All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesBeskrivelse
I Europa forekommer de fleste brande i de sydlige lande, der er præget af et middelhavsklima. Sydfrankrig, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er de regioner, der er hårdest ramt af brand. De tegner sig for ca. 75 % af antallet af brande og for 90 % af det samlede afbrændte område i Europa (San-Miguel-Ayanzet al., 2019). Selv om det afbrændte område i disse lande viser en svagt faldende tendens siden 1980 (se EFFIS "European Forest Fire Information System" om de samlede afbrændte områder),kan der med undtagelse af Portugal konstateres en stor variation fra år til år på grund af sæsonbestemte vejrforhold: 2017 var f.eks. det andet år, hvor der blev registreret en stigning i antallet af afbrændte arealer som følge af hidtil usete skovbrande i Portugal, mens 2018 var det laveste nogensinde. Flere europæiske lande led imidlertid under store skovbrande i 2018 end nogensinde før, ikke kun i Middelhavsområdet (f.eks. oplevede Sverige sine værste brandsæsoner nogensinde i 2018). Både brandsæsonerne i 2017 og 2018 var relateret til rekorder i tørke og hedebølger i løbet af foråret og sommeren i de hårdest ramte regioner. Selv om det afbrændte areal er faldet siden 1980, er brandfaren steget i samme periode, navnlig i Syd- og Østeuropa (se indikatoren for faren for skovbrande udviklet af JRC PESETA III-projektet), hvilket tyder på, at brandforvaltning (både med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse) spiller en afgørende rolle med hensyn til at begrænse brandpåvirkningerne.
Klimaændringerne forventes at forværre brandrisikoen yderligere, navnlig i Middelhavsområdet, hvor scenarierne forudser en stigning i antallet af år med høj brandfare, en stigning i varigheden af brandsæsonen og større, mere intense og hyppigere brande. Klimaprognoser, både ved lav- og højemissionsscenarier, viser markante stigninger i brandfaren i de fleste europæiske regioner, især i det vestlige Centraleuropa, ved at udvide området med moderat brandfare mod nord. Portugal, Spanien og Tyrkiet er stadig de lande, der har den største absolutte fare (se JRC's PESETA III-indikator for risikoen for skovbrande).
Samspillet mellem klimaændringer og vegetationsdække og brandregimer bør forstås fuldt ud og tages behørigt i betragtning i forbindelse med brandforvaltning for at gøre det muligt at tilpasse relaterede planer og politikker under hensyntagen til ændringer i brændstof- og vegetationstype, ændringer i forbrændingsforhold og yderligere brandrisiko.
Brandforvaltningsplaner indeholder foranstaltninger for et bestemt område, der har til formål at: (i) forebyggelse af brande, (ii) beskyttelse af mennesker, ejendom og skove mod brande, (iii) og anvendelse af brand til at opnå skovforvaltning og andre arealanvendelsesmål. Ethvert effektivt brandhåndteringsprogram skal tage hensyn til det pågældende områdes økologi og brandhistorie samt kendskab til brandregimer, sandsynlige brandvirkninger, risikoværdier, krævet skovbeskyttelsesniveau, omkostninger ved brandrelaterede aktiviteter og foreskrevet brandteknologi.
Brandbekæmpelse kan forfølges ved hjælp af forskellige teknikker, der sikrer beskyttelse af liv, ejendom og ressourcer gennem forebyggelse, opdagelse, kontrol, begrænsning og bekæmpelse af brand i skove og anden vegetation i landdistrikter. Brandbekæmpelsesaktiviteter omfatter:
- systemer til tidlig varsling og detektion
- Mobilisering og bekæmpelse af uønskede og skadelige brande
- anvendelse af brand til at reducere ophobning af naturligt brændsel og restprodukter fra kommercielle eller ikke-kommercielle aktiviteter
- Hensigtsmæssig anvendelse af naturbrande eller menneskeskabte brande med henblik på at opretholde visse økosystemers økologiske værdier og integritet
- Rehabilitering af økosystemer, der er beskadiget af eller afhængige af brand.
Skovbrande er en proces med uforudsigelig adfærd, og branddetektering, -overvågning og -prognosticering er afgørende faser i forebyggende foranstaltninger, der skal tages i betragtning i enhver brandforvaltningsplan. Tidlige varslingssystemer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte opdagelsen af potentielle brande så tidligt som muligt. Nogle erfaringer er allerede på plads, som Global Fire EWS udviklet af Global Fire Monitoring Centre (GFMC) eller prototypen af Fire Weather Alert System (FWSA) i USA. Teknologien til brandovervågning og -detektion forbedres betydeligt, og der er forskellige værktøjer til rådighed til at advare om brand under forhold i realtid, både i stor skala baseret på satellitbilleder og brandinformationssystemer (f.eks. EFFIS, en del af Copernicus' beredskabsstyringstjeneste)og på lokalt plan ved hjælp af røgdetektorer, droner osv. Brugen af droner bliver især mere og mere interessant på forskellige områder på grund af de data i høj opløsning, som de kan erhverve på kort tid og til en relativt lav pris. Droner kan give oplysninger om skovstruktur, sammensætning, volumen eller vækst og biomasse og give præcise oplysninger om brandsted, dimension og udvikling for at være mest effektivt forberedt på brandbekæmpelse og identificere områder, der skal evakueres.
