Et praksisfællesskab for bæredygtig forvaltning af skovene omkring Occhito-søen i Puglia, Italien

Skovbrande er i øjeblikket en af hovedårsagerne til skader på skovene i området omkring Occhito-søen. Stigningen i lufttemperaturen, faldet i den gennemsnitlige årlige nedbør og den større hyppighed af ekstreme vejrforhold (varmebølger) er drivkræfter bag klimaændringer, der fremmer spredningen af brande, med særlig henvisning til skovbrande. Modelfremskrivninger (dennationale plan for tilpasning til klimaændringer, 2023)tyder på, at Syditalien vil stå over for højere temperaturer og mindre nedbør: I betragtning af det værste scenarie (RCP 8.5) kan temperaturen stige op til 2 °C, og nedbøren kan falde med op til 20 % inden 2050. Der forventes også en stigning i antallet af varme og tørre dage og i antallet af ekstreme tørkebegivenheder (varighed > 3 måneder).

Situationen i Syditalien forværres yderligere af forekomsten af visse skovvegetationstyper, som har en høj grad af antændelighed, f.eks. middelhavsskrubbe, middelhavsfyrskove, stenegsskove og dunede egetræsskove. I 2020 registrerede det regionale miljøagentur (ARPAPuglia, 2022) 398 brande i Puglia med et samlet brandareal på næsten 3 600 ha. Over 40 procent af dette areal (1.474 ha) var skovbevokset. Den hårdest ramte provins i Puglia-regionen er Foggia (hvor Occhito-skoven ligger), både med hensyn til antallet af brande og det dækkede område, med næsten 1.200 ha. Siden 2013 har det gennemsnitlige årlige areal af individuelle brandhændelser altid været mindre end 10 ha (med undtagelse af 2017), hvilket tyder på, at forebyggelse og aktiv forvaltning af skovbrande bliver effektiv i regionen.

Ud over klimaændringer fører nedlæggelsen af landbrugsjord til flere udfordringer, akkumulering af ukontrolleret vegetation på jorden og etablering af nye bymæssige bebyggelser på landet. Begge processer øger brandrisikoen for mennesker og aktiver, der befinder sig i grænsefladen mellem by og skov, med stigende omkostninger til civilbeskyttelse, navnlig om sommeren.

Skovarealets ringe tilstand (forstyrrelser, jordskred, brande) reducerer dets effektivitet med hensyn til konsolidering af skråninger og bevarelse af søens økologiske tilstand. Silvikultur praktiseres gennem spredte interventioner baseret på lokale behov og uden et forvaltningsmål. Området er en mosaik af statslige, kommunale og private ejendomme. De lokale myndigheder klager over manglen på en skovforvaltningsplan og slår til lyd for skovbrugsinterventioner for at bevare skovene i en sund tilstand.  

PABLO-projektet (miljø- og skovplanlægning af Occhito-søen) har til formål at fremme en innovations- og deltagelsesproces i skovbrugssektoren ved at bringe videnskabelige, tekniske, politiske og private forretningspartnere (praksisfællesskab) sammen. Gennem en kombineret tilgang, der både tager hensyn til de miljømæssige aspekter og den økonomiske produktion, har projektet til formål at forbedre skovenes modstandsdygtighed og de beskyttende og miljømæssige funktioner af skovbevoksninger i det omkringliggende landskab i Occhito-søen. Projektet forventes at bevare skovene mod naturlige forstyrrelser og flere udfordringer, herunder øget tørke og brandrisiko som følge af klimaændringer. De specifikke mål er:

• Fremme synergier mellem private og offentlige enheder for at fremme bæredygtig forvaltning af skove
• Indføre innovative og reproducerbare skovbrugsteknikker
• Implementere skovbrugsinterventioner inden for brandforebyggelse og -styring
• Togoperatører til brandforebyggelse også ud over projektets levetid.

Inden for PABLO-projektet implementeres tre typer løsninger: i) udarbejdelse af en skovforvaltningsplan for området omkring Occhito-søen ii) udvikling af et offentlig-privat partnerskab til gennemførelse af forvaltningsplanen ii) gennemførelse af et pilotprojekt til anvendelse af den foreskrevne forbrændingsteknik for at forhindre ukontrolleret naturbrand.

 For at sikre langsigtet bæredygtighed i skovforvaltningen blev der udarbejdet en skovforvaltningsplan med fokus på skovlandskabet omkring Occhitosøen. Forvaltningsplanen omfatter de mål, strategier og skovbrugsmæssige og ikke-skovbrugsmæssige interventioner, der skal gennemføres i de næste 10 år for at forbedre forebyggelsen af skovbrande og afbøde den hydrogeologiske ustabilitet i skovområdet, der forværres af klimaændringerne.

