimaændringer, herunder usikkerhedsmargenen. Dette bånd er samplet ved at vælge relativt tørre og relativt våde klimamodeller som scenarier. De våde og tørre scenarier afspejler de mulige fremtidige navigationsforhold med særlig vægt på lavvandssituationer.
Situationer med lav vandstand fremhæves, fordi det empirisk blev påvist (omkostninger og fragt). Situationen på Rhinen i 2003) har størst indvirkning på transport ad indre vandveje. Mens både høj og lav vandstand giver problemer for sejladsen, kan forhold med lav vandstand medføre problemer for passage af (hovedsagelig) større fragtskibe i længere perioder, hvilket reducerer deres lastekapacitet. Højvande kan føre til forbud mod sejlads i korte perioder (1-2 dage).
Andre klimarelaterede ændringer, f.eks. ændret isdannelse eller ændret sigtbarhed som følge af tåge, vurderes kun kort i ECCONET. Målperioden for simuleringen er 2021-2050. Fremskrivninger med hensyn til navigationsforhold i "langt ude" gives for perioden 2071-2100. Alle fremtidige ændringer udtrykkes med henvisning til en "kontrolperiode" fra 1961 til 1990.
Sideløbende med forskningen i navigationsforhold har ECCONET undersøgt tilgængeligheden af tilpasningsforanstaltninger for sektoren. Disse blev opdelt i 4 klasser: skibs- og driftsrelaterede foranstaltninger, infrastrukturarbejder, forbedrede forudsigelsesmetoder og ændringer i logistik og lagerføring.
I et tredje trin sigtede ECCONET mod at forstå klimaændringernes indvirkning på transportsektoren. Den geografiske multimodale transportmodel NODUS blev anvendt til at vurdere klimaændringernes indvirkning på valget af transportform og anvendelsen af de forskellige bådtyper.
I sin analyse af klimaændringernes virkninger fokuserede ECCONET på en detaljeret undersøgelse af klimamodeller og deres input til hydrologi. I modsætning til andre relaterede klimapåvirkningsprojekter udledte ECCONET sine resultater fra et bredt spektrum af klimascenarier og ikke fra et specifikt ekstremt scenarie. Dette giver et afbalanceret billede af den fremtidige besejling af vandvejsområdet Rhinen-Main-Donau. Ved at foretage en transportøkonomisk analyse på grundlag af den forventede udvikling i sejlbarheden blev det påvist, at de mulige klimaændringer fra 2005 til 2050 og deres indvirkning på markedet for Rhinen, som modelleret ved hjælp af to langsigtede tørre og våde scenarier, sandsynligvis ikke vil være stærke nok til at udløse et væsentligt skift i transportandele væk fra transport ad indre vandveje. Faktisk er det mere sandsynligt, at virkningerne af de transportøkonomiske baggrundsforhold, f.eks. prisen på brændstof, vil opveje virkningerne af klimaændringerne. På længere sigt (op til 2100) kan klimaændringer påvirke transportforholdene mere markant. På grund af den begrænsede værdi af de økonomiske fremskrivninger indtil videre blev der imidlertid ikke foretaget nogen vurdering.
Sideløbende hermed sigtede ECCONET mod at identificere en række tilpasningsforanstaltninger. Disse faldt stort set i 4 klasser: teknologi- og driftsforanstaltninger, infrastruktur og vedligeholdelse, produktions- og logistikprocesser og bedre prognoser for vandstanden. Disse tilpasningsforanstaltninger blev verificeret ved en kombination af litteraturgennemgang, transportøkonomisk modellering, omkostningseffektivitetsanalyse og høring af interessenter.
- I klassen af skibs- og driftsrelaterede foranstaltninger omfatter de mest lovende foranstaltninger vægtreduktionsteknologier og anvendelse af sammenkoblede konvojer (især ved Rhinen). Der findes flere eksperimentelle tilgange, såsom brug af justerbare tunneler, flade skrog (til slæbebåde) og oppustelige forklæder, men deres fordele i form af de forventede klimaændringer kunne ikke bevises. Fleksibel 24-timers drift af skibe, der i øjeblikket kun er i drift i 12 timer, var ikke gavnlig på grund af høje arbejdskraftomkostninger.
