Sikring af den fremtidige vandforsyning på regionalt og lokalt plan i Lavantdalen, Kärnten

Lavant-dalen ligger ved den sydlige rand af den alpine hovedryg og er omgivet af bjergkæderne Saualpe i vest og Koralm i øst, som begge spænder op til 2100 m. Wolfsberg, distriktshovedstaden, og St. Andrä er de største byer i regionen. Kilderne i de to bjergkæder leverer det meste af drikke- og servicevandet til kommunerne.

Lavant-dalen er kendetegnet ved lave nedbørsmængder. Med en gennemsnitlig årlig nedbør på mindre end 800 mm er dalen en af de tørreste regioner i Kärnten. Desuden er de geologiske forhold ugunstige for grundvandsoplagringen, udledningerne fra kilder er ret lave, og kun et begrænset antal kilder kan anvendes til vandforsyning. På grund af disse naturlige begrænsninger i vandtilgængeligheden er regionen allerede blevet ramt af vandmangel i de seneste årtier, navnlig i varme og tørre somre (EØS 2009; BMLFUW 2016). Der har ofte været betydelige sæsonbestemte flaskehalse i vandforsyningen, f.eks. i 1993, 2002, 2003 og 2012.

Virkningerne af klimaændringerne har allerede været mærkbare i regionen i de seneste årtier. I løbet af de sidste 100 år er der en klar tendens til faldende årlig nedbør i de fleste dele af Kärnten syd for den alpine hovedryg. I Lavantdalen er den årlige nedbør faldet med ca. 15-25 %, og det største sæsonbestemte fald forekommer om vinteren.

Formodentlig på grund af Kärntens beliggenhed ved konvergensen mellem middelhavsklimaet og det atlantiske klima har modelbaserede regionale fremskrivninger af fremtidige tendenser i nedbørsmønstrene i den sydlige del af Østrig altid været behæftet med stor usikkerhed og udviser regelmæssigt betydelige variationer mellem klimamodellerne. Tidligere regionale scenarier for ændringer i den årlige nedbør har varieret fra lidt positive til lidt negative tendenser. I nogle scenarier forventedes et betydeligt fald i nedbøren om sommeren på op til -15 % fra 2050 og fremefter. De seneste klimascenarier for Østrig (ÖKS 15) viser en betydelig stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på +1,3 °C (scenariet for modvirkning af klimaændringer i henhold til RCP4.5) til 1,5 °C (scenariet "business as usual" i henhold til RCP8.5) for Kärnten og Lavantdalen frem til 2050 (sammenlignet med perioden 1971-2000). Ved århundredets udgang kan der forekomme en årlig gennemsnitlig temperaturstigning på op til +4,2 °C i et business as usual-emissionsscenarie (RCP8.5). Scenarierne viser også en stigning i det årlige antal varmedage (dage med >30 °C). Disse kan stige med +3,2 dage inden 2050 og stige til +5,8 eller endda +17,1 dage inden udgangen af århundredet. Med hensyn til den gennemsnitlige årlige nedbør forventes der små stigninger på mellemlang og lang sigt, hvilket hovedsagelig skyldes højere simulerede nedbørsmængder i vintersæsonen, men alle nedbørsrelaterede modelresultater mangler statistisk signifikans. I modsætning til temperaturfremskrivningerne er den fremtidige udvikling i nedbøren fortsat kendetegnet ved betydeligt større usikkerhed.

Allerede i årene forud for iværksættelsen af tilpasningsforanstaltningerne var der konstateret større variationer i grundvandsniveauerne og leverancerne af kilder, som kulminerede i tilbagevendende perioder med vandmangel. Selv om resultaterne af regionale klimamodeller ikke er lette at fortolke med hensyn til deres konsekvenser for grundvandsbestande og grundvandsfornyelse, forventes det, at grundvandsniveauer, grundvandsmagasiner og udledninger af kilder vil blive påvirket af stigende variabilitet i fremtiden. Dette resultat vil sandsynligvis skyldes de kombinerede virkninger af større variationer i nedbørsmønstrene fra år til år, mulige fald i sommerregn med langvarige tørkeperioder, højere evapotranspirationsrater og reduceret grundvandsdannelse på grund af mindre snefald og kortere varighed af snedække om vinteren.

