Den økosociale vandtakst i Dunkerque, Frankrig

Klimaændringerne forventes at påvirke tilgængeligheden af vand negativt. Byer og regioner er nødt til at finde metoder til at øge vandeffektiviteten og reducere vandforbruget. Økonomiske incitamenter kan være et effektivt redskab til at øge vandeffektiviteten, men høje vandpriser kan ikke desto mindre hindre lavindkomsthusstande i at sikre tilstrækkelig adgang til drikkevand. Dette er uacceptabelt, da adgang til sikkert drikkevand defineres som et grundlæggende behov og en menneskeret og som sådan er et af FN's mål for bæredygtig udvikling. Der er stor risiko for, at lavindkomsthusstande nægtes denne ret, hvis vandpriserne bliver uoverkommelige.

Under disse omstændigheder er en af de største udfordringer for Dunkerque-området manglen på direkte adgang til ferskvandsressourcer.

I området Dunkerque (Frankrig) leveres vandforsyningen af Syndicat de l'Eau de Dunkerque (SED), en offentlig sammenslutning af lokale myndigheder, der betjener ca. 215 000 indbyggere. Drikkevandet hentes fra grundvandet i naboområdet Audomarois, der ligger over 40 km væk, mens overfladevandet anvendes til at dække vandbehovet fra de intense industrielle aktiviteter i området. Til dette formål blev der i 1970'erne oprettet to separate distributionsnet, der adskilte vandforsyning til husholdningsbrug fra vand til industriel brug. Regionen var en af de mest påvirkede af klimaændringernes virkninger, hvilket resulterede i en stigning i anomalier for temperaturer og nedbør. Som følge heraf fokuserede opmærksomheden på at øge effektiviteten af vandforsyningen og øge bevidstheden om betydningen af bedre forvaltning af vandressourcerne hos husholdningsbrugerne, dvs. beboerne. Dunkerque er en del af den tidligere franske region Nord-Pas de Calais, som er en af de franske regioner med den højeste andel af personer i risiko for fattigdom og social udstødelse, der nåede op på 25,9 % i 2022.

I Frankrig fastsatte artikel 1 i loven om vandog vandmiljø (LEMA) inden vedtagelsen af artikel 15 i loven om " forpligtelser og nærhed "fra 2019 en streng ramme for prisfastsættelse for vand og sanitet. I henhold til denne ramme skulle prisen på offentlige vand- og sanitetstjenester være den samme for alle brugere, hvilket resulterede i, at de lokale myndigheder juridisk set ikke var i stand til at skabe sociale støtteværktøjer til drikkevand.

I erkendelse af den afgørende betydning af SDG 6, der har til formål at sikre universel adgang til vand og sanitet og sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, besluttede SED i oktober 2012 at indføre et socialt, miljømæssigt, progressivt og incitamentbaseret vandprissætningssystem. Et sådant prissystem blev muliggjort af "Brottes"-loven, der blev godkendt i 2013, og som opfordrede interesserede lokale myndigheder til at eksperimentere med forskellige modeller for "fremme af adgang til vand og gennemførelse af social vandprissætning".

Dunkerque var en af de 50 lokale myndigheder, der deltog i eksperimentet og gennemførte en økosocial takst, som indførte et nyt vandprissætningssystem med det formål at opbygge et bæredygtigt socialt "retfærdigt" takstsystem baseret på det målte vandforbrug.

Indførelsen af det nye prisfastsættelsessystem er en del af en bredere strategi for at tilskynde til reduktion af ikkevæsentligt vandforbrug. Desuden er taksten en måde at sikre fordelingsmæssig retfærdighed på, da den sociale rabat har til formål at hjælpe økonomisk sårbare befolkningsgrupper. Proceduremæssig retfærdighed er også bekymret, fordi bureaukratiske hindringer for adgang til rabatter er blevet annulleret, da rabatten anvendes automatisk på grundlag af data om økonomisk sårbare husstande fra Caisse primaire d'assurance maladie (CSS).

