Klimatilpasset forvaltning af Kis-Sárrét-området i nationalparken Körös-Maros

Klimaobservationer udledt af E-OBS-datasættet (dvs. den gridderede version af Revisionsrettens datasæt om klimavariabler) viste, at der er observeret en generel tendens til stigende temperaturer i Europa mellem 1960 og 2018, ikke kun i Middelhavsområdet, men også i Central- og Nordøsteuropa. I samme periode oplevede Ungarn en betydelig opvarmning (+ 0,3-0,35 °C pr. årti) og en større hyppighed af hedebølger (+6-8 dage pr. årti) (se EEA's indikatorer for temperatur). Nedbør er meget variabel i sæsoner og år, med tunge nedbør begivenheder forekommer især om vinteren. Fremtidige fremskrivninger tyder på, at disse ekstreme hændelser vil stige i de kommende årtier (op til 35 %). Tørkefrekvensen er steget siden 1950, op til +1,3 hændelser pr. årti (se EEA's indikatorer for meteorologisk og hydrologisk tørke ). Klimafremskrivninger baseret på data fra EURO-CORDEX viser en stigning i den gennemsnitlige årlige temperatur på mellem 2-4 °C ved udgangen af ^{det 21. århundrede} i henhold til henholdsvis RCP4.5- og RCP8.5-scenarierne (se EEA's indikatorer for temperatur) og en lille stigning i tørkefrekvensen i perioden 2041-2070 i de to emissionsscenarier (se EEA's indikatorer for meteorologisk og hydrologisk tørke).

Disse ændringer forventes at have forskellige indvirkninger på naturtyperne og biodiversiteten i nationalparken Körös-Maros, hvis omfang og tidsplan vil afhænge af individuelle følsomheder over for klimaændringer som beskrevet nedenfor.

Pannonisk salt stepper og salt moser

Disse levesteder er meget afhængige af varigheden af befugtning og temperaturer, som begge påvirker saltakkumulering og andre jordegenskaber. Perioder med ringe eller ingen nedbør resulterer i tørring af stepperne og moserne (bemærk, at der allerede er en regelmæssig tendens til tørring), mens overskydende sommerregn kan øge udvaskningen af jorden, hvilket fører til en reduktion af saltegenskaberne og dermed nedbrydning af salt stepper og moser. Sodiske levesteder er blandt de mest truede, da de giver særlige, komplekse jordbundsforhold, der kan understøtte både steppeagtige engarter (på grund af humusindhold), engarter (på grund af grundvandsvirkninger) og sodarter (på grund af natriumsaltakkumulering på ca. 1 m dybde). Hvis nogen af disse processer/betingelser ændres (bliver stærkere eller svagere), ændres naturtypens sammensætning. Variable omstændigheder og ekstreme klimaforhold, herunder som følge af forventede klimaændringer, kan være gavnlige for levesteder såsom tætte og høje Puccinellia-sværme eller årlige saltpionersværme af stepper og søer.

Naturlige eutrofierede søer med Magnopotamion eller Hydrocharition - type vegetation

Som en forventet virkning af klimaændringerne skader faldende nedbør hydrofytvegetationen, da det reducerede vandniveau kan påvirke arternes udvikling og overlevelse og dermed forenkle artssammensætningen og reducere biodiversiteten. Antallet af arter kan falde, efterhånden som arter med tæt økologisk tolerance forsvinder. Arter, der kræver en høj naturtilstand (Myriophyllum verticillatum, Ceratophyllum demersum, C. submersum, Utricularia australis, Salvinia natans), vil være i fare for at forsvinde. Der forventes en stigning i antallet af mindre følsomme arter.

Pannonisk løss steppegræsland

Da artssammensætningen af disse levesteder afhænger af den årlige nedbør, kan dette blive påvirket af de forventede ændringer i klimaet. Faldende vand fra våde områder i løbet af sommeren truer artssammensætningen som følge af sænkning af grundvandsspejlet.

