Skabelse af menneskeskabte snedriver for at forbedre avlssuccesen for Saimaa ringsælen, Finland

Klimaændringer udgør en langsigtet trussel mod Saimaa sælbestanden, fordi en vellykket opdræt af arten afhænger af is og snedække. Sæler føder typisk en enkelt hvalp i en subnivean lair, der ligger i snedriver dannet på bredden af søen. Moderen-pup par bruger hulen i løbet af sygeplejeperioden. Det giver ly mod rovdyr og hårdt klima.

I vintre med gode sneforhold findes omkring 8% af hvalpene døde i hulesteder. Men en mild vinter og mangel på sne kan forårsage højere perinatal dødelighed (som i 2006 og 2007, ca. 30%). Snedækket ved Saimaa-søen har været utilstrækkeligt i nogle af de seneste år. For eksempel var vinteren 2020 usædvanligt mild, hvilket forårsagede en total mangel på snedriver, der var nødvendige for sælhulerne. Denne situation forværres yderligere af ændringer i klimaforholdene som følge af den globale opvarmning. Modelbaserede analyser af is- og sneforholdene i Saimaa-søen under klimaændringsscenarier viser et klart langsigtet fald i kvaliteten af ynglende levesteder. F.eks. forventes den gennemsnitlige dybde af kystsnedriver at falde med ca. 50 % fra referenceperioden 1981-2010 til 2070-2099. Varigheden af isdækket forventes at forkortes med ca. 1,5 måneder, idet isen allerede smelter inden udgangen af puppesæsonen i de mildeste vintre (J akkila et al., 2024). På grund af habitatet for indlandssøer er Saimaa-sælerne desuden ikke i stand til at flytte til mere gunstige områder som reaktion på klimaændringerne.

Saimaa-ringsælen har IUCN-status som truet underart. I habitatdirektivet indebærer denne status, at en sådan art har behov for streng beskyttelse (Rådets direktiv 92/43/EØF, bilag IV). Ifølge sidstnævnte er forringelse og ødelæggelse af et levested, yngle- og rasteområde, der er vigtigt for overlevelsen af en art (eller underart) under streng beskyttelse, forbudt. Derfor har det EU-finansierede LIFE-projekt opnået tilladelser fra det lokale center for økonomisk udvikling, transport og miljø til ophobning af menneskeskabte snedriver i sælens huleområder.

Desuden er følgende retlige elementer relevante for Saimaa-sælbevaringsprojektet.

Bevarelsespolitik

Saimaa ringsælen blev beskyttet i 1955 ved et lovdekret baseret på den finske jagtlov. I 1993 blev retsbeskyttelsen overført til naturbeskyttelsesloven. Ansvaret for forvaltningen blev overdraget til miljøministeriet og i praksis til Parks & Wildlife Finland. Det er et offentligt organ, der er en del af den statsejede virksomhed Metsähallitus. En bevaringsstrategi og handlingsplan for Saimaa-ringsælen blev vedtaget i 2011 og ajourført i 2017 og 2022 (Saimaannorpan suojelun strategia ja toimenpidesuunnitelma 2022).

Bevaringsområder og -programmer

I Saimaa-søen distriktet, etableringen af Linnansaari National Park i 1956 udgjorde et væsentligt grundlag for beskyttelse af Saimaa sæl (9.600 hektar, vinter bestand af 65-86 sæler). Kolovesi National Park blev etableret i 1990, og beskyttelsen af Saimaa ringsæl var den vigtigste medvirkende årsag til bevarelse af området (2.300 ha, vinter bestand app. 9-12 sæler). Der er også nogle privatejede bevaringsområder etableret til beskyttelse af Saimaa sæl.

Det finske nationale kystbeskyttelsesprogram, der blev vedtaget i 1990, giver mulighed for at beskytte Saimaa-ringsælens ynglehabitater. I Saimaa-søen dækker bevaringsprogrammet 92 000 ha (hovedsagelig vandområder). Størstedelen af sælens udbredelsesområde er også omfattet af Natura 2000-nettet. Natura 2000-områderne dækker i alt 157 426 ha (33 022 ha jord, 124 404 ha vand). Henholdsvis Shoreline Conservation Programme og Natura 2000-nettet, der delvis overlapper hinanden i den geografiske dækning, beskytter ca. 70 % og 95 % af de kystlinjer, hvor sælernes huleområder er beliggende. For at gennemføre Natura 2000-nettets bevaringsprogram og bevaringsmål blev der oprettet naturbeskyttelsesområder, og områder blev erhvervet af staten til bevaringsformål. Natura 2000-nettet gennemføres også ved hjælp af arealanvendelsesplaner i overensstemmelse med loven om arealanvendelse og bygninger, fiskerirestriktioner i henhold til den finske fiskerilov og etablering af restriktionsområder i henhold til lovgivningen om anvendelse af motorkøretøjer i terræn.

