Klimatilpasset forvaltning af Kis-Sárrét-området i nationalparken Körös-Maros

Klimaobservationer, der er udledt af E-OBS-datasættet (dvs. den gridded version af Revisionsrettens datasæt om klimavariablen), viste, at der er observeret en generel tendens til stigende temperatur i Europa mellem 1960 og 2018, ikke kun i Middelhavsområdet, men også i Central- og Nordøsteuropa. I samme periode oplevede Ungarn en betydelig opvarmning (+ 0,3-0,35 °C pr. årti) og hyppigere hedebølger (+6-8 dage pr. årti) (se EEA's temperaturindikatorer). Nedbør er meget varierende i sæsoner og år, med kraftig nedbør forekommer især om vinteren. Fremtidige fremskrivninger tyder på, at disse ekstreme begivenheder vil stige i de kommende årtier (op til 35 %). Tørkefrekvensen er steget siden 1950 til +1,3 hændelser pr. årti (se EEA's indikatorer for meteorologiske og hydrologiske tørker). Klimafremskrivninger baseret på EURO-CORDEX-data viser en stigning i den gennemsnitlige årlige temperatur på mellem 2-4 °C ved udgangen af^{det 21. århundrede} i henhold til henholdsvis RCP4.5- og RCP8.5-scenarierne (se EEA's indikatorer for temperatur) og en lille stigning i tørkefrekvensen i perioden 2041-2070 i de to emissionsscenarier (se EEA's indikatorer for meteorologiske og hydrologiske tørker).

Disse ændringer forventes at få forskellige indvirkninger på naturtyperne og biodiversiteten i nationalparken Körös-Maros, hvis omfang og timing vil afhænge af den enkeltes følsomhed over for klimaændringer som beskrevet nedenfor.

Pannoniske saltstepper og saltmoser

Disse levesteder er meget afhængige af varigheden af befugtning og temperaturer, som begge påvirker saltophobning og andre jordegenskaber. Perioder med lav eller ingen nedbør resulterer i tørring af stepper og moser (bemærk, at der allerede er en regelmæssig tendens til tørring), mens overskydende sommer nedbør kan øge udvaskning af jorden, hvilket fører til at reducere salt egenskaber og dermed salt stepper og moser nedbrydning. Sodiske levesteder er blandt de mest truede, da de giver særlige, komplekse jordbundsforhold, der kan understøtte både steppeengearter (på grund af humusindhold), engarter (på grund af grundvandseffekter) og sodarter (på grund af akkumulering af natriumsalt i ca. 1 m dybde). Hvis nogen af disse processer/betingelser ændrer sig (bliver stærkere eller svagere), vil habitatsammensætningen ændre sig. Variable forhold og ekstreme klimaforhold, herunder som følge af forventede klimaændringer, kan være gavnlige for levesteder som tætte og høje Puccinellia-bunde eller årlige saltpionerbunde af stepper og søer.

Naturlige eutrofierede søer med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition

Som en forventet virkning af klimaændringerne skader faldende nedbør hydrofytvegetationen, da det reducerede vandniveau kan påvirke arternes udvikling og overlevelse og dermed forenkle artssammensætningen og reducere biodiversiteten. Antallet af arter kan falde, efterhånden som arter med stram økologisk tolerance forsvinder. Arter, der kræver høj naturlighedstilstand (Myriophyllum verticillatum, Ceratophyllum demersum, C. submersum, Utricularia australis, Salvinia natans)vil være i fare for at forsvinde. Der forventes en stigning i antallet af mindre følsomme arter.

Pannonisk løss steppegræsland

Da artssammensætningen af disse levesteder afhænger af den årlige nedbør, kan dette blive påvirket af de forventede ændringer i klimaet. Reduktion af vand fra våde områder om sommeren truer artssammensætningen som følge af sænkning af grundvandsspejlet.

Alluviale enge i floddale i Cnidion dubii

Som følge af sænkningen af grundvandsspejlet er der risiko for, at disse enge udtørrer og parallelt hermed bliver mere ukrudtsagtige. Flere af deres stande er afhængige af en kortere forårsoversvømmelse.

