Tilpasning af de franske standarder for udformning, vedligeholdelse og drift af transportinfrastrukturer

Klimaændringernes indvirkning på transportnettene, uanset transportform, kan blive forværret i det kommende århundrede. Transportnettene skal tilpasses på grund af deres betydning for samfundet og økonomien. Den franske nationale plan for tilpasning til klimaændringer (2015) indeholder en række fremskrivninger af og tendenser for de forventede klimaændringer. Blandt de emner, der er mest relevante for transportsektoren, kan nævnes følgende:

• Den gennemsnitlige daglige temperatur i det franske hovedland forventes at stige med 2 til 2,5 °C mellem slutningen af^{det 20. århundrede} og slutningen af det 21.^århundrede i henhold til emissionsscenariet SRES B2. Stigningen vil være på ca. 2,5-3,5 °C i scenariet SRES A2. Desuden forventes antallet af dage med en temperatur under nul at falde, og den daglige temperaturudsving forventes at intensiveres.
• Hyppigheden af den periode, der er kendetegnet ved meget høje temperaturer og tørke, forventes at stige. Disse forhold vil også øge risikoen for brandhændelser.
• Fremskrivningerne for emissionsscenarierne SRES B2 og A2 viser en tendens til mindre nedbør om foråret og sommeren. Denne reduktion, som først bliver mærkbar i slutningen af århundredet i scenario B2, sker tidligere og med større amplitude i scenario A2 (ca. -10 % omkring 2050 og -30 % omkring 2090 for sommersæsonen). Uanset scenariet forventes det sydvestlige Frankrig at blive hårdest ramt af denne reduktion. Sne nedbør vil falde meget betydeligt i løbet af århundredet, startende fra 2030.
• Ekstrem nedbør forventes at falde i hyppighed, men stige i intensitet.
• Flodstrømme forventes at stige om vinteren, mens sommersæsonen vil opleve mere alvorlige lave strømme. Disse tendenser vil sandsynligvis variere alt efter vandskel. Der vil være en tendens til, at det årlige gennemsnitlige grundvandsniveau falder, selv om sæsonudsvingene stadig er uklare.
• Ændringer i vindforholdene er meget usikre, da der er mange forskelle i modellernes resultater.
• Fremskrivningerne af havniveauet er usikre, især på lokalt plan. Hypotesen om en stigning i havniveauet på 1 m i 2100 er bibeholdt i denne revisionsproces.

Disse ændringer i klimaet udgør specifikke udfordringer for transportinfrastrukturen, som vil blive håndteret gennem ajourføring af de relevante standarder. Opdateringsprocessen er imidlertid udfordrende af forskellige årsager:

• Vanskeligheder med at identificere, hvordan ændringer i klimaet kan påvirke de klimarelaterede variabler, der traditionelt anvendes i transportstandarder og -retningslinjer.
• Der er et stort behov for kommunikation om nødvendigheden af at foregribe virkningerne af klimaændringerne og tilpasse infrastrukturerne til langsigtede ændringer.
• Et stort antal transportstandarder og retningslinjer der er behov for at fastsætte en fornuftig prioritering i forbindelse med revisionen af dem og udstikke fælles retningslinjer herfor.
• Der er behov for at skabe synergier med løbende regelmæssige tekniske ajourføringer af transportstandarder og -retningslinjer og klimaprognoser.

Hovedformålene med den systematiske gennemgang af standarder er:

• Tilpasning af transportinfrastrukturens tekniske krav til de forventede klimaændringer.
• Tilvejebringe en objektiv gennemgang og identifikation af revisionsbehov og -prioriteter.
• Håndtering af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed på en omfattende måde, herunder udformning, vedligeholdelse og drift.
• Opdatere klimaparametre og -indikatorer, der almindeligvis anvendes i transportstandarder, for at tage hensyn til potentielle ændringer i det franske klima.