Sammenfattende er målene for den økosociale takst:

● Reducere vandforbruget og dermed ressourceforbruget

● Øge befolkningens miljøbevidsthed gennem økonomiske incitamenter til at reducere vandforbruget

● Indføre en social tarif for lavindkomstgrupper og indføre yderligere rabatter for lavindkomstgrupper

Det økosociale tredelte takstsystem skelner mellem, hvad der betragtes som vandforbrug for at opfylde grundlæggende menneskelige behov snarere end ikke-essentielle vandbehov. Prisniveauet forbundet med hvert niveau stiger på en ikke-lineær måde, hvilket sikrer, at alle beboere har råd til vand til at dække alle deres basale behov. Tærsklen for livsvigtigt forbrug er fastsat til 80 m3/år pr. husstand til en pris på 1,29 EUR/m3. På første trin holdes priserne så lave som muligt, og produktionsomkostningerne støttes gennem de højere priser for vandforbrug på andet trin (2,40 EUR/m3 for op til 200 m3) og tredje trin 3,18 EUR/m3 for vandforbrug, der overstiger dette niveau. Der blev også indført en yderligere mekanisme for yderligere at støtte meget sårbare grupper: Modtagerne af CSS får automatisk 70 % rabat på deres vandregninger, der betaler 0,50 EUR/m3 (alle priser henviser til 1.^januar 2023). I 2023 holdt 72,1 % af husholdningerne deres vandforbrug inden for grænserne af det første niveau, mens 25,4 % af husholdningerne befinder sig i det andet niveau, og 2,6 % af husholdningernes forbrug tilhører det tredje niveau.

Taksten baseret på forbrugte vandmængder pr. husstand tager ikke hensyn til det faktiske vandbehov i forhold til husstandenes størrelse. Derfor kan nogle lavindkomsthusstande ikke drage fordel af det automatiske system, enten fordi deres bolig er beliggende i en kollektiv bygning uden individuelle målere, eller fordi deres vandbehov overstiger det laveste niveau på grund af husstandens størrelse. I Dunkerque-området vedrører dette ca. 1.600 husstande i boligblokke uden individuelle målere alene (svarende til 10 % af regionens 16.000 flerfamilieboliger) ud over en række store husstande. For begge kategorier er der indført et "Cheque eau"-system, som husholdningerne skulle ansøge aktivt om. Denne check svarede til 12 EUR pr. år for hver person begyndende med den 6.^person i en husstand og 40 EUR pr. år pr. husstand for personer, der bor i bygninger uden individuelle vandmålere.

Checksystemet viste sig imidlertid at være mislykket, da berettigede husstande ikke ansøgte om disse rabatter: I Dunkerque havde kun 40 husstande ud af de forventede mere end 1.800 ansøgt og modtaget checken. I betragtning af checksystemets ineffektivitet forsøger SED at indhente data fra de lokale Caisse d' Allocation Familiales (CAF), hvilket vil gøre det muligt at tage husstandens størrelse i tarifsystemet på en automatiseret måde, som det allerede er gjort for modtagere af kontantydelser.

Som følge af skiftet fra den tidligere flade prismodel med lige takster for alle husstande til denne nye ordning har 80 % af vandbrugerne sparet på deres regninger. De resterende 20 % oplevede en stigning, og brugerne i tredje segment (høje forbrugere, 2,62 % af husholdningerne) er blevet hårdest ramt af prisstigningen. SED har sparet 10 % af omkostningerne i forhold til den tidligere takst. En husstand ud af to ligger under tærskelværdien for økonomisk brud sammenlignet med det tidligere tarifsystem, og det gennemsnitlige årlige forbrug er stabiliseret.

Det gennemsnitlige forbrug pr. husstand faldt betydeligt fra 83-85 m3/år i 2010 til 67 m3/år i 2023. Selv forbrugere i anden segment reducerede deres forbrug betydeligt (fra næsten 90 m3/år i 2010 til mindre end 80 m3/år i 2013 efter indførelsen af taksten). På denne måde er der i Dunkerque sparet betydelige mængder grundvand med et fald i indvindingen af grundvand på 10 % i 2023. Det gennemsnitlige forbrug blandt husholdningerne i første segment steg dog en smule (fra under 70 m3/år til over 75 m3/år), hvilket viser, at de inden indførelsen af denne nye takst sandsynligvis underforbrugte for at begrænse udgifterne til vand.

Overvågningen af foranstaltningen er hovedsagelig blevet foretaget ved hjælp af data fra vandmålere, der blev installeret i årene før indførelsen af det nye takstsystem, og er fortsat siden da. Tilgængeligheden af disse data har været en afgørende faktor for forståelsen af foranstaltningens effektivitet.

Endelig forventes optimeringsundersøgelser ud over økonomiske kriterier at omfatte sociale kriterier i Dunkerque-vandtakstsystemet, der omfatter modtagere af supplerende tilskud og tilskud til handicappede voksne, da der kan indhentes data om husstandenes støtteberettigelse med henblik på automatisk at anvende disse tilskud, som det faktisk er tilfældet for modtagerne af CSS.

Syndicat de l'Eau de Dunkerque består af 29 kommuner. Den fastlægger vandpolitikken for regionen og fastlægger udfordringer og retningslinjer for drikkevandsforsyningen og den industrielle vandforsyning. Syndicat de l'Eau de Dunkerque har overdraget driften af drikkevandsforsyningen til en delegeret, SUEZ Eau, som er et selskab med speciale i drift af anlæg, der betjener miljøet.

