Adaptiv forvaltning af naturtyper

Biodiversitet leverer en bred vifte af økosystemtjenester (levering, regulering og vedligeholdelse, kulturelle tjenester), som er afgørende for menneskers trivsel. Disse tjenester spiller bl.a. en vigtig rolle i reguleringen af klimaet og yder dermed et vigtigt bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Menneskelige aktiviteter er imidlertid ansvarlige for det voksende pres på og indvirkningen på biodiversiteten og økosystemerne, og klimaændringerne forventes at intensivere disse trusler massivt, hvilket vil føre til:

• ændringer i arternes tæthed og udbredelse, også som følge af ændring og tab (f.eks. på grund af stigende vandstand i havene) af levesteder
• ændringer i fænologien, som kan føre til tab af synkronitet mellem arterne
• ændringer i samfundets sammensætning (ændringer i arters typer og tæthed i et økosystem på grund af deres varierende evne til at tilpasse sig skiftende forhold som følge af klimaændringer)
• ændringer i økosystemprocesser, -funktioner og -tjenester

Bevarelse af biodiversiteten og bevarelse af naturens evne til at levere varer og tjenesteydelser er en global prioritet. I betragtning af den indbyrdes sammenhæng mellem biodiversitet, økosystemer og klimaændringer er det afgørende for en effektiv bevarelse, at deres virkninger håndteres på en holistisk måde. Et afgørende aspekt er at vedtage en økosystembaseret tilgang til tilpasning til klimaændringer og integrere naturbaserede løsninger i udviklings- og bevaringspolitikker.

Modstandsdygtige økosystemer og deres tilknyttede tjenester afhænger af komplekse interaktioner mellem arter og miljøet. Disse interaktioner er meget dynamiske og involverer ofte ikke-lineære processer. Forvaltning af biodiversitet og levesteder kræver også, at der tages hensyn til forskellige påvirkningsfaktorer såsom potentielle klimapåvirkninger, skiftende socioøkonomiske pres og de dermed forbundne usikkerheder. Dette skift fra et statisk bevaringsperspektiv til en adaptiv forvaltningstilgang understreges i "Retningslinjerfor klimaændringer og Natura 2000". Natura 2000-nettet, der omfatter over 27 000 lokaliteter og mere end 1 mio. km², understreger betydningen af adaptiv forvaltning af naturtyper for disse beskyttede områder og det område, de er en del af.

Adaptiv forvaltning af økosystemer og socioøkologiske systemer er en iterativ proces, der kombinerer forvaltningsforanstaltninger med målrettet overvågning. Denne løbende læringstilgang har til formål at forbedre tilpasningsevnen hos påvirkede levesteder og truede arter af planter og dyr. I forbindelse med klimaændringer omfatter adaptiv forvaltning: i) analyse af viden om potentielle klimapåvirkninger og den dermed forbundne usikkerhed, ii) udformning af foranstaltninger til håndtering af sådanne påvirkninger, iii) overvågning af klimafølsomme arter, levesteder, økosystemtjenester og processer til evaluering af forvaltningseffektiviteten og iv) omlægning og gennemførelse af forbedrede (eller nye) forvaltningsforanstaltninger. Med henblik på en effektiv adaptiv forvaltning af naturlige systemer under klimaændringsforhold skal følgende strategier tages i betragtning:

• Forstå naturlige processer: Forstå, at naturlige processer er dynamiske, og at arter forventes at reagere individuelt på klimaændringernes virkninger. Forvaltningen af levesteder skal derfor være fleksibel, tilpasningsdygtig og specifik.
• Tilpasning af bevaringsprioriteter: Reagere på ændrede bevaringsprioriteter (på grund af klimaændringer) og lære af erfaringer på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan ved at tilpasse bevaringsmål, -mekanismer og -planer.
• Integreret adaptiv forvaltning: Integrere principperne om adaptiv forvaltning af naturtyper i andre forvaltningsplaner og arealanvendelsesstrategier. Dette vil muliggøre eller støtte den naturlige udvikling af klimarobuste økosystemer og fremme de tjenester, de kan levere, også med henblik på tilpasning til klimaændringer.
• Inddragelse af interessenter: Inddrage relevante interessenter til at illustrere og drøfte konsekvenserne af forskellige forvaltningsmuligheder for arter og økosystemer og også fremhæve virkningerne på økosystemtjenester. En tidlig og gennemsigtig inddragelse af interessenter kan øge accepten af adaptive forvaltningsforanstaltninger for naturlige levesteder, der kan skabe visse begrænsninger, såsom fiskerirestriktioner, genopretning af skove eller ændringer i forvaltningen af græsningsarealer i bjergområder (f.eks. ændringer i klippetiden).
• Overvåge resultaterne: Etablere målrettet overvågning af klimaændringernes indvirkning på biodiversiteten og økosystemtjenesterne (f.eks. vurdering af arternes tæthed, migrationsprocesser, ændringer i fænologien osv.) og integrere overvågningsresultater i forvaltningsprocesserne for løbende at forbedre beslutningerne.