Alluviale enge i floddale i Cnidion dubii

Som følge af sænkningen af grundvandsspejlet risikerer disse enge at udtørre og samtidig blive ukrudtsplanter. Flere af deres stande er afhængige af en kortere forårsoversvømmelse.

Alluvialskove med Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior

Disse levesteder er yderst truede, da vandknapheden på grund af forventede klimaændringer kan hindre fornyelse / regenerering af træ- og buskearter.

For at imødegå de vigtigste klimarelaterede risici, der påvirker naturtyperne og biodiversiteten i nationalparken Körös-Maros, hvor Kis-Sárrét-området ligger, blev der udarbejdet en klimatilpasset forvaltningsplan (CAMP) med inddragelse af eksperter og lokale interessenter. CAMP'ens vigtigste mål er:

• forbedring af modstandsdygtigheden af beskyttede og værdifulde levesteder i CAMP-området
• Intensivering og forbedring af interessentdialoger i parken
• Uddybning af undersøgelser med henblik på at håndtere usikkerheder i klimaændringsprognoser
• Integration af klimaændringsscenarier i forvaltningen af levesteder
• Forbedring og specificering af overvågningsaktiviteter
• Gennemførelse af en tilgang med "aktiv adaptiv forvaltning" for CAMP-området
• Udvikling af eksemplariske forvaltningsplaner for Natura 2000-habitater, der integrerer den nyeste viden om klimaændringer og deres virkninger
• Integration af resultaterne af klimamodellering og hydrologisk modellering i forvaltningen af beskyttede levesteder.

Siden 2013 er der blevet gennemført flere foranstaltninger i overensstemmelse med CAMP for at håndtere konsekvenserne af klimaændringerne:

• Vedligeholdelse af vandsystemet, løsning af problemet med vandforsyning og vandoverskud på grund af forsømte vandværker, undgåelse af for højt vandstand om foråret (ikke at true redefugle og privatejede områder) eller sommeren (muliggør slåning og nedskæring af Typha-bevoksninger) ved at lede vand ind i kanaler mod fiskedamme
• Forebyggelse af invasive arter. Dette omfatter neddeling, opskæring eller høst af eksotiske arter, forbud mod afbrænding, indførelse af fåre- og/eller kvæggræsning i nogle områder (omfatter udvælgelse af passende kvægracer og græsningstider for at optimere fordelene), undgå overgræsning i vådområder, slåning, forbud mod indførelse af eksotiske fiskearter i vandet
• Bevarelse og genopretning af flodhabitater og deres konnektivitet med tilstødende landhabitater (lateral konnektivitet)

For nylig (2019) gennemførte direktoratet for nationalparker ud over CAMP-foranstaltninger flere små interventioner i Kis Sárrét-området i nationalparken Körös-Maros for at tilbageholde vand i vådområderne som led i Natura 2000-forvaltningsplanen, der blev vedtaget i 2018. Selv om disse foranstaltninger officielt ikke betegnes som klimatilpasningsforanstaltninger (men som et projekt til bevaring, forvaltning og genopbygning af levesteder), hjælper de helt sikkert naturområderne med at håndtere vandknaphed, tørke og oversvømmelser og tilpasse sig ekstreme klimaforhold. De gennemførte foranstaltninger omfatter:

• Nedrivning af nogle diger for at tilbageholde vand i vådområderne
• Gennaturalisering af nogle kanaler (eller bevarelse af nogle kanaler, der gør dem mindre dybe) for at genoprette flodhabitater og deres forbindelse med terrestriske levesteder
• Opførelse af en ny kanal for at lede vand til et værdifuldt vådområde fra en større eksisterende kanal
• Rekonstruktion af sluseporte, der gør det muligt for parkbetjentene at kontrollere oversvømmelsesniveauet og vandstanden inde i marsken.