Prissætningssystemet for økosolidaritet er baseret på løbende evaluering, og der er oprettet et observatorium for økosolidaritet som styringsudvalg. Dette observatorium mødes regelmæssigt og samler aktører i vandsektoren og repræsentanter for sammenslutninger og institutioner, herunder udlejere, sociale og miljømæssige sammenslutninger, det generelle råd og de lokale myndigheder og miljøsammenslutninger, Caisse Primaire d'Assurance Maladie du Nord (CPAM), Le portal des Allocation Familiales (CAF), vandagenturet, det nationale vandudvalg, repræsentanter for Syndicat, Centre Communal d'Action Sociale (CCAS) og den delegerede for vandforsyning.

Formålet med økosolidaritetsobservatoriet er at vurdere vandprissætningssystemets indvirkning på forbruget og foreslå måder at forbedre det på. For at gøre dette er den afhængig af fire værktøjer: i) en undersøgelse af 800 brugere gennemført over tre år (indtil videre gennemført hvert år) ii) et kvalitativt panel på 1 500 brugere, der overvåges over seks år (herunder de tre år forud for lanceringen af prisfastsættelsessystemet) iv) beboernes arbejdsgrupper med henblik på kvalitativ vurdering af systemet og indførelse af miljøforanstaltninger. Analyser af regningerne for de 98 244 abonnenter (private og professionelle brugere) og de værktøjer, der anbefales for at sikre direkte høring af brugerne. Tilstedeværelsen af foreninger i observatoriet bidrager også hertil.

Udviklingen og gennemførelsen af den nye progressive økosociale takst betragtes som en effektiv tilpasningsløsning ud fra både et miljømæssigt og socialt perspektiv. Indførelsen af denne takst var en løsning til at reducere forbruget hos større vandforbrugere og samtidig sikre økonomisk overkommelig adgang til en mængde vand, der kunne opfylde lavindkomsthusholdningernes basale vandbehov.

Taksten har omfordelt omkostningerne til drikkevand, da 80 % af forbrugerne betaler mindre eller det samme, som før taksten blev indført, med en deraf følgende samlet reduktion af vandforbruget, mens forbrugere i første led, som sandsynligvis tidligere har været underforbrugere, har været i stand til at øge deres forbrug en smule.

Denne foranstaltnings succes, både med hensyn til vandbesparelser og social accept, blev stærkt og positivt påvirket af lanceringen af en større oplysningskampagne lige inden indførelsen af økosolidaritetsprissætningssystemet. Denne kampagne fortsætter i dag (år 2024) med kulturelle, sportslige, fritids- og andre arrangementer organiseret i Dunkerque-området samt med skolebørn.

Denne oplysningskampagne har tre formål:

• At forklare brugerne, hvor det vand, der strømmer fra deres vandhaner, kommer fra, og gøre dem opmærksomme på dets dyrebare natur. Målet var at gøre borgerne villige til at spare på vandet ved at engagere sig i dets bevarelse.
• At forklare brugerne det økosociale tarifsystem og dets økonomiske, sociale og økologiske fordele. Programiværksættere måtte især overbevise de største forbrugere om, at deres øgede regninger ville have været til gavn for de mest sårbare medlemmer af deres samfund.
• At give brugerne redskaberne til mere bevidst forbrug, dvs. både at kontrollere og reducere deres forbrug gennem enkle rutinehandlinger og tilegnelse af nye vaner.

Nogle af takstsystemets begrænsninger baseret på måling hænger sammen med behovet for:

• a) effektivt forbinde betalinger til vandforbrug ved hjælp af måling, men stadig 16.000 husstande lever i fællesskab uden individuelle vandmålere.
• b) at sikre retfærdighed i vurderingen af vandbehovet for større husstande. Faktisk har SED svært ved at identificere større husstande, der ville være nødt til at drage fordel af en nedsat sats, men som forbruger mere vand end forudset i segmentsystemet på grund af husstandens størrelse.

 Selv om data om socialt dårligt stillede husstande leveres til SED af den institution, der fordeler subsidier til disse grupper (Caisse primaire d'assurance maladie, CSS), nægtede den lokale institution med ansvar for specifikke offentlige subsidier til denne gruppe af husstande at dele data med SED, så disse husstande kan ikke drage fordel af den automatiske anvendelse af en særlig takst.

