Etablering af systemer for tidlig varsling

Tidlige varslingssystemer (EWS) er centrale elementer i tilpasningen til klimaændringer og nedbringelsen af katastroferisici og har til formål at undgå eller mindske skader forårsaget af farer. For at være effektive skal systemer for tidlig varsling aktivt inddrage de mennesker og samfund, der er udsat for en række farer, lette offentlig uddannelse og bevidsthed om risici, formidle budskaber og advarsler effektivt og sikre, at der er en konstant beredskabstilstand, og at tidlig handling er mulig. Betydningen af et effektivt system for tidlig varsling ligger i lokalbefolkningens erkendelse af dets fordele.

Systemer til tidlig varsling af klimarelaterede risici skal bygge på et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag og fokusere på de personer eller sektorer, der er mest udsat for risici. Dette indebærer vedtagelse af en systemtilgang, der omfatter alle relevante risikofaktorer, uanset om de skyldes klimafarer eller sociale sårbarheder og kortsigtede eller langsigtede processer. Tidlige varslingssystemer omfatter detektion, analyse, forudsigelse og derefter varslingsformidling efterfulgt af beslutningstagning om reaktion og gennemførelse. Sådanne systemer er indført i mange dele af verden for at overvåge, forudsige og advare folk om f.eks. tropiske cykloner, oversvømmelser, storme, tsunamier, laviner, tornadoer, alvorlige tordenvejr, vulkanudbrud, ekstrem varme og kulde, skovbrande, tørke osv. For at være effektive og fuldstændige skal et system for tidlig varsling omfatte fire interagerende elementer, nemlig: i) risikoviden, ii) overvågnings- og varslingstjenester, iii) formidling og kommunikation og iv) indsatskapacitet.

I Europa er der en betydelig erfaring med systemer til tidlig varsling, navnlig for så vidt angår oversvømmelses- og flash-oversvømmelsesrisici, storme, skovbrande, hedebølger og tørke. Tidlige varslingssystemer er direkte relevante for forskellige sektorer, der primært påvirkes af klimarelaterede risici såsom sundhed, katastroferisikoreduktion, landbrug, skovbrug, bygninger, kystområder og byområder. Andre kan indirekte drage fordel af tidlige varslingssystemer såsom transportsektoren, hvis veje eller jernbaner er lukket på forhånd, før mennesker påvirkes negativt, eller turisme, når det sikres, at turistgrupper advares om at få adgang til et bestemt område eller undgå udendørs aktiviteter i ekstreme vejrperioder.

Nogle varslingssystemer leverer tjenester og produkter til mere end en specifik klimarelateret risiko. Meteoalarm er en fælles indsats fra EUMETNET (The Network of European Meteorological Services), der giver alarmer i Europa for ekstreme vejrforhold, herunder kraftig regn med risiko for oversvømmelser, alvorlige tordenvejr, storme, hedebølger, skovbrande, tåge, sne eller ekstrem kulde med snestorme, laviner eller alvorlige kystnære tidevand. Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) leverer pålidelige klimadata af høj kvalitet og skræddersyede oplysninger til socioøkonomiske sektorer på europæisk plan, som helt sikkert er relevante for tilpasning til klimaændringer. Også risikodatacentret i videncentret for katastroferisikostyring (DRMKC), der forvaltes af GD JRC, leverer kuraterede EU-dækkende risikodata via hostingdatasæt og ved at linke til nationale platforme.

Andre varslingssystemer fokuserer på specifikke klimarelaterede risici og/eller sektorer, herunder de europæiske eksempler, der er nævnt i den følgende tekst. Ud over disse initiativer i stor skala er varslingssystemet også blevet udformet og gennemført på lavere niveauer (nationalt, subnationalt og lokalt), f.eks. i: i) Østrig, hvor der er udviklet et varslingssystem for jernbanetransport ii) Nordmakedonien med fokus på hedebølger og som en del af foranstaltningerne til gennemførelse af den nationale handlingsplan for hedebølger iii) Tatabanya (Ungarn) for at advare om hedebølger og skovbrande i byerne iv) Emilia Romagna-regionen (Italien), hvor der er udviklet en regional webportal for vejrvarsling sideløbende med udviklingen og videreudviklingen af hydrometeorologiske realtidsovervågningsteknologier og et omfattende risikokommunikationsprogram, og v) Sogn og Fjordane (Norge), der beskæftiger sig med multifarer (avalancher, jordskred, stormfloder og oversvømmelser).

Varmebølger og ekstrem varme

Europa har oplevet flere ekstreme hedebølger om sommeren siden 2000 (se "Globaland European temperature"EEA-indikatoren), hvilket har ført til høj dødelighed og socioøkonomiske virkninger. Varmebølger forventes at blive hyppigere og at vare længere i hele Europa i løbet af dette århundrede og under alle RCP-scenarier. I et scenarie med høje emissioner (RCP8.5) forventes meget ekstreme hedebølger (meget stærkere end hedebølgerne i enten 2003 eller 2010) at forekomme så ofte som hvert andet år i anden halvdel af^{det 21. århundrede.} Konsekvenserne vil være særligt store i Sydeuropa. Som reaktion på en sådan risiko for menneskers sundhed samt for forskellige sektorer, der er relevante for økonomien, har mange lande indført varmerelaterede systemer til tidlig varsling som en tilpasningsmulighed. På europæisk plan fungerer EuroHEAT som et redskab til støtte for beslutninger om klimaoplysninger vedrørende varme og ledsages af en vejledning.

