Fællesskabsledet partnerskab for kystgenopretning på halvøen Maharees i Irland

Maharees-halvøen er meget sårbar over for virkningerne af klimaændringer. Ifølge den nationale risikovurdering 2024 for Irland vil hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer ændre sig som følge af klimaændringer. Opdaterede klimafremskrivninger med høj opløsning for Irland viser, at efteråret og vinteren vil blive vådere (stigninger på op til 10 % for SSP5-8,5, 2071-2100), mens sommeren forventes at blive tørrere (fald på 8 % for SSP5-8,5, 2071-2100). Desuden forventes der betydelige stigninger i kraftige regnskyl. Antallet af intense storme forventes at stige i den nordatlantiske region, og stormfloder kan forekomme oftere. I kombination med stigende vandstand i havene er der en højere risiko for oversvømmelser i kystområder (se sektortilpasningsplanen for klimaændringer for risikostyring i forbindelse med oversvømmelser). Større bølger, som angiveligt allerede er steget med 0,8 m i højden pr. årti, bidrager også til at øge risiciene for kystsamfundene. Det er derfor sandsynligt, at kysterosionen vil accelerere i de kommende år.

Maharees-klitsystemet, som beskytter tomboloen mod stormfloder og blæser sandaflejringer, har allerede trukket sig mere end 40 meter tilbage i løbet af de seneste årtier. Stigende stormfrekvens og -intensitet og stigende vandstand i havene vil føre til en forværring af erosionspresset. Indbyggerne på Maharees-halvøen er afhængige af en enkelt adgangsvej, som tidligere ofte er blevet blokeret på grund af sandaflejring. Uden en passende tilpasningsindsats er der risiko for hyppigere vejafbrydelser. Maharees kulturarv omfatter især en kirke og en kirkegård, der dateres tilbage til det 13.^/14.^århundrede. Denne arv er blevet alvorligt beskadiget under en storm begivenhed i 2012. Klimafarer som kysterosion og oversvømmelser bringer bevarelsen af dette kirkelige område i fare.

Stigende turismeaktiviteter er en yderligere udfordring. Især i sommermånederne tiltrækkes et stort antal kortvarige besøgende af mulighederne for vandrekreationsaktiviteter på Maharees-halvøen. Klimaændringer øger turismepotentialet gennem varmere somre. En historisk mangel på besøgsstyring og turistfaciliteter (såsom parkeringspladser) førte til trafikpropper. Det stigende antal mennesker, der fik adgang til kystlinjen, resulterede i en forringelse af det skrøbelige klitøkosystem og førte til uro mellem lokalsamfundet og de besøgende.

Det kombinerede pres fra kysterosion og turisme, forværret af klimaændringer, udgør en alvorlig trussel mod levebrødet og økosystemerne på Maharees-halvøen.

Maharees-halvøen er kendetegnet ved forskellige kystnære levesteder såsom klitter, tidevands mudderflader, atlantiske saltenge og flodmundinger. Levestederne i tidevandszonen understøtter et internationalt vigtigt antal overvintrende fugle. Maharees-halvøen er derfor en del af et særligt bevaringsområde (TraleeBay og Magharees-halvøen, vest for Cloghane SAC)i henhold til EU's habitatdirektiv siden 2002. Dele af halvøen er også beskyttet i henhold til EU's fugledirektiv (SBO'et Tralee Bay Complex , SBO'etDingle Peninsula ). Der gælder derfor retlige forpligtelser for at undgå enhver forringelse eller forstyrrelse af de beskyttede naturtyper og arter. Kulturarven er beskyttet i henhold til National Monuments Act 1930-2014.

Ansvaret for kystforvaltningen i Irland er fragmenteret og ligger i en lang række departementer og offentlige organer med individuelle politiske mål og lovgivning. Der mangler en specifik lokalitetsforvaltningsplan. Disse udfordringer skal tackles på de relevante forvaltningsniveauer for at mindske kystsamfundenes sårbarhed.