Fiskeribegrænsninger

Ved Saimaa-søen har fiskeriet været begrænset siden 1980'erne for at beskytte Saimaa-ringsælen. Fiskerilukninger og -restriktioner er de vigtigste bevarelsesforanstaltninger for bestanden af ringsæler. Restriktionsområderne er steget fra 1,5 % til ca. 7 % af søens overfladeareal. På nuværende tidspunkt er der ved fiskeribegrænsningsdekretet (357/2026) fastsat et geografisk område (der dækker ca. 70 % af søen) og to tidsmæssige fiskeribegrænsninger (forår og år). I foråret (fra 15. april til 30. juni), som er den mest kritiske periode for ungers overlevelse, er det forbudt at anvende garn. Desuden er det forbudt at anvende de fleste dødbringende fiskeredskabstyper til sæler året rundt (f.eks. fiskefælder med en åbning, der er bredere end 15 cm, garn med stærk maskestørrelse, kroge med agn og multifilamentnet). På trods af de geografiske udvidelser er dekretets arealdækning stadig mindre end Saimaa-ringsælens udbredelsesområde, især i de nordlige og sydlige dele af søen. Ud over dekretet indgås der frivillige fiskeribegrænsningsaftaler både inden for det område, der er omfattet af dekretet, og i tilstødende vandområder. Der udbetales økonomisk kompensation til ejere af vandområder (indehavere af fiskerirettigheder), som indgår disse aftaler. Disse aftaler gør det også muligt at udvide det område, der er reguleret ved dekretet, i dekretets gyldighedsperiode. Dette gælder f.eks., når der observeres nye unger i områder i udkanten af eller uden for det nuværende dekretområde.

EU LIFE Saimaa-sælprojektet og opfølgningsprojektet Our Saimaa Seal LIFE havde til formål at mindske de største trusler mod Saimaa-ringsælen, som blev identificeret i strategien og handlingsplanen for bevarelse af Saimaa-sælen. Projekterne havde navnlig til formål at mindske risiciene i forbindelse med klimaændringer, fiskeri og menneskeskabte forstyrrelser. Resultaterne af projekterne blev anvendt i forbindelse med ajourføringen af bevaringsstrategien og de dertil knyttede forordninger.

Et af hovedmålene med projekterne var at lette tilpasningen til klimaændringerne ved at ophobe menneskeskabte snedriver og bygge kunstige reder for at forbedre Saimaa sæl´'s avlssucces under milde vintre. Andre mål omfatter reduktion af bifangstdødeligheden. Dette blev opnået gennem udvikling af sælvenlige fangstmetoder, reduktion af menneskeskabte forstyrrelser, inddragelse af forskellige (lokale) interessenter i bevaringsforanstaltninger og oplysningsinitiativer. Projekterne havde også til formål at ajourføre viden som grundlag for effektiv overvågning og bevaring, såsom væsentlige økologiske sammenhænge og potentielle trusler mod sælerne.

Den menneskeskabte snedrift metode blev udviklet på University of Eastern Finland. Den blev gennemført som en ny bevaringsmetode i fuld skala for at forbedre sælungernes overlevelse i milde vintre, hvor snedækket ikke er tilstrækkeligt til huler. Den blev gennemført under EU LIFE Saimaa Seal-projektet og fortsatte i Our Saimaa Seal-projektet.

