Kapacitetsopbygning

I hvilket omfang klimaændringerne vil påvirke vores samfund, afhænger af eksponeringen, sårbarheden (som er knyttet til den socioøkonomiske udvikling) og typen af farer. Under alle omstændigheder er der behov for tilpasning til klimaændringer på alle niveauer: på lokalt, regionalt, nationalt, tværnationalt, EU-plan og også internationalt plan. På grund af klimapåvirkningernes varierende alvor og karakter på tværs af regioner i Europa træffes de fleste tilpasningsinitiativer på regionalt eller lokalt plan. Kapacitetsopbygning er ofte, hvis ikke altid, væsentlige elementer i initiativer til tilpasning til klimaændringer.

Kapacitetsopbygning er den proces, hvorved enkeltpersoner eller organisationer opnår, forbedrer eller bevarer færdigheder, viden, værktøjer, udstyr eller andre ressourcer til at udføre deres arbejde på en kompetent måde. Det henviser også til yderligere udvikling af resultaterne og dermed til større kapacitet. Kapacitetsopbygning og kapacitetsopbygning anvendes ofte i flæng. Kapacitetsopbygning er med andre ord en investering i samfundets effektivitet og fremtidige bæredygtighed.

Bevidstgørelse og opbygning af viden om de forventede virkninger af et klima i forandring og behovet for tilpasning er normalt udgangspunktet for kapacitetsopbygningsindsatsen. Observationer, forudsigelser og fremskrivninger om eksisterende og forventede vejr- eller klimarelaterede (ekstreme) begivenheder eller langsomt opståede begivenheder (f.eks. stigende temperaturer, ørkendannelse, tab af biodiversitet, jord- og skovforringelse, gletsjerflugt, forsuring af havene, stigende vandstand i havene, tilsaltning osv.), skadesstatistikker og oplysninger om mulige tilpasningsforanstaltninger udgør grundlaget for kapacitetsopbygning med henblik på tilpasning. Kapacitetsopbygning rækker imidlertid ud over bevidstgørelse og videnopbygning og har til formål at styrke mennesker ved at udvikle nye kompetencer og færdigheder.

Kapacitetsopbygning er rettet mod specifikke målgrupper, der er involveret i tilpasning til klimaændringer, som fagfolk, der arbejder i en bestemt region, fokuserer på en bestemt klimatrussel og/eller -sektor eller beskæftiger sig med en opfattelse af flere sektorer og flere trusler. Kapacitetsopbygning er ikke kun vigtig på ét tidspunkt, men er integreret over tid i hele tilpasningscyklussen. Forskellige typer aktiviteter kan støtte kapacitetsopbygning såsom målrettede arrangementer, debatter, udveksling af oplysninger via webplatforme og portaler (f.eks. Climate-ADAPT, weADAPT, OPPLA, nationale tilpasningsportaler, tværnationale tilpasningsportaler osv.), nyhedsbreve, rapporter, politiske oplæg, videoer, brochurer, projekter osv. Der findes forskellige former for kapacitetsopbygning, som kan kategoriseres som følger:

• uddannelse (f.eks. gennem skoler, universiteter og andre udbydere af uddannelsestjenester)
• uddannelse (f.eks. kurser, seminarer, webinarer, e-læring)
• netværkssamarbejde (f.eks. konferencer, workshopper, delingsplatforme, praksisfællesskaber, ekspertisenetværk)
• specifik coaching
• Teknisk bistand (f.eks. ekspertmissioner, parvist samarbejde)
• Opmærksomheden henledes på risikogrupper.

Partnerskaber og udveksling af erfaringer og viden er vigtige bidragydere til yderligere at øge kapacitetsopbygningen og læringen over tid.