- Med hensyn til infrastrukturforanstaltninger blev det konkluderet, at store infrastrukturarbejder ikke er berettigede med hensyn til klimaændringer. Dette skyldes de store investeringsomkostninger og de begrænsede fordele ved sådanne projekter frem til 2050. Selv under de nuværende forhold er der imidlertid et stort behov for bedre vedligeholdelse af vandvejene, navnlig på Donau.
- Bedre prognoser, f.eks. i form af en sæsonbestemt prognose for vandstanden, er de statslige organers ansvar. Selv om det er meget vanskeligt at udarbejde en pålidelig prognose af denne type, anses enhver forbedring af denne type prognoser for at være meget værdifuld for sektoren.
- Med hensyn til ændringen af produktionsprocesserne og lagerføringen blev det konstateret, at speditøren/afsenderen normalt vil vente i en tør periode eller anvende den lagerkapacitet, der i øjeblikket er til rådighed. Hvis der fortsat er problemer, vil afskiberen overveje at anvende en anden transportform, normalt jernbanegodstransport, hvilket er en dyrere og mere ufleksibel løsning. Investeringer i lagerføring og udflytning betragtes kun som en sidste udvej.
Selv om de forventede virkninger af klimaændringerne indtil midten af århundredet ikke berettiger store investeringer i dyre tilpasningsforanstaltninger under de besejlingsforhold, der forventes på nuværende tidspunkt, bør betydningen af god vandvejsvedligeholdelse for en gnidningsløs fortsættelse af vandvejstransporten på Rhinen og Donau understreges. Desuden sættes der på grundlag af projektresultaterne spørgsmålstegn ved tendensen i retning af stadig større fartøjer på Rhinen, da fordelen ved øget lastekapacitet kan forsvinde under tørre forhold. De forskellige tekniske og operationelle foranstaltninger, der er under udvikling, fremhæves, hvilket, selv om de ikke er omkostningseffektive i dag, kan mindske indlandsskibsfartens sårbarhed over for de naturlige variationer i vejrforholdene i den nærmeste fremtid. Begrænsningerne i denne undersøgelse bør anerkendes, da resultaterne tyder på, at virkningerne af klimaændringerne kan intensiveres efter 2050. Afslutningsvis er der behov for konstant at overvåge flodernes tilstand, og der tilskyndes til yderligere forskning.
Relevante produkter er:
- Heyndrickx C., Breemersch B., Bruinsma F. (2012) Analyse af tilpasningsstrategiers omkostningseffektivitet. ECCONET Leverance D4.2
- Jonkeren, O. E. (2009). Tilpasning til klimaændringer inden for transport ad indre vandveje, Tinbergen Institute Research Series, bog nr. 460.
- Schweighofer, J., Hartl, T., Nilson, E., Klein, B., Klein Tank, A., Prozny, T., Balint, G., Gnandt, B., Horanyi, A., Szépszó, G. (2010) Udvalgte navigationsruter og aktuelle klimaforhold. ECCONET-delmål 1.1
- Simoner M., Schweighofer J., Nilson E., Lingemann I., Klein B. (2012) Oversigt over infrastrukturtilpasningsforanstaltninger og deraf følgende udledningsscenarier. ECCONET-resultat 2.1.2
Hoteller i nærheden af Faculteit der Economische Wetenschappen en Bedrijfskunde, Vrije Universiteit Amsterdam (VU-FEWEB) | NL |
|---|---|
NEA Transport Forskning og uddannelse | NL |
Facultés Universitaires Catholiques de Mons (FUCaM) | BE |
Bundesanstalt für Gewässerkunde (BfG) | DE |
VITUKI Miljøbeskyttelse og vandforvaltning Forskningsinstitut Non-profit selskab (VITUKI) | HU |
Országos Meteorológiai Szolgálat (OMSZ) | HU |
Entwicklungszentrum für Schiffstechnik und Transportsysteme e.V (DST) | DE |
Hoteller i nærheden af Meteorologisch Instituut (KNMI) | NL |
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?