Værktøjskasse til forvaltning af grænseoverskridende vandberedskab i Sava-flodbækkenet

Sava-flodbækkenet i Sydøsteuropa dækker næsten 100 000 km² (dvs. 12 % af det større Donau-flodbækkenet, som det er en del af) og strækker sig over seks lande, nemlig Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro, Serbien og Slovenien. Afvandingsområdet omfatter landdistrikter samt mange store byer (såsom Beograd, Ljubljana, Sarajevo og Zagreb) og huser en befolkning på omkring 9 millioner mennesker.

Bækkenet og dets befolkning trues af stadig hyppigere ekstreme vejrforhold og oversvømmelser, hvilket bringer menneskers sikkerhed og levebrød i fare. Kraftig nedbør og katastrofale oversvømmelser i foråret 2014 forårsagede 79 dødsfald og berørte mere end 2,5 millioner mennesker gennem ejendomsskader, økonomiske tab og evakueringer. Skaderne blev anslået til 3,8 mia. EUR (ICPDRog ISRBC, 2015).

Desuden udgør forureningsafstrømning fra oversvømmelser i Sava-flodbækkenet en betydelig trussel mod både miljøet og menneskers sundhed. Oversvømmelser bærer en blanding af sediment, snavs, næringsstoffer og kemikalier fra landbrugsjord, herunder gylle og pesticider, der forurener vandveje med sedimenter. Desuden kan strukturelle skader på infrastrukturen i afvandingsområderne og genopretningsaktiviteter efter oversvømmelser frigive farlige stoffer til floder[1]. Det bringer både miljøet og mennesker i fare. Indtagelse af patogener eller tungmetaller fra forurenet vand eller fødevarer øger risikoen for sundhedsfarer såsom gastrointestinale sygdomme og på lang sigt hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og nyreskader (Rehmanet al., 2017).

Sydøsteuropa er meget sårbart over for oversvømmelser som følge af klimaændringer. En forventet stigning i nedbøren forventes yderligere at intensivere oversvømmelsesrisikoen i Østeuropa (Bednar-Friedl et al., 2022), idet der forventes 13 % højere oversvømmelsestoppe i 2011-2040 sammenlignet med i dag (1990-2013) og 23 % højere toppe i 2071-2100 (De Roo et al., 2016). Den øgede oversvømmelsesrisiko forventes at være størst i den øverste del af bassinet og i de vigtigste bifloder, dvs. floderne Kupa, Una og Bosna (De Roo et al., 2016). Desuden har socioøkonomiske faktorer i Sava-flodbækkenet såsom finanskrisen i 2007 og den store migration fra land til by resulteret i en aldrende befolkning, utilstrækkelig vandforvaltningsinfrastruktur og mangel på "klimasikre" boliger, hvilket har gjort befolkningen sårbar (UNESCO,2023; Verdensbanken, 2015).

[1] som det sås efter oversvømmelserne i 2014 som følge af frigivelsen af gylle fra den beskadigede Stolice-antimonmine i Kostajnik-strømmen og som følge af vandpumpning fra den oversvømmede Tamnava-Zapadno-polje-kulmine til Kolubara-floden (RepublikkenSerbien, 2014)

Formålet med gennemførelsen af vandberedskabsstyringsværktøjerne (WACOM) inden for rammeaftalen om Sava-flodbækkenet (FASBR) er at forbedre det grænseoverskridende samarbejde på tværs af Sava-flodbækkenet og dets forvaltningssystemer med henblik på at mindske de risici for miljøet og folkesundheden, der er forbundet med oversvømmelser og utilsigtet forurening.

Specifikke målsætninger omfatter:

• at håndtere oversvømmelser og utilsigtet forurening ved kilden til problemerne i stedet for længere nede ad floden i en anden jurisdiktion
• at forbedre informationsudvekslingen og koordineringen af opstrøms og nedstrøms mekanismer til bekæmpelse af oversvømmelser og forurening og som sådan forbedre deres effektivitet
• At forbinde lande og sektorer, der er involveret i vandrelateret katastrofehåndtering, vandforvaltning og navigation
• At identificere og inddrage centrale målaktører for at øge bevidstheden om og forbedre beskyttelsen af vandveje, oversvømmelsestruede områder, infrastruktur, levebrød og menneskers sundhed.