Reduceret tilgængelighed af vandressourcer i tørre og varme sommerperioder falder sammen med en stigning i vandefterspørgslen fra husholdninger, turisme og landbrug, hvilket tidligere har bidraget til vandforsyningsproblemer. Da der i de centrale områder af Lavantdalen forventes yderligere vækst i befolknings- og bebyggelsesområder, kan dette øge det samlede vandforbrug og dermed gøre drikkevandsforsyningen mere sårbar. Faldende vandtilgængelighed kombineret med højere udtag i tørre og varme sommerperioder blev anerkendt som en trussel mod kontinuiteten i den offentlige vandforsyning og skabte et stort behov for beredskabsforanstaltninger fra vandforvaltningssektorens side.

Skove dækker op til 50 % af regionens område, og navnlig skovbevoksninger på bjergskråninger opfylder vigtige vandbindings- og beskyttelsesfunktioner med hensyn til naturkatastrofer. På grund af omfattende introduktion i højder under 900 m i fortiden, er rødgran spredt langt ud over sit naturlige udbredelsesområde og er langt den dominerende træart i regionen. Da grantræer foretrækker kølige og våde steder, har de mange steder allerede nået grænserne for deres tolerance under de nuværende klimaforhold. Klimaforårsagede mange belastninger af disse skove resulterer ikke kun i produktivitetstab, men truer også deres vitalitet, økologiske stabilitet og leveringen af vigtige økosystemtjenester i skovene, såsom vandbinding, vandlagring og beskyttelse mod gravitationelle naturkatastrofer.

Hovedformålet med tilpasningsforanstaltningerne var at sikre vandressourcerne og den offentlige vandforsyning på lang sigt. De strategier, der forfølges, er rettet mod både udbuds- og efterspørgselssiden af drikkevandsforvaltningen. På forsyningssiden har en reorganisering af vandforsyningssystemet på regionalt plan, opbygning af ny vandforsyningsinfrastruktur og udvikling af nye vandressourcer til formål at sikre kontinuiteten i den kvantitative offentlige vandforsyning, selv i perioder med reduceret naturlig vandtilgængelighed og spidsbelastning. Et andet mål er at sikre vandforsyningen, selv om et af de lokale anlæg skulle svigte af en eller anden grund.

På efterspørgselssiden har et system for tidlig varsling, oplysnings- og bevidstgørelsesforanstaltninger til formål at tilskynde borgere og husholdninger til vandbesparende adfærd. Disse tilpasningsforanstaltninger er hovedsagelig blevet truffet som reaktion på observerede klimapåvirkninger og oplevet vandmangel, men de er også blevet motiveret af ugunstige klimafremskrivninger og afspejler en forebyggende tilgang til den betydelige usikkerhed med hensyn til fremtidig nedbør.

Formålet med yderligere foranstaltninger, der træffes af skovforvaltningssektoren, er at mindske de regionale skoves sårbarhed over for klimaændringer, såsom vandstress, varmeintolerance, barkbilleangreb og modtagelighed over for stormskader, og at opretholde eller forbedre skovøkosystemernes beskyttende funktioner (oversvømmelsestilbageholdelse, stabilisering af skråninger) og vandlagringskapacitet.

De vigtigste tilpasningsaktiviteter i Lavant-flodens dal fokuserer på at sikre den offentlige vandforsyning. De suppleres af yderligere foranstaltninger til at reducere efterspørgslen efter vand ved at påvirke vandbrugernes adfærd. Der er truffet tilpasningsforanstaltninger både på tværkommunalt, dvs. regionalt plan, og på lokalt plan i de enkelte kommuner. Gennemførelsen af foranstaltningerne blev påbegyndt allerede i 1994. Siden da er det gradvist blevet udvidet og er en løbende proces. Følgende tilpasningsaktiviteter har indtil videre vist sig at være vellykkede med hensyn til at imødegå udfordringerne i forbindelse med klimabetinget vandmangel i Lavant-floddalen:

• Etablering af det "regionale vandforeningsnetværk Lavant Valley", en organisatorisk ordning for regional vandforsyning, der startede i 1994. Ved at sammenkoble vandforsyningsnettene i de fire kommuner Wolfsberg, St. Andrä, St. Paul og St. Georgen kan der kompenseres for vandmangel i hver kommune, spidsbelastninger kan standses, og vandforsyningsrisici deles mellem kommunerne og reduceres helt, herunder ved at tilvejebringe infrastrukturelle afskedigelser i tilfælde af systemsvigt. I dag ejer vandforeningens netværk et transportsystem, der kan levere en årlig udledningsstrøm på 260.000 m³. Vandet kommer fra 12 kilder på privatejet jord; Vandudtagning sikres af vandforeningens netværk gennem langsigtede kontrakter. Denne strategi for risikostyring har vist sig at være vellykket for ca. 42.000 forbrugere, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem.
• Etableringen af nettets vandforsyningsinfrastruktur indebar udvikling af nye vandressourcer i regionen og installation af nye transmissionsrørledninger. Vand udvindes kun fra naturlige kilder uden brug af pumpeanlæg. Et centralt fjernbetjeningssystem sikrer, at der kun udvindes de mængder vand, der faktisk er nødvendige for at opretholde forsyningen. Kun i spidsbelastningssituationer ledes der yderligere vand ind i forsyningssystemet. Vand fra udviklede kilder, der ikke er nødvendige for at dække efterspørgslen, får lov til at forblive i det hydrologiske system og strømme ind i naturlige overfladestrømme. Disse foranstaltninger skal sikre, at indvirkningerne på det naturlige miljøs vandbalance er så lave som muligt.
• Der er også truffet omfattende infrastrukturelle, organisatoriske og planlægningsmæssige foranstaltninger på lokalt plan. I byen Wolfsberg er nye vandkilder, herunder dybe grundvandsbrønde, blevet udviklet og tilsluttet det offentlige forsyningssystem. For at begrænse vandudvindingen fra dybe grundvandsforekomster omlægges de respektive brønde kun i ekstraordinære situationer med flaskehalse i forsyningen. Den kommunale forsyningsinfrastruktur er blevet opgraderet og omfatter i øjeblikket 400 kilometer forsyningslinjer, 83 kilder, 29 højvandstanke og 7 UV-vandbehandlingsanlæg. For at være forberedt på situationer med vandmangel er der udarbejdet en kommunal krisestyringsplan, der indeholder foranstaltninger såsom løbende overvågning af vandforsyningen, tilslutning til det regionale vandforeningsnetværk og on-demand tilslutning af yderligere dybe grundvandsbrønde. En samarbejdsaftale med en ikkekommunal vandforsyning giver mulighed for at importere yderligere drikkevand, hvis dette skulle være nødvendigt.

Sideløbende med tilpasningen af vandforsyningsstyringen søger regionens kommunale vandværker at styre vandefterspørgslen ved at give deres kunder oplysninger om drikkevandsforsyningssituationen og vandbesparende foranstaltninger. Byen Wolfsberg har et tidligt varslingssystem på plads og leverer dagligt opdaterede data om drikkevandssituationen på sin hjemmeside. Afhængigt af niveauet for den tidlige varslingsstatus anbefales forskellige vandbesparende foranstaltninger. I situationer med høj vandstress træder lovgivningsmæssige foranstaltninger i kraft, f.eks. forbud mod påfyldning af swimmingpools, vanding af haver og vask af biler. Bevidstgørelse om vandforvaltningsspørgsmål er også et regelmæssigt fokusområde for den kommunale avis og andre lokale medier.

