»Mückenatlas«: Et borgervidenskabeligt projekt for myggeovervågning i Tyskland

Myg er en af de vektorer, der potentielt kan overføre vektorbårne sygdomsagenser, dvs. patogener, der overføres mellem dyr (hvirveldyr) og mennesker ved bid af inficerede leddyr. Mygbårne sygdomme har fået opmærksomhed i hele Europa, da tilfælde og udbrud af denguefeber, chikungunya og vestnil i stigende grad er blevet registreret i Sydeuropa siden slutningen af 2000'erne (Engler et al., 2013; Schaffner et al., 2013).

Ud over intensiveret international handel, hvor invasive arter importeres ved fjerntransport, er virkningerne af klimaændringer såsom stigende temperaturer og øget nedbør i nogle områder blevet udpeget som faktorer, der bidrager til forekomsten af myggevektorarter (DetEuropæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme [ECDC]; Vektorbårne sygdomme). Klimaændringer kan forlænge overførselsperioderne på steder, hvor vektorbårne sygdomme allerede er til stede, og kan forbedre den klimatiske egnethed for invasive mygarter i områder, der tidligere var mindre egnede.

Aedes albopictus (asiatisk tigermyg), en af de mest udbredte invasive arter, fungerer som vektor for dengue-, chikungunya- og zikavirus (Paz, 2021). For denne art forventes der forbedret klimaegnethed i Centraleuropa og Balkanregionen, mens tørre forhold i områder som Spanien og Portugal kan reducere klimaegnetheden på lang sigt (Semenzaog Suk, 2018).

Virkningerne af klimaændringer på bestanden af Aedes japonicus (asiatisk bushmyg), en anden fremtrædende invasiv art, der især kunne sprede WNV og Zika-virus, er mindre klar. Ikke desto mindre foreslår nogle forskere en fortsat høj egnethed af områder i Tyskland i fremtiden (Kerkow et al., 2019). Især Sydtyskland forventes at blive meget velegnet til denne myggeart og kan være en af de få regioner, hvor både Ae. albopictus og Ae. japonicus kan sameksistere (Cunzeet al. 2016).

Ifølge nylige tal fra ECDC og EFSA (2021) er Tyskland i øjeblikket det nordligste land i Europa med flere etablerede populationer af Aedes-myg, herunder Aedes albopictus og Aedes japonicus. De første tilfælde af VNV, som primært kunne spredes af nogle af Tysklands hjemmehørende myggearter, blev registreret blandt fugle og heste i 2018, og der blev indberettet flere tilfælde hos mennesker i 2019 og 2020, hovedsagelig i Tysklands østlige dele (Ziegler et al., 2019; 2020 Pietsch et al., 2020).  

På denne baggrund er det vigtigt at overvåge forekomsten af invasive arter, der yderligere kan sprede sygdomsagenser, navnlig i områder med risiko for import, yderligere udvidelse af eksisterende populationer og overførsel af patogener (ECDC, 2012). Da indfødte myg imidlertid også kan spille en rolle i transmissionen, skal de også overvåges (ECDC, 2014). I hele Europa er der indført overvågningsforanstaltninger for at hjælpe med (tidlig) påvisning af myggepopulationer, deres eliminering og forebyggelse af fremtidig etablering (dennationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents", 2016). Indsatsen er imidlertid ikke integreret, og ekspertisen og erfaringerne med vektorovervågning og -kontrol bør styrkes for at forberede sig på fremtidige udfordringer (ECDC, 2021; EFSA og ECDC, 2021b).

Fremkomsten og genopblussen af myggebårne sygdomme i Sydeuropa i begyndelsen af 2000'erne førte til offentlig finansiel støtte til forskningsprojekter om dette emne i Tyskland. Dette omfattede oprettelsen af et myggeovervågningsprogram i 2011, som forfølger en dobbelt tilgang til indsamling af prøver ved hjælp af både fælder og borgerdeltagelse i det såkaldte "Mückenatlas"-projekt. Siden 2012 har "Mückenatlas"-projektet haft til formål at forbedre kendskabet til, hvor (og hvornår i løbet af året) hjemmehørende og invasive myggearter forekommer, og til deres respektive potentiale som vektorer for sygdomsagenser for i sidste ende at støtte fremtidige sundhedsrisikovurderinger i Tyskland.