I vintrene med dårlige sneforhold blev menneskeskabte snedriver stablet op på sælens ynglested. Driftene blev stablet årligt i januar og begyndelsen af februar. Formen og størrelsen af de menneskeskabte drifter efterligner de naturlige vinddrevne snehøje. Saimaa ringsæl lairs er placeret på is i snedriver på kystlinjen. Menneskeskabte snedriver blev stablet ved hjælp af naturlig sne indsamlet i nærheden af drivstedet ved hjælp af sneskovle og skubbere. Drifterne var placeret i nærheden af de potentielle hulepladser. Mindste snedække på is til at lave en snedrift er omkring 5 centimeter. De nøjagtige dimensioner af snedriften afhænger af placeringen og mængden af sne til rådighed. Snedriver skal dog være store nok til store fødselshuler, dvs. ca. 1 m høje, 3-6 m brede og 8-15 m lange.

Hvert år deltog mere end 300 frivillige i lair tællinger og / eller opførelse af menneskeskabte snedriver. Baseret på resultater fra lair folketælling, udført årligt, at skabe menneskeskabte snedriver resulterede i en effektiv bevaringsmetode. Under projektet "Vores Saimaa-sæl LIFE" blev der bygget 1 130 snedriver, hovedsagelig udført af frivillige. Omkring halvdelen af disse snedriver blev brugt som hvile- eller fødselshuler, og 171 unger blev født i dem. På grund af denne bevaringsindsats forblev den perinatale dødelighed betydeligt lavere sammenlignet med tidligere vintre med dårlige sneforhold. Da sneforholdene gjorde det umuligt at skabe menneskeskabte snedriver, blev kunstige flydende redestrukturer bygget og placeret. De kunstige reder er flydende strukturer, der kan installeres enten i åbent vand eller på is. I løbet af projektet blev 120 af disse kunstige reder indsat, og halvdelen af disse blev brugt af sælerne.

Projekterne gennemførte også andre foranstaltninger, der ikke imødegår virkningerne af klimaændringerne, men reducerer sældødeligheden og derfor også øger deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Forseglingssikre ruser (en type fiskefælde, der anvendes af professionelle fiskere, til aborre og gedde aborre) blev udviklet i samarbejde med lokale professionelle fiskere. I det første Saimaa Seal-projekt blev næsten 300 garn, der ejes af fritidsfiskere, erstattet af sælsikre fiskefælder (en anden fiskeredskabstype, der er mindre end det rusgarn, der hovedsagelig anvendes af professionelle fiskere). Desuden blev næsten 1 500 "stoppere" uddelt til fiskere. Stoppere gør de traditionelle fiskefælder "sælsikre": De forhindrer, at den maksimale åbningsbredde overstiger 15 cm, og blokerer dermed forseglingerne helt ind i fælden. I løbet af projektet "Vores Saimaa sæler LIFE" er der blevet bygget yderligere 1 000 sælsikre fiskefælder af over 1 700 deltagere i 135 workshopper. Disse foranstaltninger gjorde det muligt at erstatte ca. 150 gællegarn med 600 sælsikre fiskefælder. Ved fiskeriarrangementer i løbet af de to Life-projekter underskrev omkring 1100 individuelle fritidsfiskere aftalen om at afstå fra gællegarnsfiskeri i yngleområdet til gengæld for de sælsikre fiskefælder. Desuden nåede vores Saimaa Seal LIFE-projekt ud til over 23.000 mennesker gennem miljøuddannelse.

Desuden anses sikring af genetisk diversitet i ringsælbestanden for at være afgørende for at håndtere de ændrede miljøforhold som følge af klimaændringerne. For at løse dette problem blev tre sæler i Saimaa-søen omfordelt og overvåget under projektet. Fremtidig forskning kan bidrage til at kontrollere, om dette har bidraget til at øge den genetiske mangfoldighed.

Forvaltningsplaner for Natura 2000-områder, der er afgørende for Saimaa-ringsælen, blev udarbejdet under LIFE Saimaa-sælprojektet fra 2013-2018. 34 ha jord (øer) og 670 ha vand blev erhvervet til naturbeskyttelse. Endelig blev der også iværksat initiativer med henblik på bevidstgørelse og uddannelse.

I de følgende år (2020-2025) blev der gennemført yderligere beskyttelses- og bevaringsforanstaltninger for de to vigtigste levesteder for den baltiske ringsæl, der ligger i øhavet og Åland. Inden for "Vores Saimaa sæler LIFE" blev der etableret tre nye beskyttede områder på Ålandsøerne. Desuden blev beskyttelsen af Østersøens ringsæl tilføjet som et obligatorisk kriterium for seks eksisterende beskyttede områder (Vores Saimaa Seal LIFE-rapport 2025).