Andre brandhåndteringsforanstaltninger vedrører reduktion og omlægning af brændbare materialer (f.eks. biomasse fra affald, dødstræer eller grene). Nogle sektorer bruger også foreskrevet brand, bevidst brug af brand for at opfylde forvaltningsmål, som det er tilfældet med landbrug, skovbrug og pastoral og vildtforvaltning. Foreskrevne brande er en meget effektiv måde at fjerne uønsket vegetation til en række forskellige formål, herunder brandforebyggelse, fordi de bidrager til at reducere brændbare materialer, der er mere tilbøjelige til at brænde i tilfælde af gunstige forhold (f.eks. tørke eller hedebølger). Tilstedeværelsen af et højt niveau af brændbare materialer kan også være gunstigt for at udvide brand i store områder, da det fremskynder brandudbredelseshastigheden. Så reduktion af brændbare materialer (ved at bruge foreskrevne brande) kan være en nyttig brandhåndteringsstrategi. Et kritisk spørgsmål i ethvert planlagt brændingsprogram er imidlertid afbødning af virkningerne af røg. Et effektivt røghåndteringsprogram er derefter nødvendigt, når der anvendes foreskrevne brande, f.eks. brand under de rette vejrforhold (f.eks. lavt niveau for partikler i luften, vind ikke i retning af bycentre, de rette betingelser for vindhastighed og atmosfærisk stabilitet).
Rehabilitering og genopretning er en del af en langsigtet proces med fokus på reparation af infrastruktur og skader på naturressourcer forårsaget af brande og kan tage mange år. Tiltagene omfatter bl.a.: plantning af træer, genetablering af hjemmehørende arter, reparation af skader på faciliteter såsom hegn, genopretning af levesteder og behandling af invasive planter. Andre bæredygtige skovforvaltningspraksisser, der har til formål at reducere brandrisikoen og brandpåvirkningerne, er: i) etablering og vedligeholdelse af brandbælter, skovspor og vandforsyningssteder, ii) passende valg af træarter og iii) faste faciliteter til overvågning af skovbrande og kommunikationsudstyr til forebyggelse af spredning af katastrofale brande.
Yderligere detaljer
Referenceoplysninger
Tilpasningsdetaljer
IPCC kategorier
Institutionel: Regeringens politikker og programmer, Socialt: OplysendeInteressenters deltagelse
Vellykkede brandbekæmpelsestiltag kræver deltagelsesbaserede tilgange, der inddrager centrale interessenter som offentlige institutioner, offentlige og private jordejere, brandvæsener, lokalsamfund og interesserede erhvervssektorer. Der er behov for en tilgang med flere interessenter for at sikre koordinering af brandbekæmpelse på områder, hvor flere organisationer og aktører har ansvar og interesser. Europa-Kommissionen gennemførte denne multiinteressenttilgang til skovforvaltningsformål, f.eks. til EFFIS og med Den Stående Skovbrugskomité, som yder rådgivning til Kommissionen om skovrelaterede spørgsmål.
Desuden er offentlige kampagner virkelig nyttige til at øge bevidstheden om brandrisiko i borgere og lokalsamfund. Kampagnerne kan hjælpe med at forbedre lokalsamfund og jordejere med at forstå budskaber fra varslingssystemet og vedtage sikker adfærd under brandhændelser. Endelig kan centrale interessenter hjælpe med brandovervågnings- og brandforebyggelsesaktiviteter (f.eks. frivillige, jordejere, lokalsamfund og interesserede erhvervssektorer), mens brandbekæmpelse bør forvaltes af brandvæsenet eller uddannede frivillige.
Succes og begrænsende faktorer
Den effektive gennemførelse af brandforvaltningsplaner afhænger af de involverede regeringer, internationale og ikke-statslige organisationer, finansielle institutioner, jordejere, jordbrugere og andre interessenter, som fuldt ud bør anerkende de specifikke krav, der er nødvendige for at håndtere brandforvaltning. Der kan være behov for vægt i teknologioverførsel, uddannelse, uddannelse og videnskabeligt samarbejde, og i at forbedre evner til at styrke brand management organisationer og kapaciteter.
Brandmænds sikkerhed skal have højeste prioritet i politikker, procedurer, planer og ledelsesfilosofi i ethvert agentur eller organisation. Så korrekt sikkerhedsudstyr og træning til hver enkelt person i brandbekæmpelse og foreskrevne brændende operationer er afgørende for succes.
