Indarbejdelse af klimaændringsrisici i planlægningen af moderniseringen af jernbanekorridoren i Slovakiet

Naturforholdene i Slovakiet er meget forskellige med hensyn til topografi, klima, vegetation og økonomiske aktiviteter. Den sydlige del af landet er for det meste lavland, dvs. varmere og tørrere, mens det bjergrige nord har et køligere og fugtigt klima. Denne forskelligartethed er en af årsagerne til en lang række naturlige risici som følge af vejrforhold, der påvirker jernbanetransporten, og som sandsynligvis vil blive forværret af klimaændringerne.

Ifølge Den Slovakiske Republiks tilpasningsstrategi vedrørende de negative virkninger af klimaændringer steg den årlige gennemsnitstemperatur med 1,73 °C i perioden 1881-2017. Klimaets variabilitet ændrer sig også, navnlig med hensyn til nedbør: I samme periode blev der observeret en betydelig stigning i forekomsten af ekstreme kortvarige nedbørshændelser, hvilket resulterede i en øget risiko for lokale oversvømmelser.

Klimaændringerne forventes at øge den årlige gennemsnitstemperatur i Slovakiet yderligere med 2 °C (RCP 4,5-scenariet) og 4 °C (RCP 8,5-scenariet) i forhold til perioden 1951-1980. Sammen med den globale opvarmning vil forekomsten af ekstreme klimaforhold, herunder kraftige storme, voldsomme regnskyl, stærke vinde og hedebølger, sandsynligvis stige. Vejrekstremer er potentielt den farligste manifestation af klimaændringer for transportsektoren og især for jernbanetransporten og forårsager skader på jernbaneinfrastrukturen og trafikforstyrrelser. Større konsekvenser omfatter oversvømmelser (på grund af floder eller pludselige oversvømmelser), jordskred (i forbindelse med oversvømmelser) eller kraftig vind, der forårsager skader på selve infrastrukturen eller ved hjælp af faldne træer på sporet. Selv om vinteren forventes farlige fænomener, der truer jernbanetrafikken, såsom frysende regn eller sne laviner, at blive hyppigere på grund af hyppigere temperaturudsving.

De overordnede mål for moderniseringsprojektet for Slovakiets jernbaner er at: i) øge jernbanetransportens kvalitet og konkurrenceevne, ii) øge fordelene ved denne transportform for økonomien og Slovakiets integration i internationale transportnet og iii) bidrage til miljøbeskyttelse ved at udvikle en miljøvenlig transportløsning, der erstatter andre transportformer (navnlig vejtransport). En af de grundlæggende forudsætninger for at nå projektmålene og dermed dets funktioner inden for økonomi og miljøbeskyttelse er at sikre jernbaneinfrastrukturens og -driftens modstandsdygtighed over for klimaændringer.

Med den brede vifte af udfordringer i forbindelse med klimaændringer, som jernbanetransporten forventes at håndtere i fremtiden, og på grund af jernbaneinfrastrukturens meget lange levetid skal processen med at gøre infrastrukturen klimasikker planlægges og forberedes ordentligt. Dette indebærer, at identificeringen af klimaændringsrisici og sårbarheder for jernbanetransportaktiver og -drift skal være en integreret del af moderniseringsprojektet. Anbefalede tilpasningstiltag har til formål at sikre uforstyrret jernbanedrift, selv i tilfælde af ekstreme vejrforhold, og undgå forstyrrelser af jernbanetransporten som følge af langsigtede klimatendenser såsom temperaturstigninger.

Klimaændringsrisici og sårbarheder for jernbanetransportaktiver og -drift blev identificeret, og der blev foreslået deraf følgende tilpasningsforanstaltninger som led i gennemførlighedsundersøgelsen af jernbanemoderniseringsprojektet. En sådan analyse blev udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjen "Methodological Handbook on Assessing Climate Change Impacts on Major Transport Projects"(på slovakisk), som blev udarbejdet i 2018 af Slovakiets transportforskningscenter og konsulenter for transport- og byggeministeriet.

