Etablering af systemer for tidlig varsling

Tidlige varslingssystemer (EWS) er centrale elementer i tilpasningen til klimaændringer og reduktionen af katastroferisici og har til formål at undgå eller reducere skader forårsaget af farer. For at være effektive skal systemer for tidlig varsling aktivt inddrage de mennesker og samfund, der er i fare på grund af en række farer, fremme offentlig uddannelse og bevidsthed om risici, formidle budskaber og advarsler effektivt og sikre, at beredskabet er konstant, og at tidlig handling er mulig. Betydningen af et effektivt system for tidlig varsling ligger i lokalbefolkningens anerkendelse af dets fordele.

Systemer til tidlig varsling af klimarelaterede risici skal bygge på et solidt videnskabeligt og teknisk grundlag og fokusere på mennesker eller sektorer, der er mest udsat for risici. Dette indebærer vedtagelse af en systemtilgang, der omfatter alle relevante risikofaktorer, uanset om de opstår som følge af klimafarer eller sociale sårbarheder, og som følge af kortsigtede eller langsigtede processer. Tidlige varslingssystemer omfatter detektion, analyse, forudsigelse og derefter advarselsformidling efterfulgt af beslutningstagning og gennemførelse af svar. Sådanne systemer findes i mange dele af verden til at overvåge, forudsige og advare folk om f.eks. tropiske cykloner, oversvømmelser, storme, tsunamier, laviner, tornadoer, voldsomme tordenvejr, vulkanudbrud, ekstrem varme og kulde, skovbrande, tørke osv. For at være effektive og fuldstændige skal et system for tidlig varsling omfatte fire elementer, der interagerer, nemlig: i) risikoviden, ii) overvågnings- og varslingstjenester, iii) formidling og kommunikation og iv) reaktionskapacitet.

I Europa er der stor erfaring med systemer for tidlig varsling, navnlig hvad angår oversvømmelses- og oversvømmelsesrisiko, storme, skovbrande, hedebølger og tørke. Tidlige varslingssystemer er direkte relevante for forskellige sektorer, der primært er berørt af klimarelaterede risici såsom sundhed, katastroferisikoreduktion, landbrug, skovbrug, bygninger, kyst- og byområder. Andre kan indirekte drage fordel af tidlige varslingssystemer som transportsektoren, hvis veje eller jernbaner lukkes på forhånd, før mennesker påvirkes negativt, eller turisme, når det sikres, at turistgrupper advares om at få adgang til et bestemt område eller undgå udendørs aktiviteter i ekstreme vejrperioder.

Nogle varslingssystemer leverer tjenester og produkter til mere end en specifik klimarelateret risiko. Meteoalarm er en fælles indsats fra EUMETNET (Netværket af Europæiske Meteorologiske Tjenester), der giver alarmer i Europa for ekstreme vejrforhold, herunder kraftig regn med risiko for oversvømmelser, alvorlige tordenvejr, stormflod, hedebølger, skovbrande, tåge, sne eller ekstrem kulde med snestorme, laviner eller alvorlige kystnære tidevand. Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) leverer pålidelige klimadata af høj kvalitet og skræddersyede oplysninger til socioøkonomiske sektorer på europæisk plan, som helt sikkert er relevante for tilpasningen til klimaændringer. Risikodatacentret under Videncentret for Katastroferisikostyring (DRMKC), der forvaltes af GD JRC, leverer også kuraterede EU-dækkende risikodata via hostingdatasæt og via links til nationale platforme.

Andre varslingssystemer fokuserer på specifikke klimarelaterede risici og/eller sektorer, herunder de EU-dækkende eksempler, der er nævnt i den følgende tekst. Ud over disse storstilede initiativer er varslingssystemet også blevet udformet og gennemført på lavere niveauer (nationalt, subnationalt og lokalt), f.eks. i: i) Østrig, hvor der er udviklet et varslingssystem for jernbanetransport, ii) ) Nordmakedonien med fokus på hedebølger og som en del af foranstaltningerne til gennemførelse af den nationale handlingsplan for hedebølger, iii) Tatabanya (Ungarn) for at være opmærksom på hedebølger i byerne og skovbrande iv) regionen Emilia Romagna (Italien), hvor der er udviklet en regional Weather Alert Web Portal parallelt med udviklingen og forfinelsen af hydrometeorologiske overvågningsteknologier i realtid og et omfattende risikokommunikationsprogram, og v) Sogn og Fjordane (Norge), der beskæftiger sig med flere farer (avalancher, jordskred, stormfloder og oversvømmelser).

Hedebølger og ekstrem varme

Europa har oplevet flere ekstreme hedebølger siden 2000 (se "Den globale og europæiske temperatur"EEA-indikatoren), som har ført til høj dødelighed og socioøkonomiske virkninger. Varmebølger forventes at blive hyppigere og at vare længere i hele Europa i løbet af dette århundrede og under alle RCP-scenarier. I et scenarie med høje emissioner (RCP8.5) forventes meget ekstreme varmebølger (meget stærkere end enten 2003- eller 2010-varmebølgerne) at forekomme så ofte som hvert andet år i anden halvdel af det 21. ^århundrede. Virkningerne vil være særligt stærke i Sydeuropa. Som reaktion på en sådan risiko for menneskers sundhed og for forskellige sektorer, der er relevante for økonomien, har mange lande indført varmerelaterede tidlige varslingssystemer som en tilpasningsmulighed. På europæisk plan fungerer EuroHEAT som et værktøj til støtte for beslutninger om klimaoplysninger vedrørende varme og ledsages af en vejledning .

