RISES-AM

Selv om der har været et stærkt fokus på at afbøde klimaændringerne til under 2 °C, gør manglen på internationale foranstaltninger og den fortsatte vækst i drivhusgaskoncentrationer det vigtigt at analysere konsekvenserne af scenarier i den højere ende af skalaen (global gennemsnitlig opvarmning > 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau) for sårbare områder. Dette vil muliggøre en bedre kvantificering af de virkninger og sårbarheder, der er forbundet med sådanne klimaændringer, og vise, at tilpasning er mulig til en overkommelig pris (sammenlignet med risiko). Den vil desuden informere politiske beslutningstagere og bidrage til at øge bevidstheden om de mange dimensioner af mulige tilpasningsforløb.

Kystområderne er blandt de mest sårbare regioner i verden over for klimaændringer (truet af stigende vandstand i havene, afstrømning til kystnære lavlandsområder og kyststorme). De opnåede resultater er baseret på et sæt modeller, der tager hensyn til globale fremskrivninger, der er specielt udarbejdet til kystsystemer, for at gøre det muligt at evaluere klimaændringernes virkninger for de nuværende tilpasningsniveauer.

RISES-AM-arbejdshypotesen er, at kystzonens bæredygtighed kan forbedres ved at vedtage en fleksibel tilpasningsvej, der identificerer tippepunkter og gør brug af grønne interventionsmuligheder, mere bæredygtige end de traditionelle kysttekniske løsninger. For at nå dette overordnede mål havde projektet til formål at:

a) udvikle et sæt tilpasningsveje for udvalgte sårbare kystsystemer, indføre strategier for retræte og indkvartering og inkludere innovative løsninger, der er afledt på lokalt plan

b) vurdere synergier mellem disse muligheder under en række fremtidige scenarier under hensyntagen til de fysiske og socioøkonomiske komponenter, og

c) indføre en risikotilgang i klimaanalyser for at opnå en højere grad af objektivitet i vurderingerne og tage højde for usikkerheder i drivkræfter og reaktioner. Dette vil føre til en bedre vurdering af foreneligheden mellem lokale, regionale og globale planer og mellem kortsigtede og langsigtede planer.

RISES-AM- var baseret på en indlejret vurderingsmetode på tværs af skalaer for at fastslå sårbarhed og risiko. For det første blev verdensregionerne sammenlignet, og de vigtigste sårbarhedshotspots blev fastlagt som en funktion af kysttypologien. Dette blev efterfulgt af regionale raffinerede analyser og lokale vurderinger, herunder resultaterne af nye typer "grønne" interventioner.

De mest effektive interventioner dannede grundlag for analyser på regionalt plan, hvor tilpasningsveje blev udviklet og klassificeret i henhold til deres bidrag til modvirkning af klimaændringer. Dette blev derefter brugt til at revurdere en forbedret global skala analyse.

Denne tilgang havde til formål at forbedre de "grønne" kystinterventioners naturlige funktion, hvilket vil resultere i et mere bæredygtigt kystsystem, der fungerer under ekstreme klimatiske og socioøkonomiske scenarier.

Resultaterne af RISES-AM- er afledt af konceptuelle og numeriske modeller, der beskæftiger sig med effektfremskrivning for kystsystemer og gør det muligt at evaluere klimapåvirkninger for de nuværende tilpasningsniveauer.  Tilpasningsunderskuddet blev betragtet som en funktion af kystarketypen. Den lokale skalaanalyse har behandlet processer, der ikke ofte betragtes sammen, såsom oversvømmelseserosion og forsaltning (f.eks. saltindholdsniveauer i et af vores casestudier Ebro-deltaet i den spanske Middelhavskyst). De regionale sårbarheder blev vurderet ved at karakterisere kysttypologier langs udvalgte kyststrækninger, hvor fremtidige gennemsnitlige havniveau, stigninger og bølgeforhold blev projiceret og kombineret med pladstilgængelighed for at bestemme tilpasningsniveauer og mulige interventioner og veje. På globalt plan blev der foretaget en lignende vurdering, hvor oversvømmelser og erosion blev taget i betragtning på en kombineret måde, og hvor der for første gang blev indført tilbagetog som en tilpasningsmulighed. Resultaterne af disse vurderinger viser, hvor vigtigt det er at planlægge fremad i alle kategorier for at mindske virkningerne af klimaændringerne, og viser tilbagemeldingerne mellem de fysiske og socioøkonomiske delsystemer i kystzonen. Til dette formål blev der taget hensyn til interventioner, som er en kombination af a) grå interventioner baseret på stive strukturer, b) grønne interventioner baseret på naturlige principper og c) bløde interventioner baseret på sandnæring og fysisk planlægning. De direkte økonomiske virkninger er blevet anslået på grundlag af tilgængeligheden af jord, mens der er foretaget en række analyser for at beregne indirekte virkninger (f.eks. via søtransport, der tegner sig for mere end 80 % af verdenshandelen).

Fordelene ved tilpasning og behovet for fleksibilitet for at forbedre kystområdernes bæredygtighed er blevet behandlet ved hjælp af en procesbaseret analyse. Det blev påvist, hvordan bæredygtigheden kan forbedres ved at tilvejebringe yderligere sedimentære mængder, der understøttes af øgede vandstrømme. Det er også blevet overvejet, hvilken rolle naturlige levesteder og økosystemfunktioner spiller med hensyn til at fremme energivenlige interventionstyper, således at naturlige tilvækstmekanismer, der er velkendte for vådområder, kan eksporteres til andre kystsystemer.

Den generelle egnethed af ikkekonventionelle indgreb såsom stigende jordniveauer (f.eks. Nederlandene eller Maldiverne) i forhold til vegetationsbaserede tilgange blev også analyseret. Dette gjorde det muligt at rejse nye spørgsmål, der ikke var så klart identificeret før. F.eks. begrebet "high-end conditions", og om dette henviser til belastninger, der påvirker et kystsystem, eller til kombinationen af belastninger, tilstand og reaktioner. Et andet identificeret spørgsmål er behovet for at kombinere gennemsnitstendenser og ekstreme hændelser for at finde den værst mulige kombination og vurdere ud fra denne sårbarhed i kystområderne.