Revisionen af de franske standarder for udformning, vedligeholdelse og drift af transportinfrastrukturen blev foretaget af en teknisk arbejdsgruppe nedsat af DGITM med deltagelse af eksperter fra forskellige transportinfrastrukturer og -systemer: veje, broer, jordarbejder, tovbane-, jernbane-, luftfarts-, vandvejs-, sø- og havnesektorerne. Efter at have opsummeret de vigtigste klimatendenser på kort og lang sigt screenede arbejdsgruppen eksisterende franske standarder for at identificere dem, der indeholder henvisninger til centrale klimaelementer (såsom "temperatur", "oversvømmelse", "regn", "vind"...), der kan ændre sig i fremtiden. Screeningen, der var baseret på databaser og ekspertudtalelser, fokuserede hovedsagelig på tekniske dokumenter, Der er også taget hensyn til visse lovgivningsmæssige og normative dokumenter. De udvalgte standarder blev efterfølgende inddelt i tre grupper i overensstemmelse med behovet for at revidere dem ud fra et klimatilpasningsperspektiv:

• dem, der ikke har behov for revision: tekniske referencedokumenter og tilsvarende standarder, der ikke påvirkes af klimaændringer
• dem, der skal revideres: tekniske referencedokumenter, der er påvirket af klimaændringer, og som allerede skal gennemgå en teknisk revision, og
• dem, der har brug for mere præcise oplysninger om de klimatiske variabler og indikatorer for at afgøre, om de skal revideres, og hvordan.

For den tredje gruppe standarder er de eksisterende oplysninger ikke tilstrækkelige til at vurdere, om der er behov for at tilpasse dem til fremtidige klimaændringer, og der vil være behov for yderligere undersøgelser i fremtiden. Nogle eksempler på standarder i hver kategori følger:

• Standarder uden behov for revision: vejtrafikstøj, udformning af vejlandskaber, retningslinjer for vejafvanding, anbefalinger vedrørende strukturel udformning (grænsetilstande) i vandområder.
• Standarder, der skal revideres: udformning af vejbelægning, skøn over generelle foranstaltninger for vandstrukturer (sne, vind osv.).
• Standarder, der kræver yderligere præciseringer af klimaparametrene: projektering og anlæg af nye veje, vedligeholdelse af veje i byområder, dræning af vejbelægninger, vejledning i vejdæmninger, principper for udlægning af lange svejsede skinner.

Nogle hundrede tekniske standarder (mere end 800 kun for veje) blev revideret. For dem, der har brug for en mere præcis forståelse af de involverede klimaparametre (kategori (3) ovenfor), har transporteksperterne fremlagt en liste over de krævede præcisioner. Disse vedrører tidspunktet (når visse klimaændringer sandsynligvis vil indtræffe) og de berørte områder eller de nøjagtige virkninger af disse ændringer på nogle af de parametre, der anvendes til infrastrukturudformning (hyppighed, intensitet, antal dage over visse niveauer osv.).

Mens der allerede er ved at blive foretaget en revision af normerne i kategori 2, kan revisionen af normerne i kategori 3 først finde sted, når klima- og meteorologiske eksperter har tilvejebragt de nødvendige præciseringer. De reviderede standarder vil blive vedtaget efter den generelle procedure, herunder med deltagelse af alle relevante interessenter, og efterfølgende gennemført.

Revisionen af transportstandarden blev foretaget i samarbejde med DGITM (Generaldirektoratet for Infrastruktur, Transport og Søfart) af den franske regerings forskellige tekniske tjenester: CEREMA (Centre d’Études et d’Expertise sur les Risques, l’Environnement, la Mobilité et l’Aménagement), CETU (Centre d’Études Techniques des Tunnels), STAC (Service Technique de l’Aviation Civile), STRMTG (Service Technique des Remontées Mécaniques et des Transports Guidés) og fra de forskellige offentlige transportledere: RFF og SNCF (jernbane), VNF (indre vandveje) og IFRECOR (Initiative Française pour les Récifs Coralliens). Eksperter og forskere vil blive mobiliseret til at beregne klimaprognoser og tilpasse standarderne. Arbejdsgruppen er i øjeblikket også involveret i AFNOR's koordinationsgruppe "Klimaændringer".