Den Internationale Sava-vandområdekommission (ISRBC)fremmede som led i sin rammeaftale om Sava-vandområdet (FASRB)udviklingen og gennemførelsen af en løsningsværktøjskasse til støtte for grænseoverskridende samarbejde om forvaltning af vandressourcer. Værktøjskassen med løsninger tager fat på tre komponenter, der er centrale for vandberedskabsstyring, dvs. situationsbevidsthed, kommunikation og prognoser. Værktøjskassen anerkender mangfoldigheden i de potentielle reaktioner på vandkatastrofer og i de involverede aktører og omfatter i) en videndelingsplatform i realtid til koordinering af reaktionen på grænseoverskridende ulykker, ii) en GIS-baseret model af hele vandløbsoplandet, der viser realtid og hypotetisk oversvømmelse og forurening, og iii) et katalog over bedste praksis til brug for det udviklede sæt værktøjer inden for katastrofehåndtering:

1. 1. Værktøjet til koordinering af tværnationale hændelser[1] er et centraliseret onlinerapporteringssystem, der muliggør effektiv kommunikation og videndeling mellem interessenter i realtid. Systemet gør det muligt for interessenter, der er involveret i afbødning af en grænseoverskridende oversvømmelse eller forureningshændelse, at dokumentere alle personaleopgaver og -foranstaltninger i en enkelt database. Værktøjet følger Incident Command System-standarderne for krisestyring, der er udviklet som led i USA's National Incident Management System (ICS/NIMS). I tilfælde af en hændelse indsender interessenter aktivitetsrapporter til en database, der integrerer alle oplysninger om hændelsen, dvs. alle "aktiveredehovedkvarterer"og personer, der er involveret i katastrofeberedskabet, kontaktnumre, og hvilke foranstaltninger de træffer.
   2. Det tværnationale situationsbevidsthedsværktøj integrerer dynamisk information fra forskellige forvaltningsniveauer og myndigheder, der er ansvarlige for at håndtere en oversvømmelse eller forureningshændelse. Dette værktøj supplerer det tværnationale værktøj til koordinering af hændelser med yderligere baggrundsoplysninger og et øjebliksbillede af væsentlige hændelser. Myndighederne leverer oplysninger om et arrangement via en fælles indberetningsmodel for at informere om forskellige foranstaltninger, der er truffet, og for at identificere tiltag, der kræver tværnational koordinering.
      
      
2. Det tværnationale modelleringsværktøj er et GIS-baseret kortlægningsværktøj[2], der har til formål at bistå med beredskabsstyringen i området omkring Savafloden og mange af dens store bifloder. Værktøjet kan f.eks. forudsige forureningsfordelingen baseret på faktiske udledninger i Sava-floden. Forudsigelsesmodellen kan vise, hvor lang tid et olieudslip vil tage at nå nedstrømsområder indtil op til over en måned i forvejen, afhængigt af placering og vandgennemstrømning. Dette letter civilbeskyttelsesmyndighedernes planlægning og sætter dem i stand til at planlægge og gribe ind så tidligt som muligt.
   
   
3. Kataloget overbedste praksis indeholder næsten 100 retningslinjer for brugen af værktøjerne (i og ii). Retningslinjerne ledsages af to strategier, en for oversvømmelsesberedskab og en for forureningsberedskab ved uheld. De skitserer begrundelsen for at gennemføre den foreslåede værktøjskasse og de forskellige procedurer vedrørende koordinering, modellering og situationsbevidsthed. Kataloget blev udarbejdet og verificeret af eksperter i vandforvaltning og civilbeskyttelse samt interessenter, der er involveret i risikostyring i Sava-flodbækkenet. 

ISRBC's store samarbejdsramme, som allerede blev lagt i 2002, lettede det internationale samarbejde om at udforme, levere og gennemføre værktøjskassen. WACOM's Interreg-projekt inden for rammerne af det tværnationale samarbejdsprogram for Donauområdet 2021-2027 gjorde det muligt at udvikle værktøjerne.

[1] I begyndelsen af 2024 var de proceduremæssige rammer for anvendelsen af værktøjet til koordinering af hændelser stadig under vedtagelse i ISRBC's arbejdsgrupper.