Der blev specifikt udarbejdet risiko- og sårbarhedsvurderinger for de enkelte strækninger af den jernbane, der er under overvejelse, som integrerer aspektet redegørelse (forventede klimaændringsfænomener, der påvirker jernbanetransporten) og følsomhed (omfanget af hvilket systemet kan påvirkes af klimaændringernes virkninger). Risiciene blev henført til jernbanestrækningerne og jernbanekomponenterne (f.eks. broer og tunneller) i henhold til følgende kategorisering:

• Ubetydelig (blå); Risikoen kan imødegås gennem teknisk standardudformning af jernbaneaktiver eller inden for normal drift.
• Lille (grøn); risiko kræver delvis ændring af teknisk konstruktion eller drift.
• Mellemhøj (gul); Risikoen kræver en væsentlig ændring af den tekniske konstruktion eller risikostyringen.
• Signifikant (rød) risiko kræver en grundlæggende ændring af den tekniske udformning eller beredskabsstyringen
• Katastrofal (sort); Risiko kan føre til langsigtet lukning af driften eller beskadigelse af jernbaneaktiver. Alternativ routing anbefales stærkt.

På grundlag af arten og omfanget af de identificerede risici er der foreslået tilpasningsreaktioner for de relevante afsnit af korridoren, som er indarbejdet i projektdokumentationen i forberedelses- og udformningsfasen. De foreslåede tilpasningsforanstaltninger kan inddeles i tre kategorier:

• Tekniske muligheder, der øger den væsentlige jernbaneinfrastrukturs modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold og tendenser med hensyn til klimaændringer. Disse foranstaltninger, der har til formål at forhindre forstyrrelser i infrastrukturens tilgængelighed, omfatter: i) vindafskærmning af køreledningssystemet (f.eks. i stand til at modstå vindhastigheder på over 30 m/s) ii) øget kapacitet i drænsystemet, f.eks. gennemløb, der er i stand til at klare større vandmængder, og forbedret dræning af underordnede jernbaneanlæg, tunneller og brokonstruktioner iii) øget jernbanesporing over grænsen for potentiel oversvømmelse (mellem₁₀₀ og₁₀₀₀ Q afhængigt af situationen på stedet) reduktion af hældning som forebyggelse mod jordskred iv) modstandsdygtige brokonstruktioner og dybe brostolper v) anvendelse af meget vandafvisende byggematerialer til underbygning af jernbaner og andre komponenter vi) fleksibel måde at montere skinner på, hvilket i væsentlig grad reducerer deformationen af skinner på grund af ekstreme temperaturer vii) installation af bærende beskyttelsessystemer (f.eks. læhegn, støttemure, dæmninger).
• Forvaltningsmuligheder, der leverer løsninger, når ekstreme vejrforhold indtræffer, og infrastrukturforstyrrelser finder sted. Disse muligheder hjælper med at minimere de negative virkninger af ekstreme hændelser og omfatter: i) øget vedligeholdelse og kontrol af udsatte strækninger, f.eks. ved at udstyre afbrydere, skinner og køreledninger med detektorer til overvågning af temperatur (ved overophedning og frysning), isdannelse, snefældning eller vindhastighed ii) levering af erstatningsbuskørsel i tilfælde af midlertidig afbrydelse af jernbanetransporten iii) sikring af alternative jernbaneruter og effektiv nødtransportstyring iv) foranstaltninger vedrørende miljøforvaltning (f.eks. genplantning af skov i vandløbsoplande).
• System for tidlig varsling, overvågning og prognoser , der har til formål at øge beredskabet og gøre det muligt at træffe trafikstyringsforanstaltninger på forhånd. Denne type foranstaltninger bygger på det slovakiske hydrometeorologiske instituts (SHMI) gennemførte og operative overvågnings-, prognose- og varslingssystem. Den omhandler et "skræddersyet" overvågnings- og prognosesystem for jernbaner, som fokuserer på de begivenheder, der er særligt skadelige for jernbanerne, såsom kraftig vind, isdannelse, oversvømmelser eller kraftigt snefald. Ved hjælp af et system for tidlig varsling vil de negative virkninger af ekstreme vejrforhold på jernbanetransportsystemet og hele økonomien blive minimeret.

