Gennemførelse af Nordmakedoniens handlingsplan for varmesundhed

Republikken Nordmakedonien er et lille (25,713 km2)indlandsstat, der ligger midt på Balkanhalvøen i Sydeuropa. På trods af sit relativt lille område har landet et varieret klima med otte klimatiske regioner. I de sidste 25 år er der observeret ændringer i det globale klima. En analyse af den flerårige variation i middeltemperaturen viser, at der i 1950'erne blev målt relativt højere lufttemperaturer i alle meteorologiske stationer i hele Nordmakedonien. Efter denne periode var der en relativt koldere 20-årig periode (1971-1993), mens den årlige gennemsnitstemperatur i de følgende år konstant var højere end det flerårige gennemsnit (USAID, 2018).

Som anført i den tredje nationale meddelelse om klimaændringer (2014) varierer forskellene i den gennemsnitlige årlige lufttemperatur for perioden 1981-2010 i forhold til den betragtede referenceperiode (1961-1990) fra 0,2 °C til 0,5 °C (afhængigt af beliggenheden). Ifølge klimascenarierne (baseret på IPCC's særrapport om emissionsscenarier) er de forventede stigninger i gennemsnitstemperaturen i midten af århundredet (med hensyn til referenceperioden 1986-2005) henholdsvis 1 °C, 2 °C og 2,5 °C for lav-, mellem- og højscenarier. I den nærmeste fremtid (perioden 2016-2035) er der i alle tre emissionsscenarier taget højde for en stigning i gennemsnitstemperaturen på ca. 1 °C i forhold til temperaturen i referenceperioden (1986-2005).

HHAP har til formål at reducere nuværende og fremtidig sygelighed og dødelighed i forbindelse med ekstreme temperaturer og hedebølger. Planen og det tilhørende varslingssystem fokuserer navnlig på de mest sårbare befolkningsgrupper: ældre, spædbørn og børn op til fem år, kronisk syge, overvægtige, udendørsarbejdere og personer, hvis socioøkonomiske status gør dem mere sårbare over for klimaændringer (f.eks. hjemløse). Sundhedsvæsenet i landet spiller en vigtig rolle med hensyn til at udvikle og gennemføre tilpasnings-, forebyggelses- og indsatsforanstaltninger for at imødegå de sundhedsrisici, der er forbundet med klimaændringer, ved at:

• styrkelse af den eksisterende folkesundhedskapacitet med henblik på tidlig påvisning og passende indsats
• Foregribelse af konsekvenserne af nye sygdomme, der potentielt er forbundet med klimaændringer
• Øge bevidstheden i befolkningen om de mulige forbindelser mellem klimaændringer og sundhed.

Handlingsplanen for varmesundhed blev færdiggjort i 2011 og vedtaget af den makedonske regering i 2012. Som led i gennemførelsen af planen blev der indført et varslingssystem for varmesundhed. Systemet er stadig aktivt og fungerer i perioden 1. maj-30. september. Dets virksomhed omfatter følgende organer:

• et tværministerielt organ (bestående af sundhedsministeriet, Institut for Folkesundhed, Institut for Arbejdsmedicin og andre relevante nationale interessenter), der koordinerer hedebølgevarslingen, og som er ansvarligt for aktiveringen af de relaterede grønne (overvågning), gule (varsling/beredskab), orange (varmebølge) og røde (nød) faser. Den koordinerer også med lokale interessenter om de foranstaltninger, der skal gennemføres.
• et meteorologisk agentur, der informerer sundhedsministeriet om dokumentation for alarmniveauer og operationelt kommunikerer 24-48 timers hedebølgevarsling, og
• et offentligt sundhedsagentur, der evaluerer virkningerne af hedebølger i form af definerede indikatorer som anført i den nationale hedebølgeplan (SCORCH, 2020).

Advarselssystemet er en del af den bredere tilgang, der er udformet af HHAP, og omfatter:

• anbefalinger med henblik på at reducere eksponeringen for varme i sundheds- og socialinstitutioner (og særlige beskyttelsesplaner for de mest sårbare befolkningsgrupper)
• En kommunikationsstrategi, der informerer borgere og personer, der er involveret i sundheds- og socialsektoren, om de beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes under hedebølger. Strategien henviser navnlig til ovennævnte anbefalinger.
• Langsigtet planlægning af sundheds- og socialsystemernes beredskab, herunder: planlægning og uddannelse af personale, løbende forbedring af sundhedsbeskyttelsen og etablering af nye grønne områder
• Overvågning og evaluering af planen: en nylig undersøgelse (2020) blev udarbejdet i samarbejde med Université Catholique de Louvain (Belgien).
• En applikation til Android-mobiltelefoner for at give varme- og sundhedsadvarsler rettidigt og relaterede anbefalinger til brugerne.