Forud for udarbejdelsen af planen blev der gennemført en detaljeret skovopgørelsesfase for bedre at kunne karakterisere skovstrukturen og vurdere sundhed, vitalitet og den nuværende forvaltningstendens. Opgørelsen blev udarbejdet ved at integrere traditionelle overvågningsteknikker med telemålingsteknikker, navnlig Airborne Lidar Sensor. Der blev indsamlet feltdata ved hjælp af den stratificerede stikprøveordning med én stikprøve pr. stratum inden for i alt 85 homogene områder (afhængigt af morfologi og skovtype), yderligere opdelt i kvadratceller (23mx23m). Blandt andet blev trætæthed, artssammensætning, biomasse, diameter ved brysthøjde, kulstof lagret i træerne målt i en tilfældig celle pr. homogent område.

Der blev også indsamlet kvalitative data for at indsamle oplysninger om miljøforholdene (f.eks. hældning, aspekt, højde, hydrogeologisk ustabilitet, skade på vegetationen) og forvaltningsforholdene i hvert område. Flere LiDAR-droneflyvninger blev udført over skovområdet, som blev brugt til at levere en DTM (digital terrænmodel), en DSM (digital overflademodel) og en CHM (digital baldakinhøjdemodel). Alle data blev brugt til at identificere sårbare områder over for klimaændringer og andre virkninger og til at danne grundlag for planlægningsopgaven.

For at lette gennemførelsen af planen blev der foreslået en offentlig-privat skovforvaltningsmodel: en frivillig "skovaftale", som forskellige enheder, der driver og forvalter området, kan tilslutte sig. De omfatter f.eks. kommuner, miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper og kooperative virksomheder eller private borgere, der ejer eller forvalter visse parceller.  Flere interessenter gav udtryk for interesse, både fra Puglia og Molise-regionen samt fra PEFC Italy (forvaltningsorgan for skovcertificering). Aftalens strategiske mål er at øge den territoriale styringskapacitet til bæredygtig forvaltning af området og fremme udviklingen af bæredygtige forsyningskæder. Dette vil ske gennem bevarelse og levering af økosystemtjenester med respekt for biodiversitet, lokal økonomi, lokal kultur og landskaber. I udkastet til skovaftalen omsættes de strategiske mål til 13 konkrete foranstaltninger. De omfatter projekter til bevarelse og forbedring af skovøkosystemernes modstandsdygtighed gennem naturbaserede løsninger, der har til formål at konsolidere skråninger og forebygge brandrisici og skadedyrsudbrud, der forværres som følge af klimaændringer.

Endelig blev anvendeligheden af foreskrevet forbrænding for at forebygge brandrisici afprøvet i et pilotprojekt på et område på 4,84 ha. Foreskrevet forbrænding er den bevidste og sagkyndige anvendelse af ild på planlagte overflader ved at anvende præcise forskrifter og operationelle procedurer. Brugen af ild er en naturbaseret løsning, der gør det vanskeligere for skovbrande at sprede sig gennem baldakinen og reducerer brændstoftilgængeligheden. Gennem foreskrevet forbrænding fjernes eller reduceres fint og dødt plantemateriale, der er særligt modtageligt for antændelse, brændslets vertikale kontinuitet afbrydes, og små åbne rum inden for og ved kanterne af skoven opretholdes eller genoprettes. Det er også en skovbrugsteknik, da den kan fremme udvælgelsen af de mest ønskelige arter og ændre strukturen af træpopulationer, favorisere den diametrale vækst og sikre større stabilitet i skovøkosystemet. Efter at have identificeret egnede områder og uddannet operatørerne blev pilotprojektet gennemført. Desuden indledte de lokale myndigheder en fælles vej for at undersøge mulighederne for at udfylde det nuværende regionale lovgivningsgab (se også afsnittene "Politiske og retlige rammer" og "Succes og begrænsende faktorer"), da den foreskrevne forbrændingsteknik stadig ikke er reguleret af specifikke regionale operationelle retningslinjer.

Partnerskabet under skovaftalen vil regelmæssigt overvåge de planlagte interventioner inden for skovforvaltningsplanen og mere generelt de aktiviteter, der er planlagt i skovaftalen, med hensyn til effektivitet: opgaven med at koordinere denne aktivitet henhører under skovaftalens forvaltningsorgan.

