Skabelse af menneskeskabte snedriver til forbedring af Saimaa-ringsælens avlssucces

Klimaændringer udgør en langsigtet trussel mod Saimaa-sælbestanden, fordi den vellykkede opdræt af underarten afhænger af is og snedække. Sæler føder typisk en enkelt hvalp i en subnivean hule, der ligger ved snedrift dannet på kysten af søen. Lair giver ly mod rovdyr og barske klima, og mor-hvalp par bruger det i løbet af sygeplejeperioden.

Om vinteren med gode sneforhold findes ca. 8% af hvalpene døde i huler. En mild vinter og mangel på sne kan dog forårsage høj perinatal dødelighed (som i 2006 og 2007, ca. 30%). Snedækket ved Saimaa-søen har været usædvanligt tyndt i nogle af de seneste år. For eksempel var der i vinteren 2014 total mangel på vinddrevne snehøje, der var nødvendige for sælhulerne. Denne situation kan forværres yderligere af den globale opvarmning og de dermed forbundne ændringer i klimaforholdene. På grund af levestederne i indlandssøer er Saimaa-sælerne desuden ikke i stand til at flytte til mere gunstige områder som reaktion på klimaændringerne.

Saimaa-sælprojektet har til formål at mindske de største trusler mod Saimaa-ringsælen, som blev identificeret i strategien og handlingsplanen for bevarelse af Saimaa-sælen. Den har navnlig til formål at mindske de risici, der er forbundet med klimaændringer, fiskeri og menneskeskabte forstyrrelser. Resultaterne af projektet vil blive anvendt i forbindelse med ajourføringen af bevaringsstrategien og de tilhørende bestemmelser.

Et af projektets vigtigste mål er at lette tilpasningen til klimaændringerne ved at ophobe menneskeskabte snedriver for at forbedre Saimaa-sælens ynglesucces under milde vintre. Andre mål omfatter at reducere dødeligheden som følge af bifangster ved at udvikle sælvenlige fangstmetoder, reducere menneskeskabte forstyrrelser, inddrage lokalbefolkningen i bevarelsesforanstaltninger og øge deres bevidsthed og ajourføre viden om væsentlige økologiske spørgsmål og om potentielle trusler mod sælerne som grundlag for effektiv bevarelse og overvågning.

Den menneskeskabte snedrift metode blev udviklet på universitetet i det østlige Finland. Dens fulde gennemførelse som en ny bevaringsmetode er blevet gennemført under LIFE Saimaa Seal-projektet for at forbedre sælens ungers overlevelse i milde vintre, når snedækket ikke er tilstrækkeligt til huler.

I løbet af vintrene med dårlige sneforhold i 2014-2016 blev i alt 519 menneskeskabte snedriver stablet op på sælens ynglested. Drifterne blev årligt stablet i januar og begyndelsen af februar. Formen og størrelsen af de menneskeskabte drifter efterligner de naturlige vinddrevne snehøje. Saimaa ringsæl lairs er placeret på is i snedriver på kysten. Menneskeskabte snedriver blev stablet ved hjælp af naturlig sne indsamlet i nærheden af drivstedet ved hjælp af sneskovle og skubbere, og drevene var placeret i nærheden af de potentielle huler. Minimum snedække på is for at gøre en snedrift er omkring 5 centimeter. De nøjagtige dimensioner af snedrift afhænger af placering og mængden af sne til rådighed. Snedriver skal dog være store nok til store fødselsgange, dvs. ca. 1 m høje, 3-6 m brede og 8-15 m lange.

Over 200 mennesker var involveret i at lave snedriverne, og de fleste af dem var frivillige. På grundlag af den årlige lair-tælling (i 2014-2016) i marts-april synes den menneskeskabte snedriftsmetode at være en effektiv bevaringsindsats. orienterede lokale volontører er velegnede til gennemførelsen heraf. I løbet af disse tre vintre blev størstedelen (>75 %) af de menneskeskabte snedriver brugt af sæler som opstaldningssteder, og i den usædvanligt milde vinter i 2014 blev over 90 % af de observerede unger født i disse opdrifter. På grund af denne bevaringsindsats forblev perinatal dødelighed betydeligt lavere sammenlignet med tidligere vintre med dårlige sneforhold.