De foranstaltninger, der gennemføres af Maharees Conservation Association, tager fat på de udfordringer, som lokalsamfundet står over for. De har navnlig til formål at:

• Bevar økosystemet (genoprette de beskyttende sandklitter, forhindre vild camping, ulovlig parkering, dumpning af brand og affald, kontrollere eller begrænse adgangen til sårbare områder).
• Bevare områdets tiltrækningskraft for bæredygtig turisme (forhindre sandaflejringer, der fører til blokering af den eneste vej til halvøen, fremme "regenerativ turisme" for at genoprette og forbedre den naturlige, sociale og økonomiske kapital, give besøgende mulighed for at engagere sig i bevarelsen af klitøkosystemet og bevare den materielle og immaterielle kulturarv).
• Fremme en deltagelsesbaseret forvaltning for at forvalte kystområdet på en bæredygtig måde (opbygge partnerskaber med lokale, regionale og nationale interessenter, fremme bottom-up-tilgange til kystgenopretning, udforme en samfundsstyret vision og en klimatilpasningsplan, øge bevidstheden om klitøkosystemernes skrøbelighed blandt lokale og besøgende).

Som reaktion på manglen på koordineret kystforvaltning blev Maharees Conservation Association grundlagt af lokalsamfundet i 2016. Det involverer en bred vifte af interessenter fra hotel- og restaurationsbranchen, turisme, landbrug, uddannelse og andre sektorer. Derudover har foreningen opbygget partnerskaber med lokale råd, nationale agenturer, NGO'er og forskningsinstitutioner. Dette har gjort det muligt for Maharees Conservation Association at løse det stigende miljømæssige og socioøkonomiske pres på Maharees-halvøen ved at gennemføre en række samfundsstyrede løsninger, såsom:

· Klithegn:

Vindblæst sandaflejring blokerede ofte adgangsvejen til Maharees-halvøen, og dette forventes at forværres med stadig hyppigere og alvorlige storme på grund af klimaændringer. Således installerede Maharees Conservation Association klithegn langs bunden af klitterne med hjælp fra lokale frivillige. Hegnet har med succes forhindret sandaflejring, og vejen er ikke blevet blokeret efter indgrebet. Hertil kommer, at hegn forhindrer menneskelig indblanding i klitvegetationen og dermed beskytter klitsystemets integritet. Løsningerne kræver dog konstant vedligeholdelse, da de skal graves ud eller udskiftes.

· Marram græs plantning:

Uforvaltet adgang, parkering, vild camping, brande og dumpning af affald førte til en betydelig forringelse af klitterne. Klitterne blev med succes restaureret gennem marram græs plantning. Marramgræs (Ammophilaarenaria) er en plante med matte rødder, der naturligt stabiliserer klitterne. De genoprettede klitter spiller en central rolle med hensyn til at øge kystområdets modstandsdygtighed over for klimaændringer, idet de fungerer som en hindring for stormfloder, mindsker oversvømmelser i baglandet og afbøder kysterosion. Da marramgræs er et værdifuldt levested for andre arter, har denne naturbaserede løsning også bidraget til at øge klitternes biodiversitet. Bred deltagelse fra skoler, lokale og besøgende i marramplantningen sikrede en vellykket implementering af løsningen. Derudover støttede frivillige de fortsatte vedligeholdelsesaktiviteter flere gange om året. Miljø-NGO'en Clean Coasts støttede restaureringen af klitterne gennem uddannelse på stedet af medlemmer af lokalsamfundet.

· Bevidstgørelse og uddannelse:

Forskellige initiativer såsom lokale uddannelsesarrangementer, undervisningsmateriale, skiltning og guidede ture, der støttes af Kerry Education and Training Board, gør det muligt for lokale og besøgende at lære om Maharees-halvøens unikke naturarv. Maharees Conservation Association samarbejder også med Munster Technological University (MTU) foredragsholdere og studerende for at gennemføre oplysningsarrangementer og uddannelsesaktiviteter om truede planter og dyrearter og regenerativ turisme. Disse uddannelsesinitiativer har til formål at øge forståelsen af virkningerne af klimaændringer og skabe bevidsthed om klitøkosystemets skrøbelighed og betydning. De fremmer adfærdsændringer og øget inddragelse af lokalsamfundet og besøgende i beskyttelsen af biodiversiteten. Hertil kommer, at dette tjener til at opbygge relationer mellem besøgende og lokalsamfundet og forbedrer den besøgende oplevelse af destinationen.

