Sikring af den fremtidige vandforsyning på regionalt og lokalt plan i Lavantdalen, Kärnten

Floden Lavant dalen ligger på den sydlige rand af Alpine vigtigste højderyg og er omgivet af bjergkæder af Saualpe i vest og Koralm i øst, som begge spænder op til 2100 m. Wolfsberg, distriktet hovedstad, og St. Andrä er de største byer i regionen. Kilderne i de to bjergkæder leverer det meste af drikkevandet og servicevandet til kommunerne.

Floden Lavant-dalen er kendetegnet ved lave nedbørsmængder. Med en gennemsnitlig årlig nedbør på mindre end 800 mm dalen er en af de tørreste regioner i Kärnten. Desuden er de geologiske forhold ugunstige for grundvandsoplagringen, udledningerne af kilder er ret lave, og kun et begrænset antal kilder kan anvendes til vandforsyning. På grund af disse naturlige begrænsninger i vandtilgængeligheden er regionen allerede blevet påvirket af vandmangel i de seneste årtier, navnlig i varme og tørre somre (EØS2009; BMLFUW 2016). Der har ofte været betydelige sæsonbestemte flaskehalse i vandforsyningen, f.eks. i årene 1993, 2002, 2003 og 2012.

Virkningerne af klimaændringerne har været mærkbare i regionen allerede i de seneste årtier. I løbet af de sidste 100 år er der en klar tendens til faldende årlig nedbør i de fleste dele af Kärnten syd for Alpernes hovedhøjderyg. I Lavant Valley-regionen er den årlige nedbør faldet med ca. 15-25 %, og det største sæsonmæssige fald fandt sted om vinteren.

På grund af Kärntens placering ved konvergensen mellem klimapåvirkningerne i Middelhavsområdet og Atlanterhavet har modelbaserede regionale fremskrivninger af fremtidige tendenser i nedbørsmønstrene i den sydlige del af Østrig altid været behæftet med stor usikkerhed og udviser regelmæssigt markante variationer mellem klimamodellerne. Tidligere regionale scenarier for ændringer i den årlige nedbør har varieret fra svagt positive til svagt negative tendenser. I nogle scenarier forventes der et betydeligt fald i sommernedbør på op til -15 % fra 2050 og fremefter. De seneste klimascenarier for Østrig (ÖKS 15) viser en betydelig stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på +1,3 °C (klimaafbødningsscenarie i henhold til RCP4.5) til 1,5 °C (business as usual-scenarie i henhold til RCP8.5) for Kärnten og Lavantdalen frem til 2050 (sammenlignet med perioden 1971-2000). Ved udgangen af århundredet kan der forekomme en årlig gennemsnitlig temperaturstigning på op til +4,2 °C i et business-as-usual-emissionsscenarie (RCP8.5). Scenarierne viser også en stigning i det årlige antal varmedage (dage med >30 °C). Disse kan stige med +3,2 dage inden 2050 og stige til +5,8 eller endda +17,1 dage ved udgangen af århundredet. Med hensyn til den gennemsnitlige årlige nedbør forventes der små stigninger på mellemlang og lang sigt, hvilket hovedsagelig skyldes højere simulerede nedbørsmængder i vintersæsonen, men alle nedbørsrelaterede modelresultater mangler statistisk signifikans. I modsætning til temperaturfremskrivningerne er den fremtidige udvikling i nedbøren fortsat præget af betydeligt større usikkerhed.

Der var allerede i årene forud for iværksættelsen af tilpasningsforanstaltningerne konstateret større variationer i grundvandsstanden og leverancerne af kilder, som kulminerede i tilbagevendende perioder med vandmangel. Selv om resultaterne af den regionale klimamodellering ikke er lette at fortolke med hensyn til deres konsekvenser for grundvandsforekomster og grundvandsfornyelse, forventes det, at grundvandsstande, grundvandsmagasiner og udledninger af kilder vil blive påvirket af stigende variabilitet i fremtiden. Dette resultat vil sandsynligvis skyldes de kombinerede virkninger af større variation i nedbørsmønstrene fra år til år, mulige fald i sommerregn med længere perioder med tørke, højere evapotranspirationshastigheder og reduceret grundvandsdannelse på grund af mindre snefald og kortere varighed af snedække om vinteren.