Der er også indført tilpasningsforanstaltninger for skovforvaltning, som allerede er blevet negativt påvirket af virkningerne af klimaændringerne. Skovbrugsforvaltning har til formål at mindske klimasårbarheden i regionens skove ved at fremme anvendelsen af mere tørketolerante træarter og etablere mere klimarobuste blandede skovbevoksninger. For at bevare og genoprette både skovenes produktive og ikkeproduktive funktioner fokuserer tilpasningsforanstaltningerne på at tilpasse træartssammensætningen ved at erstatte meget sårbare norske grantræer med andre oprindelige træarter, der er bedre tilpasset ændringerne i de lokale klimaforhold. Der er etableret konsulenttjenester under den regionale skovmyndighed og et finansielt støtteprogram for at tilskynde til og fremme skovejeres tilpasningsdygtige skovforvaltning. En tilsigtet sidegevinst ved at genetablere sunde og stabile skove, der er godt tilpasset de nuværende og fremtidige klimaforhold, er opretholdelse og forbedring af leveringen af deres økosystemtjenester, navnlig dem, der vedrører skovøkosystemernes vandbindings- og lagringskapacitet. Skovdække på bjergskråninger og bjergskråninger har stor indvirkning på reduktionen af overfladevandafstrømning og bidrager dermed væsentligt til grundvandsfornyelse og til at mindske ophobningen af oversvømmelser. De tilpasningsforanstaltninger, der træffes inden for skovforvaltning, er således synergistiske med de tilpasningsmål, der forfølges af vandforvaltningssektoren.

Oprettelsen af det "regionale vandsammenslutningsnetværk" kan klassificeres som en vandforvaltningsforanstaltning, der bygger på tværkommunalt samarbejde. De afgørende samarbejdsaktører her er henholdsvis kommunerne og deres kommunale vandforvaltere. Provinsregeringen i Kärnten påtog sig en formidlende rolle ved at fastlægge den politiske ramme for regional vandforvaltning, yde finansiel støtte og etablere et hydrologisk overvågningsnetværk. Inden oprettelsen af det "regionale vandforeningsnetværk Lavant Valley" afholdt regeringen et informationsarrangement for lokalbefolkningen. Der blev ikke gennemført yderligere processer for offentlig deltagelse, men kommunernes løbende oplysningsaktiviteter bidrog til at øge bevidstheden om vandspørgsmål og opbygge offentlighedens accept af foranstaltningerne.

Aktiviteter i provinsregeringen i Kärnten med hensyn til at levere strategiske statslige politikker for vandforsyning var en succesfaktor, fordi de udgjorde en dagsorden og trendsættende ramme. Siden 1984 har statslige organer i Kärnten arbejdet på en landsdækkende vandforsyningsstrategi, der præsenterer data om vandtilgængelighed og vandefterspørgsel på regionalt plan. På baggrund af disse oplysninger blev der udarbejdet forslag til en bæredygtig vandforsyning til kommunerne. Et af de prioriterede mål var at forbinde kommunernes vandforsyningsnet. Desuden er der oprettet et overvågningsnetværk med 200 hydrografiske stationer i hele provinsen for at detektere de faktiske tendenser i hydrologiske parametre som grundvandslagre eller afstrømningsmønstre.

Grundlaget for det "regionale vandforeningsnetværk Lavant Valley" udviklede sig oprindeligt på initiativ af én person, som var klar over den lokale situation med hensyn til vandforsyning. Personen var en anerkendt vandekspert med gode forbindelser til relevante beslutningstagere på statsligt og politisk plan. Dette stærke personlige engagement var en afgørende succesfaktor, der skubbede projektet fremad og gjorde det muligt for regionen at imødegå disse udfordringer på et tidligt tidspunkt. I første omgang var grundlæggelsen af netværket kontroversiel og modarbejdet af en del af lokalbefolkningen af økonomiske årsager. Men vandmangel i de seneste år understregede projektets betydning og bidrog til at øge dets accept. Kommunernes langsigtede oplysningsaktiviteter om vandspørgsmål og vandbesparende foranstaltninger har bidraget væsentligt til regionens succes.