Overvågningsresultater viser, at menneskeskabte snedriver resulterede i en reduktion af dødeligheden hos perinatale ringsæler. I vintrene 2014-2016, hvor menneskeskabte snedriver blev stablet, svingede den perinatale dødelighed fra 8% til 16%. Omvendt var dødeligheden tæt på 30 % (f.eks. 2006 og 2007), før metoden blev implementeret. I løbet af de sidste fem år (2020-2025) har sælerne accepteret omkring 50 % af de menneskeskabte snedriver som et hulested, og der er født 171 unger i dem. I samme periode steg bestanden af ringsæler i Saimaa fra 425 til 530 individer som følge af de gennemførte bevaringsforanstaltninger. Disse resultater kommer fra lair folketællingen, som begynder hvert år i foråret, når tagene af sne lair kollapser og bliver påviselige. Denne optælling omfatter ca. 70 % af Saimaa-søens kystlinjer (ca. 11500 km).

Metsähallitus, Parks & Wildlife Finland er ansvarlig for de fleste af bevarings- og overvågningsforanstaltningerne for Saimaa-sælen. Universitetet i Østfinland spillede en afgørende rolle ikke kun i udviklingen af den menneskeskabte snedrift metode og deltage i årlige lair folketællinger. Mere generelt har den også fremmet bevarelsen af Saimaa ringsæler ved at tilvejebringe nye overvågnings- og bevarelsesmetoder samt videnskabelig viden til støtte for beslutningstagningen.

De frivilliges rolle er også yderst vigtig både for at lave snedriverne og for at overvåge og evaluere befolkningsdynamikken. I årenes løb deltog erfarne lokale frivillige i de årlige lair-tællinger af Saimaa-ringsælen. Disse frivillige kender de krævende feltarbejdsforhold på isen og placeringen af ringsælernes traditionelle ynglesteder. Dette netværk af frivillige voksede betydeligt under vores Saimaa Seal LIFE-projekt fra 2020-2025. På grundlag af denne indledende gruppe af centrale frivillige begyndte projektet at opbygge et større netværk af frivillige til at dække hele sælens distributionsområde for at være forberedt på de mulige udfordringer ved opvarmning af vinterklimaet. Ud over miljøforkæmperne omfattede de frivillige rekreative fiskere, politikere (lokale og nationale), politiske beslutningstagere, lokale indbyggere, sommerboere og NGO-medlemmer. Det er et godt eksempel på, hvordan en konkret bevaringsindsats kan tilskynde til åbenhed og inddragelse af lokalbefolkningen i bevarelsen og bringe folk sammen.

I perioden 2020-2025 var mere end 300 frivillige årligt aktive i at lave snedriver og eller huletællinger. Deres indsats tegnede sig for i alt næsten 3500 arbejdsdage. I betragtning af hele perioden for de to EU LIFE-projekter (2013-2018 og 2020-2025) tegnede de frivilliges indsats sig for 5770 arbejdsdage. Ud over frivillige og Metsähallitus deltog også andre samarbejdspartnere, som University of Eastern Finland, WWF Finland og lokale centre for økonomisk udvikling, transport og miljø, for at realisere de menneskeskabte snedriver i en bemærkelsesværdig indsats.

Der blev afholdt 135 workshopper for at informere og uddanne interessenter. Under disse arrangementer blev der bygget sælsikre fiskefælder med hjælp fra fiskere, skolebørn og vandområdeforvaltere.

Succesfaktorer

Et afgørende element for succes for denne tilpasningsmulighed er den generelt positive lokale og nationale holdning til Saimaa-sælen (IUCN SSC, 2025). I den forbindelse var frivillige afgørende for projektets succes og for at overvåge sejlbestandsdynamikken. De menneskeskabte snedriver har vist sig at være en effektiv metode til at reducere hvalpedødeligheden i vintre med dårlige sneforhold. En vigtig succesfaktor er, at sæler på grund af deres standhaftighed vender tilbage til det samme sted hvert år for at bygge deres hule. Dette bidrager til at lette en vellykket placering af menneskeskabte snedriver (IUCN SSC, 2025).

