1.5 Identifikation og opnåelse af finansiering og finansiering

Finansielle begrænsninger nævnes ofte som en hindring for iværksættelse og gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger på lokalt plan. Tilpasningsfinansiering og -finansiering er imidlertid til rådighed og kan kombineres fra forskellige kilder - internationale, EU-, nationale og lokale, både offentlige og private. Godt kendskab til tilgængelige finansieringsmuligheder er vigtigt for at overvinde denne barriere. Integrering af tilpasning i de nuværende planlægningsprocesser og eksisterende budgetter er også en vigtig mulighed at overveje.

Finansiering af tilpasning henviser til penge, der stilles gratis til rådighed af offentlige eller private organer (f.eks. fonde) til gennemførelse af et specifikt tilpasningspolitisk mål eller et aftalt formål, f.eks. som et tilskud. Der kræves ikke tilbagebetaling af den tilvejebragte kapital, men der er specifikke kontraktlige krav for at sikre, at midlerne anvendes efter hensigten. Finansiering henviser på den anden side til tilvejebringelse af kapital med forpligtelsen til at tilbagebetale på et senere tidspunkt (gældsinstrument) og pådrager sig normalt en "omkostning" - procentdel af renter.  Det ydes normalt som et lån eller en anden form for finansieringsinstrument, almindeligvis af en finansiel institution.

Finansiering og finansiering af tilpasning på kommunalt plan i Europa er tilgængelig gennem flere EU-finansieringsinstrumenter, nationale, regionale og lokale midler samt fra internationale finansieringsinstitutioner og private donororganisationer:

• Tilpasning til klimaændringer er et af LIFE-programmets prioriterede områder. Programmet yder medfinansiering til bedste praksis, pilot- og demonstrationsprojekter, der bidrager til at støtte bestræbelser, der fører til øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder specifikt i byområder.
• Horisont 2020, EU's program for forskning og innovation, har til formål at afsætte 35 % af sit budget til klimarelaterede forskningsudgifter. Det kræver også inddragelse af slutbrugerne og interessenterne, hvilket åbner dørene for inddragelse af byerne. Den vil i 2021 blive efterfulgt af Horisont Europa, som også omfatter et emneområde om tilpasning til klimaændringer. I 2020 iværksættes en yderligere indkaldelse under den europæiske grønne pagt med emner, der er relevante for tilpasning til klimaændringer.
• Tilpasning til klimaændringer integreres i alle EU's europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Disse omfatter den fælles landbrugspolitik (hovedsagelig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne), Samhørighedsfonden Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (navnlig gennem Interreg), Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De nationale myndigheder er ansvarlige for forvaltningen af disse midler i den pågældende medlemsstat og kan kontaktes med henblik på yderligere rådgivning.
• National og subnational finansiering: På nationalt og subnationalt plan kan der være midler til rådighed til både tilpasningsplanlægning og -gennemførelse, bevidstgørelse og kapacitetsopbygning eller forskning.
• Finansiering fra den private sektor: Den private sektor er en vigtig aktør inden for tilpasning til risici i forbindelse med klimaændringer med stor motivation for tilpasningstiltag. Tilpasningsindsatsen i den private sektor er drevet af: a) motiver til værdibeskyttelse, når private aktører søger at beskytte deres aktiver og forsyningskæder, b) muligheder for værdiskabelse, når den private sektor søger at levere tilpasningsløsninger som forretningsmuligheder. Lokale myndigheder opfordres derfor til at søge samarbejde med den private sektor (f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber) for at udnytte den private sektors finansiering.
• Tilpasningsfinansiering kan også suppleres med lån fra  finansielle institutioner som Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
• Kommunale grønne obligationer/klimaobligationer/bæredygtighedsobligationer er hastigt ved at blive et instrument til at tiltrække finansiering til tilpasningsforanstaltninger i byerne. Etablering og emission af grønne obligationer kræver et tæt samarbejde med enheder på de finansielle markeder.
• Desuden er forsikringssektoren en vigtig aktør i den private sektor, der kan give virksomheder og husholdninger incitamenter til at investere i modstandsdygtighed over for klimaændringer.
• Nogle byer har været pionerer inden for crowdfunding eller private donationstilgange til tilpasning, mens borgerinitiativer foreslår tilpasningsforanstaltninger på en bottom-up-måde, som derefter annonceres til det lokalsamfund, der er villigt til at donere eller låne midler til gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. På denne måde beløber små individuelle donationer sig til betydelige midler, der er tilstrækkelige til at gennemføre foranstaltningerne.
• Husholdningernes egenkapital: Private husholdninger er ofte villige til at sikre deres boligers modstandsdygtighed og familiens trivsel ved at planlægge deres udgifter og investeringer på en mere fleksibel måde (f.eks. ved at investere i bedre isolering i forbindelse med renovering af huse eller installere regnvandsopsamling til havevanding i tørkeperioder). Bevidstgørelses-, uddannelses- og nudgeincitamenter er nyttige redskaber til at tilskynde private husholdninger til at investere. Lokale myndigheder i nogle lande vender også tilbage til skatte- eller afgiftsreduktionsordninger som incitamenter, f.eks. ved at reducere de gebyrer for regnvand, som de opkræver af ejendomsejere, hvis de til gengæld investerer i foranstaltninger til at reducere regnvandsafstrømningen fra deres ejendom til det offentlige dræningssystem.
• Desuden kan tilpasningsrelevant finansiering opnås gennem andre sektorspecifikke finansieringsmekanismer, i hvilket tilfælde den ikke nødvendigvis betegnes som "tilpasningsfinansiering", men kan stadig bidrage til tilpasningspolitiske mål.

Fleksibilitet og en kombination af forskellige finansierings- og finansieringskilder er tilrådeligt, navnlig i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at sikre særlige kommunale budgetposter. Desuden kan udnyttelse af ikkemonetær støtte (se trin 1.8) lette presset på finansieringsbehovene.

Eksempler på byer i hele Europa, der har haft succes med at anvende disse finansieringskilder og finansieringskilder til tilpasning, er anført nedenfor og er nærmere beskrevet i EEA's rapport om finansiering af bytilpasning. Rapporten giver også et detaljeret overblik over de tilgængelige EU-midler og finansieringskilder til bytilpasning. Se også kapitel 5 i EEA-rapporten Urban adaptation in Europe: hvordan byer reagerer på klimaændringer for at få yderligere oplysninger.

Borgmesteraftalens afsnit om finansieringsmuligheder gør det muligt at søge efter EU-finansiering eller finansieringsprogrammer, der passer til de underskrivende byers behov. Se også brochuren om borgmesterpagten "Sådan finansierer du dine lokale klima- og energitiltag?"og "Innovative finansieringsordninger", som indeholder eksempler på tilpasningstiltag i byer og regioner, der har underskrevet borgmesterpagten. Webinaret om borgmesterpagten om finansiering af tilpasningsforanstaltninger præsenterer Den Europæiske Investeringsbanks facilitet til finansiering af naturkapital og de underskrivende byers erfaringer med, hvordan tilpasningsforanstaltninger kan finansieres i praksis.

Yderligere oversigter over tilgængelig tilpasningsfinansiering i EU findes i finansieringsafsnittet i Climate-ADAPT samt på EU's websted for regional- og byudvikling.