Denne aktion giver en innovativ tilgang til tilpasning af transportinfrastrukturen, da den forsøger at anvende en homogen metode til at revidere standarder, der skal anvendes (i et klimatilpasningsperspektiv) på forskellige transportformer og på forskellige faser såsom udformning, vedligeholdelse og drift. Andre succesfaktorer er:

• Partnerskab med klimaeksperter og meteorologiske tjenester. Klima- og meteorologisk ekspertise er afgørende for at definere fremtidige klimaforhold og forstå deres konsekvenser for de forskellige elementer i transportinfrastrukturen. Et effektivt partnerskab er baseret på en frugtbar dialog med klimaeksperter, der forstår transportinfrastrukturdesigneres og -forvalteres informationsbehov, og transportspecialister, der tilpasser deres praksis til de klimaoplysninger, der faktisk er til rådighed, og den dermed forbundne usikkerhed.
• Mobilisering af intern teknisk viden inden for den nationale administration, overvinde tekniske områder.
• Pragmatisk tilgang, der sigter mod at fastlægge klare prioriteter i revisionsprocessen og opnå hurtige resultater for de udvalgte prioriteter.
• Gennemsigtighed, der gør det muligt for alle interesserede parter at få adgang til de oplysninger, som arbejdsgruppen har udarbejdet, og til de henstillinger, der er fremsat.

Begrænsende faktorer omfatter:

• Forskelligartethed i indholdet af og tilgangen til de eksisterende standarder inden for de forskellige transportformer.
• Et par standarddatabaser. Vanskeligheder med at identificere alle standarder med klimarelaterede variabler: Det er absolut nødvendigt at rådføre sig med et stort antal transporteksperter for at opstille en liste over og revidere standarderne.
• Høj specialisering i teknisk ekspertise, hvilket gør det vanskeligt at foretage fælles tilgange, der krydser de traditionelle grænser blandt "vidensamfund".
• Standarder for design, vedligeholdelse og drift er baseret på specifikke værdier af klimarelaterede variabler, mens klimafremskrivninger ofte angives som værdiintervaller.
• Tilpasning til langsigtede klimaændringer betragtes ofte som et ikkeprioriteret spørgsmål.

Der foreligger ikke oplysninger om detaljerede omkostninger. Da revisionsaktiviteterne imidlertid blev udført af den franske regerings tekniske tjenester, krævede processen ikke betydelige yderligere ressourcer.

De største fordele forventes at være forbundet med langsigtede besparelser i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til transportinfrastruktur. De nye standarder vil erstatte de eksisterende standarder for udformning, vedligeholdelse og drift af transportinfrastruktur. Det endelige formål med processen er at sikre, at transportinfrastrukturen med en lang driftstid (nogle gange 100 år eller mere) på tilfredsstillende vis kan klare de betingelser, der følger af fremtidige klimatiske og ekstreme vejrforhold.

Den vigtigste retlige ramme for denne revision er den franske nationale plan for tilpasning til klimaændringer, som omfatter et mandat til ministeriet for økologi, bæredygtig udvikling og energi (Direction Générale des Infrastructures de Transports et de la Mer) til at nedsætte en arbejdsgruppe om denne foranstaltning.

Arbejdsgruppen bør fortsætte sit arbejde indtil 2016, iværksætte udarbejdelsen af nogle af standarderne og træffe afgørelse om behovet for revision af kategori 3-standarder på grundlag af eksperternes præciseringer.

De reviderede standarder vil blive anvendt på opførelse af ny infrastruktur og opgradering og vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur med en designlevetid på 25 til 100 år.

Marie Colin
CEREMA
110 rue de Paris - BP 214 - 77487 Provins Cedex
Tel.: +33 (0)1 60523261
E-mail: marie.colin@cerema.fr

Fabien Palhol
CEREMA
110 rue de Paris - BP 214 - 77487 Provins Cedex
Tel.: +33 (0)1 60523121
E-mail: fabien.palhol@cerema.fr 

Centre d’Études et d’Expertise sur les Risques, l’Environnement, la Mobilité et l’Aménagement (CEREMA)