Genbrug af vand

Initiativer til genbrug af vand kan gennemføres i forskellige rumlige skalaer og inddrage forskellige aktører. Foranstaltningen er vanskelig at gennemføre i lande uden en tilstrækkelig institutionel og normativ baggrund til at lette videreanvendelse, eller hvor sociokulturel accept og konflikter kan hæmme gennemførelsen af denne mulighed. Inddragelse af interessenter er et centralt element i deres gennemførelse, fordi denne tilpasningsmulighed kan give anledning til flere problemer for offentligheden, navnlig med hensyn til kvaliteten af genbrugt vand. Konsekvent kommunikation og letforståelige budskaber, der forklarer fordelene ved genbrug af vand, skal leveres til offentligheden og interessenterne. De potentielle risici, der er forbundet med brugen af spildevand, bør undersøges og håndteres med henblik på at opnå støtte fra de involverede interessenter. Demonstrationsprojekter og udveksling af vellykkede sager kan være en del af deltagerbaserede aktiviteter.

JRC's rapport "Water Reuse in Europe" (2014) opregner følgende hovedhindringer for gennemførelsen af ordninger for genbrug af vand: 

• Inkonsekvente og upålidelige metoder til at identificere og optimere passende spildevandsrensningsteknologier til genbrugsapplikationer, som er i stand til at afbalancere de konkurrerende krav til bæredygtige processer 
• Vanskeligheder med at specificere og udvælge effektive overvågningsteknikker for at sikre, at vandkvaliteten er i overensstemmelse med anvendelseskravene 
• Betydelige udfordringer med hensyn til pålidelig vurdering af miljø- og folkesundhedsmæssige risici/fordele ved genbrug af vand på tværs af en række geografiske skalaer 
• Dårligt udviklede forretningsmodeller for genbrug af vand og markeder for genvundet vand 
• Lav offentlig og statslig entusiasme for genbrug af vand 

• Begrænset institutionel kapacitet til at formulere og institutionalisere genanvendelses- og genbrugsforanstaltninger 
• Manglende finansielle incitamenter til genbrugsordninger. 

En af de vigtigste succesfaktorer er støtte og inddragelse af interessenter for at undgå stærk modstand mod planlagte ordninger. Interesserede parter bør have tilstrækkelig viden til at forstå sikkerheden og anvendeligheden af genbrugt vand. 

De mulige fordele ved genbrug af behandlet vand for økonomien, samfundet og miljøet er mange. Disse omfatter reduktion af husholdningernes vandefterspørgsel og lettelse af presset på den offentlige vandforsyning, reduktion af opstrøms energi- og miljøomkostninger. Omkostningerne ved genanvendelse af vand kan overstige omkostningerne ved direkte anvendelse af ferskvand, men er begrundet i de mange fordele, som genanvendelse af vand giver: det sparer drikkevand af høj kvalitet, det reducerer mængden af forurenet vand, der frigives til miljøet, og det kan have en kvalitet, der gør det egnet til specifikke alternative anvendelser (f.eks. kan relativt højt næringsindhold give gødning gennem dets anvendelse til kunstvanding). Ud over genbrug af vand er det imidlertid også vigtigt at gennemføre strategier, der har til formål at mindske den samlede vandefterspørgsel, som er en af hovedårsagerne til vandknaphed. Alternative teknologier til behandling af genbrug af vand og andre vandbesparende løsninger (se f.eks. tilpasningsmulighederne Reduktion af vandforbruget til køling af termiske produktionsanlæg og vandbegrænsninger og vandrationering) bør også vurderes. Helhedsorienterede livscyklusvurderinger kan anvendes i disse vurderinger under hensyntagen til omkostninger og fordele ved at spare vandressourcer og reducere CO2-emissioner.

Priserne på genbrugt vand bør tage hensyn til alle disse yderligere fordele. Offentlige tilskud kan anvendes til at støtte kompensationen for højere vandtakster.  Generelt er fordelingen af omkostninger en politisk beslutning, som definerer, hvordan de vil blive fordelt mellem den generelle beskatning og gebyrer for dem, der er interesserede i fordelene ved genbrug af vand.

Imeddelelsen fra 2007 om vandknaphed og tørke betragtes genbrug af vandsom en mulig løsning til at afbøde virkningerne af klimaændringer i hele Europa. Meddelelsen "Plan for beskyttelse af Europas vandressourcer" understregede dette yderligere i 2012, hvor maksimering af genbrug af vand blev fastsat som et specifikt mål. I 2016 blev der offentliggjort en EU-vejledning om "Integreringaf genbrug af vand i vandplanlægning og -forvaltning i forbindelse med vandrammedirektivet"med henblik på gennemførelsen af vandrammedirektivet. 

I 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen en "forordningom mindstekrav til genbrug af vand til kunstvanding i landbruget". De nye regler finder anvendelse fra den 26. juni 2023 og forventes at stimulere og lette genbrug af vand i EU. Forordningen fastsætter harmoniserede mindstekrav til vandkvalitet med henblik på sikker genbrug af renset byspildevand til kunstvanding i landbruget, harmoniserede mindstekrav til overvågning, risikostyringsbestemmelser til vurdering og håndtering af potentielle yderligere sundhedsrisici og mulige miljørisici, tilladelseskrav og bestemmelser om gennemsigtighed, hvorved centrale oplysninger om ethvert projekt vedrørende genbrug af vand gøres tilgængelige for offentligheden. 

Gennemførelsestiden afhænger i høj grad af det specifikke anvendelsesområde og den specifikke foranstaltning, der er vedtaget for genbrug af vand. Den fulde gennemførelse af ordninger for genbrug af vand kan være i størrelsesordenen 5-15 år. Nogle initiativer kan tage længere tid, hvis acceptniveauet i lokalsamfundene er lavt.

Levetiden for ordninger for genbrug af vand afhænger udelukkende afsocial accept, korrekt vedligeholdelse af anvendte løsninger og dokumentation for reelle fordele. Levetiden er normalt mere end 25 år.