Alluviale skove med Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior

Disse levesteder er ekstremt truede, da vandknapheden på grund af de forventede klimaændringer kan hæmme fornyelsen/fornyelsen af træ- og buskarter.

For at imødegå de vigtigste klimarelaterede risici, der påvirker levestederne og biodiversiteten i nationalparken Körös-Maros, hvor Kis-Sárrét-området ligger, blev der udarbejdet en klimatilpasset forvaltningsplan (CAMP) med inddragelse af eksperter og lokale interessenter. De vigtigste mål med CAMP er:

• forbedring af modstandsdygtigheden af beskyttede og værdifulde levesteder i CAMP-området
• Intensivering og forbedring af interessentdialoger i parken
• Uddybning af undersøgelser med henblik på at håndtere usikkerheder i forbindelse med fremskrivninger af klimaændringer
• Integrering af klimaændringsscenarier i forvaltningen af levesteder
• Forbedring og specificering af overvågningsaktiviteter
• gennemførelse af en tilgang med "aktiv adaptiv forvaltning" for CAMP-området
• Udvikling af eksemplariske forvaltningsplaner for Natura 2000-habitatområder, der integrerer den seneste viden om klimaændringer og deres virkninger
• Integration af resultaterne af klimamodellering og hydrologisk modellering i forvaltningen af beskyttede levesteder.

Siden 2013 er der blevet gennemført en række foranstaltninger i overensstemmelse med CAMP for at håndtere konsekvenserne af klimaændringerne:

• Vedligeholdelse af vandregimet, løsning af problemet med vandforsyning og vandoverskud på grund af forsømte vandværker, undgåelse af for høj vandstand i løbet af foråret (ikke at true redefugle og privatejede områder) eller sommeren (muliggøre slåning og nedskæring af Typha-stande) ved at lede vand ind i kanaler mod fiskedamme
• Forebyggelse af invasive arter. Dette omfatter neddeling, opskæring eller høst af eksotiske arter, forbud mod afbrænding, indførelse af græsning for får og/eller kvæg i nogle områder (omfatter udvælgelse af rigtige kvægracer og græsningstider for at optimere fordelene), undgåelse af overgræsning i våde områder, slåning og forbud mod indførelse af eksotiske fiskearter i farvandene.
• Bevarelse og genopretning af levesteder i floder og deres konnektivitet med tilstødende terrestriske levesteder (lateral konnektivitet)

For nylig (2019) gennemførte direktoratet for nationalparker ud over CAMP-foranstaltninger flere små interventioner i Kis Sárrét-området i nationalparken Körös-Maros for at bevare vand i vådområderne som led i Natura 2000-forvaltningsplanen, der blev vedtaget i 2018. Selv om disse foranstaltninger officielt ikke er mærket som klimatilpasningsforanstaltninger (men som habitatbevarelses-, forvaltnings- og genopbygningsprojekt), hjælper de helt sikkert naturområderne med at klare vandknaphed, tørke og oversvømmelser og tilpasse sig ekstreme klimaforhold. De gennemførte foranstaltninger omfatter:

• Nedrivning af nogle diger for at holde vand i vådområderne
• Gennaturalisering af nogle kanaler (eller bevarelse af nogle kanaler, der gør dem mindre dybe) for at genoprette flodhabitater og deres forbindelse med terrestriske levesteder
• Opførelse af en ny kanal for at lede vand til et værdifuldt vådområde fra en større eksisterende kanal
• Genopbygning af sluseporte, der gør det muligt for parkbetjentene at kontrollere oversvømmelsesniveauet og vandstanden i marsken.