Reduceret adgang til vandressourcer i tørre og varme sommerperioder falder sammen med en stigning i husholdningernes, turismens og landbrugets vandefterspørgsel, som tidligere har bidraget til vandforsyningsproblemer. Da der i de centrale områder af Lavant Valley-regionen forventes yderligere vækst i befolknings- og bebyggelsesområder, kan dette øge det samlede vandforbrug og dermed øge drikkevandsforsyningens sårbarhed. Faldende vandtilgængelighed kombineret med højere aftapningsrater i tørre og varme sommerperioder blev anerkendt som en trussel mod kontinuiteten i den offentlige vandforsyning og skabte et stort behov for beredskabsforanstaltninger fra vandforvaltningssektorens side.

Skove dækker op til 50 % af regionens areal, og navnlig skovbevoksninger på bjergskråninger opfylder vigtige vandbindingsfunktioner og beskyttende funktioner med hensyn til naturkatastrofer. På grund af omfattende introduktion i højder under 900 m i fortiden, er rødgran udbredt langt ud over sit naturlige udbredelsesområde og er langt den dominerende træart i regionen. Da grantræer foretrækker kølige og våde steder, har de mange steder allerede nået grænserne for deres tolerance under de nuværende klimaforhold. De mange klimarelaterede belastninger af disse skove resulterer ikke kun i produktivitetstab, men truer også deres vitalitet, økologiske stabilitet og leveringen af vigtige økosystemtjenester i skovene såsom vandbinding, vandlagring og beskyttelse mod gravitationelle naturkatastrofer.

Hovedformålet med tilpasningsforanstaltningerne var at sikre vandressourcerne og den offentlige vandforsyning på lang sigt. De strategier, der forfølges, er rettet mod både udbuds- og efterspørgselssiden af drikkevandsforvaltningen. På forsyningssiden har omlægningen af vandforsyningssystemet på regionalt plan, opbygningen af ny vandforsyningsinfrastruktur og udviklingen af nye vandressourcer til formål at sikre kontinuiteten i den kvantitative offentlige vandforsyning, selv i perioder med reduceret naturlig vandtilgængelighed og spidsbelastningsforbrug. Et andet mål er at sikre vandforsyningen, selv om et af de lokale anlæg af en eller anden grund skulle svigte.

På efterspørgselssiden har et system for tidlig varsling, oplysnings- og bevidstgørelsesforanstaltninger til formål at tilskynde borgere og husholdninger til vandbesparende adfærd. Disse tilpasningsforanstaltninger er for det meste blevet truffet som reaktion på observerede klimapåvirkninger og oplevet vandmangel, men de er også blevet motiveret af ugunstige klimaprognoser og afspejler en forebyggende tilgang til den betydelige usikkerhed med hensyn til fremtidig nedbør.

Formålet med yderligere foranstaltninger, der træffes af skovforvaltningssektoren, er at mindske de regionale skoves sårbarhed over for klimaændringer såsom vandstress, varmeintolerance, barkbilleangreb og modtagelighed for stormskader og at opretholde eller forbedre skovøkosystemernes beskyttelsesfunktioner (oversvømmelsestilbageholdelse, stabilisering af skråninger) og vandlagringskapacitet.

De vigtigste tilpasningsaktiviteter i Lavantdalen fokuserer på at sikre den offentlige vandforsyning. De suppleres af yderligere foranstaltninger til at reducere vandefterspørgslen ved at påvirke vandbrugernes adfærd. Der er truffet tilpasningsforanstaltninger både på tværkommunalt, dvs. regionalt plan, og på lokalt plan i de enkelte kommuner. Iværksættelsen af foranstaltningerne begyndte allerede i 1994. Siden da er den gradvist blevet udvidet og er en løbende proces. Følgende tilpasningsaktiviteter har indtil videre vist sig at være vellykkede med hensyn til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimabetinget vandmangel i Lavantdalen:

• Etablering af det "regionale vandsammenslutningsnetværk Lavant Valley", en organisatorisk ordning for regional vandforsyning, der startede i 1994. Ved at sammenkoble vandforsyningsnettene i de fire kommuner Wolfsberg, St. Andrä, St. Paul og St. Georgen kan der kompenseres for vandmangel i hver kommune, spidsbelastningsforbruget kan opfanges, og risikoen for vandforsyning deles mellem kommunerne og reduceres helt, herunder ved at tilvejebringe infrastrukturelle afskedigelser i tilfælde af systemsvigt. I dag ejer vandforsyningsnettet et transportsystem, der kan levere en årlig udledningsstrøm på 260.000 m3. Vandet kommer fra 12 kilder på privatejet jord. vandudtagning sikres af vandforeningens netværk gennem langsigtede kontrakter. Denne strategi for risikostyring har vist sig at være vellykket for ca. 42.000 forbrugere, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem.
• Etableringen af vandforsyningsinfrastrukturen i nettet omfattede udvikling af nye vandressourcer i regionen og installation af nye transmissionsrørledninger. Vand udvindes kun fra naturlige kilder uden brug af pumpefaciliteter. Et centralt fjernbetjeningssystem sikrer, at kun de mængder vand udvindes, der rent faktisk er nødvendige for at opretholde forsyningen. Kun i spidsbelastningssituationer ledes yderligere vand ind i forsyningssystemet. Vand fra udviklede kilder, der ikke er nødvendigt for at dække efterspørgslen, må forblive i det hydrologiske system og strømme ind i naturlige overfladestrømme. Disse foranstaltninger skal sikre, at indvirkningen på vandbalancen i det naturlige miljø er så lav som muligt.
• Der er også truffet omfattende infrastrukturelle, organisatoriske og planlægningsmæssige foranstaltninger på lokalt plan. I byen Wolfsberg er nye vandkilder, herunder dybe grundvandsbrønde, blevet udviklet og tilsluttet det offentlige forsyningssystem. For at begrænse vandindvindingen fra dybtliggende grundvandsforekomster skiftes de respektive brønde kun ud i ekstraordinære situationer med flaskehalse i efterspørgslen. Den kommunale forsyningsinfrastruktur er blevet opgraderet og omfatter i øjeblikket 400 kilometer forsyningslinjer, 83 fjedre, 29 højtliggende vandtanke og 7 UV-vandbehandlingsanlæg. For at være forberedt på situationer med vandmangel er der udarbejdet en kommunal krisestyringsplan med foranstaltninger såsom løbende overvågning af vandforsyningen, tilslutning til det regionale vandforsyningsnet og on-demand tilslutning af yderligere dybtliggende grundvandsbrønde. En samarbejdsaftale med en ekstrakommunal vandleverandør giver mulighed for at importere yderligere drikkevand, hvis dette skulle være nødvendigt.

Sideløbende med tilpasningen af vandforsyningsstyringen søger regionens kommunale vandværker at styre vandefterspørgslen ved at give deres kunder oplysninger om drikkevandsforsyningssituationen og vandbesparende foranstaltninger. Byen Wolfsberg har et tidligt varslingssystem på plads og giver dagligt opdaterede data om drikkevandssituationen på sin hjemmeside. Afhængigt af niveauet for den tidlige varslingstilstand anbefales forskellige vandbesparende foranstaltninger. I situationer med høj vandstress træder lovgivningsmæssige foranstaltninger i kraft, f.eks. forbud mod at fylde svømmebassiner, vande haver og vaske biler. Bevidstgørelse om vandforvaltningsspørgsmål er også et fast fokusområde i den kommunale avis og andre lokale medier.