En del af de foreslåede foranstaltninger er blevet gennemført i de dele af jernbanekorridoren, der allerede er blevet moderniseret. F.eks. er der i øjeblikket anlægsarbejde i gang i korridorafsnittet mellem byerne Puchov og Povazka Tepla (15,9 km lang), herunder to tunneller (henholdsvis 1,1 og 1,8 km lang) og tre store broer over Váh-floden og vandreservoiret Nosice. Hele korridorafsnittet Puchov-Zilina (44 km lang) forventes afsluttet ved udgangen af 2021. Dette er den resterende korridorstrækning, der skal moderniseres mellem Bratislava og Zilina (ca. 200 km lang), hvoraf en del er blevet moderniseret i den foregående programmeringsperiode (2007-2013). Tilpasningsforanstaltningerne i disse afsnit omfatter: foranstaltninger, der skal sikre oversvømmelsessikring op til oversvømmelsesniveau Q_500, dræning af jernbanens underklasse og støttemure, der forstærker skråninger med høj risiko for ustabilitet. Alle broer og tunneler er konstrueret til at modstå oversvømmelser og voldsomme regnskyl (f.eks. gennem isolerede brodæk, modstandsdygtige brostolper) og skal testes for statisk og dynamisk belastning, før de sættes i regelmæssig drift.

De vigtigste aktører i moderniseringen af jernbanekorridoren i Slovakiet, som også er ansvarlige for erhvervelse og tildeling af finansielle ressourcer og projektforvaltning, er Den Slovakiske Republiks transport- og anlægsministerium og Den Slovakiske Republiks jernbaner (ŽSR). En lang række andre aktører var involveret i projektets forberedende fase, herunder virksomheder med ansvar for gennemførlighedsundersøgelser, miljøkonsekvensvurdering og virksomheder, der foretager sårbarhedsvurdering og klimasikring af projektet. Gennemførelsen af foranstaltningerne i de enkelte afsnit af korridoren varetages af designbyggefirmaer, som er blevet udvalgt ved en offentlig udbudsprocedure.

Den Slovakiske Republiks transportforskningscenter og Den Europæiske Konsulentsammenslutning har været involveret som hovedaktører, der sikrer klimasikring, eller hele projektet. De gennemførte vurderinger og anbefalinger i henhold til "Methodological Handbook on Assessing Climate Change Impacts on Major Transport Projects", som er udarbejdet af Integra Consulting (konsulentfirma).

En af de vigtigste drivkræfter bag jernbanemoderniseringsprojektet er den støtte, det kan yde til økonomisk udvikling og velstand, navnlig i de mere fjerntliggende regioner i Slovakiet. Tilstrækkelig finansiering fra både europæiske og nationale ressourcer, indarbejdelse af jernbanemodernisering i nationale og regionale transportstrategier og kommunernes støtte til planlægning og gennemførelse af projektet har også spillet en relevant rolle som drivkraft for jernbanemoderniseringsprojektet.

Der kan også identificeres nogle begrænsende faktorer, som kan hæmme processen, nemlig konflikter med miljøbeskyttelsesmål, der hovedsagelig vedrører landskabsfragmentering, eller konflikter med lokalsamfund, der er bekymrede over øget støjforurening og jordforbrug, som kan begrænse byudviklingen. Efterhånden som jernbanebyggeriet skrider frem, behandles disse problemer gennem høring af repræsentanter for kommunerne og drøftelser med transporteksperter, der er involveret i projektet, med henblik på at finde gensidigt fordelagtige løsninger.