Ukorrekt brug af foreskrevet brand med forkert hyppighed eller intensitet kan føre til tab af plantearter, en ændring eller reduktion af vegetationsstrukturen og i nogle tilfælde et tilsvarende tab af dyrearter. Desuden er et centralt spørgsmål for en vellykket brandbekæmpelse under klimaændringerne områdets tilpasningsevne, som ikke kun afhænger af den tilgængelige videnskabelige og tekniske viden, men også af de sociale, økonomiske og politiske komponenter, der er forbundet med gennemførelsen af de forskellige tilpasningsmuligheder.
Omkostninger og fordele
Udarbejdelsen af en brandstyringsplan kræver høje investeringsomkostninger, da det er en langsigtet foranstaltning. Fordelene for lande og samfund, der har til hensigt at udarbejde en forvaltningsplan, er imidlertid betydelige, idet de vedrører forbedret overvågningskapacitet, forebyggelse af brandrisici, forbedret reaktion i tilfælde af brandhændelser og genopretning af beskadigede økosystemer og infrastrukturer. Desuden giver brandforvaltningsplaner mulighed for og fremmer bæredygtig skovforvaltningspraksis med potentielle fordele for bæredygtig skovdyrkning, landbrug, husdyravl og forvaltning af afvandingsområder. Anvendelsen af foreskrevne brande anerkendes som en god praksis for genopretning eller bevarelse af levesteder og naturressourcer, for reduktion af trusler og for bevarelse af kulturelle værdier og biodiversitet.
Brug af droner til brandforebyggelse kan give betydelige fordele, herunder: tilgængelighed af data med høj nøjagtighed, reducerede omkostninger, fleksibel drift i tid og rum og fordelen ved ingen menneskelige risici i detektionsfasen. Den nuværende anvendelse af droner i skovbrugsapplikationer er dog stadig på forsøgsstadiet, men viser et stort potentiale i den nærmeste fremtid.
Juridiske aspekter
Alle brandbekæmpelsesaktiviteter bør baseres på en retlig ramme og understøttes af klare politikker og procedurer, navnlig for at undgå forkert brug af planlagte eller foreskrevne brande og deraf følgende virkninger. På EU-plan udgør EU's skovstrategi for 2014-2020, der blev udviklet i 2013 og revideret i 2018, rammen for både europæiske og nationale skovrelaterede politikker.
EU's naturgenopretningslov er et vigtigt redskab til støtte for brandforvaltningsplaner. Genoprettede skove er, navnlig hvis genopretningen foretages under særlig hensyntagen til udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne, mindre sårbare over for skovbrande og tørke takket være en mere forskelligartet fordeling af træarter og skovlandbrugsforanstaltninger, der gør bedre brug af jordfugtighed og reducerer fordampning.
På nationalt plan har næsten alle europæiske lande en national skovstrategi eller -plan, der ajourføres hvert 10.-15. år, og som kan være obligatorisk eller ej afhængigt af den offentlige skovs dimension (i ha). Italien har f.eks. en national skovforvaltningsstrategi (hvor strategien faktisk er under offentlig revision) og en obligatorisk skovforvaltningsplan. I Spanien blev der udviklet en skovstrategi siden 1999, og en spansk skovlov blev godkendt i 2006, som henviser til alle offentlige og private skove (national lov i 2019). Desuden har nogle regioner vedtaget specifikke love, der kræver, at alle offentlige og private skove på over 25 ha skal have en skovforvaltningsplan (f.eks. i Galicien, Spanien).
Specifikke brandstyringsaktiviteter til håndtering af brandrisici varierer afhængigt af land og region. I nogle tilfælde indgår både brandforebyggelsesaktiviteter (reduktion af brændende materiale med skovkulturelle aktiviteter eller foreskrevne brande, uddannelse af personale, f.eks.) og brandbekæmpelse (f.eks. overvågnings- og advarselsaktioner) i sådanne forvaltningsplaner.
Implementeringstid
Tidspunktet for gennemførelse af brandforvaltningsplaner afhænger i høj grad af de ansvarlige institutioners vilje, den eksisterende kapacitet og de eksisterende færdigheder samt graden af deltagelse og samarbejde mellem de forskellige involverede interessenter. Plandesign kan tage begrænset tid (1-2 år), mens gennemførelsen generelt afhænger af en løbende indsats.
Livstid
Brandbekæmpelsesforanstaltninger bør indgå i de lokale eller nationale fysiske planer og bør derfor generelt have en lang levetid (årtier).
Referenceoplysninger
Websites:
Referencer:
EU, 2021. Forebyggelse af naturbrande på land. Principper for og erfaringer med forvaltning af landskaber, skove og skovområder med henblik på sikkerhed og modstandsdygtighed i Europa
Ecke, S.; Dempewolf, J.; Frey, J.; Schwaller, A.; Endres, E.; Klemmt, H.-J.; Tiede, D.; Seifert, T. UAV-baseret skovsundhedsovervågning: En systematisk gennemgang. Remote Sens. 2022, 14, 3205.
Udgivet i Climate-ADAPT: Apr 11, 2025
Language preference detected
Do you want to see the page translated into ?