Interessenternes deltagelse er grundlaget for PABLO-projektet, som gør begrebet "praksisfællesskab" til sin centrale søjle. Praksisfællesskaber er grupper af mennesker, der deler fælles bekymringer, interesser og mål. PABLO-praksisfællesskabet består af offentlige og private enheder, der deltager i projektet med forskellige roller og ansvarsområder. Det omfatter Capitanata Consortium (som forvalter det hydrauliske net og genplantning af skov), ARIA-forskningscentret ved Molise Universitet, tre små private skovlandbrugsvirksomheder (ATSMontemaggiore, Tecno Forest, D.R.E.Am. Italia) og den regionale enhed til fremme af samarbejde på regionalt plan (Lega Coop Puglia). Desuden støtter Agriplan Innovation-mægleren projektet. Mange andre enheder, f.eks. kommuner og private ejere med økonomiske interesser i skovområdet, er involveret. Der blev afholdt flere arrangementer for at informere og dele projektresultater og indsamle potentielle interesserede personer til at underskrive skovaftalen. Med praksisfællesskabstilgangen og skovaftalen bør mennesker, der bor og arbejder i Occhitosøens område, blive de førende aktører i omstillingen til miljømæssig, samfundsmæssig og økonomisk bæredygtighed i skovforvaltningen.

En af projektets vigtigste succesfaktorer er samarbejdet mellem forskellige private og offentlige enheder om at arbejde med et fælles mål. Flere kommuner blev interesserede i projektet og deltog i projektets arrangementer. Sammen identificerede de muligheder for at skabe kontrast mellem nedlæggelse af landbrug og affolkning samt for at valorisere området og åbne mulighed for nye og diversificerede økonomiske aktiviteter som f.eks. økoturisme.

Da projektet modtog støtte fra det regionale udviklingsprogram for Puglia, fokuserede projektaktiviteterne på Puglia-siden af søen (østsiden). Skovområdet omkring Occhito-søen strækker sig imidlertid også over Molise-regionen (den vestlige side af søen). Det står over for problemer, der er meget lig dem, der opleves i Puglia. PABLO-projektet gjorde således en indsats for at eksportere sine resultater til Molise. Der blev afholdt flere udvekslingsaktiviteter, f.eks. forskellige møder, hvor interessenter fra både Puglia og Molise kunne deltage. Nogle kommuner i Molise-regionen vil deltage yderligere i skovaftalen, således at de vil bidrage til og drage fordel af de aktiviteter, der er planlagt i skovplanen.

Gennem en bottom-up-tilgang til vertikal skalering fra subregionalt til regionalt niveau har projektet potentiale til at nå højere forvaltningsniveauer og skabe betingelserne for lignende projekter på andre områder og øge videnoverførsel.

Teknikken med foreskrevet forbrænding, der blev testet i PABLO-projektet, mangler ordentlig regulering i Puglia-regionen, selv om den er planlagt i den regionale lovgivning, er blevet testet og får stigende opmærksomhed. Derfor er dens operationelle og fuldstændige anvendelse i øjeblikket begrænset af en nuværende regional lovgivningskløft. At henlede forskellige forvaltningers opmærksomhed på dette spørgsmål var et første skridt til at afhjælpe denne mangel.   

Der var behov for et langt forberedende arbejde for at udarbejde skovforvaltningsplanen, hvor alle oplysninger om begrænsninger i arealanvendelsen blev indsamlet sammen med data fra tidligere botaniske undersøgelser, skovbrugsundersøgelser, agronomiske undersøgelser og faunaundersøgelser. Indsamlingen og analysen af LiDAR-data krævede også flere ressourcer og blev hæmmet af langvarige ugunstige vejrforhold mellem januar og juni 2021. Covid-19-pandemien, som fik den nationale og regionale regering til at indføre flere restriktioner for feltaktiviteter og sociale aktiviteter, forsinkede desuden det planlagte arbejde yderligere.

De samlede omkostninger ved projektet er 498.550,00 Euro, der kommer fra Puglia PSR. Projektet omfatter 4 arbejdspakker (dvs. projektstyring og -koordinering, ii. Overvågning, iii. Gennemførelse, iv. udbredelse). De samlede omkostninger fordeler sig som følger: WP1 (192500 EUR) 4 % af det samlede beløb, WP2 (10000 EUR) 2 % af det samlede beløb, WP3 (373000 EUR) 75 % af det samlede beløb og WP4 (96300 EUR) 19 % af de samlede omkostninger.

Der forventes flere fordele ved gennemførelsen af projektet. Når skovene forvaltes godt, udgør de en vigtig indtægtskilde ved at levere flere økosystemtjenester, der kan skabe økonomiske, økologiske og samfundsmæssige fordele. En koordineret forvaltning af skovene forventes at: i) styrke skovens beskyttende funktion (hældning og vandbevarelse) ii) voksende skovbestand iii) fremme bevarelsen af biodiversiteten, samtidig med at produktionen af træ og andet end træ bevares iii) forbedre skovenes modstandsdygtighed iv) støtte naturlig regenerering og naturlige processer til rewilding af skoven og iv) reducere antallet og alvoren af brande og plantesygdomme forårsaget af skadegørere.