[2] Modellen er delvist baseret på det allerede eksisterende SAVA GIS-værktøj fra Den Internationale Sava-vandområdekommission (ISRBC) og Sava Flood Forecasting Warning System (FFWS)

Udviklingen af værktøjskassen og den tilhørende brugsstrategi involverede interessenter fra de lande, der er en del af Den Internationale Sava-Vandområdekommission (ISRBC), herunder Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Slovenien. Interessenterne omfattede offentlige myndigheder, forskere og interessenter fra den private sektor og repræsenterede forskellige ekspertiseområder, herunder katastroferisikostyring og vandforvaltning, civilbeskyttelse og navigation. Alle institutioner, der er ansvarlige for civilbeskyttelse, vandforvaltning og navigation, og som er involveret i forvaltningen af oversvømmelser og ulykker med forurening i Sava-floden, kortlægges også i en omfattende database.

Interessenterne samarbejdede i drøftelser på nationale workshopper, fysiske workshopper og onlineworkshops for at definere, strukturere, udvikle, evaluere og validere værktøjerne. Der blev afholdt grænseoverskridende "bordpladeøvelser", herunder et katastrofescenarie, for at teste og validere værktøjskassens anvendelighed, uddanne interessenter og opbygge samarbejdsrelationer. Endelig blev der afholdt workshopper om kommunikation med interessenter med henblik på at formidle værktøjskassen og øge bevidstheden om behovet for grænseoverskridende samarbejde.

Den eksisterende internationale Sava-vandområdekommission (ISRBC)udgjorde et stærkt grundlag for at fremme interessenternes engagement og samarbejde.

Værktøjskassens succes med at forebygge samfundsmæssige og miljømæssige virkninger af oversvømmelser og forureningshændelser skyldes det internationale samarbejde mellem mange interessenter, der har forpligtet sig til en fælles risikostyringstilgang. En stærk inddragelse af interessenter, der blev fremmet af eksistensen af en etableret, stor samarbejdsramme, dvs. Den Internationale Kommission for Save River Basin (ISRBC),sikrede en fælles, klar vision for værktøjet, dets input og dets gennemførelsestrin, hvilket bidrog til dets succes. Siden 2023 overvåges en vellykket gennemførelse af værktøjerne og strategierne årligt ved hjælp af indikatorer, der beskriver status og fremskridt med hensyn til reduktion af oversvømmelses- og forureningsrisici på 14 centrale indsatsområder[1].

Hindringer omfatter grænseoverskridende brug af værktøjskassen, som involverer interessenter fra flere lande i Sava-flodbækkenet, som taler forskellige sprog og har forskellig national baggrund. De endelige produkter og værktøjer udvikles på engelsk, hvilket kan skabe en hindring for udbredelsen i en national sammenhæng, hvor interessenterne taler et andet sprog. Skiftet fra eksisterende nationale procedurer for håndtering af hændelser til en fælles, tværnational ramme skabte desuden udfordringer for nogle nationale interessenter. Under den alvorlige oversvømmelse i Slovenien i august 2023 blev det f.eks. anslået, at 300 hovedkvarterer blev aktiveret i landet. Det var imidlertid ikke alle interessenter, der havde et godt kendskab til værktøjskassen for at muliggøre en generel gennemførelse af værktøjerne og strategierne, hvilket kunne have støttet en mere effektiv kommunikation og gennemførelse af ensartede reaktioner.

[1] De vigtigste indsatsområder omfatter uddannelse, finansiering, regeringsførelse, menneskelige ressourcer, IKT, tilsyn, information, infrastruktur, viden, logistik, organisation, planlægning, navigation og diverse.

Værktøjskassens rolle og dens gennemførelsesstrategi med hensyn til at forbedre modstandsdygtigheden og beskytte mennesker og miljø mod oversvømmelser og forurening blev testet under oversvømmelserne i Slovenien i 2023. Agenturer og interessenter, der havde været involveret i evalueringen af værktøjskassen og vidste, hvordan den skulle anvendes, brugte med succes værktøjerne til oversvømmelsesberedskabsaktiviteter og bekræftede deres funktionalitet og værdi. En bredere gennemførelse kan dog yderligere forbedre kommunikationen mellem flere hovedkvarterer og aktionernes produktivitet og effektivitet.

Udviklingsomkostningerne til værktøjskassen var lidt over 2,9 mio. EUR. Omkostningerne blev finansieret af det tværnationale Interreg-program for Donau, der medfinansieres af andre EU-fonde som led i WACOM-projektet. Der er behov for yderligere udgifter til vedligeholdelse af prognosemodellen (to personmåneder om året med yderligere seks måneder hvert femte år til væsentlige IKT-opgraderinger). en administrators daglige forvaltning og vedligeholdelse af koordineringsværktøjet og uddannelse af de myndigheder, der skal anvende værktøjerne (en halv dag pr. (online) uddannelsesforløb).