Tørke

Tørkenes alvor og hyppighed synes at være steget i dele af Europa (se EEA-indikatoren for meteorologiskeog hydrologiske tørker),navnlig i de sydlige og sydøstlige regioner. Tørke forventes at stige i hyppighed, varighed og alvor i det meste af kontinentet. Ifølge IPCC AR5 forventes den største stigning for Sydeuropa, hvor konkurrencen mellem forskellige vandbrugere, såsom landbrug, industri, turisme og husholdninger, sandsynligvis vil stige. Det Europæiske Tørkeobservatorium (EDO) indeholder tørkerelevante oplysninger fra forskellige datakilder. Forskellige værktøjer gør det muligt at vise og analysere tørkerelaterede oplysninger, mens tjenesten "Drought News" giver et overblik over situationen i tilfælde af overhængende tørke.

Oversvømmelse

Antallet af meget alvorlige oversvømmelser i Europa steg i perioden 1980-2010, men med store udsving fra år til år på grund af forskellige årsager: bedre rapportering, ændringer i arealanvendelsen og øget kraftig nedbør i dele af Europa. Klimaændringerne forventes at intensivere den hydrologiske cyklus og øge forekomsten og hyppigheden af oversvømmelser i store dele af Europa. Pluvial oversvømmelser og styrtfloder, som udløses af intense lokale nedbørshændelser, vil sandsynligvis blive hyppigere i hele Europa (se EEA-indikatoren "Oversvømmelseraf floder"). Stormfloder og oversvømmelser i kystområder er de hyppigste og dyreste ekstreme vejrfænomener i Europa og tegner sig for 69 % af de samlede naturlige katastrofale tab. I 2010 blev Frankrig f.eks. næppe ramt af vinterstormen Xynthia med 51 tilskadekomne og skader på mere end 1,5 mia. EUR (EEA, 2013). Forbedret evne til at forudsige spidsbelastninger er fortsat den mest relevante ikkestrukturelle foranstaltning til beskyttelse mod oversvømmelse. Oversvømmelsesvarsler på 3-10 dage giver mulighed for at indføre de nødvendige civilbeskyttelses- og nødforanstaltninger, hvilket minimerer virkningerne i form af menneskeliv og økonomiske tab. Det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS) støtter forberedende foranstaltninger, inden større oversvømmelser indtræffer, navnlig i de store tværnationale vandløbsoplande og i hele Europa generelt. EFAS er blevet udviklet og afprøvet i Det Fælles Forskningscenter i tæt samarbejde med nationale hydrologiske og meteorologiske tjenester, europæisk civilbeskyttelse og andre forskningsinstitutter.

Ild

Brandrisikoen afhænger af mange faktorer: klimaændringer, vegetation, skovforvaltningspraksis og andre socioøkonomiske faktorer. I et varmere klima forventes der mere voldsomt brandvejr og som følge heraf en udvidelse af det brandudsatte område og længere brandsæsoner i hele Europa. Virkningen af brande er særlig stor i Sydeuropa (se EEA-indikatoren forskovbrande). Det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) støtter de tjenester, der er ansvarlige for beskyttelse af skovene mod brande i EU-landene, og giver Europa-Kommissionens tjenestegrene og Europa-Parlamentet ajourførte og pålidelige oplysninger om skovbrande. EFFIS kører modul, der genererer daglige kort over 1 til 9 dages forventet brandfare niveau ved hjælp af numeriske vejr forudsigelser. Modulet er aktivt hele året rundt, selv om kernen i skovbrandssæsonen i de fleste lande er fra 1. marts^til 31. oktober.

Sundhedsrelaterede risici: vektorbårne sygdomme og aeroallergen

Globalisering og miljøændringer, sociale og demografiske determinanter og sundhedssystemets kapacitet er vigtige drivkræfter bag smitsomme sygdomme, som også kan fungere som epidemiske prækursorer. Overvågning af ændringer i disse drivkræfter kan således hjælpe med at forudse eller endda forudsige en stigning i smitsomme sygdomme. Klimaændringer kan ændre de geografiske områder for vektorbårne sygdomme i Europa, og derfor bliver tidlig varsling endnu vigtigere (se EEA-indikatorenfor vektorbårne sygdomme). Der foreslås en prototype på systemer for tidlig varsling af vektorbårne sygdomme i Europa for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC): de forudgående miljømæssige/klimatiske og socioøkonomiske drivkræfter bag sygdomme kan give tid til en hurtig indsats på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse de menneskelige og finansielle omkostninger, der er forbundet med vektorbårne sygdommes opståen og spredning i EU.

Stigende temperaturer forårsaget af klimaændringer betyder, at planter og træer blomstrer tidligere og i længere tid, hvilket forlænger lidelserne for mange mennesker med pollenallergi. European Aeroallergen Network (EAN) er en pulje for pollen- og svampesporedata fra europæiske polleninformationstjenester, individuelle målesteder og dataleverandører uden for Europa. Netværket dækker 38 lande og mere end 600 målesteder. EAN-databasen er det grundlæggende værktøj til pollenprognoser og dermed uundværlig for polleninformationstjenesten i hele Europa. Udviklingen af serviceaktiviteter i de seneste år (herunder de europæiske belastningskort, pollendagbogen for pollenallergikere og de personlige pollenoplysninger) ville ikke have været mulig uden den europæiske pollendatabase. Copernicus-atmosfæreovervågningstjenesten (CAMS) dannede et partnerskab med Det Europæiske Aeroallergennetværk (EAN) og undersøger teknologier til at levere automatiske pollenobservationer i næsten realtid i hele Europa.