Der er også truffet tilpasningsforanstaltninger for skovforvaltning, som allerede er blevet negativt påvirket af virkningerne af klimaændringerne. Silvikulturel forvaltning har til formål at mindske klimasårbarheden i regionens skove ved at fremme anvendelsen af mere tørketolerante træarter og etablere mere klimaresistente blandede skovbevoksninger. For at bevare og genoprette skovenes produktive og ikkeproduktive funktioner fokuserer tilpasningsforanstaltningerne på at tilpasse træartssammensætningen ved at erstatte meget sårbare grantræer med andre hjemmehørende træarter, der er bedre tilpasset ændringerne i de lokale klimatiske forhold. Der er etableret rådgivningstjenester under den regionale skovmyndighed og et finansielt støtteprogram for at tilskynde til og fremme skovejeres adaptive skovforvaltning. En tilsigtet sidegevinst ved at genoprette sunde og stabile skove, der er veltilpassede til nuværende og fremtidige klimaforhold, er vedligeholdelse og forbedring af leveringen af deres økosystemtjenester, navnlig dem, der vedrører skovøkosystemernes vandbindings- og lagringskapacitet. Skovdække på bjergskråninger og bjergskråninger har stor indvirkning på reduktionen af afstrømningen af overfladevand og bidrager således væsentligt til grundvandsfornyelsen og til at mindske ophobningen af oversvømmelser. De tilpasningsforanstaltninger, der træffes inden for skovforvaltning, er således i synergi med de tilpasningsmål, der forfølges af vandforvaltningssektoren.

Oprettelsen af det "regionale vandsammenslutningsnetværk" kan klassificeres som en vandforvaltningsforanstaltning, der bygger på tværkommunalt samarbejde. De afgørende samarbejdsaktører her er henholdsvis kommunerne og deres kommunale vandforvaltere. Provinsregeringen i Kärnten påtog sig en formidlende rolle ved at fastlægge den politiske ramme for regional vandforvaltning, yde finansiel støtte og etablere et hydrologisk overvågningsnetværk. Inden oprettelsen af det "regionale vandforeningsnetværk Lavant Valley" afholdt regeringen et informationsarrangement for lokalbefolkningen. Der fandt ikke yderligere offentlige deltagelsesprocesser sted, men løbende informationsaktiviteter i kommunerne bidrog til at øge bevidstheden om vandspørgsmål og opbygge offentlighedens accept af foranstaltningerne.

Aktiviteterne i delstatsregeringen i Kärnten med hensyn til at tilvejebringe strategiske statslige politikker for vandforsyning var en succesfaktor, fordi de udgjorde en dagsorden og en trendsættende ramme. Siden 1984 har statslige organer i Kärnten arbejdet på en landsdækkende vandforsyningsstrategi, der præsenterer data om vandtilgængelighed og vandefterspørgsel på regionalt plan. På baggrund af disse oplysninger blev der udarbejdet forslag til en bæredygtig vandforsyning til kommunerne. Et af de prioriterede mål var at forbinde kommunernes vandforsyningsnet. Desuden er der oprettet et overvågningsnet med 200 hydrografiske stationer i hele provinsen for at påvise de faktiske tendenser i hydrologiske parametre såsom grundvandsbestande eller afstrømningsmønstre.

Grundlaget for det "regionale vandsammenslutningsnetværk Lavant Valley" udviklede sig oprindeligt fra et initiativ fra en person, som var klar over den lokale situation med hensyn til vandforsyning. Personen var en anerkendt vandekspert med gode forbindelser til relevante beslutningstagere på statsligt og politisk niveau. Dette stærke personlige engagement var en afgørende succesfaktor, der skubbede projektet fremad og gjorde det muligt for regionen at imødegå disse udfordringer på et tidligt tidspunkt. I første omgang var grundlaget for netværket kontroversielt og imod af en del af lokalbefolkningen af økonomiske årsager. Men vandmangel i de senere år har understreget projektets betydning og bidraget til at øge dets accept. Kommunernes langsigtede oplysningsaktiviteter om vandspørgsmål og vandbesparende foranstaltninger har bidraget væsentligt til succesen i regionen.