Rammeaftalen om Sava-flodbækkenet (FASRB)blev indgået med henblik på bæredygtig udvikling af regionen gennem grænseoverskridende vandsamarbejde. Parterne i FASRB[1] (Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Serbien og Slovenien) var forpligtet til at etablere et koordineret system af foranstaltninger, aktiviteter, advarsler og alarmer til forvaltning af det grænseoverskridende landskab og de negative konsekvenser af oversvømmelser.

Den Internationale Sava-vandområdekommission (ISRBC)blev oprettet for at gennemføre FASRB og lette samarbejdet mellem parterne i FASRB om spørgsmål vedrørende Sava-vandområdet. ISRBC letter vedligeholdelsen af værktøjskassens komponenter.

Ved gennemførelsen af FASRB er parterne allerede blevet enige om fire protokoller[2], hvoraf protokollen om forebyggelse af vandforurening forårsaget af sejlads og protokollen om beskyttelse mod oversvømmelser er af direkte relevans for grænseoverskridende vandberedskabsstyring. Protokollen om nødsituationer er underlagt nationale procedurer i 2024 forud for dens færdiggørelse og vedtagelse. Protokollerne udgør grundlaget for gennemførelsen af værktøjskassen.

De udviklede værktøjer og strategier bidrog til Sava-erklæringen om oversvømmelser og utilsigtet forurening (Sava FAP-erklæringen) og strategierne for katastrofeberedskab i Sava-flodbækkenet (Sava STEER), der forvaltes af ISRBC.

[1] Albanien og Montenegro er ikke parter i rammeaftalen om Sava-flodbækkenet (FASRB), fordi Albanien kun dækker nogle få kvadratkilometer af Sava-flodbækkenet. der henviser til, at Montenegro ikke har afsluttet proceduren for fuldt medlemskab af Den Internationale Sava-Vandområdekommission (ISRBC), efter at landet blev uafhængigt i 2006, men at landets repræsentanter deltager aktivt i alle ISRBC's tekniske organer;

[2] De fire protokoller omfatter også protokollen om navigationsordningen og protokollen om sedimentforvaltning.

Værktøjskassen blev udviklet i løbet af 1,5 år mellem juli 2020 og december 2022. Efter udviklingen gennemførte ISRBC i 2023 det tværnationale modelleringsværktøj. Den fulde gennemførelse af koordinerings- og situationsbevidsthedsværktøjet, som er forbundet med vedtagelsen af ISRBC's nødsituationsprotokol for Sava-flodbækkenet, er i gang i 2024. Indførelsen af bedste praksis i de forskellige lande udvides løbende.

Værktøjskassen er i øjeblikket delvist operationel, og det slovenske civilbeskyttelsessystem (URSZR) anvender aktivt modelleringsværktøjet til forudsigelse af utilsigtede olieudslip og spredning, mens der pågår drøftelser om gennemførelsen af den resterende komponent.

Værktøjskassen forventes at forblive aktiv og vedligeholdt i mindst 10 år. Værktøjerne forventes fortsat at være relevante for myndigheder og andre interessenter, der forvalter katastroferisici, da prognoser for klimaændringer viser en øget sandsynlighed for oversvømmelser i Sava-flodbækkenet. I betragtning af dette landskabs klimafølsomme karakter er grænseoverskridende samarbejde i stigende grad nødvendigt for passende katastrofehåndtering for at mindske risiciene for menneskers og miljøets sundhed, levebrød og infrastruktur. 

Dr. Primož Banovec

Scientific Associate within the Water Economic Institute (Vodno gospodarski inštitut), University of Ljubljana

Primoz.Banovec@fgg.uni-lj.si

WACOM_Tværnationalt værktøj til koordinering af hændelser med henblik på håndtering af nødsituationer i forbindelse med oversvømmelsesulykker

WACOM_Tværnationalt situationsbevidsthedsværktøj til håndtering af nødsituationer i forbindelse med oversvømmelsesulykker

WACOM_Tværnationalt modelleringsværktøj til styring af nødsituationer i forbindelse med oversvømmelsesulykker

WACOM Tværnationalt katalog over bedste forvaltningspraksis

WACOM_Tværnational database over bedste forvaltningspraksis

WACOM_Sava STEER Implementeringsmanual

WACOM_Strategier for katastrofeberedskab i forbindelse med oversvømmelser i Sava-flodbækkenet