»Mückenatlas«: Et borgervidenskabeligt projekt for myggeovervågning i Tyskland

Myg er en af de vektorer, der potentielt kan overføre vektorbårne sygdomsagenser, dvs. patogener, der overføres mellem dyr (hvirveldyr) og mennesker ved bid af inficerede leddyr. Mygbårne sygdomme har fået opmærksomhed i hele Europa, da der i stigende grad er blevet registreret tilfælde og udbrud af Dengue, Chikungunya og Vestnil i Sydeuropa siden slutningen af 2000'erne (Engler et al., 2013; Schaffner et al., 2013).

Ud over en intensiveret international handel, hvor invasive arter importeres ved fjerntransport, er virkningerne af klimaændringer såsom stigende temperaturer og øget nedbør i nogle områder blevet identificeret som faktorer, der bidrager til forekomsten af myggevektorarter (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme [ECDC], Vektorbårne sygdomme). Klimaændringer kan forlænge overførselsperioderne på steder, hvor der allerede er vektorbårne sygdomme, og kan forbedre den klimatiske egnethed for invasive myggearter i områder, der tidligere var mindre egnede.

Aedes albopictus (asiatisk tigermygge), en af de mest udbredte invasive arter, fungerer som vektor for dengue-, chikungunya- og zikavirus (Paz, 2021). For denne art forventes der en forbedret klimamæssig egnethed for Centraleuropa og Balkanregionen, mens tørrere forhold i områder som Spanien og Portugal kan reducere den klimatiske egnethed på lang sigt (Semenza og Suk, 2018).

Virkningerne af klimaændringer på bestanden af Aedes japonicus (asiatisk buskmyg), en anden fremtrædende invasiv art, der især kan sprede West Nile Virus og Zika-virus, er mindre klar. Ikke desto mindre foreslår nogle forskere en fortsat høj egnethed af områder i Tyskland i fremtiden (Kerkow et al., 2019). Især Sydtyskland forventes at blive meget velegnet til denne myggeart og kan være en af de få regioner, hvor både Ae. albopictus og Ae. japonicus kunne eksistere side om side (Cunze et al. 2016).

Ifølge de seneste tal fra ECDC og EFSA (2021) er Tyskland i øjeblikket det nordligste land i Europa med flere etablerede populationer af Aedes-myg, herunder Aedes albopictus og Aedes japonicus. De første tilfælde af West Nile Virus, som primært blev spredt af nogle af Tysklands hjemmehørende mygarter, blev registreret blandt fugle og heste i 2018, og der blev indberettet flere tilfælde hos mennesker i 2019 og 2020, hovedsagelig i Tysklands østlige dele (Ziegler et al., 2019; 2020 Pietsch et al., 2020).

På denne baggrund er overvågningen af forekomsten af invasive arter, der kan sprede sygdomsagenser yderligere, vigtig, navnlig i områder med risiko for import, yderligere udvidelse af eksisterende populationer og overførsel af patogener (ECDC, 2012). Da hjemmehørende myg imidlertid også kan spille en rolle i overførslen, skal de også overvåges (ECDC, 2014). I hele Europa er der indført overvågningsforanstaltninger for at hjælpe med (tidlig) påvisning af myggebestande og deres eliminering og forebyggelse af fremtidig etablering (National Expert Commission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents", 2016). Indsatsen er imidlertid ikke integreret, og ekspertisen og erfaringerne med vektorovervågning og -kontrol bør øges for at forberede sig på fremtidige udfordringer (ECDC, 2021; EFSA og ECDC, 2021b).

Fremkomsten og genopblussen af myggebårne sygdomme i Sydeuropa i begyndelsen af 2000'erne førte til offentlig finansiel støtte til forskningsprojekter om dette emne i Tyskland. Dette omfattede etableringen af et myggeovervågningsprogram i 2011, som har en dobbelt tilgang til indsamling af prøver ved hjælp af både fælder og borgerdeltagelse i det såkaldte "Mückenatlas"-projekt. Siden 2012 har "Mückenatlas"-projektet haft til formål at forbedre viden om, hvor (og hvornår i løbet af året) hjemmehørende og invasive myggearter forekommer, og om deres respektive potentiale som vektorer for sygdomsagenser for i sidste ende at støtte fremtidige sundhedsrisikovurderinger i Tyskland.