Et hovedmål med de tilpasningsforanstaltninger, der er truffet, har været at skabe strategisk vandreservekapacitet til tider med udtalt vandknaphed. Selv om dette indebar udvikling af nye vandressourcer, er der truffet foranstaltninger til at undgå ikkebæredygtig overudnyttelse, f.eks. midlertidig efterspørgselsstyret anvendelse af yderligere vandkilder alene samt permanent overvågning af vandbalancesituationen. Kernen i det regionale vandforsyningsnet er begrundelsen for at håndtere lokale vandforsyningsproblemer gennem regional distribution snarere end ved at øge den samlede mængde vandindvinding. Ved at dele fælles vandressourcer skal ukoordinerede og individuelle lokale reaktioner som f.eks. udnyttelse af hver eneste lille kilde i en kommune undgås.

På trods af alle de aktiviteter, som vandforsyningsnettet har udført, har ekstremt varme og tørre somre tidligere (f.eks. 2003) klart vist, at der kun er en begrænset mængde vand til rådighed, som ikke løbende dækker kommunernes behov. Netværket søger nu (sammen med kommunerne) nye alternativer til at forbedre vandforsyningssikkerheden i regionen. En mulighed, der i øjeblikket overvejes, er den interregionale udvidelse af vandforeningsnettet. Tilslutning af vandforsyningsnettet i flere regioner med forskellige klimatiske og geologiske karakteristika kan føre til større forsyningssikkerhed i risikoperioder.

De tilpasningsforanstaltninger, der er beskrevet i dette casestudie, er kun effektive for husstande, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem. Imidlertid afhænger varierende procentdele af husstande på ugunstige steder i kommunens områder af individuel vandforsyning fra private brønde. På grund af de meget spredte bebyggelsesmønstre i udkantsområder og de høje omkostninger for den offentlige sektor er det ikke muligt at forbinde disse husstande med det offentlige vandnet. Denne befolkningsgruppes sårbarhed over for vandmangel er fortsat høj og forventes at stige i fremtiden.

De tilpasningsforanstaltninger, der er truffet på regionalt plan, har hidtil sikret vandforsyningen til ca. 42 000 forbrugere, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem. De foranstaltninger, der er truffet af de kommunale organer med ansvar for lokal vandforvaltning i distriktshovedstaden Wolfsberg, har sikret vandforsyningen til mere end 7 000 husstande på lang sigt. Fortsat adgang til drikkevand under forhold med klimaændringer er en uomgængelig forudsætning for at opretholde det regionale befolkningsniveau, den sociale velfærd og potentialet for bæredygtig regional udvikling.

Det "regionale vandsammenslutningsnetværk Lavant Valley" blev oprettet i henhold til den østrigske forbundsvandlov af 1959.

I situationer med høj vandstress træder kommunernes lovgivningsmæssige foranstaltninger, der forbyder visse former for borgernes vandforbrug (fyldning af svømmebassiner, bilvask, kunstvanding af haver), i kraft.

"Vandforeningsnetværket Lavant Valley" blev grundlagt i 1994. I de følgende år blev flere anlægsarbejder afsluttet (f.eks. vandtårne, vandtanke, rørledninger, opmagasinering af fjedre). Gennemførelsen af yderligere foranstaltninger er gradvist blevet udvidet og er stadig en igangværende proces.

Det "regionale vandsammenslutningsnetværk Lavant Valley" er blevet institutionaliseret som et permanent vandforvaltningsorgan i henhold til forbundslovgivningen om vand. Alle konstruktioner og infrastrukturelle foranstaltninger er langsigtede investeringer. Da regelmæssig vedligeholdelse og fornyelse er en del af de ansvarlige institutioners almindelige opgaver (det regionale foreningsnetværk og vandværkerne i byen Wolfsberg), kan dette indebære en livscyklus på 100 år og derover.

Silvia Smuck
Manager Water Association Network Lavant Valley
Wasserwerk Lavanttal
Unterrain 63, 9433 St. Andrä, Austria
Tel.: 0043(0)4358 4529
Fax: 0043(0)4358 21581
E-Mail: verbundschiene@aon.at

Ulrike Marinelli
Wolfsberger Stadtwerke
Schwabenhofstraße 4
9400 Wolfsberg
Tel.: +43 4352/51300-384
E-Mail: ulrike.marinelli@wolfsberg.at