Uddannelse og erhvervsuddannelse er centrale kapacitetsopbygningsbestræbelser for at øge bæredygtigheden og institutionaliseringen af information og viden om tilpasning til klimaændringer. Disse faglige kapacitetsopbygningsbestræbelser kan nås via kontekstspecifik eller skræddersyet uddannelse. Der tages i stigende grad hensyn til tilpasningsrelevant indhold i eksisterende eller nye uddannelsesinitiativer, der fokuserer på forskellige grupper og er tilgængelige inden for forskellige sektorer og områder. Eksempler herpå er uddannelsesindsatsen på skoler og universiteter samt specifikke programmer, kurser og arrangementer. På EU-plan er et af de igangværende initiativer på dette område Climate-KIC Education, der tilbyder uddannelse og andre kapacitetsopbyggende initiativer via forskerskoler, erhvervsuddannelser eller onlinekurser. Uddannelse inden for tilpasning til klimaændringer for fagfolk støtter bedre arbejdsudførelse og dermed øget tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer, men kan også ses som en mulighed for innovatorer og virksomheder for at finde løsninger på udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. Climate-ADAPT giver adgang til forskellige kapacitetsuddannelsesmaterialer (projekter, håndbøger, manualer, træningssæt osv.), herunder f.eks.:

• projektet Tilpasning til klimaændringer gennem uddannelse, vurdering og beredskab (klimafælde)
• projektet Klimaændringer: udfordring for uddannelse af anvendte planteforskere (AGRISAFE)
• overgangshåndbogen og uddannelsespakken, der er udviklet af RAMSES-projektet
• Røde Kors og Røde Halvmåne klima træningssæt
• webressourcerne til tilpasningsuddannelse, der stilles til rådighed af forskningsinstituttet for Vestnorge (WRNI)
• uddannelsesskranken – forvaltning af vand til fremtidens by, der er udviklet af SWITCH-projektet.

Uddannelsen kan også rettes mod en specifik sektor, som det var tilfældet med det tyske initiativ "Varmeforvaltning inden for ambulant behandling – uddannelse af sundhedspersonale og sygeplejersker". På den ene side blev det udviklede uddannelsesmateriale sensibiliseret om relevansen af varmerelaterede sundhedsproblemer for plejepersonale og medicinske assistenter og på den anden side uddannet og kvalificeret til passende sundhedsforanstaltninger i hedebølgeperioder. Undervisningsmaterialet er udformet ud fra den omvendte klasseundervisningsmetode og svarer dermed til en moderne, elevcentreret undervisningsstruktur. Ud over overførsel af viden spiller anvendelsen af viden en vigtig rolle i dette uddannelsesmateriale. Materialet er offentligt tilgængeligt og kan anvendes af forskellige offentlige og private uddannelsesudbydere.

Det er meget vigtigt at inddrage de aktører/målgrupper, der skal drage fordel af kapacitetsopbygning, i udviklingen og udformningen af de specifikke kapacitetsopbygningsmetoder. Dette sikrer, at det indhold og de budskaber, der udarbejdes, er målrettet brugernes behov og omsættes til de specifikke sammenhænge inden for målgruppen. Kapacitetsopbygning er ofte et iboende element i bredere processer for inddragelse af interessenter.

Da forskellige målgrupper er interesserede i forskellige former for viden, skal materialet, selv om det er tilgængeligt, tilpasses og gøres relevant for målgruppen. Behovene er meget forskellige og varierer fra meget generisk viden (f.eks. for skolebørn) til meget specifikke og dybtgående oplysninger (f.eks. for fagfolk såsom læger og sundhedspersonale).

Omkostningerne og den nødvendige indsats afhænger af det materiale og de færdigheder, der allerede er til rådighed til kapacitetsopbygning og uddannelse. Jo bedre materialet er målrettet brugerens behov, jo lavere er omkostningerne.

Fordelen kan være meget stor på grund af den personlige identifikation med behovet for at tilpasse sig og anvendelsen af ny viden i privat- og arbejdslivet. Kapacitetsopbygning og uddannelse fungerer også som multiplikatorer for viden og dens anvendelse i praksis.

Den typiske gennemførelsestid for et omfattende kapacitetsopbygningsinitiativ varierer mellem et og tre år.

Kapacitetsopbygning kan udføres uafhængigt af uddannelsesinstitutioner/udbydere og mange andre. Der er ingen tidsbegrænsning. Kapacitetsopbygningsmaterialer kræver imidlertid regelmæssig ajourføring.