"Mückenatlas" er et eksempel på et borgervidenskabeligt projekt, der har til formål at støtte systematisk feltarbejde udført af eksperter ved at indsamle myggeprøver i hele Tyskland. Borgerne bliver bedt om at fange myg (ubeskadigede) i deres private omgivelser, fryse dem, udfylde en ledsagende formular og efterfølgende sende dem til en af de to involverede forskningsinstitutioner. Projektets hjemmeside giver interesserede mennesker vejledning om indfangning og bidrag fra myggeprøver, og hvordan de behandles. Efter modtagelse identificerer eksperter de indsendte myggearter morfologisk (ved mikroskop) eller genetisk. Bidragyderne modtager derefter detaljerede oplysninger om deres bidrag. Hvis børn deltager, og dette er angivet i formularen, udstedes et særligt certifikat til dem.

Mens de fleste bidrag til "Mückenatlas" henviser til hjemmehørende myg, har borgervidenskabsprojektet også bidraget til at registrere invasive myggearter. I 2013 blev der opdaget en betydelig bestand af Ae. japonicus i den nordtyske by Hannover takket være et tidligere bidrag til "Mückenatlas", da området sandsynligvis ikke ville være blevet betragtet som en region for spredning af denne art . Det er blevet foreslået, at bidrag til "Mückenatlas" har afspejlet spredningen af Tysklands nuværende kendte Ae. japonicus-populationer, hvilket indikerer, at et sådant borgervidenskabeligt projekt med succes kan hjælpe med at afdække ændringer i myggeforekomster og hjælpe med planlægningen af målrettede feltovervågningsforanstaltninger . De første bidrag fra Ae. albopictus til atlasset i 2014 førte også til opdagelsen af en lokalt ynglende bestand i Sydtyskland. Næsten alle kendte populationer af Aedes albopictus er blevet opdaget efter meddelelser fra borgere, herunder gennem bidrag til atlasset.

Lokale kommuner, hvor disse myg opstod, blev derefter anmeldt for at fremkalde kontrolforanstaltninger, hvilket viser, at Mückenatlas kan fungere som et værdifuldt system til tidlig varsling. I mindst to tilfælde har tidlig varsling ført til eliminering af populationer. Data om både indfødte og invasive arter, placering og dato for indfangning registreres efterfølgende i den tyske nationale myggedatabase CULBASE og bruges til at kortlægge fordelingen af myggebestande i hele landet. I fremtiden vil databasen give oplysninger til forskere og politiske beslutningstagere for at lette modellering, risikovurderinger og håndtering af myggebårne sygdomme.

Resultaterne vedrørende Ae. albopictus indberettes desuden til de statslige kontorer for epidemiologi vedrørende smitsomme sygdomme, som videresender de indberettede data til de respektive sundhedsafdelinger, ECDC, samt til den tyske nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents". "Mückenatlas" er blevet kædet sammen og har bidraget til to større forskningsprojekter. Mellem 2015 og 2018 registrerede et overvågningsprojekt ("CuliMo"– "Culiciden / Steckmücken Monitoring in Deutschland"), der blev drevet af seks forskningsinstitutioner i hele Tyskland, den geografiske og sæsonbestemte forekomst af myg samt potentielle patogener. En del af dataene blev leveret direkte af borgervidenskabsprojektet. Det andet forskningsinitiativ ("CuliFo"– "Culiciden Forschungsprojekt") undersøgte specifikt, hvilke invasive og hjemmehørende arter der er egnede til at overføre myggebårne sygdomme i Tyskland mellem 2015 og 2019.

"Mückenatlas" var selv afhængig af offentlige outreach- og mediekampagner for at øge bevidstheden om projektet og øge deltagelsen. Specifikke aktioner omfattede pressemeddelelser, avisartikler, interviews til radio og tv, præsentationer for offentligheden og brochurer.

"Mückenatlas" er et samarbejde mellem Tysklands føderale forskningsinstitut for dyresundhed (Friedrich-Loeffler-Institute [FLI]) og Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF) e.V. De er ansvarlige for at identificere myggearterne efter borgernes indsendelse, udføre feltforskning, lagre og formidle de indsamlede data. FLI er desuden vært for den nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents", som har ydet rådgivning, vejledning og anbefalinger om myggebårne sygdomme siden 2019, navnlig med fokus på den asiatiske tigermygge (Ae. albopictus).

Som et borgervidenskabeligt initiativ er folk, der bor i hele Tyskland, og som deltager i projektet, en afgørende komponent i projektets succes. Siden starten i 2012 har mere end 30 000 deltagere bidraget med mere end 150 000 myg. Medierne har bidraget til at øge bevidstheden om projektet.