Den succes, der blev demonstreret med det første projekt (LIFE Saimaa-sælprojektet), førte til opfølgningen gennem Our Saimaa Seal LIFE-projektet. Dette projekt har modtaget Biodiversity Award 2013-2014 tildelt af Finlands Nationale Komité for Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN). På grund af publikationer i internationale tidsskrifter og medieformidling vakte resultaterne også interesse uden for Finland.  Det blev fremmet som en ny, enkel og innovativ løsning til at afbøde klimaændringernes negative virkninger på en stærkt truet befolkning, der blev testet med succes under reelle forhold.

Begrænsningsfaktorer

Men den menneskeskabte snedrift metode er kun effektiv, så længe der er nogle sne til rådighed, og søen har sammenhængende isdække. Siden det første LIFE-projekt har mængden af sne og/eller is i nogle områder været en begrænsende faktor for at skabe menneskeskabte snedriver. Derfor blev udviklingen og afprøvningen af langvarige kunstige hulestrukturer påbegyndt i det første LIFE-projekt, videreført i det andet projekt og anset for at være særlig relevant.

Omkostninger

Det samlede budget for LIFE Saimaa Seal-projektet var på 5 261 612 EUR. En andel på 75 % af det samlede budget blev finansieret af Den Europæiske Unions LIFE+ (natur-og biodiversitetsprogram). Aktionen "Forbedring af yngleforholdene for Saimaa-ringsælen med menneskeskabte snedriver" er en af de 63 aktioner i projektet. Omkostningerne til denne specifikke foranstaltning udgør ca. 4 % af det samlede projektbudget. Det samlede projektbudget for "Vores Saimaa Seal LIFE" var på 7,1 mio. EUR, hvoraf EU bidrog med 5,3 mio. EUR.

Fordele

Omkring 50% af hvalpene blev født i huler skabt i menneskeskabte snedriver. Den perinatale dødelighed var signifikant lavere sammenlignet med tidligere vintre med dårlige sneforhold, da metoden ikke var i brug. Dette fremhæver teknikkens anvendelighed og succes (yderligere oplysninger findes i afsnittet "Løsninger").

Ud over de direkte bevaringsresultater har inddragelsen af hundredvis af lokale frivillige haft vigtige sociale fordele. Deltagelse i bevaringsarbejde forbedrede offentlighedens holdning til Saimaa ringsælen og dens beskyttelse. Det styrkede også tilliden mellem lokalsamfund og bevaringsmyndigheder. Fiskere, studerende og søbesøgende blev uddannet i sælbevaringsindsatsen. En mere bevidst adfærd og respektfuld fiskeripraksis forventes derfor at forbedre resultaterne af de tilpasningsforanstaltninger, der er gennemført under de to EU LIFE-projekter. Sælvenlig turisme blev også udviklet. Deltagerne i sæludflugter modtog oplysninger om Saimaa-ringsælerne og de bevaringsforanstaltninger, der er gennemført for at beskytte denne art.

LIFE Saimaa Seal-projektet løb fra 2013 til 2018. Det blev efterfulgt af Our Saimaa Seal LIFE, der løb fra 2020 til 2025. Menneskeskabte snedriver bygges fortsat årligt. Deres gennemførelse tager en kort periode (et par uger om vinteren og før den reproduktive sæson).

Menneskeskabte snedriver holder kun én ynglesæson og skal derfor genopbygges hvert år. Den menneskeskabte snedriftsmetode blev medtaget i puljen af etablerede bevaringsmetoder for Saimaa-ringsælen.

Metsähallitus Parks & Wildlife Finland
E-mail: saimaannorppa@metsa.fi

Jeg ucn-ssc-conservation-succes-stories-2021-2025

Kunnasranta, M., Niemi, M., Auttila, M., Valtonen, M., Kammonen, J., & Nyman, T. (2021). Forseglet i en sø — biologi og bevarelse af den truede Saimaa-ringsæl: en gennemgang. Biologisk bevaring, 253, 108908.

Modellering af klimaændringernes indvirkning på is og sne i søer viser, at den truede Saimaas ringsæl | Climatic Change | Springer Nature Link er i tilbagegang, når den yngler

Kunnasranta, M., Niemi, M. & Auttila, M. (2022). Udvikling af kunstige redekasser til et stort vandpattedyr. Bevarelse af vandmiljøet: Hav- og ferskvandsøkosystemer, 32(8), 1365-1371. https://doi.org/10.1002/aqc.3851

Vores Saimaa Seal LIFE Layman-rapport 2025