1.5 Identificering og indhentning af finansiering

Finansielle begrænsninger nævnes ofte som en hindring for at iværksætte og gennemføre tilpasningsforanstaltninger på lokalt plan. Der er imidlertid adgang til tilpasningsfinansiering og -finansiering, som kan kombineres fra forskellige kilder - internationale, EU-, nationale og lokale, både offentlige og private. Godt kendskab til tilgængelige finansieringsmuligheder er vigtigt for at overvinde denne barriere. Integrering af tilpasning i de nuværende planlægningsprocesser og eksisterende budgetter er også en vigtig mulighed at overveje.

Finansiering af tilpasning henviser til midler, der ydes gratis af offentlige eller private organer (f.eks. fonde) til gennemførelse af et specifikt tilpasningspolitisk mål eller et aftalt formål, f.eks. som et tilskud. Tilbagebetaling af den tilførte kapital er ikke påkrævet, men der er specifikke kontraktlige krav for at sikre, at midlerne anvendes efter hensigten. Finansiering på den anden side henviser til tilvejebringelse af kapital med forpligtelse til at tilbagebetale på et senere tidspunkt (gældsinstrument) og normalt pådrager sig en "omkostning" - procentdel af renter.  Den ydes normalt som et lån eller en anden form for finansieringsinstrument, almindeligvis af en finansiel institution.

Finansiering til tilpasning på kommunalt plan i Europa er tilgængelig gennem flere EU-finansieringsinstrumenter, nationale, regionale og lokale fonde samt fra internationale finansieringsinstitutioner og private donororganisationer:

• Tilpasning til klimaændringer er et af LIFE-programmets prioriterede områder. Programmet yder medfinansiering til bedste praksis, pilot- og demonstrationsprojekter, der bidrager til at støtte bestræbelser, der fører til øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder specifikt i byområder.
• Horisont 2020, EU's program for forskning og innovation, har til formål at afsætte 35 % af sit budget til klimarelaterede forskningsudgifter. Det kræver også inddragelse af slutbrugere og interessenter, hvilket åbner dørene for inddragelse af byerne. Det vil i 2021 blive efterfulgt af Horisont Europa, som også omfatter et emneområde om tilpasning til klimaændringer. I 2020 lanceres endnu en indkaldelse vedrørende den europæiske grønne pagt med emner, der er relevante for tilpasning til klimaændringer.
• Tilpasning til klimaændringer integreres i alle EU's europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene). Disse omfatter den fælles landbrugspolitik (hovedsagelig Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne), Samhørighedsfonden Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (navnlig gennem INTERREG),Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De nationale myndigheder er ansvarlige for forvaltningen af disse midler i den pågældende medlemsstat og kan kontaktes med henblik på yderligere rådgivning.
• National og subnational finansiering: På nationalt og subnationalt plan kan der være midler til rådighed til både tilpasningsplanlægning og -gennemførelse, bevidstgørelse og kapacitetsopbygning eller forskning.
• Finansiering fra den private sektor: Den private sektor er en vigtig aktør inden for tilpasning til risici i forbindelse med klimaændringer med stor motivation for tilpasningstiltag. Tilpasningsindsatsen i den private sektor er drevet af: a) værdibeskyttelsesmotiver, når private aktører søger at beskytte deres aktiver og forsyningskæder, b) værdiskabelsesmuligheder, når den private sektor søger at levere tilpasningsløsninger som forretningsmuligheder. Lokale myndigheder opfordres derfor til at søge samarbejde med den private sektor (f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber) for at mobilisere finansiering fra den private sektor.
• Tilpasningsfinansiering kan også suppleres med lån fra  finansielle institutioner som Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.
• Kommunale grønne obligationer/klimaobligationer/bæredygtighedsobligationer dukker hurtigt op som et instrument til at tiltrække finansiering til tilpasningsforanstaltninger i byer. Oprettelsen og udstedelsen af grønne obligationer kræver et tæt samarbejde med finansielle markedsenheder.
• Desuden er forsikringssektoren en vigtig aktør i den private sektor, der kan give virksomheder og husholdninger incitamenter til at investere i modstandsdygtighed over for klimaændringer.
• Nogle byer har været pionerer inden for crowdfunding eller private donationstilgange til tilpasning, mens borgerinitiativer foreslår tilpasningsforanstaltninger på en bottom-up-måde, som derefter annonceres til lokalsamfundet, der er villig til at donere eller låne midler til gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. På denne måde beløber små individuelle donationer sig til betydelige midler, der er tilstrækkelige til gennemførelse af foranstaltninger.
• Husholdningernes egenkapital: Private husholdninger er ofte villige til at sikre modstandsdygtigheden i deres boliger og familiens trivsel ved at planlægge deres udgifter og investeringer på en mere fleksibel måde (f.eks. investere i bedre isolering ved renovering af huse eller installere regnvandsopsamling til havevanding i tørkeperioder). Bevidstgørelses-, uddannelses- og nudge-incitamenter er nyttige redskaber til at tilskynde til private husholdningers investeringer. Lokale myndigheder i nogle lande vender også tilbage til skatte- eller afgiftsreduktionsordninger som incitamenter, f.eks. reduktion af regnvandsafgifter, som de opkræver af ejendomsejere, hvis de til gengæld investerer i foranstaltninger til at reducere regnvandsafstrømning fra deres ejendom til det offentlige afløbssystem.
• Desuden kan tilpasningsrelevant finansiering opnås gennem andre sektorspecifikke finansieringsmekanismer, i hvilket tilfælde den ikke nødvendigvis betegnes som "tilpasningsfinansiering", men stadig kan bidrage til tilpasningspolitiske mål.

Fleksibilitet og en kombination af forskellige finansierings- og finansieringskilder er tilrådeligt, navnlig i tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at sikre særlige kommunale budgetposter. Desuden kan udnyttelsen af ikke-monetær støtte (se trin 1.8)lette presset på finansieringsbehovene.

Eksempler på byer i hele Europa, der med succes anvender disse finansierings- og finansieringskilder til tilpasning, er anført nedenfor og er beskrevet i detaljer i EEA's rapport om finansiering af tilpasning af byer. Rapporten giver også et detaljeret overblik over de tilgængelige EU-finansieringskilder til bytilpasning. Se også kapitel 5 i EEA's rapport Urban adaptation in Europe: hvordan byer reagerer på klimaændringer for yderligere oplysninger.

Borgmesteraftalens afsnit om finansieringsmuligheder giver mulighed for at søge efter EU-finansiering eller finansieringsprogrammer, der passer til de underskrivende byers behov. Se også brochuren om borgmesterpagten "Hvordan finansierer I jeres lokale klima- og energitiltag?"og "Innovative finansieringsordninger",som indeholder eksempler på tilpasningstiltag fra de byer og regioner, der har undertegnet borgmesterpagten. Borgmesterpagtens webinar om "Finansieringaf tilpasningsforanstaltninger"præsenterer Den Europæiske Investeringsbanks facilitet til finansiering af naturkapital og de underskrivende byers erfaringer med, hvordan tilpasningsforanstaltninger kan finansieres i praksis.

Yderligere oversigter over tilgængelig tilpasningsfinansiering i EU findes i finansieringsafsnittet i Climate-ADAPT samt på EU's websted for regional- og byudvikling.