Hvad menes der med usikkerhed?

Tilpasning til klimaændringer udgør en udfordring for beslutningstagerne, som nu skal beslutte, om og hvordan de vil tilpasse aktiviteter, systemer og sektorer på alle geografiske niveauer til et klima i forandring.

Usikkerhed er ikke begrænset til klimaændringer og tilpasning. Mange andre videnskabelige og politiske områder står over for en lang række usikkerhedsmomenter i deres arbejde. Usikkerhed er et komplekst begreb, der kan beskrives på flere måder, og dets overvejelse i beslutningsstøtte har udviklet sig over tid. Nogle relevante beskrivelser af usikkerhed omfatter:

• En tilstand af ufuldstændig viden, der kan skyldes manglende information eller uenighed om, hvad der er kendt eller endda kendt. Det kan have mange typer af kilder, fra unøjagtighed i dataene til tvetydigt definerede begreber eller terminologi, eller usikre fremskrivninger af menneskelig adfærd. Usikkerhed kan derfor repræsenteres ved kvantitative mål (f.eks. en sandsynlighedstæthedsfunktion) eller ved kvalitative udsagn (f.eks. ved at afspejle et ekspertholds vurdering) (IPCC AR5 2014).
• Graden af tillid til, at en beslutningstager har om mulige resultater af specifikke beslutninger og / eller sandsynligheder for disse resultater. Årsagerne til denne manglende tillid kan omfatte en vurdering af oplysningerne som ufuldstændige, slørede, unøjagtige, upålidelige, inkonklusive eller potentielt falske (Refsgaard et al. 2007).

Hvad er de vigtigste kilder til usikkerhed i tilpasningsplanlægningen?

En bred vifte af informationskilder og data kan bruges til at understøtte tilpasningsplanlægningen. Oplysninger om tidligere og forventede klima er en blandt flere typer af oplysninger, der anvendes til støtte for tilpasning planlægning. Andre typer omfatter typisk oplysninger, der stammer fra f.eks.: konsekvensanalysemodeller, tidligere erfaringer med håndtering af klimavariationer og -ændringer, socioøkonomiske forhold, politisk kontekst, markedskontekst (for økonomiske aktører) og forventningen om ændringer i disse sammenhænge.

Alle oplysninger vedrørende de fremtidige forhold i naturlige og sociale systemer har usikkerheder, som brugerne af disse oplysninger bør være opmærksomme på. Nogle af de vigtigste kilder til usikkerhed i forbindelse med klimaændringernes virkninger og tilpasning omfatter (EEA 2017):

• målefejl som følge af ufuldstændige observationsinstrumenter (f.eks. regnmålere) og/eller databehandling (f.eks. algoritmer til estimering af overfladetemperatur baseret på satellitdata)
• aggregeringsfejl som følge af ufuldstændig tids- og/eller geodatadækning
• Naturlig variabilitet som følge af uforudsigelige naturlige processer i klimasystemet (intern klimavariabilitet, f.eks. atmosfæriske og oceaniske variationer), der påvirker klimasystemet (f.eks. fremtidige vulkanudbrud) og/eller inden for klimafølsomme miljømæssige og sociale systemer (f.eks. økosystemdynamik)
• Modelbegrænsninger (af klima- og klimapåvirkningsmodeller) som følge af modellernes begrænsede opløsning (f.eks. hindring af den eksplicitte opløsning af cloudfysik), en ufuldstændig forståelse af de enkelte komponenter i jordsystemet (f.eks. dynamiske indlandsisprocesser) eller deres interaktioner og feedbacks (f.eks. klima-kulstofcyklusfeedbacks) og/eller en ufuldstændig forståelse af det pågældende miljømæssige eller sociale system (f.eks. demografisk udvikling i oversvømmelsesrisikoområder)
• Fremtidige emissionsforløb (for drivhusgasser og aerosoler) bestemmer omfanget og hastigheden af fremtidige klimaændringer. De fremtidige emissionsniveauer afhænger af den demografiske, økonomiske og teknologiske udvikling samt af internationale aftaler om modvirkning af klimaændringer (navnlig inden for rammerne af UNFCCC).
• Fremtidig udvikling af ikke-klimatiske (socioøkonomiske, demografiske, teknologiske og miljømæssige) faktorer er afgørende for, hvordan en given klimaændring påvirker miljøet og samfundet.
• Fremtidige ændringer i samfundsmæssige præferencer og politiske prioriteter er afgørende for den betydning, der tillægges en given klimapåvirkning (f.eks. et lokalt eller regionalt tab af biodiversitet).

Hvorfor er det vigtigt at overveje usikkerhed i beslutningsprocessen?

Tilpasning til klimaændringer udgør en kompleks metodologisk udfordring. Det opfordrer enkeltpersoner til at træffe beslutninger med potentielt meget langsigtede konsekvenser på grundlag af ufuldstændig viden og/eller usikre oplysninger om fremtidige ændringer.

Nogle grunde til, at det er vigtigt at overveje usikkerhed i beslutningstagning tilpasning omfatter (Street og Nilsson 2014):

• Usikkerhed er iboende. Hensyntagen til usikkerhed er et væsentligt element i beslutningstagningen, da den er uløseligt forbundet med alt bevismateriale og alle beslutninger. Det er en integreret del af understøttende data og information, især, men ikke kun i det, der vedrører fremtiden. En passende integration af de tilknyttede usikkerheder som en del af dokumentationen giver en bedre forståelse af denne dokumentation og kan forbedre dens anvendelighed i beslutningsprocesserne.
• Mere relevant og robust beslutningstagning. Det er afgørende at anerkende arten af og kendetegnene ved usikkerhed og afspejle disse i, hvordan den tilhørende dokumentation anvendes, for at træffe mere informerede, mere relevante og mere robuste beslutninger. Ved at anerkende og overveje usikkerheder i stedet for at forvente let identificerbare og deterministiske resultater, bliver usikkerhederne mere håndterbare. Som følge heraf bliver det muligt at formulere sammenhængende beslutninger og politikker.
• Minimering af risikoen for fejltilpasning. Ikke "tilstrækkeligt", herunder usikkerheder, øger sandsynligheden for, at de trufne foranstaltninger vil være utilstrækkelige, uhensigtsmæssige eller øge sårbarheden. Der er en øget sandsynlighed for fejltilpasning, når usikkerheder i videnbasen ignoreres.
• Ignorerer usikkerhed skjuler risici. At ignorere usikkerhed kan underminere effektiv risikostyring, da de risici, der ville følge af at medtage usikkerhed, simpelthen ignoreres og ikke tages i betragtning i de foranstaltninger, der skal træffes.

Andre hovedemner:

2. Hvordan kommunikeres usikkerheder?

3. Hvordan tager man højde for usikkerhed?