Projektet forventes også at skabe sociale fordele ved at overvinde den generelle skepsis over for muligheden for at forene miljøbeskyttelse med økonomiske og sociale aspekter. Projektet har til formål at maksimere brugen af korte forsyningskæder for træprodukter ved at forbinde lokale leverandører med lokale forbrugere. Dette omfatter træprodukter fra rutinemæssige operationer, f.eks. markedsføring af trærester, med en positiv indvirkning på de lokale økonomier og udviklingen af landdistrikterne. Dette vil også bidrage til udnyttelsen af forladte eller marginale landdistrikter, der modvirker nedlæggelsen og affolkningen af landdistrikterne. Anvendelse af skoven til rekreative aktiviteter og økoturisme gennem interventioner til forbedring af græsningsveje og -stier for landbrug og skovbrug i området fremmes også.

PABLO-projektet udsprang af rammen for landdistriktsudviklingsprogrammet for 2014-2020 (PSRPuglia)inden for foranstaltning 16.2. Det støtter gennemførelsen af pilotprojekter og innovationsprodukter, -praksisser og -processer i landbrugs- og skovbrugssektoren gennem samarbejde mellem flere partnere.

Efter at have anerkendt skovenes og skovforvaltningens rolle i leveringen af økosystemtjenester begyndte regionen Puglia at omorganisere og renovere den regionale lovgivning og planlægning for sektoren i overensstemmelse med kravene i den nationale rammelovgivning for skove (lovdekret af 3.^april 2018 nr. 34). Skovforvaltning er i øjeblikket reguleret ved den regionale lov om skove og forsyningskæder for skovbrug (lov nr. 01/2023). Blandt flere mål har den til formål at forbedre de regionale skovøkosystemers modstandsdygtighed og funktion for at støtte katastroferisikoreduktion, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, biodiversitet og landskabsbevarelse. Den fastslår behovet for at udarbejde og vedtage et regionalt skovprogram (program forestale regionale, PFR, under udvikling) for at identificere regionale strategier for bevarelse, valorisering og aktiv forvaltning af skovarv og relaterede forsyningskæder. Skovopgørelsen over Pugliaregionen og vedtagelsen af kortet over regionale skovtyper (Pugliaregionens websted) som grundlæggende videnværktøj til planlægning var de første skridt i retning af PFR.

Regionalloven af 6. august 2021, nr. 24, indeholder bestemmelser om foreskrevet forbrænding. Foreskrevet forbrænding kan anvendes i strategiske og begrænsede områder og under specifikke miljøforhold, der sikrer indeslutning af brand inden for et foruddefineret område. Foreskrevet forbrænding er tilladt til brandforebyggelse, landskabs- og naturbeskyttelse, landbrugs- og skovforvaltning (forbedring af foderproduktionen og eliminering af patogener), forskningsaktiviteter, uddannelse af brandmænd og udvikling af kommunikationsaktiviteter. De regionale retningslinjer, der er nødvendige for at regulere brugen af ordineret forbrænding, mangler dog stadig, hvilket begrænser den faktiske brug heraf på regionalt plan. I juni 2023 blev den regionale plan for prognoser, forebyggelse og aktiv forvaltning af skovbrande (2023-2025) vedtaget. Planen forventes at fremskynde processen med at udvikle normative retningslinjer for foreskrevne forbrændinger i Puglia. 

PABLO-projektet startede i august 2020 og sluttede i august 2024. Feltfasen, herunder skovundersøgelse ved hjælp af LiDAR-droner, blev afsluttet i efteråret 2021. De foreskrevne forbrændingsaktiviteter blev udført i foråret 2021. Miljø- og skovforvaltningsplanen blev afsluttet i 2023, og den afventer endelig frigivelse og gennemførelse. Skovaftalen er i øjeblikket åben for abonnementer.

Miljø- og skovforvaltningsplanen for området omkring Occhito-søen er udformet til at vare i 10 år. Der er planlagt en første revision af planen efter fem år. Den første skovaftale vil, når den er afsluttet, være på plads i fem år. Alle de foranstaltninger, der er planlagt i disse forvaltningsværktøjer, vil have en ubegrænset levetid og vil være effektive på lang sigt.

Giovanni Santuopoli

Department of Agriculture, Environment and Food, University of Molise

giovanni.santopuoli@unimol.it

C. Alvites, H. O’Sullivan, S. Francini, M. Marchetti, G. Santopuoli, G. Chirici, G., ... & Bazzato, E. (2024). Høj opløsning baldakin højde kortlægning: Integration af NASA's globale økosystemdynamikundersøgelse (GEDI) med multikilde-fjernsensordata. Fjernføler , 16,stk. 7, 1281.

PABLO-projektbrochure