En række andre forskningsinstitutioner, såsom Bernhard-Nocht-Instituttet for Tropisk Medicin, var involveret i de fælles projekter "CuliMo" og "CuliFo". Forskellige forskere har anvendt "Mückenatlas" både som en datakilde og som et casestudie af borgervidenskab i myggeovervågning i videnskabelige publikationer (f.eks. Kerkow et al., 2019; Pernat et al., 2021).

Det store antal bidrag indikerer et succesniveau for projektet, som er blevet et "fremragende værktøj til overvågning af passiv myg i stor skala" (Werner et al., 2014) og "effektivt værktøj til dataindsamling" (Walther og Kampen, 2017). Dialogen mellem borgere og videnskabsfolk som ligeværdige, gennemsigtighed, engagement og relevans er blevet erklæret som afgørende succesfaktorer for "Mückenatlas" samt for kommunikation til borgervidenskabelige projekter mere generelt. Ud over varierende myggeforekomster på grund af sæson og geografi har mediedækningen påvirket antallet af modtagne indsendelser .

Kombinationen af borgere som dataindsamlere, der bidrager med prøver uden forudgående skævhed i udvælgelsen, og forskere, der udfører kvalitetssikring ved at identificere myg, fører til data af høj kvalitet (Kampen et al., 2015). Mens antallet af myg indsamlet i konventionelle fælder er større, er den geografiske fordeling af borgerindsendelser bredere og sandsynligheden for tilfældige fangster højere sammenlignet med konventionelle fælder. Derudover fanges 66 % af myg i folks hjem, hvilket giver forskerne prøver, der ikke er tilgængelige gennem den regelmæssige overvågningsindsats (Pernat et al., 2021a). Derfor bidrager denne borgervidenskabelige tilgang til at udvide viden om myg i byområder og i menneskelige boliger.

Som webstedet "Mückenatlas" påpeger, lærer borgerne selv om lokal biodiversitet og mygs økologi og biologi i deres omgivelser. Ifølge den nationale ekspertkommission "Mosquitoes as Vectors of Disease Agents" (2016) er borgernes deltagelse og bevidsthed nøglen til at bekæmpe myg, især i boligområder. Videnskaben har nydt godt af forbedrede data, men "Mückenatlas" har tjent sådanne uddannelsesmæssige formål , i betragtning af projektets ledsagende mediekampagner og feedback til bidragydere.

Ikke desto mindre er der aspekter, der kan ses som begrænsende faktorer. På grund af de prøver, der indsendes af ikke-eksperter, er selv 25 % af bidragene andre insekter end myg (Walther og Kampen, 2017). Desuden kan de indsendte data være partiske, f.eks. med hensyn til rumlig fordeling eller enkeltpersoners præferencer for at fange invasive, "ekstraordinære" arter (Pernat et al., 2021a). Som alle borgervidenskabelige projekter afhænger "Mückenatlas" desuden af folks bevidsthed om dens eksistens og enkeltpersoners vilje til at deltage og følge procedurerne for korrekt opfangning af myg. Manglen på økonomisk refusion af forsendelsesomkostninger (selv om det er en mindre udgift for nogle) samt udskrivning og udfyldning af den krævede formular kan begrænse, hvem der er i stand til at deltage i projektet.

Forbundsministeriet for fødevarer og landbrug (BMEL) finansierede initiativet "Mückenatlas". De to ledsagende forskningsprojekter ("CuliMo" og "CuliFo") modtog hver 2,2 mio. EUR fra forbundsministeriet for fødevarer og landbrug til finansiering af forskellige overvågnings- og forskningsaktiviteter, herunder aktiviteter i forbindelse med Mückenatlas. Inden for rammerne af overvågningsprojektet ("CuliMo") 2015-2018, som mere specifikt nævnte "atlas" som et delprojekt, modtog FLI og ZALF henholdsvis 735 768,00 EUR og 854 735,00 EUR i finansiering. Omkostninger til forsendelse af myg til forskningsinstitutioner dækkes af de deltagende personer, dvs. de refunderes ikke af projektet. Deltagerne aflønnes generelt ikke økonomisk, men modtager oplysninger om deres bidrag efter analyse og kan registreres som bidragydere på webstedet "Mückenatlas", hvis det ønskes.

Overvågningsforanstaltninger, der overvåger myg og patogener (smitsomme agenser, f.eks. et virus, der forårsager en sygdom), er blevet identificeret som omkostningseffektive måder at håndtere de sundhedsrisici, der er forbundet med myggebårne sygdomme ( Engler et al., 2013) – "både menneskelige og økonomiske omkostninger ved en potentiel epidemi kan inddæmmes" (Semenza og Suk, 2018). Den borgervidenskabelige tilgang i "Mückenatlas" kan således udgøre et yderligere omkostningsbesparende potentiale sammenlignet med andre overvågningsmetoder. Dens passive overvågningstilgang med borgerdeltagelse fører til omkostnings-, tids- og arbejdsreduktioner sammenlignet med aktiv indsamling, f.eks. ved at oprette fælder (Kampen et al., 2015).

