Oplysningskampagner for interessenters adfærdsændringer

Denne tilpasningsforanstaltning omfatter foranstaltninger, der fremmer bevidstheden med henblik på at tilskynde til individuelle og samfundsmæssige adfærdsændringer for at imødegå de ændrede forhold under klimaændringerne og fremme tilpasningsforanstaltninger. Ikke alle interessenter er bevidste og informerede om deres sårbarhed og de foranstaltninger, de kan træffe for proaktivt at tilpasse sig klimaændringerne. Bevidstgørelse er derfor et vigtigt element i tilpasningsprocessen med henblik på at håndtere virkningerne af klimaændringerne, øge tilpasningsevnen og mindske den generelle sårbarhed.

Offentlighedens bevidsthed er vigtig for at øge entusiasmen og støtten, stimulere selvmobilisering og handling og mobilisere lokal viden og lokale ressourcer. Det er særlig vigtigt at øge den politiske bevidsthed, da politiske beslutningstagere og politikere er nøgleaktører i den politiske tilpasningsproces. Bevidstgørelse kræver strategier for effektiv kommunikation for at nå det ønskede resultat. Kombinationen af disse kommunikationsstrategier for en målgruppe for en given periode kan generelt beskrives som en "oplysningskampagne". Formålet med oplysningskampagner varierer fra kontekst til kontekst, men indebærer generelt, at målgruppen informeres om de specifikke problemer, og at der foreslås måder, hvorpå adfærden kan ændres for at overvinde eller mindske disse problemer. Selv om bevidstgørelse ofte anses for at være vigtig i de første faser af tilpasningsprocessen, viser forskning (f.eks. Manuti, 2013), at bevidsthedsniveauet svinger gennem tiden under indflydelse af eksterne variabler. Derfor er bevidstgørelse ikke kun vigtig i de første faser, men er en integreret del af hele processen.

Oplysningskampagner kan være rettet mod grupper af mennesker i en region, der er berørt af en bestemt klimatrussel, grupper af interessenter, virksomheder eller offentligheden generelt. Det endelige mål med sådanne kampagner er at opnå varige adfærdsændringer på lang sigt. Bevidstgørelse øger den enkeltes, erhvervslivets og industriens lederes, organisationers og beslutningstageres viden. Den har til formål at sikre, at alle relevante regionale og subregionale organer forstår virkningerne af klimaændringerne og træffer foranstaltninger til at reagere på visse virkninger. De kan dog også fokusere på en specifik indvirkning, der anses for at være den mest kritiske for et givet sted, f.eks. som i tilfældet med den offentlige oplysningskampagne "The Netherlands Live with Water", der fokuserer på kyst- og flodoversvømmelser. Oplysningskampagner anses for at være mere effektive, hvis der anvendes flere kommunikationsstrategier, f.eks. formidling af trykt materiale, tilrettelæggelse af offentlige møder og uddannelse, faglig høring, kommunikation og information via sociale medier og massemedier og anvendelse af uformelle netværk til informationsformidling. Oplysningskampagner kan kombineres med oprettelsen af lokale selvbeskyttelseshold (se f.eks. casestudiet Vrijburcht: en privatfinansieret klimasikret kollektiv have i Amsterdam), der fremmer selvhjulpenhed blandt beboere og virksomheder for at minimere risikoen for personlig sikkerhed og ejendomsskader (f.eks. under oversvømmelser).

Der findes forskellige former for medier, hvorigennem budskabet kan formidles, f.eks. gennem tv, internet, sociale medier og aviser. Desuden er der udviklet flere værktøjer til at øge beslutningstagernes bevidsthed (f.eks. beslutningsstøtteværktøjet ADAPT2CLIMA) og offentlighedens bevidsthed (f.eks. Change Game). Store oplysningskampagner om klimaændringer er ofte en blanding af modvirknings-, energieffektivitets- og bæredygtighedsforanstaltninger i stedet for kun at fokusere på tilpasningsforanstaltninger.

