Hvad menes der med usikkerhed?

Tilpasning til klimaændringerne udgør en udfordring for beslutningstagerne, som nu skal beslutte, om og hvordan aktiviteter, systemer og sektorer på alle geografiske niveauer skal tilpasses et klima i forandring.

Usikkerhed handler ikke kun om klimaforandringer og klimatilpasning. Mange andre videnskabelige og politiske områder står over for en lang række usikkerhedsmomenter i deres arbejde. Usikkerhed er et komplekst begreb, der kan beskrives på flere måder, og dets overvejelse i beslutningsstøtte har udviklet sig over tid. Nogle relevante beskrivelser af usikkerhed omfatter:

• En tilstand af ufuldstændig viden, der kan skyldes manglende information eller uenighed om, hvad der er kendt eller endda kendt. Det kan have mange typer kilder, fra unøjagtighed i dataene til tvetydigt definerede begreber eller terminologi eller usikre fremskrivninger af menneskelig adfærd. Usikkerhed kan derfor repræsenteres ved kvantitative mål (f.eks. en sandsynlighedsfordelingsfunktion) eller ved kvalitative udsagn (f.eks. som udtryk for et ekspertholds vurdering) (IPCC AR5 2014).
• Graden af tillid, som en beslutningstager har om mulige resultater af specifikke beslutninger og / eller sandsynligheder for disse resultater. Årsagerne til denne mangel på tillid kan omfatte en vurdering af oplysningerne som ufuldstændige, slørede, unøjagtige, upålidelige, inkonklusive eller potentielt falske (Refsgaard et al. 2007).

Hvad er de vigtigste kilder til usikkerhed i forbindelse med tilpasningsplanlægning?

En bred vifte af informationskilder og data kan bruges til at understøtte tilpasningsplanlægningen. Oplysninger om tidligere og forventet klima er én blandt flere typer oplysninger, der anvendes til støtte for tilpasningsplanlægning. Andre typer omfatter typisk oplysninger, der stammer fra f.eks.: modeller for konsekvensanalyser, tidligere erfaringer med håndtering af klimavariabilitet og -ændringer, socioøkonomiske forhold, politisk kontekst, markedskontekst (for økonomiske aktører) og forventningen om ændringer i disse sammenhænge.

Alle oplysninger vedrørende de fremtidige forhold for naturlige og sociale systemer har usikkerheder, som brugerne af disse oplysninger bør være opmærksomme på. Nogle af de vigtigste kilder til usikkerhed i forbindelse med klimaændringernes virkninger og tilpasning omfatter (EEA 2017):

• målefejl som følge af ufuldkomne observationsinstrumenter (f.eks. regnmålere) og/eller databehandling (f.eks. algoritmer til estimering af overfladetemperatur baseret på satellitdata)
• aggregeringsfejl som følge af ufuldstændig tids- og/eller geodatadækning
• Naturlig variation som følge af uforudsigelige naturlige processer i klimasystemet (intern klimavariabilitet, f.eks. atmosfærisk og oceanisk variation), der påvirker klimasystemet (f.eks. fremtidige vulkanudbrud) og/eller inden for klimafølsomme miljømæssige og sociale systemer (f.eks. økosystemdynamik)
• Modelbegrænsninger (af klima- og klimapåvirkningsmodeller) som følge af modellernes begrænsede opløsning (f.eks. ved at hæmme den eksplicitte opløsning af skyfysik), en ufuldstændig forståelse af de enkelte jordsystemkomponenter (f.eks. dynamiske iskappeprocesser) eller deres interaktioner og feedbacks (f.eks. feedbacks om klima-kulstofkredsløb) og/eller en ufuldstændig forståelse af det miljømæssige eller sociale system, der er under overvejelse (f.eks. den demografiske udvikling i oversvømmelsesrisikoområder)
• Fremtidige emissionsforløb (for drivhusgasser og aerosoler) bestemmer omfanget og hastigheden af fremtidige klimaændringer. De fremtidige emissionsniveauer afhænger af den demografiske, økonomiske og teknologiske udvikling samt af internationale aftaler om modvirkning af klimaændringer (navnlig under UNFCCC).
• Den fremtidige udvikling af ikkeklimatiske (socioøkonomiske, demografiske, teknologiske og miljømæssige) faktorer er afgørende for, hvordan en given klimaændring påvirker miljøet og samfundet.
• Fremtidige ændringer i samfundsmæssige præferencer og politiske prioriteter er afgørende for den betydning, der tillægges en given klimapåvirkning (f.eks. et lokalt eller regionalt tab af biodiversitet).

Hvorfor er det vigtigt at tage højde for usikkerhed i beslutningsprocessen?

Tilpasning til klimaændringer udgør en kompleks metodologisk udfordring. Den opfordrer enkeltpersoner til at træffe beslutninger med potentielt meget langsigtede konsekvenser på grundlag af ufuldstændig viden og/eller usikre oplysninger om fremtidige ændringer.

Nogle af grundene til, at det er vigtigt at overveje usikkerhed i forbindelse med beslutningstagning om tilpasning, omfatter (Street and Nilsson 2014):

• Usikkerhed er iboende. Hensyntagen til usikkerhed er et væsentligt element i beslutningstagningen, da det er uløseligt forbundet med al dokumentation og alle beslutninger. Det er en integreret del af understøttende data og information, især men ikke kun i det, der vedrører fremtiden. En passende integration af de dermed forbundne usikkerheder som en del af dokumentationen giver en bedre forståelse af denne dokumentation og kan øge dens anvendelighed i beslutningsprocesserne.
• Mere relevant og robust beslutningstagning. Anerkendelse af arten af og kendetegnene ved usikkerhed og afspejling af disse i, hvordan den tilhørende dokumentation anvendes, er afgørende for at træffe bedre informerede, mere relevante og mere robuste beslutninger. Ved at anerkende og overveje usikkerheder i stedet for at forvente let identificerbare og deterministiske resultater bliver usikkerhederne mere håndterbare. Som følge heraf bliver det muligt at formulere sammenhængende beslutninger og politikker;
• Minimering af risikoen for fejltilpasning. Ikke "tilstrækkeligt" med usikkerhed øger sandsynligheden for, at de trufne foranstaltninger vil være utilstrækkelige, uhensigtsmæssige eller øge sårbarheden. Der er en øget sandsynlighed for fejltilpasning, når usikkerheder i videnbasen ignoreres.
• Ignorering af usikkerhed skjuler risici. At ignorere usikkerhed kan underminere effektiv risikostyring, da de risici, der ville følge af at inkludere usikkerhed, simpelthen ignoreres og ikke tages i betragtning i de foranstaltninger, der skal træffes.

Andre vigtige emner:

2. Hvordan kommunikeres usikkerheder?

3. Hvordan tager man højde for usikkerhed?