eea flag
Gennemførelse af den portugisiske beredskabsplan for hedebølger

En vellykket gennemførelse af en national beredskabsplan for hedebølger kræver overvågning af den enkeltes sundhedstilstand og socioøkonomiske forhold, sundhedssystemet, det specifikke sted og den hyppighed, hvormed ekstreme temperaturer forekommer på det pågældende sted. Den portugisiske beredskabsplan for hedebølger blev udarbejdet for at gennemføre korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, når det er nødvendigt, dvs. for at forebygge sundhedsskadelige virkninger af forhøjede temperaturer, også under hensyntagen til de mulige virkninger af klimaændringer.

Bevis for, at forhøjede temperaturer kan føre til øget dødelighed og sygelighed, er veldokumenteret, idet befolkningens sårbarhed er stedspecifik. De ældre er særligt sårbare over for ekstrem varmestress. Portugal er en del af Den Iberiske Halvø og har et mildt middelhavsklima. Fremskrivninger af klimaændringerne viser, at antallet af dage med ekstrem varme i Portugal vil stige, og at byområderne vil være mere følsomme. Hvis fremtidige befolkninger bliver mere urbaniserede, og antallet af ældre fortsætter med at stige, vil spørgsmålet om varmerelateret dødelighed sandsynligvis blive mere alvorligt.

Under hedebølgen i Europa i 2003 var Portugal et af de få lande, der allerede havde et system for tidlig varsling: Men kun for Lissabon, hovedstaden. Efter hedebølgen i 2003 blev den portugisiske beredskabsplan for hedebølger udarbejdet og har været i drift hvert år fra maj til september. Dette er en national plan, der dækker hele det portugisiske fastland. Formålet med den nuværende portugisiske beredskabsplan for hedebølger er at forebygge de sundhedsskadelige virkninger af varmestress på befolkningen i perioder med høje temperaturer. Daglige varslinger er nøglefaktorer for en vellykket gennemførelse af denne plan. De angiver, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal træffes for at beskytte befolkningen i perioder med høje temperaturer.

Beskrivelse af casestudie

Udfordringer

Befolkningens sårbarhed over for forhøjede temperaturer afhænger af den enkeltes sundhedstilstand og socioøkonomiske forhold, sundhedssystemet, det specifikke sted og den hyppighed, hvormed ekstreme temperaturer forekommer på det pågældende sted. Hver af disse er et komplekst og udfordrende emne. En vellykket gennemførelse af en national beredskabsplan for hedebølger kræver, at oplysninger om alle disse emner er kendt, overvåges, og at der træffes korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt.

Eksponering for forhøjede temperaturer er forbundet med øget dødelighed og sygelighed. Dokumentation fra tidsserieundersøgelser i europæiske byer viser en klar sammenhæng mellem forhøjede temperaturer og dødelighed som følge af luftvejslidelser. Ældre individer er kendt for at være særligt sårbare under ekstreme sommertemperaturer. Sidstnævnte skyldes de reducerede termoregulerende reaktioner på disse emner og i nogle tilfælde tilstedeværelsen af kroniske sygdomme, begrænset mobilitet og manglende selvforsyning.

Fremskrivninger af klimaændringerne viser, at antallet af dage med ekstrem varme i Portugal vil stige, og at byområderne vil være mere følsomme. Hvis fremtidige befolkninger bliver mere urbaniserede, og antallet af ældre fortsætter med at stige, vil spørgsmålet om varmerelateret dødelighed sandsynligvis blive mere alvorligt.

Tilpasningsforanstaltningens politiske kontekst

Case mainly developed and implemented because of other policy objectives, but with significant consideration of climate change adaptation aspects.

Mål for tilpasningsforanstaltningen

Hovedformålet med den portugisiske beredskabsplan for hedebølger er at forebygge de sundhedsskadelige virkninger af forhøjede temperaturer, også i betragtning af de mulige virkninger af klimaændringerne. Dette opnås ved at give rettidige relevante oplysninger til de lokale myndigheder, så de kan foretage risikovurderinger og træffe passende korrigerende foranstaltninger. Der lægges særlig vægt på den ældre befolkning. Denne plan fastlægger roller og funktioner for statslige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan. Selv om det koordineres centralt af Generaldirektoratet for Sundhed, har det en decentraliseret operationel struktur.

