Tilpasning af brandforvaltningsplaner

I Europa forekommer de fleste brande i de sydlige lande, der er præget af et middelhavsklima. Sydfrankrig, Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er de regioner, der er hårdest ramt af brand. De tegner sig for ca. 75 % af antallet af brande og for 90 % af det samlede afbrændte område i Europa (San-Miguel-Ayanzet al., 2019). Selv om det afbrændte område i disse lande viser en svagt faldende tendens siden 1980 (se EFFIS "European Forest Fire Information System" om de samlede afbrændte områder),kan der med undtagelse af Portugal konstateres en stor variation fra år til år på grund af sæsonbestemte vejrforhold: 2017 var f.eks. det andet år, hvor der blev registreret en stigning i antallet af afbrændte arealer som følge af hidtil usete skovbrande i Portugal, mens 2018 var det laveste nogensinde. Flere europæiske lande led imidlertid under store skovbrande i 2018 end nogensinde før, ikke kun i Middelhavsområdet (f.eks. oplevede Sverige sine værste brandsæsoner nogensinde i 2018). Både brandsæsonerne i 2017 og 2018 var relateret til rekorder i tørke og hedebølger i løbet af foråret og sommeren i de hårdest ramte regioner. Selv om det afbrændte areal er faldet siden 1980, er brandfaren steget i samme periode, navnlig i Syd- og Østeuropa (se indikatoren for faren for skovbrande udviklet af JRC PESETA III-projektet), hvilket tyder på, at brandforvaltning (både med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse) spiller en afgørende rolle med hensyn til at begrænse brandpåvirkningerne.

Klimaændringerne forventes at forværre brandrisikoen yderligere, navnlig i Middelhavsområdet, hvor scenarierne forudser en stigning i antallet af år med høj brandfare, en stigning i varigheden af brandsæsonen og større, mere intense og hyppigere brande. Klimaprognoser, både ved lav- og højemissionsscenarier, viser markante stigninger i brandfaren i de fleste europæiske regioner, især i det vestlige Centraleuropa, ved at udvide området med moderat brandfare mod nord. Portugal, Spanien og Tyrkiet er stadig de lande, der har den største absolutte fare (se JRC's PESETA III-indikator for risikoen for skovbrande).

Samspillet mellem klimaændringer og vegetationsdække og brandregimer bør forstås fuldt ud og tages behørigt i betragtning i forbindelse med brandforvaltning for at gøre det muligt at tilpasse relaterede planer og politikker under hensyntagen til ændringer i brændstof- og vegetationstype, ændringer i forbrændingsforhold og yderligere brandrisiko.

Brandforvaltningsplaner indeholder foranstaltninger for et bestemt område, der har til formål at: (i) forebyggelse af brande, (ii) beskyttelse af mennesker, ejendom og skove mod brande, (iii) og anvendelse af brand til at opnå skovforvaltning og andre arealanvendelsesmål. Ethvert effektivt brandhåndteringsprogram skal tage hensyn til det pågældende områdes økologi og brandhistorie samt kendskab til brandregimer, sandsynlige brandvirkninger, risikoværdier, krævet skovbeskyttelsesniveau, omkostninger ved brandrelaterede aktiviteter og foreskrevet brandteknologi.

Brandbekæmpelse kan forfølges ved hjælp af forskellige teknikker, der sikrer beskyttelse af liv, ejendom og ressourcer gennem forebyggelse, opdagelse, kontrol, begrænsning og bekæmpelse af brand i skove og anden vegetation i landdistrikter. Brandbekæmpelsesaktiviteter omfatter:

• systemer til tidlig varsling og detektion
• Mobilisering og bekæmpelse af uønskede og skadelige brande
• anvendelse af brand til at reducere ophobning af naturligt brændsel og restprodukter fra kommercielle eller ikke-kommercielle aktiviteter
• Hensigtsmæssig anvendelse af naturbrande eller menneskeskabte brande med henblik på at opretholde visse økosystemers økologiske værdier og integritet
• Rehabilitering af økosystemer, der er beskadiget af eller afhængige af brand.

Skovbrande er en proces med uforudsigelig adfærd, og branddetektering, -overvågning og -prognosticering er afgørende faser i forebyggende foranstaltninger, der skal tages i betragtning i enhver brandforvaltningsplan. Tidlige varslingssystemer kan spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte opdagelsen af potentielle brande så tidligt som muligt. Nogle erfaringer er allerede på plads, som Global Fire EWS udviklet af Global Fire Monitoring Centre (GFMC) eller prototypen af Fire Weather Alert System (FWSA) i USA. Teknologien til brandovervågning og -detektion forbedres betydeligt, og der er forskellige værktøjer til rådighed til at advare om brand under forhold i realtid, både i stor skala baseret på satellitbilleder og brandinformationssystemer (f.eks. EFFIS, en del af Copernicus' beredskabsstyringstjeneste)og på lokalt plan ved hjælp af røgdetektorer, droner osv. Brugen af droner bliver især mere og mere interessant på forskellige områder på grund af de data i høj opløsning, som de kan erhverve på kort tid og til en relativt lav pris. Droner kan give oplysninger om skovstruktur, sammensætning, volumen eller vækst og biomasse og give præcise oplysninger om brandsted, dimension og udvikling for at være mest effektivt forberedt på brandbekæmpelse og identificere områder, der skal evakueres.

Andre brandhåndteringsforanstaltninger vedrører reduktion og omlægning af brændbare materialer (f.eks. biomasse fra affald, dødstræer eller grene). Nogle sektorer bruger også foreskrevet brand, bevidst brug af brand for at opfylde forvaltningsmål, som det er tilfældet med landbrug, skovbrug og pastoral og vildtforvaltning. Foreskrevne brande er en meget effektiv måde at fjerne uønsket vegetation til en række forskellige formål, herunder brandforebyggelse, fordi de bidrager til at reducere brændbare materialer, der er mere tilbøjelige til at brænde i tilfælde af gunstige forhold (f.eks. tørke eller hedebølger). Tilstedeværelsen af et højt niveau af brændbare materialer kan også være gunstigt for at udvide brand i store områder, da det fremskynder brandudbredelseshastigheden. Så reduktion af brændbare materialer (ved at bruge foreskrevne brande) kan være en nyttig brandhåndteringsstrategi. Et kritisk spørgsmål i ethvert planlagt brændingsprogram er imidlertid afbødning af virkningerne af røg. Et effektivt røghåndteringsprogram er derefter nødvendigt, når der anvendes foreskrevne brande, f.eks. brand under de rette vejrforhold (f.eks. lavt niveau for partikler i luften, vind ikke i retning af bycentre, de rette betingelser for vindhastighed og atmosfærisk stabilitet).

Rehabilitering og genopretning er en del af en langsigtet proces med fokus på reparation af infrastruktur og skader på naturressourcer forårsaget af brande og kan tage mange år. Tiltagene omfatter bl.a.: plantning af træer, genetablering af hjemmehørende arter, reparation af skader på faciliteter såsom hegn, genopretning af levesteder og behandling af invasive planter. Andre bæredygtige skovforvaltningspraksisser, der har til formål at reducere brandrisikoen og brandpåvirkningerne, er: i) etablering og vedligeholdelse af brandbælter, skovspor og vandforsyningssteder, ii) passende valg af træarter og iii) faste faciliteter til overvågning af skovbrande og kommunikationsudstyr til forebyggelse af spredning af katastrofale brande.