Oplysningskampagner om interessenternes adfærdsændringer

Tilpasning til klimaændringer kræver en fælles indsats fra enkeltpersoner, virksomheder, industrier, regeringer og andre aktører, der står over for virkningerne af klimaændringerne. Oplysningskampagner er ofte mere effektive, hvis relevante interessenter eller miljø-NGO'er inddrages i strategiens udvikling og rolle. De kender ofte "deres" kunder bedre og den bedste måde at kommunikere med dem på. Inkludering af dem øger også ofte troværdighedenaf kampagnen og giver mulighed for løftestangseffekt.

Interessenterne (herunder borgerne) er ikke altid opmærksomme på virkningerne af klimaændringerne og tilpasningsmulighederne eller på omkostningerne ved foranstaltningerne og deres effektivitet. Oplysningskampagner kan løse disse problemer. Nøglepunkter for deres succes omfatter: 

• prioriteterne for fastsættelse af målgruppen skal vurderes ved at forstå, hvem der er mest sårbare, og hvem der med størst sandsynlighed vil vinde; 
• der skal anvendes klare budskaber for at få målgruppens opmærksomhed; 
• budskaber bør være en overbevisende begrundelse for personlig motivation; 
• budskaber bør formidles på det sprog, som publikum forstår 

• budskaberne bør fokusere på, hvad der kan opnås, eller hvad der kan gå tabt, hvis tilpasningen finder sted (eller ikke finder sted) 
• budskaberne bør være meget præcise med hensyn til, hvad den pågældende person kan gøre for at mindske denne specifikke risiko 
• budskaber bør bevare ejerskab og ansvarlighed på alle niveauer; 
• kommunikationsstrategien bør skræddersys til målgruppen (f.eks. unge via internettet) 
• kampagnemodellen og kommunikationsformerne bør vælges omhyggeligt for at holde budskabet friskt og interessant. 

På den anden side er en vigtig begrænsende faktor risikoen for en begrænset opfattelse af klimaændringer (problemet kan betragtes som fjernt og ikke reelt), hvilket kan mindske interessenternes deltagelse og kampagnens effektivitet. Risikoen for ringe hensyntagen i den politiske dagsorden samt følelsen af magtesløshed i forhold til niveauet af lokale/regionale/nationale aktiviteter vedrørende klimaændringsspørgsmål kan også påvirke kampagnens effektivitet. 

Bevidstgørelse er en kompleks opgave, hvis resultaterer vanskelige at forudsige. Selv om det er meget vanskeligt at måle effektiviteten af oplysningskampagner, da der kun er få resultatindikatorer,anvendes kvalitative og kvantitative undersøgelser normalt til at indsamle værdifuld indsigt. Kampagneomkostninger omfatter omkostninger i forbindelse med produktion og fremsendelse af kampagnemateriale og udformning og gennemførelse af engagerende aktioner. Disse omkostninger skal afvejes i forholdtil det antal personer, som kampagnen ønsker at nå ud til, ogi forhold tilden måde, hvorpå indholdet formidles d (arbejdsomkostninger pr. person). 

Den 24. februar 2021 vedtog Europa-Kommissionen sin nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. Bevidstgørelse og mainstreaming af tilpasning betragtes som vigtige elementeri denne strategi: "Ved at tilbyde løsninger, der kan bidrage til at imødekomme den stigende bevidsthed om klimapåvirkninger, vil det hjælpe store virksomheder, SMV'er, lokale forvaltninger, arbejdsmarkedets parter og offentligheden. Det vil også bidrage til at rette op på den fejlagtige opfattelse, at tilpasning udelukkende er en omkostning – det er en investering". 

Det er afgørende at defineretidsrammenfor gennemførelsenaf oplysningskampagner, fordi inddragelsen af flere interessenter og tilrettelæggelsen af flere outreacharrangementer skal overvejes i detaljer. Normalt forbliver implementeringstidenmellem 1 og 5 år; Dette interval er nødvendigt for at skabe et solidt grundlag for opsøgende strategier og aktiviteter. 

Levetiden for en wareness raise kampagne er variabel, afhængigt af omfanget af kampagnen. Da de specifikt har til formål at skabe dybtgående ændringer i samfundet og udløseny bæredygtigadfærd, har deres bidrag til formål atvare langt ud over deres gennemførelsestid.