De vigtigste interessenter i udarbejdelsen og gennemførelsen af CAMP var naturbeskyttelsesmyndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan, vandforvaltningsmyndigheder på regionalt plan, regionale turistsammenslutninger og forskningsinstitutioner. Nationalparkadministrationen var sammen med de nationale naturbeskyttelses- og vandforvaltningsmyndigheder også en del af de vigtigste interessenter. Mediekommunikation, såsom pressemeddelelser og avisartikler, blev produceret for at øge bevidstheden om klimaændringer og gøre offentligheden opmærksom på behovet for at identificere foranstaltninger til forvaltning af parken under klimaændringer.

I øjeblikket er lokale interessenter ikke direkte involveret i beslutningen om den adaptive forvaltning af nationalparken Körös-Maros. Parken fremmer imidlertid oplysningsinitiativer, f.eks. gennem miljøuddannelsesprogrammer for børn og messe- og udstillingsarrangementer, der inddrager de lokale og regionale interessenter.

En af de vigtigste succesfaktorer i forbindelse med gennemførelsen af tilpasningsforanstaltningerne var nationalparkbetjentenes og parkbetjentenes indgående kendskab og deres direkte forbindelse til jordejerne og -brugerne (landmændene). På den anden side påvirker de foranstaltninger, der er gennemført for at bevare vand, primært direkte statsejede områder, der forvaltes af NP. Faktisk skal de landbrugere, der lejer jorden af staten, nøje følge de specifikke naturbeskyttelsesrestriktioner, der er pålagt af det nationale parlament (f.eks. sen slåning, ingen natarbejde, ingen kunstvanding af græsarealer, ingen striber osv.), men de kompenseres for disse begrænsninger med et lavt lejegebyr).

Omkostningerne til hele grundundersøgelsen og CAMP-planlægningsprocessen var på ca. 50 000 EUR. Finansieringskilderne var 85 % EU-EFRU og 15 % nationale. Data om omkostninger til gennemførelse af foranstaltninger er ikke offentligt tilgængelige.

Fordelene omfatter: opretholdelse af vandordningen (som bidrog til at løse problemet med vandforsyning og overskud), øget modstandsdygtighed i landbrugssystemerne, vedligeholdelse eller genopretning af flere beskyttede levesteder og truede arter og styrkelse af lokale interessenters bevidsthed og vilje til at mindske CO2-fodaftrykket samt til at tilpasse sig klimaændringerne. Fordelene er svære at kvantificere. Men ifølge Institut for Naturbeskyttelse og Landskabsforvaltning (Szent István University, Gödöllő, Ungarn) ser moser bedre ud end i de foregående årtier og ligner sandsynligvis mere deres oprindelige udseende for 200 år siden. Også ukrudtsangreb og indtrængen af invasive arter blev forhindret takket være gennemførelsen af foranstaltningen, der har til formål at sikre tilstrækkelig vandmængde.

Anbefalinger til forvaltning af klimarelaterede ændringer for regionale partnere blev udarbejdet i form af en rapport om bedste praksis og retningslinjer for forvaltningsstrategier. På grundlag af de indhøstede erfaringer blev der udarbejdet politiske anbefalinger, som kan være nyttige som grundlag for national og europæisk lovgivning med særligt fokus på vandrammedirektivet og Natura 2000-rammen (habitatdirektivet, fugledirektivet).

CAMP-planen blev udarbejdet mellem marts 2010 og februar 2013. CAMP-foranstaltninger blev gennemført mellem 2013 og 2019. De sidste foranstaltninger, der blev fremmet af direktoratet for nationalparker, blev gennemført i 2019.

Adaptiv forvaltning af naturtyperne i nationalparken Körös-Maros er en kontinuerlig aktivitet, der kræver overvågning, evaluering og tilpasning. Der gennemføres nye foranstaltninger, når der er behov for det, og i overensstemmelse med de disponible midler.

Ákos Malatinszky
Szent István University
Department of Nature Conservation and Landscape Management
Pater K. 1., 2103 Gödöllő, Hungary
E-mail: malatinszky.akos@szie.hu 

Institut for Naturbeskyttelse og Landskabsforvaltning ved Szent István Universitet og Klimatilpasningsplan (CAMP) for Körös-Maros NP-områder