Bevarelse af kulturarven:

Der er truffet en række foranstaltninger for at bevare Maharees kulturarv i lyset af klimaændringerne og det stigende antal turistbesøg. For at øge bevidstheden blandt besøgende og lokalbefolkningen er Maharees-arvsstien blevet udviklet. Den audioguidede tur, der fås som en smartphone-app, gør det muligt at opleve den rige natur- og kulturarv på Maharees-halvøen. I sommermånederne arrangerer Maharees Conservation Association regelmæssigt en række arrangementer relateret til natur- og kulturarv. Et andet initiativ fokuserede på at dokumentere de traditionelle stednavne , som afslørede det tætte forhold mellem lokalsamfundet og dets umiddelbare omgivelser. Den byggede arv er særligt truet af klimafarer. Forskningsprojektet SEA-CCHange, der blev finansieret af den nationale regering, fokuserede på en historisk kirkegård og fremhævede, at kysterosion og oversvømmelser vil føre til yderligere forringelse af lokaliteten. Derfor har foreningen med succes ansøgt om programmet Adopt a Monument, der er organiseret af Heritage Council. I de kommende år er der planlagt forskellige foranstaltninger for at bevare Kilshannig Kirke og kirkegård. Det har også til formål at skaffe midler til en hel eller delvis genopbygning af kirkegavlen, som blev beskadiget i 2012.

· Besøgsstyring:

Uden tilstrækkelig forvaltning havde det høje antal besøgende i sommersæsonen ført til vild parkering og overbelastning med negative konsekvenser for lokalsamfundet og Maharees-klitøkosystemet. Dette var blevet forværret af manglen på besøgsfaciliteter (f.eks. parkeringsområder). For at løse denne udfordring blev der etableret en sommerparkering med adgang til stranden med støtte fra den lokale myndighed og en lokal grundejer. Den blev ledsaget af mærkning, skiltning og et system til indberetning af ulovlige aktiviteter såsom henkastning af affald, ulovlig parkering, camping eller uautoriseret adgang til beskyttede områder. Disse aktiviteter bidrager til at beskytte det skrøbelige klitøkosystem. 

· Forskning:

Maharees Conservation Association har opbygget partnerskaber med universiteter, især med University of Galway og Munster Technological University (MTU). Samarbejdet med forskere udgør evidensgrundlaget for at implementere effektive løsninger og letter overvågning og evaluering. Dronebilleder og målinger af erosion og akkumulering viser fremskridtene med at genoprette klitøkosystemet. Der er gennemført undersøgelser af beboere og besøgende for at øge forståelsen af den kort- og langsigtede kystudvikling på halvøen og for at identificere udfordringer og løsninger. Desuden er en undersøgelse af risikoen for kysterosion og oversvømmelse, der er bestilt af den lokale myndighed (Kerry County), ved at være afsluttet. Det omfatter en mellem- til langsigtet prognose for tombolo og foreslår en række foranstaltninger til beskyttelse af den. Samarbejdet med forskningsinstitutioner har støttet bevidstgørelse gennem erfaringer med inddragelse af lokalsamfund og besøgende.

Maharees Conservation Associations succes er rodfæstet i deltagelsen af en række interessenter. Lokalsamfundet er kernen i initiativet og spiller en central rolle i både beslutnings- og gennemførelsesprocessen. Foreningen er en non-profit organisation og registreret velgørenhed, der har til formål at beskytte Maharees og dens arv til gavn for både lokalsamfundet og besøgende. Alle medlemmer har ret til at deltage i beslutningstagningen, og det valgte udvalg består af frivillige med forskellig baggrund, hvilket sikrer repræsentation på tværs af forskellige sociale og økonomiske grupper.

Der er blevet afholdt fællesskabsuddannelsesarrangementer for at gøre det muligt at lære om klithabitater og forvaltningsmuligheder og tilskynde lokale og besøgende til at deltage i beskyttelsen af Maharees-halvøen. Gennemførelsen af løsningerne er blevet støttet gennem lokale fundraising-bestræbelser.

Støtten fra flere forskningsinstitutioner gjorde det lettere at vælge passende løsninger og evaluere resultaterne. Derudover har Maharees Conservation Association også fremmet samarbejdet med offentlige myndigheder, herunder Kerry County Council, National Parks and Wildlife Service (NPWS) og Office of Public Works (OPW). Disse institutioner gav godkendelse til gennemførelsen af naturbaserede løsninger samt finansiel støtte.