Det vigtigste finansieringsinstrument i alle faser af jernbanemoderniseringsprojektet (forberedelse, udformning og gennemførelse) er driftsprogrammet for integreret infrastruktur 2014-2020 (OPII), efterfulgt af OPII for perioden 2007-2013. Den samlede tildeling til OPII-prioritetsakse 1 2014-2020 – med fokus på jernbaneinfrastruktur inden for TEN-T-hovednettet – er på 853,9 mio. EUR, hvoraf 725,8 mio. EUR stilles til rådighed af Kommissionen gennem Samhørighedsfonden, og de resterende 128,1 mio. EUR udgøres af national medfinansiering fra statsbudgettet. Yderligere økonomiske ressourcer skal også sikres af det OPII, der er planlagt for den næste programmeringsperiode 2021-2027.

I betragtning af dette samlede tal kan de samlede finansielle omkostninger til modernisering af hele korridoren endnu ikke kvantificeres, da størstedelen af dens samlede længde stadig befinder sig i forberedelsesfasen. De finansielle tal foreligger kun for de korridorstrækninger, der allerede er moderniseret, eller som er under opførelse. F.eks. er det samlede budget for anlægsarbejdet på strækningen Půchov - Považská Teplá, der i øjeblikket er under opførelse, på 365 mio. EUR. I dette tilfælde er bidraget fra OPII 2014-2020 på 361 mio. EUR. Omkostningerne til tekniske foranstaltninger, der øger jernbanernes modstandsdygtighed over for klimaændringer, er imidlertid ikke tilgængelige særskilt, da de udgør en integreret del af det samlede anlægsarbejde.

De vigtigste samlede forventede fordele ved jernbanemoderniseringsprojektet omfatter: attraktiv, hurtigere og mere komfortabel jernbanetransport færre transportemissioner sammenlignet med vejtransport bedre konkurrenceevne for SMV'er sundhedsmæssige fordele som følge af lavere luftforurening og lavere støjforurening sammenlignet med vejtransport. For så vidt angår tilpasning til klimaændringer forventes projektet at øge jernbanetransportsystemets modstandsdygtighed og sikre driften, også under ekstreme vejrforhold.

Udviklingen af transportinfrastrukturen i Slovakiet styres af Den Slovakiske Republiks strategiske transportudviklingsplan frem til 2030, som også omhandler jernbaneinfrastruktur. Den Slovakiske Republiks strategi for tilpasning til klimaændringer, der blev vedtaget i 2014 og ajourført i 2018, indeholder henvisninger til tilpasningsforanstaltninger, der skal gennemføres for forskellige sektorer, herunder transport.

De undersøgelser, der er gennemført i moderniseringsprojektets forberedende fase (gennemførlighedsundersøgelse, konsekvensanalyse, sårbarhedsanalyse, forslag til tilpasningsforanstaltninger), er i øjeblikket næsten færdige for hele jernbanekorridorens længde. Forberedelsen tog mellem flere måneder og ca. to år afhængigt af omfanget og kompleksiteten af den pågældende specifikke jernbanestrækning. Gennemførelsen er påbegyndt og er i gang på en del af korridoren. Moderniseringsarbejdet på strækningen Bratislava-Žilina på ca. 200 km er næsten afsluttet. Klimasikring af jernbanen er en integreret del af anlægsarbejdet. På grund af en lang række indflydelsesrige faktorer kan datoen for færdiggørelsen af hele korridoren endnu ikke defineres.

De tekniske foranstaltninger, der øger jernbanernes modstandsdygtighed over for klimaændringer, har en levetid på flere årtier afhængigt af vedligeholdelsesniveauet. Jernbaneinfrastrukturens levetid er også meget lang i størrelsesordenen ti år op til 100 år eller endnu mere, hvis den vedligeholdes godt og overvåges løbende.

Michal Lukac
Railways of the Slovak Republic
Tel.: +421 903244460; +421 0220297059
E-mail: hovorca@zsr.sk

Ministry of Transport and Construction of the Slovak Republic
Phone: +421 259494702
E-mail: info@mindop.sk