Principper og succesfaktorer

Tilpasning til klimaændringer er et relativt nyt aktivitetsområde for de lokale myndigheder. Erfaringerne fra byer, både i og uden for Europa, i de seneste to årtier gør det imidlertid muligt at drage konklusioner om de principper (dvs. hvordan man gør tingene) og succesfaktorer (dvs. hvad der virker), der skal tages i betragtning i forbindelse med tilpasning. Principperne fremstår som en tilpasning til andre bæredygtighedsmål, herunder reduktion af drivhusgasemissioner; og basere udviklingen af tilpasningsforanstaltninger på pålidelige data og oplysninger. De vigtigste succesfaktorer er et stærkt mesterskab og politisk lederskab for tilpasning; arbejde i partnerskab med andre på tværs af og uden for byen, også på højere forvaltningsniveauer og lære af andres erfaringer.

Flere principper i den tilpasningspolitiske proces anerkendes som bidragende til at nå tilpasningsmålene og minimere afvejninger med andre dagsordener. Det drejer sig om følgende:

• Bæredygtig tilpasning. For det første bør tilpasningsforanstaltninger ikke bringe modvirkningen af klimaændringer i fare gennem øgede emissioner, f.eks. gennem overdreven brug af klimaanlæg (se trin 5.4 for, hvordan tilpasning og modvirkning kan planlægges og gennemføres sammen). For det andet bør tilpasningsindsatsen på ét sted ikke have en negativ indvirkning på evnen til at tilpasse sig andre steder (f.eks. ved at lede oversvømmelsesvand nedstrøms). Det er derfor vigtigt at tage hensyn til den rolle, som områderne omkring byen spiller for tilpasningen (se trin 2.5). For det tredje bør tilpasning ideelt set bidrage til andre bæredygtighedsdagsordener såsom overgangen til ressourceeffektivitet eller social retfærdighed.
• Evidensbaseret planlægning og tiltag – ved at gøre brug af den nyeste forskning, lokalt tilgængelige data (se trin 1.2)og samarbejde med forskere om at afhjælpe videnskløfterne (se trin 1.6)kan der træffes velinformerede beslutninger.
• Håndtering af både tidligere/nuværende klimavariationer og ekstreme vejrforhold og forventede fremtidige ændringer. Håndtering af tidligere og nuværende klimavariationer og ekstreme vejrforhold (se trin 2.1)er et godt udgangspunkt. De fremtidige klimapåvirkninger kan imidlertid være forskellige, og der er usikkerhed forbundet med deres hyppighed og omfang (se trin 2.2). Ingen eller få beklagelser og win-win-tilpasningsmuligheder med hensyn til omkostningseffektivitet (se trin 4.2)og flere fordele kan bidrage til at træffe foranstaltninger på trods af usikkerhed i forbindelse med fremtidige klimafremskrivninger.
• Skræddersyede svar. Tilpasningsindsatsen bør skræddersys til den pågældende lokalitet — ved at vurdere de lokalt forekommende og forventede klimarisici og sårbarheder (se trin 2), men også tage hensyn til den særlige organisatoriske struktur (se trin 1.3) eller de tilgængelige ressourcer (se trin 1.4 og trin 1.5). Svarene bør prioriteres (se trin 4.3), f.eks. afhængigt af de vigtigste berørte sektorer eller sociale grupper (se trin 2.3).
• Det er nødvendigt at overvåge, hvordan tilpasningstiltagene fungerer – deres virkningsfuldhed, effektivitet, retfærdighed og legitimitet – for gradvist at forbedre dem i overensstemmelse med udviklingen i dokumentationen (se trin 6).

Eksemplerne på succesfaktorer inden for tilpasning, der dukker op, omfatter følgende:

• Stærkt lederskab og mesterskab i tilpasning. En lokal leders politiske opbakning og engagement er afgørende for at øge tilpasningspositionen på listen over lokale prioriteter. Sikring af politisk engagement kan f.eks. opnås ved at tilslutte sig borgmesterpagten for klima og energi eller andre initiativer vedrørende tilpasning til klimaændringer (se trin 1.1)
• Samarbejde. Tværtjenstligtsamarbejde inden for den lokale myndighed, samarbejde med interessenter såsom lokale virksomheder, NGO'er, forskningsinstitutter (se trin 1.6) og inddragelse af borgerne gennem passende kommunikation (se trin 1.7) bidrager til at øge bevidstheden om tilpasning og accept af planlagte reaktioner, sikre opbakning blandt vigtige interessegrupper, mobilisere ressourcer og få adgang til relevante data og oplysninger.
• At lære af andre. Udveksling af erfaringer med andre byer gennem netværkssamarbejde eller deltagelse i EU-finansierede projekter (f.eks. gennem Interreg-programmet) gør det muligt at lære af andre, hvad der virker, og hvad der ikke gør i forbindelse med tilpasning. Desuden indeholder Climate-ADAPT-siderne en lang række casestudier om bytilpasning samt borgmesterpagtens ressourcebibliotek (søgning efter ressourcetype - casestudie).