Kapacitetsopbygning med henblik på tilpasning til klimaændringer

I hvilket omfang klimaændringerne vil påvirke vores samfund, afhænger af eksponeringen, sårbarheden (som er knyttet til den socioøkonomiske udvikling) og typen af farer. Under alle omstændigheder er der behov for tilpasning til klimaændringer på alle niveauer: på lokalt, regionalt, nationalt, tværnationalt plan, EU-plan og internationalt plan. På grund af klimapåvirkningernes varierende alvor og karakter på tværs af regioner i Europa tages de fleste tilpasningsinitiativer på regionalt eller lokalt plan. Kapacitetsopbygning er ofte, hvis ikke altid, væsentlige elementer i initiativer til tilpasning til klimaændringer.

Kapacitetsopbygning henviser til den proces, hvorved enkeltpersoner eller organisationer opnår, forbedrer eller bevarer færdigheder, viden, værktøjer, udstyr eller andre ressourcer til at udføre deres arbejde kompetent. Der henvises også til en yderligere udvikling af resultaterne, hvilket fører til større kapacitet. Kapacitetsopbygning og kapacitetsudvikling anvendes ofte i flæng. Så kapacitetsopbygning er med andre ord en investering i samfundets effektivitet og fremtidige bæredygtighed.

Bevidstgørelse og videnopbygning om de forventede virkninger af et klima i forandring og behovet for tilpasning er normalt udgangspunktet for kapacitetsopbygningsindsatsen. Observationer, forudsigelser og fremskrivninger af eksisterende og forventede vejr- eller klimarelaterede (ekstreme) hændelser eller hændelser med langsom indtræden (f.eks. stigende temperaturer, ørkendannelse, tab af biodiversitet, jord- og skovforringelse, gletsjertilbagetrækning, forsuring af havene, stigende vandstand i havene, forsaltning osv.), skadesstatistikker og oplysninger om mulige tilpasningsforanstaltninger udgør grundlaget for kapacitetsopbygning med henblik på tilpasning. Kapacitetsopbygning rækker imidlertid ud over bevidstgørelse og videnopbygning og har til formål at styrke borgerne ved at udvikle nye kompetencer og færdigheder.

Kapacitetsopbygning henvender sig til specifikke målgrupper, der er involveret i tilpasning til klimaændringer, som fagfolk, der arbejder i en bestemt region med fokus på en bestemt klimatrussel og/eller -sektor eller beskæftiger sig med en multisektoriel og multitrusselsopfattelse. Kapacitetsopbygning er ikke kun vigtig på et tidspunkt, men er integreret over tid i hele tilpasningscyklussen). Forskellige typer aktiviteter kan støtte kapacitetsopbygning såsom målrettede arrangementer, debatter, udveksling af oplysninger via webplatforme og portaler (f.eks. Climate-ADAPT, weADAPT, OPPLA, nationale tilpasningsportaler, tværnationale tilpasningsportaler osv.), nyhedsbreve, rapporter, politiske oplæg, videoer, brochurer, projekter osv. Der findes forskellige former for kapacitetsopbygning, som kan kategoriseres som følger:

• uddannelse (f.eks. gennem skoler, universiteter og andre udbydere af uddannelsestjenester)
• uddannelse (f.eks. kurser, seminarer, webinarer, e-læring)
• netværkssamarbejde (f.eks. konferencer, workshopper, delingsplatforme, praksisfællesskaber, ekspertisenetværk)
• specifik vejledning
• teknisk bistand (f.eks. ekspertmissioner, parvist samarbejde)
• Opmærksomhed på risikogrupper.

Partnerskaber og udveksling af erfaringer og viden er vigtige bidragydere til yderligere at øge kapacitetsopbygningen og læringen over tid.

Uddannelse er en vigtig kapacitetsopbygningsindsats for at øge bæredygtigheden og institutionaliseringen af information og viden om tilpasning til klimaændringer. Disse faglige kapacitetsopbygningsbestræbelser kan nås via kontekstspecifik eller skræddersyet uddannelse. Der tages i stigende grad hensyn til tilpasningsrelevant indhold i eksisterende eller nye uddannelsesinitiativer, der fokuserer på forskellige grupper og er tilgængelige i forskellige sektorer og områder. Eksempler herpå er uddannelsesindsatser på skoler og universiteter samt specifikke programmer, kurser og arrangementer. På EU-plan er et af de igangværende initiativer på dette område Climate-KIC Education, der tilbyder uddannelse og andre kapacitetsopbyggende initiativer via kandidatskoler, erhvervsuddannelser eller onlinekurser. Uddannelse inden for tilpasning til klimaændringer for fagfolk støtter bedre levering af arbejde og dermed øget tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer, men kan også ses som en mulighed for innovatorer og virksomheder for at finde løsninger på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. Climate-ADAPT giver adgang til forskellige kapacitetsuddannelsesmaterialer (projekter, håndbøger, manualer, træningssæt osv.), herunder f.eks.:

• projektet Tilpasning til klimaændringer gennem uddannelse, vurdering og beredskab (klimafælde)
• projektet Klimaændringer: udfordring for uddannelse af anvendte planteforskere (AGRISAFE)
• Overgangshåndbogen og uddannelsespakken, der er udviklet af RAMSES-projektet
• Røde Kors og Røde Halvmåne klima træningssæt
• Webressourcer til tilpasningstræning stillet til rådighed af Western Norway Research Institute (WRNI)
• Trainings desk - management water for the city of the future, der er udviklet af SWITCH-projektet.

Uddannelsen kan også rettes mod en bestemt sektor, som det er tilfældet med det tyske initiativ "Varmeforvaltning i ambulant behandling – uddannelse af sundhedspersonale og sygeplejersker". På den ene side blev det udviklede uddannelsesmateriale bevidstgjort om relevansen af varmerelaterede sundhedsproblemer for plejepersonale og medicinske assistenter, og på den anden side blev det uddannet og kvalificeret til passende sundhedsforanstaltninger i hedebølgeperioder. Undervisningsmaterialet er udformet med udgangspunkt i den omvendte klasseundervisningsmetode og svarer dermed til en moderne, elevcentreret undervisningsstruktur. Ud over overførsel af viden spiller anvendelsen af viden en vigtig rolle i dette uddannelsesmateriale. Materialet er offentligt tilgængeligt og kan anvendes af forskellige offentlige og private uddannelsesudbydere.