Fordelene ved initiativet omfatter, ud over bidraget til den videnskabelige forskning, øget bevidsthed blandt borgerne om mygs spredning, biologi og relaterede risici.

Den tyske regering har medtaget menneskers sundhed som et prioriteret område i sin strategi for tilpasning til klimaændringer (2008) og har specifikt anerkendt behovet for at træffe foranstaltninger med hensyn til vektorbårne sygdomme i sin handlingsplan (2011). Overvågning af hjemmehørende og invasive myggearter og deres potentiale til at overføre sygdomsagenser er inkluderet i de specificerede foranstaltninger. Som led i deres tilpasningsindsats i sundhedssektoren informerede det tyske ministerium for miljø, naturbeskyttelse, nuklear sikkerhed og forbrugerbeskyttelse offentligheden om sundhedsrisici forbundet med klimaændringer i en publikation fra 2020. Den nævner udtrykkeligt "Mückenatlas" som en mulighed for borgerne til at støtte overvågning af myg, der kan bidrage til spredning af sygdomme.

"Mückenatlas" startede i 2012, og borgerne har bidraget til indholdet lige siden. Bidrag kan sendes hele året rundt, men varierer efter sæson, med flere prøver sendt om sommeren.

Der indsamles løbende data om myg og vektorbårne sygdomme. "Mückenatlas" og CULBASE-databasen fungerer som informationsregister og støtter tilpasningsforanstaltninger for sundheden på lang sigt. Den nuværende finansieringsperiode for projektet slutter ved udgangen af 2022. Der er dog planer om at forlænge og institutionalisere projektet hos ZALF, som følger eksemplet med FLI, hvor projektet har været integreret i systematisk fældeovervågning siden 2019.

Doreen Werner

Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF) e.V.
Müncheberg (Germany)
E-Mail: mueckenatlas@fli.de

Helge Kampen

Federal Research Institute for Animal Health:
Institut für Infektionsmedizin
Greifswald – Insel Riems (Germany)
E-Mail: mueckenatlas@fli.de

Kampen, H., Medlock, J.M., Vaux, A., Koenraadt, C., van Vliet, A., Bartumeus, F., Oltra, A., Sousa, C.A., Chouin, S., Werner, D., 2015. Tilgange til passiv myggeovervågning i EU. Parasitter & Vektorer 8, 9. https://doi.org/10.1186/s13071-014-0604-5

Kampen, H., Tews, B.A., Werner, D., 2021. Første tegn på West Nile Virus overvintrer i myg i Tyskland. Vira 13, 2463. https://doi.org/10.3390/v13122463

Kerkow, A., Wieland, R., Koban, M.B., Hölker, F., Jeschke, J.M., Werner, D., Kampen, H., 2019. Hvad får den asiatiske buskmyg Aedes japonicus japonicus til at føle sig godt tilpas i Tyskland? En fuzzy modellering tilgang. Parasitter & Vektorer 12, 106. https://doi.org/10.1186/s13071-019-3368-0

Pernat, N., Kampen, H., Jeschke, J.M., Werner, D., 2021a. Buzzing hjem: ved hjælp af borgervidenskabelige data til at udforske virkningerne af urbanisering på indendørs myggesamfund. Insekter 12, 374. https://doi.org/10.3390/insekter12050374

Pernat, N., Kampen, H., Ruland, F., Jeschke, J. M., Werner, D., 2021b. Drivkræfter for spatio-temporal variation i myggeindlæg til borgervidenskabsprojektet "Mückenatlas". Videnskabelige rapporter 11, 1356. https://doi-org/10.1038/s41598-020-80365-3

Walther, D., Kampen, H., 2017. Borgervidenskabsprojektet "Mueckenatlas" hjælper med at overvåge udbredelsen og spredningen af invasive myggearter i Tyskland. Journal of Medical Entomology 54, 1790-1794. https://doi.org/10.1093/jme/tjx166

Werner, D., Hecker, S., Luckas, M., Kampen, H., 2014. Borgervidenskabsprojektet "Mueckenatlas" støtter overvågning af myg (Diptera, Culicidae) i Tyskland i: Arbejdet med den ottende internationale konference om byskadegørere. Müller, G., Pospischil, R., Robinson, W. H. (red.), Ungarn, s. 119-124. icup1098.pdf