"Mückenatlas" er et eksempel på et borgervidenskabeligt projekt, der har til formål at støtte systematisk feltarbejde udført af eksperter ved at indsamle myggeprøver i hele Tyskland. Borgerne anmodes om at indfange myg (ubeskadigede) i deres private omgivelser, fryse dem ned, udfylde en ledsagende formular og efterfølgende sende dem til en af de to involverede forskningsinstitutioner. Projektets websted giver interesserede vejledning om indfangning af og bidrag til myggeprøver, og hvordan de behandles. Ved modtagelsen identificerer eksperterne de indsendte myggearter morfologisk (ved mikroskop) eller genetisk. Bidragyderne modtager derefter detaljerede oplysninger om deres bidrag. Hvis børn deltager, og dette er angivet i formularen, udstedes der et særligt certifikat til dem.

Mens de fleste bidrag til "Mückenatlas" henviser til hjemmehørende myg, har borgervidenskabsprojektet også bidraget til at registrere invasive myggearter. I 2013 blev der opdaget en betydelig bestand af Ae. japonicus  i den nordtyske by Hannover takket være et tidligere bidrag til "Mückenatlas", da området sandsynligvis ikke ville være blevet betragtet som en region for spredning af denne art.  Det er blevet foreslået, at bidragene til "Mückenatlas" har afspejlet spredningen af Tysklands aktuelt kendte Ae. japonicus-populationer, hvilket tyder på, at et sådant borgervidenskabsprojekt med succes kan bidrage til at afdække ændringer i myggeforekomster og bidrage til planlægningen af målrettede feltovervågningsforanstaltninger. De første bidrag fra Ae. albopictus til atlaset i 2014 førte også til opdagelsen af en lokal ynglebestand i det sydlige Tyskland. Næsten alle kendte populationer af Aedes albopictus er blevet opdaget efter meddelelser fra borgerne, herunder gennem bidrag til atlasset.

Lokale kommuner, hvor disse myg forekom, blev derefter underrettet for at tilskynde til bekæmpelsesforanstaltninger, hvilket viser, at Mückenatlas kan fungere som et værdifuldt system for tidlig varsling. I mindst to tilfælde har tidlig varsling ført til udryddelse af populationer. Data om både hjemmehørende og invasive arter, fangststed og -dato registreres efterfølgende i den tyske nationale myggedatabase CULBASE og anvendes til at kortlægge fordelingen af myggebestande i hele landet. I fremtiden vil databasen give oplysninger til forskere og politiske beslutningstagere for at lette modellering, risikovurderinger og håndtering af myggebårne sygdomme.

Resultaterne vedrørende Ae. albopictus indberettes desuden til de statslige kontorer for epidemiologi vedrørende smitsomme sygdomme, som videresender de indberettede data til de respektive sundhedsafdelinger, ECDC, samt til den tyske nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents". "Mückenatlas" er blevet knyttet til og har bidraget til to større forskningsprojekter. Mellem 2015 og 2018 registrerede et overvågningsprojekt ("CuliMo"— "Culiciden / Steckmücken Monitoring in Deutschland") ledet af seks forskningsinstitutioner i hele Tyskland den geografiske og sæsonmæssige forekomst af myg samt potentielle patogener. En del af dataene blev leveret direkte af borgervidenskabsprojektet. Det andet forskningsinitiativ ("CuliFo"— "Culiciden Forschungsprojekt") undersøgte specifikt, hvilke invasive og hjemmehørende arter der er egnede til at overføre myggebårne sygdomme i Tyskland mellem 2015 og 2019.

"Mückenatlas" var selv afhængig af offentlige outreach- og mediekampagner for at øge bevidstheden om projektet og øge deltagelsen. Specifikke aktioner omfattede pressemeddelelser, avisartikler, radio- og tv-interviews, præsentationer for offentligheden og brochurer.

"Mückenatlas" er et samarbejde mellem Tysklands føderale forskningsinstitut for dyresundhed (Friedrich-Loeffler-Institute [FLI]) og Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF) e.V. De er ansvarlige for at identificere myggearterne efter borgernes indsendelse, udføre feltundersøgelser, lagre og formidle de indsamlede data. FLI er desuden vært for den nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents", som siden 2019 har ydet rådgivning, vejledning og anbefalinger om myggebårne sygdomme, navnlig med fokus på den asiatiske tigermyg (Ae. albopictus).

Som et borgervidenskabeligt initiativ er personer, der bor i hele Tyskland, og som deltager i projektet, et afgørende element i projektets succes. Siden starten i 2012 har mere end 30 000 deltagere bidraget med mere end 150 000 myggeprøver. Medierne har bidraget til at øge kendskabet til projektet.