Et af hovedformålene med de tilpasningsforanstaltninger, der er truffet, har været at skabe strategisk vandreservekapacitet i tider med udtalt vandknaphed. Selv om dette indebar udvikling af nye vandressourcer, er der truffet foranstaltninger til at undgå ikkebæredygtig overudnyttelse, f.eks. midlertidig efterspørgselsstyret anvendelse af yderligere vandkilder samt permanent overvågning af vandbalancesituationen. Kernen i det regionale vandforeningsnetværk er begrundelsen for at håndtere lokale vandforsyningsproblemer gennem regional distribution snarere end ved at øge den samlede mængde vandudvinding. Ved at dele fælles vandressourcer skal ukoordinerede og individuelle lokale reaktioner, som f.eks. udnyttelse af hver eneste lille kilde i en kommune, undgås.

På trods af alle de aktiviteter, som vandforeningsnetværket har udført, har ekstremt varme og tørre somre tidligere (f.eks. 2003) klart vist, at der kun er en begrænset mængde vand til rådighed, som ikke løbende dækker kommunernes behov. Netværket søger nu (sammen med kommunerne) nye alternativer til at forbedre vandforsyningssikkerheden i regionen. En mulighed, der i øjeblikket overvejes, er den interregionale udvidelse af netværket af vandsammenslutninger. Tilslutning af vandforsyningsnettet i flere regioner med forskellige klimatiske og geologiske karakteristika kan føre til større forsyningssikkerhed i risikoperioder.

De tilpasningsforanstaltninger, der er beskrevet i dette casestudie, er kun effektive for husholdninger, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem. Forskellige procentdele af husstande på ugunstige steder i kommunens områder afhænger imidlertid af individuel vandforsyning fra private brønde. På grund af stærkt spredte bosættelsesmønstre i perifere områder og høje omkostninger for den offentlige sektor er det ikke muligt at forbinde disse husholdninger til det offentlige vandnet. Denne befolkningsgruppes sårbarhed over for vandmangel er fortsat høj og forventes at stige i fremtiden.

De tilpasningsforanstaltninger, der er truffet på regionalt plan, har hidtil været vellykkede med hensyn til at sikre vandforsyningen til ca. 42 000 forbrugere, der er tilsluttet det offentlige vandforsyningssystem. De foranstaltninger, der er truffet af de kommunale organer med ansvar for lokal vandforvaltning i distriktshovedstaden Wolfsberg, har sikret vandforsyningen til mere end 7 000 husstande på lang sigt. Kontinuerlig adgang til drikkevand under forhold med klimaændringer er en uomgængelig forudsætning for at opretholde det regionale befolkningsniveau, den sociale velfærd og potentialet for bæredygtig regional udvikling.

Det "regionale vandforeningsnetværk Lavant-dalen" blev oprettet i henhold til den østrigske forbundslov om vand fra 1959.

I situationer med høj vandstress træder kommunernes lovgivningsmæssige foranstaltninger, der forbyder borgerne visse former for vandforbrug (påfyldning af swimmingpools, bilvask, vanding af haver), i kraft.

"Water Association Network Lavant Valley" blev grundlagt i 1994. I de følgende år blev flere anlægsarbejder afsluttet (f.eks. vandtårne, vandtanke, rørledninger, opmagasinering af kilder). Gennemførelsen af yderligere foranstaltninger er gradvist blevet udvidet og er stadig en igangværende proces.

Det "regionale vandforeningsnetværk Lavant Valley" er blevet institutionaliseret som et permanent vandforvaltningsorgan i henhold til den føderale vandlovgivning. Alle konstruktioner og infrastrukturelle foranstaltninger er langsigtede investeringer. Da regelmæssig vedligeholdelse og fornyelse er en del af de ansvarlige institutioners regelmæssige opgaver (regionalt foreningsnetværk og vandværker i byen Wolfsberg), kan dette indebære en livscyklus på 100 år og derover.

Ulrike Marinelli
Wolfsberger Stadtwerke
Schwabenhofstraße 4
9400 Wolfsberg
Tel.: +43 4352/51300-384
E-Mail: ulrike.marinelli@wolfsberg.at

stadtwerke@wolfsberg.at