LIFE Saimaa-sælprojektet gennemfører også andre foranstaltninger, der ikke direkte imødegår virkningerne af klimaændringer, men reducerer sælers dødelighed og derfor også øger deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Der er i samarbejde med lokale erhvervsfiskere blevet udviklet sælsikre ruser (en type fiskefælde, der anvendes af erhvervsfiskere til aborre og sandart). Næsten 300 gællegarn fra fritidsfiskere er også blevet erstattet af sælsikre fælder (en anden fiskeredskabstype, der er mindre end det rusenet, der hovedsagelig anvendes af erhvervsfiskere). Målet er, at i alt 500 gællegarn vil blive erstattet af de sælsikre fiskefælder i løbet af projektet (således i 2018). Desuden er næsten 1 500 propper, som gør de traditionelle fiskefælder sælsikre (ved at forhindre, at den maksimale bredde af åbningen bliver bredere end 15 cm og dermed blokerer sælerne langt ind i fælden), blevet udleveret gratis. Ud over disse konkrete foranstaltninger kan fritidsfiskere indgå en frivillig forpligtelse til også at anvende sælsikre fangstmetoder uden for fiskerirestriktionsperioden. Indtil nu har over 400 fiskere underskrevet forpligtelsen.

Forvaltningsplaner for Natura 2000-områder, der er afgørende for Saimaa-ringsælen, er blevet udarbejdet eller er under udarbejdelse, og 34 ha jord (øer) og 670 ha vand er blevet erhvervet til naturbevarelse. Endelig er der også iværksat en række oplysnings- og uddannelsesmæssige initiativer.

Metsähallitus, Parks & Wildlife Finland er ansvarlig for de fleste af Saimaasælens bevarelses- og overvågningsforanstaltninger. Forskningen udført af University of Eastern Finland har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den menneskeskabte snedrift metode og deltage i årlige lair folketællinger.

De frivilliges rolle er også yderst vigtig både for at gøre snedriverne og for at overvåge og evaluere befolkningsdynamikken. I årenes løb har erfarne lokale frivillige deltaget i de årlige lair-tællinger af Saimaa-ringsælen. Disse frivillige kender de krævende feltarbejdsforhold på isen og ringsælernes traditionelle ynglesteder. LIFE Saimaa-sælprojektet havde til formål at opbygge et større netværk af frivillige baseret på denne indledende gruppe af centrale frivillige til at dække hele sælens udbredelsesområde for at være forberedt på de mulige udfordringer med opvarmning af vinterklimaet. Ud over de miljøforkæmpere, de frivillige omfattede rekreative fiskere, politikere (lokale og nationale), politikere, lokale indbyggere, sommer beboere og medlemmer af flere ngo'er. Det er således et godt eksempel på, hvordan en konkret bevaringslov kan skabe åbenhed og involvering af lokalbefolkningen i bevarelsen og bringe folk sammen.

I løbet af vinteren 2014-2016 var der behov for en enorm indsats for at stable de menneskeskabte snedriver op på grund af de dårlige sneforhold på Saimaa-søen. I alt over 200 frivillige gjorde dette arbejde muligt. I løbet af ca. to ugers årlig drift i 2014 og 2016, hvor gennemførelsen af de menneskeskabte snedriver dækkede de fleste dele af sælens udbredelsesområde, arbejdede de frivillige i alt henholdsvis 169 (dvs. otte måneder) og 247 (næsten 12 måneder) fuldtidsækvivalente dage. Ud over frivillige og Metsähallitus deltog også nogle samarbejdspartnere, såsom University of Eastern Finland, WWF Finland og lokale centre for økonomisk udvikling, transport og miljø, i realiseringen af de menneskeskabte snedriver i en bemærkelsesværdig indsats. Det samlede antal menneskeskabte snedriver, der blev stablet op, var 240 i 2014 og 211 i 2016. I løbet af vinteren 2015 blev i alt 68 menneskeskabte snedriver stablet op i den centrale del af søen, hvor sneforholdene var svagest, og frivillige spillede også en afgørende rolle dengang.

De menneskeskabte snedriver har vist sig at være en effektiv metode til at reducere hvalpedødeligheden i vintre med dårlige sneforhold. Perinatal dødelighed svingede fra 8 % til 16 % i løbet af disse tre vintre (2014-2016), hvor menneskeskabte snedriver blev stablet som en bevaringshandling, mens perinatal dødelighed i tidligere milde vintre, før metoden blev udviklet, har været tæt på 30 % (f.eks. 2006 og 2007). Sælerne har accepteret omkring 75 % af de menneskeskabte snedriver som opstaldningssted, og i løbet af de sidste tre vintre er i alt 59 % af de observerede unger født i menneskeskabte snedriver.

Dette projekt har modtaget Biodiversitetsprisen 2013-2014 tildelt af Finlands Nationale Komité for IUCN, Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen. De foreløbige resultater har også vakt interesse uden for Finland, da en ny, enkel og innovativ løsning til at afbøde klimaændringernes negative virkninger på en stærkt truet befolkning er blevet afprøvet.