En række andre forskningsinstitutioner, såsom Bernhard-Nocht-Instituttet for Tropisk Medicin, var involveret i de fælles projekter "CuliMo" og "CuliFo". Forskellige forskere har anvendt "Mückenatlas" både som en datakilde og som et casestudie af borgervidenskab inden for myggeovervågning i videnskabelige publikationer (f.eks. Kerkow et al., 2019; Pernat et al., 2021).

Det store antal bidrag tyder på et vellykket projekt, som er blevet et "fremragende værktøj til storstilet passiv myggeovervågning" (Werner et al., 2014) og et "effektivt værktøj til dataindsamling" (Walther og Kampen, 2017). Dialogen mellem borgere og videnskabsfolk som ligeværdige, gennemsigtigheden, engagementet og relevansen er blevet fremhævet som afgørende succesfaktorer for "Mückenatlas" og for kommunikationen i forbindelse med borgervidenskabelige projekter mere generelt. Ud over varierende myggeforekomster på grund af årstid og geografi har mediedækningen påvirket antallet af modtagne indberetninger.

Kombinationen af borgere som dataindsamlere, der bidrager med prøver uden forudgående udvælgelsesbias, og forskere, der foretager kvalitetssikring ved at identificere myg, fører til data af høj kvalitet (Kampen et al., 2015). Mens antallet af myg indsamlet i konventionelle fælder er større, er den geografiske fordeling af borgernes indsendelser bredere, og sandsynligheden for tilfældige fangster er højere sammenlignet med konventionelle fælder. Desuden fanges 66 % af myg i folks hjem, hvilket giver forskerne prøver, der ikke er tilgængelige gennem den regelmæssige overvågningsindsats (Pernat et al., 2021a). Derfor bidrager denne borgervidenskabelige tilgang til at udvide kendskabet til myg i byområder og i boliger.

Som det fremgår af webstedet "Mückenatlas", lærer borgerne selv om den lokale biodiversitet og myggenes økologi og biologi i deres omgivelser. Ifølge den nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents" (2016) er borgernes deltagelse og bevidsthed afgørende for at bekæmpe myg, navnlig i boligområder. Selv om videnskaben har nydt godt af forbedrede data, har "Mückenatlas" tjent sådanne uddannelsesmæssige formål i betragtning af projektets ledsagende mediekampagner og feedback til bidragyderne.

Ikke desto mindre er der aspekter, der kan betragtes som begrænsende faktorer. På grund af de prøver, der indsendes af ikke-eksperter, er selv 25 % af bidragene andre insekter end myg (Walther og Kampen, 2017). Desuden kan de indsendte data være partiske, f.eks. med hensyn til geografisk fordeling eller enkeltpersoners præferencer for at fange invasive, "ekstraordinære" arter (Pernat et al., 2021a). Som alle borgervidenskabelige projekter afhænger "Mückenatlas" desuden af folks bevidsthed om dets eksistens og enkeltpersoners vilje til at deltage og følge procedurerne for korrekt indfangning af myg. Manglen på økonomisk godtgørelse af forsendelsesomkostninger (selvom en mindre udgift for nogle) samt udskrivning og udfyldning af den krævede formular kan begrænse, hvem der er i stand til at deltage i projektet.

Forbundsministeriet for fødevarer og landbrug (BMEL) finansierede initiativet "Mückenatlas". De to ledsagende forskningsprojekter ("CuliMo" og "CuliFo") modtog hver 2,2 mio. EUR fra forbundsministeriet for fødevarer og landbrug til finansiering af forskellige overvågnings- og forskningsaktiviteter, herunder aktiviteter i forbindelse med Mückenatlas. Inden for rammerne af overvågningsprojektet ("CuliMo") 2015-2018, som mere specifikt nævnte "atlas" som et delprojekt, modtog FLI og ZALF henholdsvis 735 768,00 EUR og 854 735,00 EUR i finansiering. Omkostninger til forsendelse af myg til forskningsinstitutioner dækkes af de deltagende personer, dvs. de refunderes ikke af projektet. Deltagerne aflønnes generelt ikke økonomisk, men modtager oplysninger om deres bidrag efter analyse og kan registreres som bidragydere på "Mückenatlas"-webstedet, hvis det ønskes.

Overvågningsforanstaltninger, der overvåger myg og patogener (smitsomme agenser, f.eks. et virus, der forårsager en sygdom), er blevet udpeget som omkostningseffektive måder at håndtere de sundhedsrisici,der er forbundet med myggebårne sygdomme (Engler et al., 2013) – "både menneskelige og finansielle omkostninger ved en potentiel epidemi kan begrænses" (Semenza og Suk, 2018). Den borgervidenskabsbaserede tilgang i "Mückenatlas" kan således udgøre et yderligere omkostningsbesparende potentiale sammenlignet med andre overvågningsmetoder. Dens passive overvågningstilgang med borgerdeltagelse fører til omkostnings-, tids- og arbejdsreduktioner sammenlignet med aktiv indsamling, f.eks. ved at oprette fælder (Kampen et al., 2015).