Løsninger

Planens vigtigste elementer og foranstaltninger omfatter:

  • Definition af roller og ansvarsområder for hver myndighed, der er involveret i planens drift. Inden for sundhedssektoren involverer roller og ansvarsområder det nationale, regionale og kommunale niveau. Planen fastlægger også driftsprotokoller med andre sektorer såsom beskyttelsestjenester (herunder metrologiske tjenester) og sociale tjenester.
  • Daglige advarsler til offentligheden om faretilstanden i forbindelse med ekstreme temperaturer og hedebølger. Der overvejes tre mulige varslingsniveauer: i) Grøn med angivelse af normale temperaturer på den pågældende årstid. ii) gul, som angiver, at temperaturerne er høje og sandsynligvis vil have sundhedsskadelige virkninger for den mest følsomme population iii) Rød, som angiver ekstremt høje temperaturer, der sandsynligvis vil forårsage betydelige sundhedsskadelige virkninger.
  • For hvert varslingsniveau fastsættes der specifikke beskyttelsesforanstaltninger for at mindske eventuelle sundhedsskadelige virkninger. f.eks. under et rødt alarmniveau: a) informere den almindelige befolkning, sundhedsinstitutioner, sociale tjenester og relevante mediekanaler om varslingsniveauet og anbefale, hvilke beskyttelsesforanstaltninger (dvs. drikkevand) der kan anvendes til at reducere varmestress b) forbedre kommunikationskanalerne mellem sundhedssektoren og andre sektorer c) samarbejde med beredskabstjenester for at fremme transport til beredskabsenheder på hospitaler og midlertidige steder med adgang til klimaanlæg d) sikre, at sårbare befolkningsgrupper ikke er alene i denne periode e) Sikre, at sundhedsvæsenets beredskabsenheder har yderligere kapacitet.
  • Særlig fokus på sårbare befolkningsgrupper. Forskellige uddannelses- og kommunikationsaktiviteter rettet mod sårbare befolkningsgrupper er defineret i planen.
  • Overvågning af dødelighed og sygelighed i forbindelse med perioder med varmestress.
  • Rapport til sundhedsministeren og offentligheden om de aktiviteter, der er udviklet i løbet af året inden for beredskabsplanen for hedebølger.

Yderligere detaljer

Interessenters deltagelse

Statslige institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan var involveret i udarbejdelsen af planen og arbejdede sammen om at påtage sig forskellige roller i de forskellige faser af planens gennemførelse. Dette omfatter også sundhedspersonale, hospitaler og andet akutpersonale. Meddelelser om varslingsniveauer og tilsvarende påkrævede risikobegrænsende foranstaltninger udsendes til medierne. Trykt materiale om, hvordan man reducerer risici, er bredt tilgængeligt på klinikker og andre steder, der er rettet mod sårbare grupper som f.eks. ældres hjem. Der findes også oplysninger online på sundhedsdirektoratets websted og på de regionale sundhedsmyndigheders websted.

Succes og begrænsende faktorer

Advarselssystemet er velkendt på nationalt plan og har været i stand til at identificere de store hedebølgeepisoder i Portugal. Det er vanskeligere at vurdere, hvordan dette har reduceret de sundhedsskadelige virkninger, og der foreligger i øjeblikket ingen oplysninger.

Planen har været operationel på nationalt plan siden 2004. I denne periode er der foretaget forskellige tilpasninger for at muliggøre en bedre gennemførelse. En af de største ændringer omfattede en flytning af gennemførelsesopgaverne fra centralregeringen til regionale og lokale myndigheder, hvilket gav mulighed for mere realistiske risikovurderinger og hurtigere reaktioner inden for sundhedssystemet.

En anden vigtig ændring var at indføre forskellige temperaturafskæringsværdier, der bruges til at udløse ændringer i hver region. Dette er imidlertid en del af planen, som stadig kan drage fordel af mere detaljerede oplysninger. Den nuværende definition af en hedebølge (eller periode med ekstrem varme) er baseret på den statistiske sammenligning af forudsagt klima med klimadata, der forventes for den pågældende periode i den pågældende region. Det vil sandsynligvis være mere effektivt at foretage vurderinger i hver region for at fastsætte tærsklen på grundlag af lokalbefolkningens følsomhed og klimaet.

Omkostninger og fordele

Projektet er fuldt finansieret af Sundhedsministeriet. Personale, der arbejder med denne plan, arbejder også inden for andre områder af den primære sundhedspleje, hvilket gør det meget vanskeligt at anslå de omkostninger og ressourcer, der er forbundet med planen.

Pr. definition er fordelene ved denne plan forebyggelse af sundhedsskadelige virkninger. Det er meget vanskeligt at måle disse fordele, og de er endnu ikke blevet beregnet.

Implementeringstid

Efter hedebølgen i 2003 blev den portugisiske beredskabsplan for hedebølger udarbejdet og har været i drift hvert år siden 2004 fra maj til september.

Livstid

De foranstaltninger, der er planlagt i planen, antages at fortsætte på lang sigt. Der er planlagt en revision af planen i 2016-2017.

Referenceinformation

Kontakte

Paulo Diegues
Head of Environmental and Occupational Health Division
Directorate-General of Health
E-mail: diegues@dgs.pt

Referencer
Det portugisiske sundhedsministerium – Generaldirektoratet for Sundhed

Udgivet i Climate-ADAPT: Apr 11, 2025

Please contact us for any other enquiry on this Case Study or to share a new Case Study (email climate.adapt@eea.europa.eu)

Dokumenter om casestudier (1)
Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.