Tilpasning til klimaændringer kræver en fælles indsats fra enkeltpersoner, virksomheder, industrier, regeringer og andre aktører, der står over for virkningerne af klimaændringerne. Oplysningskampagner er ofte mere effektive, hvis relevante interessenter eller miljø-NGO'er inddrages i strategiens udvikling og rolle. De kender ofte "deres" kunder bedre og den bedste måde at kommunikere med dem på. Inkludering af dem øger også ofte kampagnens troværdighed og giver mulighed for gearing.

Interessenter (herunder borgere) er ikke altid opmærksomme på klimaændringernes virkninger og tilpasningsmuligheder eller på omkostningerne ved foranstaltninger og deres effektivitet. Bevidsthedskampagner kan løse disse problemer. Nøglepunkter for deres succes omfatter: 

• prioriteterne for fastsættelse af målgruppen skal vurderes ved at forstå, hvem der er mest sårbare, og hvem der er mest tilbøjelige til at vinde; 
• der skal anvendes klare budskaber for at tiltrække sig målgruppens opmærksomhed; 
• budskaber bør være en overbevisende begrundelse for personlig motivation 
• budskaber bør formidles på det sprog, som publikum forstår 

• budskaberne bør fokusere på, hvad der kan opnås, eller hvad der kan gå tabt, hvis tilpasningen finder sted (eller ikke finder sted) 
• budskaberne bør være meget præcise med hensyn til, hvad den pågældende person kan gøre for at mindske denne specifikke risiko 
• budskaber bør bevare ejerskab og ansvarlighed på alle niveauer; 
• Kommunikationsstrategien bør skræddersys til målgruppen (f.eks. unge via internettet). 
• Kampagnemodellen og kommunikationsformerne bør udvælges omhyggeligt for at holde budskabet friskt og interessant. 

På den anden side er en vigtig begrænsende faktor risikoen for en begrænset opfattelse af klimaændringerne (problemet kan betragtes som fjernt og ikke reelt), hvilket kan mindske interessenternes deltagelse og kampagnens effektivitet. Risikoen for ringe hensyntagen til den politiske dagsorden samt følelsen af magtesløshed i forhold til niveauet for den lokale/regionale/nationale aktivitet vedrørende klimaændringer kan også påvirke kampagnens effektivitet. 

Bevidsthedsstigning er en kompleks opgave, som det er vanskeligt at forudsige resultaterne af. Selv om det er meget vanskeligt at måle effektiviteten af oplysningskampagner, da der kun er få resultatindikatorer, anvendes kvalitative og kvantitative undersøgelser normalt til at indsamle værdifuld viden. Kampagneomkostninger omfatter omkostninger i forbindelse med produktion og transmission af kampagnemateriale og udformning og gennemførelse af engagerende aktioner. Disse omkostninger skal afvejes i forhold til det antal personer, kampagnen ønsker at nå ud til, og i forhold til den måde, indholdet formidles på d (arbejdsomkostninger pr. person). 

Den 24. februar 2021 vedtog Europa-Kommissionen sin nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. Bevidstgørelse og mainstreaming af tilpasning betragtes som vigtige elementer i denne strategi:"Ved at tilbyde løsninger, der kan bidrage til at opfylde den stigende bevidsthed om klimapåvirkninger, vil det hjælpe store virksomheder, SMV'er, lokale forvaltninger, arbejdsmarkedets parter og offentligheden. Det vil også bidrage til at rette op på den fejlagtige opfattelse, at tilpasning udelukkende er en omkostning – det er en investering". 

Det er afgørende at definere tidsrammen for gennemførelsen af oplysningskampagner, fordi inddragelsen af flere interessenter og tilrettelæggelsen af flere outreacharrangementer skal overvejes i detaljer. Normalt forbliver gennemførelsestiden mellem 1 og 5 år; dette interval er nødvendigt for at skabe et solidt grundlag for opsøgende strategier og aktiviteter. 

Levetiden for en oplysningskampagne varierer afhængigt af kampagnens omfang. Da de specifikt har til formål at skabe gennemgribende ændringer i samfundet og udløse ny bæredygtig adfærd, har deres bidrag til formål at vare langt ud over deres gennemførelsesfrist.