Fordelene ved initiativet omfatter, ud over bidraget til den videnskabelige forskning, øget bevidsthed blandt borgerne om spredningen af myg, biologi og relaterede risici.

Den tyske regering medtager menneskers sundhed som et prioriteret område i sin strategi for tilpasning til klimaændringer (2008) og har specifikt erkendt behovet for at træffe foranstaltninger med hensyn til vektorbårne sygdomme i sin handlingsplan (2011). Overvågning af hjemmehørende og invasive myggearter og deres potentiale til at overføre sygdomsagenser er omfattet af de specificerede foranstaltninger. Som led i tilpasningsindsatsen i sundhedssektoren informerede det tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og forbrugerbeskyttelse offentligheden om de sundhedsrisici, der er forbundet med klimaændringer, i en publikation fra 2020. Den nævner udtrykkeligt "Mückenatlas" som en mulighed for borgerne til at støtte overvågning af myg, der kan bidrage til spredning af sygdomme.

"Mückenatlas" startede i 2012, og borgerne har bidraget til dets indhold lige siden. Bidrag kan sendes hele året rundt, men varierer efter sæson, med flere prøver sendt om sommeren.

Der indsamles løbende data om myg og vektorbårne sygdomme. "Mückenatlas" og CULBASE-databasen fungerer som informationslager og støtter tilpasningsforanstaltninger for sundheden på lang sigt. Den nuværende finansieringsperiode for projektet slutter ved udgangen af 2022. Der er dog planer om at forlænge og institutionalisere projektet hos ZALF, som følger eksemplet med FLI, hvor projektet er blevet integreret i systematisk overvågning af fælder siden 2019.

Doreen Werner

Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF) e.V.
Müncheberg (Germany)
E-Mail: mueckenatlas@fli.de

Helge Kampen

Federal Research Institute for Animal Health:
Institut für Infektionsmedizin
Greifswald – Insel Riems (Germany)
E-Mail: mueckenatlas@fli.de

Kampen, H., Medlock, J.M., Vaux, A., Koenraadt, C., van Vliet, A., Bartumeus, F., Oltra, A., Sousa, C.A., Chouin, S., Werner, D., 2015. Tilgange til passiv myggeovervågning i EU. Parasitter & Vektorer 8, 9. https://doi.org/10.1186/s13071-014-0604-5

Kampen, H., Tews, B.A., Werner, D., 2021. Første tegn på overvintring af vestnilvirus hos myg i Tyskland. Virus 13, 2463. https://doi.org/10.3390/v13122463

Kerkow, A., Wieland, R., Koban, M.B., Hölker, F., Jeschke, J.M., Werner, D., Kampen, H., 2019. Hvad får den asiatiske buskmyg Aedes japonicus japonicus til at føle sig godt tilpas i Tyskland? En fuzzy modellering tilgang. Parasitter & Vektorer 12, 106. https://doi.org/10.1186/s13071-019-3368-0

Pernat, N., Kampen, H., Jeschke, J.M., Werner, D., 2021a. Buzzing hjem: anvendelse af borgervidenskabelige data til at undersøge virkningerne af urbanisering på indendørs myggesamfund. Insekter 12, 374. https://doi.org/10.3390/insekter12050374

Pernat, N., Kampen, H., Ruland, F., Jeschke, J. M., Werner, D., 2021b. Årsager til spatio-temporal variation i myggeindlæg til borgervidenskabsprojektet "Mückenatlas". Videnskabelige rapporter 11,  1356. https://doi-org/10.1038/s41598-020-80365-3

Walther, D., Kampen, H., 2017. Borgervidenskabsprojektet "Mueckenatlas" hjælper med at overvåge udbredelsen og spredningen af invasive myggearter i Tyskland. Journal of Medical Entomology 54, 1790-1794. https://doi.org/10.1093/jme/tjx166

Werner, D., Hecker, S., Luckas, M., Kampen, H., 2014. Borgervidenskabsprojektet "Mueckenatlas" støtter overvågning af myg (Diptera, Culicidae) i Tyskland i: Proceedings of the Eight International Conference on Urban Pests (Behandling af otte internationale konferencer om byskadegørere). G. Müller, R. Pospischil, W. H. Robinson (red.), Ungarn, s. 119-124. icup1098.pdf