Forsikring som risikostyringsværktøj

Katastroferisici og -tab giver anledning til stor bekymring for samfundet, da de er steget i de seneste år. Disse begivenheder forventes at blive yderligere intensiveret på grund af faktorer såsom demografisk udvikling, ændringer i arealanvendelsen, udvidelse af boligaktiviteter og økonomiske aktiviteter i katastroferamte områder og forventede klimaændringer. Der er dokumentation for, at klimaændringerne allerede har øget hyppigheden og alvoren af visse ekstreme vejr- og klimarelaterede begivenheder såsom tørke, hedebølger og kraftig nedbør i flere europæiske regioner. Disse tendenser forventes at fortsætte, medmindre der gennemføres effektive foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer (EØS-rapport15/2017). Desuden vil klimarelaterede risici også påvirke og ændre forsikringsbranchen (EIOPA,2022). Derfor får gennemførelsen af en komprimerende risikostyringsmekanisme (f.eks. forsikringer) stadig større betydning.

Forsikring overfører risiko fra en forsikret person, genstand eller organisation til et forsikringsselskab. Kompensationen afhænger af vurderingen af tab forårsaget af de specificerede farebegivenheder, f.eks. tab af afgrøder i landbruget, tab i huse som følge af oversvømmelser, skovtab som følge af storm eller skovbrande. For ekstreme vejrforhold er forsikring et værdifuldt værktøj, fordi det hjælper med at forhindre, at de økonomiske tab ikke bliver til langsigtede økonomiske skader. Hvis et hus eller en virksomhed er beskadiget, kan forsikring dække omkostningerne ved genopbygning eller kompensation, så de berørte personer hurtigt kan komme sig. Før forsikring kan ydes for ekstreme vejrforhold, skal forsikringsselskabet identificere risikoen, kvantificere, hvor meget skade det kan forårsage, og være i stand til at bære omkostningerne, hvis den ekstreme begivenhed opstår. Endelig, for at have forsikring for ekstreme vejrforhold, skal det være uforudsigeligt.  Det nøjagtige tidspunkt og sted for begivenheden kan ikke kendes på forhånd.

Europa-Kommissionens grønbog fra 2013 om forsikring mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er en del af tilpasningsstrategipakken. Det har til formål at forbedre, hvordan forsikringsselskaber håndterer risici i forbindelse med klimaændringer, udvide adgangen til katastrofeforsikring og frigøre det fulde potentiale af forsikringspriser og andre finansielle produkter.

En rapport fra Europa-Kommissionen om forsikring af vejr- og klimarelaterede katastroferisici analyserer forskellige forsikringsordninger, der er etableret i flere medlemsstater. På grundlag af deres vurdering kan forsikringsmarkederne (på tværs af lande og sektorer) inddeles i tre brede grupper:

• Frivilligt forsikringsmarked: På dette marked beslutter forsikringstagerne, om de vil købe forsikringsdækning, og forsikringsselskaberne beslutter, om de vil yde dækningen.
• Delvis frivilligt forsikringsmarked: Det svarer til det frivillige marked, hvor både forsikringsselskabet og forsikringstageren kan vælge at deltage. Der kan dog være indirekte pres, som krav fra realkreditinstitutter eller uformelle aftaler, der tilskynder enkeltpersoner til at deltage i forsikringsmarkedet.
• Obligatoriske markeder: På dette marked er enten forsikringsselskabet eller forsikringstageren retligt forpligtet til at deltage. For eksempel kan forsikringsselskaber være juridisk forpligtet til at tilbyde dækning for ekstreme vejrforhold, og forsikringstagere kan være forpligtet ved lov til at købe brandforsikring, der omfatter dækning for ekstreme vejrforhold.

Nogle lande (f.eks. Frankrig og Schweiz) har stats- eller kvasistatsmonopolforsikring, mens andre lande (f.eks. Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige) har kommercielt strukturerede "frie markedsløsninger", som systematisk kombineres med statsfinansieret ad hoc-lettelse. Andre lande (f.eks. Østrig og Danmark) har offentlige katastrofefonde finansieret af skatteydernes penge, mens andre har forskellige blandede løsninger fra private forsikringsselskaber suppleret med offentlige katastrofefonde (f.eks. Belgien, Nederlandene og Norge) (Schwarze et al., 2009). Spanien har en offentlig-privat partnerskabsordning, hvor den offentlige enhed (Consorcio de Compensación de Seguros — CSS) dækker ekstraordinære klimarisici (og andre) og opkræver sine præmier gennem et forholdsmæssigt tillæg, der indgår i de private virksomheders fakturaer (EØS,2017).

Sikring mod klimaskabte risici er hurtigt ved at blive en prioritet for enkeltpersoner og virksomheder. Virksomhedsledelse indebærer naturligvis strategier for risikospredning. I betragtning af den stigende relevans af klimarelaterede risici med hensyn til skader på fysiske aktiver og afbrydelse af forretningsaktiviteter er det tilrådeligt, at virksomhederne overvejer at tegne forsikringspolicer mod naturkatastrofer eller andre klimapåvirkninger, der sandsynligvis vil påvirke deres aktiviteter.