Flere faktorer var afgørende for en vellykket igangsættelse og implementering af lokalsamfundsstyrede tilgange til kystforvaltning på Maharees-halvøen. Inddragelsen af lokale interessenter fra forskellige baggrunde, lige fra turisme, hotel- og restaurationsbranchen, landbrug og uddannelse, sikrede repræsentationen af forskellige økonomiske og sociale interesser. Stærk social samhørighed mellem forskellige medlemmer af samfundet blev fremmet gennem planlægning af og deltagelse i aktiviteter såsom hegn eller marram græs plantning. Støtten fra lokalsamfundet er en vigtig succesfaktor, da den giver mulighed for større fleksibilitet med hensyn til at reagere på presserende udfordringer uden for den normale arbejdstid. Desuden gør interessenternes lokale viden det muligt at overvåge løsningen effektivt.

Opbygning af tillidsfulde partnerskaber med offentlige myndigheder (f.eks. Kerry County Council, National Parks and Wildlife Service) dannede grundlag for pilottest af innovative løsninger. Disse partnerskaber gav adgang til teknisk og finansiel støtte og bidrog til at tilpasse initiativer til tilpasning til klimaændringer til bredere politiske mål såsom beskyttelse af biodiversitet og bæredygtig turisme. Dokumentationsgrundlaget for implementeringen af flere løsninger blev opbygget gennem samarbejde med universiteter. Udfordringerne for Maharees-halvøen blev løst effektivt ved hjælp af naturbaserede løsninger. Desuden resulterede bevidstgørelse (f.eks. guidede ture, undervisningsmateriale, sociale medier) i betydelige adfærdsændringer blandt besøgende og lokale. Et nyligt samarbejde med Dingle Hub og Creative Ireland kaldet Neart na Machairí støttede samfundsstyret klimatilpasningsplanlægning gennem kreativitet.

Maharees Conservation Association er også aktivt engageret i at udveksle viden og erfaringer med andre kystsamfund, f.eks. ved at præsentere læringen på konferencer, fremme offentlig opsøgende arbejde og direkte engagere sig med andre kystsamfund ved besøg på stedet og dermed lette replikering. I 2025 var 25 kystsamfund i Irland involveret i denne proces. 

Bestræbelserne på at opbygge kysternes modstandsdygtighed hæmmes imidlertid af manglen på et holistisk kystforvaltningsinstrument og utilstrækkelig systematisk støtte til lokalsamfundsstyrede initiativer fra højere forvaltningsniveauer. Forvaltningen af den irske kyst er fortsat fragmenteret, og mange departementer og offentlige organer har et mandat i kystområdet. Dette resulterer i modstridende politiske mål og huller i sammenhængen mellem lokale, regionale og nationale forvaltningsniveauer. Desuden er Maharees Conservation Association-initiativet stærkt afhængigt af lokale frivillige og eksterne finansieringskilder. Styrkelse af Maharees-halvøens langsigtede modstandsdygtighed vil drage fordel af en mere formel anerkendelse af lokalsamfundsstyrede initiativer, tilstrækkelige ressourcer og oprettelse af mekanismer og fora, der letter udvekslingen af teknisk og politisk viden til støtte for inklusiv og informeret beslutningstagning.

De løsninger, der implementeres af Maharees Conservation Association, er omkostningseffektive på grund af den omfattende inddragelse af lokale frivillige og effektiv brug af en bred vifte af finansieringskilder. Finansieringen blev primært ydet af Kerry County Council og National Parks and Wildlife Service (NPWS). Derudover er en lang række andre finansieringsmuligheder blevet udnyttet (f.eks. Creative Ireland, LEADER, BIM Flag, The Heritage Council, Local Authority Waters Programme, Clean Coasts an Taisce, Community Foundation of Ireland).  Nogle løsninger er også blevet støttet gennem fundraising og private donationer. Klimaindsatsfonden, der stilles til rådighed af ministeriet for miljø, klima og kommunikation og forvaltes af den lokale myndighed, giver nu kystsamfundene en systematisk finansieringsmulighed.