De vigtigste interessenter i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af CAMP var naturbeskyttelsesforvaltninger på lokalt, regionalt og nationalt plan, vandforvaltningsforvaltninger på regionalt plan, regionale turistsammenslutninger og forskningsinstitutioner. Nationalparkadministrationen var sammen med de nationale naturbeskyttelses- og vandforvaltningsmyndigheder også en del af de vigtigste interessenter. Mediekommunikation, såsom pressemeddelelser og avisartikler, blev produceret for at øge bevidstheden om klimaændringer og for at gøre offentligheden opmærksom på behovet for at identificere foranstaltninger til forvaltning af parken under klimaændringer.

I øjeblikket er lokale interessenter ikke direkte involveret i beslutningen om den adaptive forvaltning af nationalparken Körös-Maros. Parken fremmer imidlertid bevidstgørelsesinitiativer, f.eks. gennem miljøuddannelsesprogrammer for børn og messe- og udstillingsarrangementer med deltagelse af lokale og regionale interessenter.

En af de vigtigste succesfaktorer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsforanstaltningerne var nationalparkofficerernes og parkbetjentenes indgående kendskab og deres direkte forbindelse til jordejerne og -brugerne (landmændene). På den anden side påvirker de foranstaltninger, der er gennemført for at bevare vandordningen, primært direkte statsejede områder, der forvaltes af NP. Faktisk skal de landbrugere, der lejer jorden fra staten, nøje følge de specifikke naturbeskyttelsesrestriktioner, der er indført af det nationale program (f.eks. sen slåning, ingen natarbejde, ingen kunstvanding af græsarealer, efterlader ubevægede striber osv.), men de kompenseres for disse begrænsninger med en lav lejeafgift.

Udgifterne til hele grundundersøgelsen og CAMP-planlægningsprocessen beløb sig til ca. 50 000 EUR. finansieringskilderne var 85 % EU's EFRU og 15 % nationale. Data om omkostningerne ved gennemførelsen af foranstaltningerne er ikke offentligt tilgængelige.

Fordelene omfatter: opretholdelse af vandordningen (som bidrog til at løse problemet med vandforsyning og overskud), forøgelse af landbrugssystemernes modstandsdygtighed, opretholdelse eller genopretning af flere beskyttede levesteder og truede arter og styrkelse af lokale interessenters bevidsthed og vilje til at mindske CO2-fodaftrykket samt til at tilpasse sig klimaændringerne. Fordelene er svære at kvantificere. Men ifølge Institut for Naturbevarelse og Landskabsforvaltning (Szent István University, Gödöllő, Ungarn) ser moser bedre ud end i de foregående årtier og ligner sandsynligvis mere deres oprindelige udseende for 200 år siden. Ukrudtsangreb og indtrængning af invasive arter blev også forhindret takket være gennemførelsen af foranstaltningen, der har til formål at sikre tilstrækkelig vandmængde.

Anbefalinger til forvaltning af klimaforårsagede ændringer for regionale partnere blev udarbejdet i form af en rapport om bedste praksis og retningslinjer for forvaltningsstrategier. På grundlag af de indhøstede erfaringer blev der udarbejdet politiske anbefalinger, som kan være nyttige som grundlag for national og europæisk lovgivning med særligt fokus på vandrammedirektivet og Natura 2000-rammen (habitatdirektivet, fugledirektivet).

CAMP-planen blev udarbejdet mellem marts 2010 og februar 2013. Der blev gennemført CAMP-foranstaltninger mellem 2013 og 2019. De sidste foranstaltninger, der blev fremmet af direktoratet for nationalparker, blev gennemført i 2019.

Adaptiv forvaltning af naturtyperne i nationalparken Körös-Maros er en kontinuerlig aktivitet, der kræver overvågning, evaluering og tilpasning. Der gennemføres nye foranstaltninger, når det er nødvendigt og i overensstemmelse med de disponible midler.

Ákos Malatinszky
Szent István University
Department of Nature Conservation and Landscape Management
Pater K. 1., 2103 Gödöllő, Hungary
E-mail: malatinszky.akos@szie.hu 

Institut for Naturbevarelse og Landskabsforvaltning ved Szent István Universitet og Klimatilpasningsplan (CAMP) for Körös-Maros NP-områder