Almindeligt anerkendte foranstaltninger til adaptiv forvaltning af naturtyper omfatter:

• Økologiske netværk til bevarelse. Et økologisk net til bevaring (se klima-ADAPT-tilpasningsmuligheden Forbedre de økologiske nets funktionelle konnektivitet)er et system af centrale levesteder, der er forbundet af økologiske korridorer, og som etableres og genoprettes efter behov for at bevare biodiversiteten i fragmenterede økosystemer (IUCNBest Practice Protected Area Guidelines Series No. 30). Dette er særlig vigtigt, da klimaændringer kan få arter til at migrere i jagten på egnede levesteder for overlevelse. Økologiske netværk kan styrkes ved at udvide, genoprette, forbinde og bevare centrale levesteder mod nuværende og fremtidige trusler. Etablering og forvaltning af beskyttede områder spiller sammen med andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltningeren central rolle med hensyn til at bevare økologiske netværk ved at beskytte økosystemer, der er sårbare over for flere belastninger, herunder klimaændringer. De bidrager også til at beskytte økosystemer, der naturligt kan afbøde specifikke virkninger af klimaændringer. I hav- og kystmiljøer er genopretning og bevarelse af havgræs, saltmarsk, koraller og mangrover f.eks. relevant for at bekæmpe erosion og for at dæmpe indkommende bølgeenergi. Grøn og blå infrastruktur støtter forbedringen af økosystemkonnektiviteten, navnlig i byområder og forstæder.

• Identificering og beskyttelse af vigtige økologiske egenskaber med henblik på genopretning af økosystemer. Beskyttelsen af vigtige økologiske karakteristika kræver en landskabsbaseret tilgang til forvaltning af strukturelle habitatkarakteristika (f.eks. serale stadier i skovene), kritiske levesteder (f.eks. gydeområder for fisk) og arter, der spiller vigtige funktionelle roller (Thurman et al. 2024). Vigtige økologiske karakteristika kan vedrøre en art eller et samfund (f.eks. et rovdyr, der påvirker en stor biomasse eller et stort antal arter) eller en vigtig naturtype (f.eks. som understøtter høj produktivitet eller aggregering af rede- eller avlsdyr).
• Identificering og beskyttelse af klimaændringsrefugia. Klimaændringer Refugia er områder, der er kendetegnet ved stabile lokale klima- og miljøforhold, der varer ved over tid på trods af ændringer på regionalt og globalt plan (Ashcroft et al., 2012). Selv om metoderne til identifikation af marine refugier stadig er under udvikling, er de typisk baseret på klimadata, topografiske oplysninger og tilstedeværelsen af bestande af reliktarter, der endnu en gang var vidt udbredt (IUCNBest Practice Protected Area Guidelines Series No. 24). I Middelhavsområdet har græske forskere udviklet en metode til at identificere refugier baseret på klimastabilitet i stor skala og små klimavariationer i landskaber (Doxaet al.,2022, nyhedsartiklen Science for Environment Policy).

• Støtte genflow: Fremme af genetisk mangfoldighed kan være afgørende for at forbedre arternes tilpasningsevne, navnlig når det overvejes at omplante arter (indførelse, genindførelse eller udsætning) og/eller ex situ-bevaring. Omplantning af arter bør imidlertid evalueres nøje på grundlag af langsigtede risici, social accept og retlige begrænsninger.

Etablering af et omfattende overvågningsprogram er afgørende for at spore effektiviteten og de potentielle virkninger af sådanne foranstaltninger.