Omkostningerne ved at implementere løsninger varierer. For eksempel koster kastanjehegn til støtte for genopretning af marramgræs og forbedring af klitternes stabilitet 20 EUR pr. meter. Denne løsning er også blevet implementeret for at forhindre sandaflejring på vejen. Kerry County Council har givet i alt € 14.000 til hegn i løbet af de sidste ni år. Nogle dele af hegn er også blevet finansieret af Maharees Conservation Association og National Parks and Wildlife Service. Installationen af hegn samt efterfølgende vedligeholdelsesaktiviteter er blevet udført af ulønnede lokale frivillige. Dette reducerer omkostningerne, men kræver konstant engagement fra lokalsamfundet til vedligeholdelse.

De gennemførte foranstaltninger har ført til forskellige miljømæssige, sociale og økonomiske fordele. Genopretningen af forringede klitter forbedrer levestederne for beskyttede arter og bidrager til at mindske sårbarheden over for erosionspres. Med hensyn til det sociale aspekt forbedrede inddragelsen af skoler, turistvirksomheder, besøgende og beboere forståelsen af udfordringerne og opbyggede et fælles ansvar for beskyttelse af økosystemer. Øget miljøbevidsthed førte til adfærdsændringer og mindskede uroen mellem beboere og besøgende. Gennem styrkelse af Maharees-halvøens modstandsdygtighed og genopretning af det unikke økosystem bidrog initiativet til at opretholde tiltrækningskraften for turisme og rekreative aktiviteter. Desuden er der etableret nye former for turisme såsom regenerativ turisme og kulturarvsturisme. Bæredygtig turismeudvikling sikrer derfor også indtægtskilder for den lokale økonomi.

Forskellige løsninger med forskellige implementeringstider er blevet implementeret af Maharees Conservation Association siden det blev dannet i 2016. I de fleste tilfælde kan de naturbaserede løsninger implementeres inden for flere dage eller uger. For eksempel byggede 20 frivillige et 1 km langt hegn inden for 3 dage. Plantning marram græs på en 1 m2 sektion tog cirka 20 minutter for en person. Der var imidlertid behov for længere tidsrammer for at planlægge interventionen, tage hensyn til de berørte interessenters interesser, sikre finansiering (f.eks. gennem fundraising, ansøgning om offentlig finansiering) og inddrage lokale frivillige i installationen og vedligeholdelsen af løsningerne. Regenerative turismeinitiativer og oplysningsaktiviteter er koncentreret i sommermånederne med ugentlige arrangementer om Maharees kultur- og naturarv.

Levetiden afhænger af typen af handling. Kastanjehegn, der tages ned om vinteren og geninstalleres om sommeren, skal udskiftes ca. efter 6 år på grund af rusten af ledningen. Permanente hegn kan have en længere levetid. Begivenheder som en stor tidevandssvulme kan dog forårsage skade og kræve en tidligere udskiftning. Desuden er der behov for en vedligeholdelsesindsats for at forlænge levetiden (f.eks. for at forhindre, at hegn bliver begravet af sand, skal de graves ud og hæves).

Maharees Conservation Association

mahareesconservation@gmail.com

· Opbygning af kyst- og havmodstandsdygtighed i Irland: https://www.epa.ie/publications/research/epa-research-2030-reports/Research_Report-429.pdf

· Casestudie: Maharees Conservation Association CLG (Irland): https://talx2020.github.io/documents/Case_Study_Maharees.pdf 

· Vellykket gennemførelse af lokalsamfundsstyrede naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer på Maharees, Co. Kerry, Irland. Et casestudie, der identificerer hindringer og katalysatorer for lokalsamfundsstyrede partnerskaber med henblik på bæredygtigt at levere naturbaserede løsninger til tilpasning til klimaændringer og bevarelse af biodiversitet i Irland: https://researchrepository.universityofgalway.ie/entities/publication/abc9deda-2f7a-4179-8b05-79ad29eaa000

Hoteller i nærheden af Maharees Conservation Association CLG Naturbaserede løsninger: Muligheder i en tid med biodiversitetskrise og klimakrise: https://cieem.net/wp-content/uploads/2021/05/Nature-based-Solutions-on-the-Maharees.pdf