Tilpasning til klimaændringer i byområder

Byerne er vigtige centre for økonomiske og kulturelle aktiviteter i Europa. De påvirkes allerede af klimafarer såsom intens nedbør og hedebølger, som under klimaændringerne forventes at blive mere intense og hyppigere. Efterhånden som klimaændringerne skrider frem, er byerne nødt til at tilpasse sig for at forblive levedygtige, funktionelle og velstående i fremtiden. Tilpasning er processen med tilpasning til de faktiske eller forventede klima- og klimafarer, der søger at reducere de negative virkninger eller udnytte gavnlige muligheder. Ligesom det er tilfældet med reduktion af drivhusgasemissioner, er der også et presserende behov for at forberede sig på de uundgåelige virkninger af klimaændringerne. Byerne er nødt til at handle nu for at undgå eller reducere vejrrelaterede dødsfald (f.eks. på grund af hedebølger) og økonomiske tab som følge af klimarelaterede ekstremer i fremtiden. I april 2020 havde næsten 3 000 byer i hele Europa forpligtet sig til at træffe foranstaltninger vedrørende tilpasning inden for rammerne af borgmesterpagten, og dette antal er stigende.

Den forventede stigning i hyppigheden og intensiteten af klimarelaterede farer – f.eks. oversvømmelser, hedebølger, naturbrande og tørke – kræver en reaktion ikke blot fra de nationale regeringer, men også fra de lokale myndigheder. Tilpasning kan være en stærkt lokaliseret proces på grund af et bestemt steds særlige geografiske, sociodemografiske eller økonomiske karakteristika. Bymyndighederne har det bedste kendskab til de lokalt forekommende farer (se trin 2.1)og de specifikke årsager til sårbarhed i lokalområdet (f.eks. befolkningskarakteristika, infrastrukturtyper, økonomisk vigtigste sektorer osv.; se trin 2.3)og er derfor velegnede til at håndtere dem.

Tilpasning til klimaændringer på lokalt plan – gennem undgåelse eller reduktion af risici – giver økonomisk mening. Ifølge E3G kan de økonomiske omkostninger ved ekstreme vejrforhold for EU's byer nå op på over 190 mia. EUR om året i 2070, medmindre der træffes foranstaltninger. I København forårsagede oversvømmelsen af byens centrum som følge af en større nedbørshændelse i 2011 f.eks. skader for over 6 mia. DKK (over 800 mio. EUR). De potentielle omkostninger ved fremtidige regnhændelser var så høje, at de retfærdiggjorde, at der blev brugt 12 mia. kr. på over 300 regnvandsforvaltningsprojekter i hele byen over en periode på 20 år.

Desuden overvejer de bedste kreditvurderingsbureauer i stigende grad byernes klimaberedskab i forbindelse med vurderingen af risikoen for at låne dem penge. Byer, der er sikre mod naturkatastrofer og behagelige at bo i (f.eks. gennem tilvejebringelse af grønne områder), har også tendens til at tiltrække og fastholde flere investeringer og kvalificeret arbejdskraft.