Problemet med manglen på ordentlige data til at nå ud til alle sårbare mennesker (af økonomiske eller sociale årsager) forventes at blive løst i den nærmeste fremtid gennem et nationalt reguleringsdekret, der vil forpligte alle sociale organisationer til at dele data med lokale myndigheder, der driver en social vandtakst, for at øge retfærdigheden af disse foranstaltninger.

Det første forsøg på at dække sådanne tilfælde, hvor det ikke var muligt at anvende automatisk anvendelse af rabatter med et checksystem, krævede aktiv anvendelse fra husholdningernes side. Dette system er imidlertid slået fejl, da størstedelen af de berettigede husstande ikke ansøgte om dette tilskud, og checksystemet er blevet opgivet. For at dække flere husstande med det differentierede takstsystem reviderede SED i 2018 tærskelværdien for det første takstinterval for "væsentligt vand" fra 75 m3 til 80 m3 forbrugt vand pr. år pr. husstand.

Ifølge SED steg de ubetalte regninger efter covid-19-pandemien, sandsynligvis i forbindelse med indførelsen af et digitaliseret betalingssystem. Sårbare grupper såsom ældre kan misligholde betalingerne på regninger, da de er mindre fortrolige med digitale betalinger (dvs. på grund af IT-analfabetisme eller har sværere ved at få adgang til IT-betalingsplatforme).

I en rapport, der blev offentliggjort i 2017 (de sidste specifikke data, der forelå), var omkostningerne til oprettelse af programmet på ca. 180 000 EUR om året. Disse omfattede startomkostninger i forbindelse med udvikling af et skræddersyet prisfastsættelsessystem for at opfylde programmålene, som blev støttet af et konsulentfirma, ud over omkostningerne til installation af individuelle målere samt udvikling af programgennemførelsesplanen. Hertil kommer, at styringen af det nye faktureringssystem medfører en meromkostning på 1,5 cent pr. m3.

Fordelene ved gennemførelsen blev hovedsagelig modtaget af det første niveau af forbrugere og de støttemodtagere i de kulturelle og kreative sektorer, der generelt betragtes som de mest sårbare befolkningsgrupper. En stor del af forbrugerne på højere niveau (ca. 80 %) reducerede også deres vandforbrug og undgik en stor stigning i vandregningerne. Kun 20 % af kunderne øgede deres forbrug og dermed deres vandregninger.

Der er observeret en lille stigningseffekt blandt nogle landestøttemodtagere siden indførelsen af solidaritetssatsen på 0,34 EUR/m3 for det første forbrugsniveau. Da de ikke havde de økonomiske midler til at betale prisen for en tilstrækkelig mængde vand før indførelsen af dette prissystem, reducerede de deres forbrug så meget som muligt, selv under det, der betragtes som det mest grundlæggende niveau for at opfylde deres egne sanitære behov. Den nye prisstruktur har gjort det muligt for dem at øge forbruget beskedent for nu fuldt ud at opfylde deres grundlæggende behov.

Prissætningssystemet blev indført i 2012 og er i gang, den forberedende fase startede tre år før dets indførelse med overvågning af husholdninger og samråd med økosolidaritetsobservatoriet, der vurderer og styrer projektet.

Den økosociale vandtakst er en permanent foranstaltning med tilpasninger over tid for at optimere dens funktion.

I den nærmeste fremtid sigter SED f.eks. mod at indhente data om husstandens størrelse (som hidtil ikke er blevet taget i betragtning på grund af manglen på brugbare data) for at kunne give yderligere rabatter i forhold til familiens størrelse. Det samme gælder medtagelsen af sociale kriterier (f.eks. nedsatte satser for mere sårbare personer).

Bertrand Ringot (President of Syndicat de l'Eau du Dunkerquois)
Mazouni Fabrice (Directeur général des service)
FMazouni@leaududunkerquois.fr
Phone number: 06 84 75 97 33

SYNDICAT L’EAU DU DUNKERQUOIS
Immeuble Les Trois Ponts – 257 rue de l’école maternelle – 59140 DUNKERQUE
contact@leaududunkerquois.fr

Comitè national de l'eau (2017) Rapport d'étape sur la mise en œuvre de l'expérimentation pour une tarification sociale de l'eau.

Mayol, A. (2018) "Socialeog ikkelineære takster for drikkevand: Hvad er Cui Bono? Empirisk dokumentation fra et naturligt eksperiment i Frankrig", Revue d'Economie Politique, 127(6), s. 1161-1185.

Syndicat de l'eau du Dunkerqois (2022) Rapport sur le prix et a qualité du service public de l'eau potable 2022. Dunkerque.

République Francaise, Mission «flash» sur le bilan de l'expérimentation d'une tarification sociale de l'eau

● Loi n° 2006-1772 du 30 décembre 2006 sur l'eau et les milieux aquatiques