Den institution, der har det overordnede ansvar for gennemførelsen af handlingsplanen for varmesundhed, er sundhedsministeriet. Inden for sundhedsministeriet har kommissionen for overvågning af varmesundhedskonsekvenser været operationel siden juli 2007, mens kommissionen for klimaændringer og sundhed blev oprettet i juni 2009. Begge underudvalg deltog i udarbejdelsen af sundhedshandlingsplanen, og de samarbejder om gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af planen. Klimaændrings- og sundhedskommissionen fungerer som koordineringsorgan og er ansvarlig for at inddrage andre institutioner i gennemførelsen af de aktiviteter, der er skitseret i planen. Kommissionen for overvågning af varmesundhedskonsekvenser fører tilsyn med den praktiske gennemførelse af aktiviteterne, navnlig dem, der er forbundet med rettidig information til borgerne og sundhedspersonalet. Det anbefales, at personer fra andre relevante institutioner om nødvendigt deltager i denne Kommission og i gennemførelsen af planen. I den forbindelse omfatter relevante institutioner og andre aktører: folkesundhedsinstituttet og folkesundhedscentrene, arbejdsmiljøinstituttet, krisestyringscentret, hydrometeorologisk institut, direktoratet for beskyttelse og redning, departementerne for forbedring af levevilkårene i kommunerne, transport- og kommunikationsministeriet, ministeriet for arbejde og socialpolitik, ministeriet for uddannelse og videnskab, det makedonske Røde Kors, medierne og endelig de ikkestatslige sektorer.

I den nuværende gennemførelsesfase har denne samarbejdsbaserede tilgang vist sig at fungere effektivt. For at styrke beredskabet over for krisesituationer og klimarelaterede nødsituationer fandt den sidste simuleringsøvelse f.eks. sted^{den 21. november} 2018 i Kumanovo. De vigtigste involverede institutioner var sundhedsministeriet, Strumica General Hospital (et vigtigt regionalt hospitalscenter), akutmedicinske tjenester, krisestyringscentret, Røde Kors, brandredningsenheder, indenrigsministeriet, forsvarsministeriet og Verdenssundhedsorganisationen. Forud for simuleringsøvelsen blev der afholdt nogle forberedende møder for at fastlægge parametrene for øvelsen, såsom forventede tilskadekomne, udløsende indikatorer for aktivering af beredskabsplanen, triage og patienttrafikstrøm samt hospitals- og akutlægepersonalets ansvar. Simuleringen gjorde det muligt for myndighederne at teste det generelle beredskab.

Erfaringerne fra HHAP's pilotfase (2009-2011) viste, at:

• oplysninger om klimaændringernes indvirkning på sundheden skal oversættes fra det videnskabelige forskningsområde til sprog og tidsplaner, der er relevante for de politiske beslutningstagere
• tilgængeligheden af nationale data om klimaændringer og de dermed forbundne virkninger er meget vigtig, og det samme gælder forståelsen af store mangler i den menneskelige kapacitet;
• alle relevante interessenter skal inddrages, og deres informationsbehov kan variere.

Mere generelt vil en styrkelse af sundheden over for varmerelaterede virkninger ifølge Nordmakedoniens erfaringer med sundhedshandlingsplanen kræve:

• Maksimering af synergier med eksisterende instrumenter og institutioner
• Forberedelse af arbejdsstyrken i sundheds- og socialsektoren til at reagere på sundhedsrelaterede konsekvenser af klimaændringer og styrkelse af sundhedstjenesterne med henblik på rettidig håndtering af klimarelaterede begivenheder
• Fremme af overvejelser om sundhedsspørgsmål og relaterede reaktioner inden for andre sektorer
• Opbygning af kapacitet i arbejdsstyrken i sundheds- og socialsektoren. I den forbindelse blev loven om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens statstidende nr. 92/07) håndhævet for at sikre gennemførelsen af foranstaltninger i den nationale hedebølgeplan for at beskytte arbejdstagernes sundhed under en hedebølge.

Nordmakedonien deltog i et toårigt (2009-2011) WHO-projekt med titlen "Protecting health from climate change". Dette var et 7-landes initiativ (Albanien, Kasakhstan, Kirgisistan, Den Russiske Føderation, Tadsjikistan, Nordmakedonien og Usbekistan) finansieret af det internationale klimainitiativ fra det tyske forbundsministerium for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed. Det overordnede mål med projektet var at styrke kapaciteten til at forstå og reagere på de sundhedsrisici, der er forbundet med klimaændringer, samt at udvikle handlingsplanen for varmesundhed. Inden for projektet viste en WHO-undersøgelse i landet, at det er muligt at sammenligne skadesomkostningerne ved stigningen i sygdomstilfælde og dødsfald, der ikke blev afværget, med tilpasningsomkostningerne. De årlige omkostninger til varme-sundhedstilpasningsforanstaltninger blev anslået til 12 mio. lokale valutaenheder (LCU) sammenlignet med sundhedsskadelige omkostninger (på grund af stigningen i sygdomstilfælde og dødsfald) på 170 mio. LCU om året (WHO,2013).

Den nationale handlingsplan for varmesundhed blev godkendt af den nordmakedonske regering i 2011. Den er formelt knyttet til sundhedstilpasningsstrategien for klimaændringer (2011).

Varmesundhedshandlingsplanen blev vedtaget af regeringen i 2011 efter det vellykkede pilotprojekt med specifikke varmebeskyttelsesforanstaltninger i sommeren 2010. Som led i gennemførelsen af planen blev der indført et hedevarslingssystem, som stadig er i drift.

Der er ingen planer om at revidere HHAP på nuværende tidspunkt. Varmeadvarselssystemet kører hvert år fra 1. maj til 30. september. Det forventes at fortsætte driften og blive opdateret.

Mihail Kochubovski
Head of Sector of Environmental Health Institute of Public Health of the Republic of North Macedonia
Str. 50 Divizija No.6 1000
Skopje
Republic of North Macedonia
E-mail: kocubov58@yahoo.com 

Nordmakedoniens handlingsplan for varmesundhed, Republikken Nordmakedoniens institut for miljøsundhed og WHO's regionale kontor for Europa