Tørke

Tørkens alvor og hyppighed synes at være steget i dele af Europa (se indikatoren for meteorologiske og hydrologiske tørker i EØS), navnlig i de sydlige og sydøstlige regioner. Tørke forventes at stige i hyppighed, varighed og sværhedsgrad i det meste af kontinentet. Ifølge IPCC AR5 forventes den største stigning i Sydeuropa, hvor konkurrencen mellem forskellige vandbrugere, såsom landbrug, industri, turisme og husholdninger, sandsynligvis vil stige. Det Europæiske Tørkeobservatorium (EDO) indeholder tørkerelevante oplysninger fra forskellige datakilder. Forskellige værktøjer gør det muligt at vise og analysere tørkerelaterede oplysninger, mens tjenesten "Drought News" giver et overblik over situationen i tilfælde af overhængende tørke.

Oversvømmelse

Antallet af meget alvorlige oversvømmelser i Europa steg i perioden 1980-2010, men med store udsving fra år til år som følge af forskellige årsager: bedre rapportering, ændringer i arealanvendelsen og øget kraftig nedbør i dele af Europa. Klimaændringerne forventes at intensivere det hydrologiske kredsløb og øge forekomsten og hyppigheden af oversvømmelser i store dele af Europa. Vandfloder og pludselige oversvømmelser, som udløses af kraftige lokale nedbørshændelser, vil sandsynligvis blive hyppigere i hele Europa (se EEA-indikatoren for oversvømmelser). Stormfloder og oversvømmelser ved kysterne er de hyppigste og dyreste ekstreme vejrforhold i Europa og tegner sig for 69 % af de samlede naturlige katastrofale tab. I 2010 blev Frankrig f.eks. næppe ramt af vinterstormen Xynthia med 51 ofre og skader på over 1,5 mia. EUR (EEA, 2013). Forbedret evne til at forudsige spidsbelastningsudledninger er fortsat den mest relevante ikkestrukturelle foranstaltning til beskyttelse mod oversvømmelse. Oversvømmelsesvarselsfrister på 3-10 dage giver mulighed for at iværksætte de nødvendige civilbeskyttelses- og nødforanstaltninger, hvilket minimerer virkningerne med hensyn til menneskeliv og økonomiske tab. Det europæiske oversvømmelsesbevidsthedssystem (EFAS) støtter forberedende foranstaltninger, inden større oversvømmelser rammer, navnlig i de store tværnationale vandløbsoplande og i hele Europa generelt. EFAS er udviklet og afprøvet på Det Fælles Forskningscenter i tæt samarbejde med nationale hydrologiske og meteorologiske tjenester, europæisk civilbeskyttelse og andre forskningsinstitutter.

Brand

Brandrisikoen afhænger af mange faktorer: klimaændringer, vegetation, skovforvaltningspraksis og andre socioøkonomiske faktorer. I et varmere klima, mere voldsomt brandvejr og som følge heraf en udvidelse af det brandudsatte område og længere brandsæsoner forventes i hele Europa. Virkningen af brande er særlig stærk i Sydeuropa (se indikatoren for"skovbrande"i EØS). Det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) støtter de tjenester, der er ansvarlige for beskyttelse af skovene mod brande i EU-landene, og giver Europa-Kommissionens tjenestegrene og Europa-Parlamentet ajourførte og pålidelige oplysninger om skovbrande. EFFIS kører modul, der genererer daglige kort over 1 til 9 dages forventet brandfareniveau ved hjælp af numeriske vejrforudsigelser. Modulet er aktivt hele året rundt, selv om kernen i naturbrandsæsonen i de fleste lande er fra 1. marts ^til 31. oktober.

Sundhedsrelaterede risici: vektorbårne sygdomme og aeroallergen

Globalisering og miljøændringer, sociale og demografiske determinanter og sundhedssystemernes kapacitet er vigtige drivkræfter for smitsomme sygdomme, som også kan fungere som epidemiske prækursorer. Overvågning af ændringer i disse drivkræfter kan således hjælpe med at forudse eller endda forudsige en stigning i smitsomme sygdomme. Klimaændringer kan ændre de geografiske udbredelsesområder for vektorbårne sygdomme i Europa, og tidlig varsling bliver derfor endnu vigtigere (se EEA-indikatoren"Vektorbårne sygdomme"). Der foreslås en prototype af systemer for tidlig varsling af vektorbårne sygdomme i Europa for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC): de forudgående miljømæssige/klimatiske og socioøkonomiske årsager til sygdom kan give tid til en hurtig indsats på folkesundhedsområdet med henblik på at begrænse de menneskelige og finansielle omkostninger, der er forbundet med fremkomsten og spredningen af vektorbårne sygdomme i EU.

Stigende temperaturer forårsaget af klimaændringer betyder, at planter og træer blomstrer tidligere og i længere tid, hvilket forlænger lidelserne for mange mennesker med pollenallergi. European Aeroallergen Network (EAN) er en pulje for pollen- og svampesporedata fra europæiske polleninformationstjenester, individuelle målesteder og dataleverandører uden for Europa. Netværket dækker 38 lande og mere end 600 målesteder. EAN-databasen er det grundlæggende værktøj til pollenprognoser og dermed uundværligt for polleninformationstjenesten i hele Europa. Udviklingen af serviceaktiviteter i de seneste år (herunder de europæiske belastningskort, pollendagbogen for pollenallergikere og de personlige pollenoplysninger) ville ikke have været mulig uden den europæiske pollendatabase. Copernicus' atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS) dannede et partnerskab med European Aeroallergen Network (EAN) og undersøger teknologier til at levere automatiske pollenobservationer i næsten realtid i hele Europa.