Men den menneskeskabte snedriftsmetode er kun effektiv, så længe der er noget sne til rådighed, og søen har sammenhængende isdække. Allerede nu har mængden af sne og/eller is været en begrænsende faktor på nogle områder også for de menneskeskabte snedriver. Derfor er udvikling og afprøvning af langtidsholdbare kunstige hulestrukturer også startet i dette projekt for at sikre dækning for de nyfødte Saimaa sælunger i fremtiden.

Det samlede budget for LIFE Saimaa Seal-projektet er på 5 261 612 EUR. Af det samlede budget finansieres 75 % af Den Europæiske Unions LIFE+ Natur- og Biodiversitetsfond. Foranstaltningen "Forbedring af opdrætsbetingelserne for Saimaa-ringsælen med menneskeskabte snedriver" er en af de 63 aktioner i projektet, og omkostningerne til denne specifikke aktion udgør ca. 4 % af det samlede projektbudget.

De fleste (59 %) af de unger, der blev født i 2014-2016, blev født i huler, der var lavet i menneskeskabte snedriver, og den perinatale dødelighed var betydeligt lavere sammenlignet med tidligere vintre med dårlige sneforhold, hvor metoden ikke var i brug, hvilket fremhæver teknikkens anvendelighed og succes (se afsnittet "Succes og begrænsende faktorer" for yderligere oplysninger).

Saimaa-ringsælen har IUCN-status som udryddelsestruet (EN) underart, og i habitatdirektivet er der tale om en art, der kræver streng beskyttelse (Rådets direktiv 92/43/EØF, bilag IV). Ifølge sidstnævnte er forringelse og ødelæggelse af et levested, et yngle- og rasteområde, der er vigtigt for overlevelsen af en art (eller underart) under streng beskyttelse, forbudt. LIFE-projektet har derfor fået tilladelse fra det lokale center for økonomisk udvikling, transport og miljø til at ophobe de menneskeskabte snedriver på sælens opstaldningssteder. Desuden er følgende retlige elementer relevante for Saimaa-sælbevarelsesprojektet.

Bevarelsespolitik

Saimaa-ringsælen blev beskyttet i 1955 ved et lovbestemt dekret baseret på jagtloven. I 1993 blev retsbeskyttelsen overført til naturbeskyttelsesloven, og ansvaret for forvaltningen blev overdraget til miljøministeriet og i praksis til Parks & Wildlife Finland, som er et offentligt organ, der er en del af den statsdrevne virksomhed Metsähallitus. En bevaringsstrategi og handlingsplan for Saimaa-ringsælen blev vedtaget i 2011 og er i øjeblikket ved at blive ajourført.

Bevaringsområder og -programmer

I Saimaa sø distrikt etableringen af Linnansaari National Park i 1956 var en væsentlig faktor for beskyttelse af Saimaa sæl (9.600 hektar, vinter bestand af 65-86 sæler). Kolovesi National Park blev etableret i 1990 og beskyttelse af Saimaa ringsæl var den vigtigste medvirkende faktor til bevarelse af området (2.300 ha, vinter bestand app. 9-12 sæler). Der er også nogle privatejede bevaringsområder, der er oprettet til beskyttelse af Saimaa-sælen.

Det finske nationale kystbeskyttelsesprogram blev vedtaget i 1990. Den giver også mulighed for at beskytte yngleområderne for ringsælen Saimaa. I Saimaa-søen dækker programmet 92.000 ha (hovedsagelig vandområder). Størstedelen af sælens udbredelsesområde er omfattet af Natura 2000-nettet. Natura 2000-områder dækker i alt 157 426 ha (33 022 ha jord, 124 404 ha vand). Henholdsvis kystbeskyttelsesprogrammet og Natura 2000-nettet dækker ca. 70 % og 95 % af de kystlinjer, hvor sælernes huleområder er beliggende. For at gennemføre bevaringsprogrammet og bevaringsmålene for Natura 2000-nettet er der oprettet naturbeskyttelsesområder og områder erhvervet til staten til bevaringsformål. Gennemførelsen af Natura 2000-nettet sker også ved hjælp af arealanvendelsesplaner i overensstemmelse med lov om arealanvendelse og byggeri, fiskerirestriktioner i henhold til fiskeriloven og etablering af restriktionsområder i henhold til lovgivningen om færdsel med motorkøretøjer i terræn.

Fiskeribegrænsninger

Ved Saimaa-søen har fiskeriet været begrænset siden 1980'erne for at beskytte Saimaa-ringsælen. Fiskerilukninger og -restriktioner er de vigtigste bevarelsesforanstaltninger for ringsælbestanden, og restriktionsområderne er steget fra 1,5 % til ca. 60 % af søens overfladeareal. På nuværende tidspunkt har dekretet om fiskerirestriktioner (259/2016) et rumligt fiskeri (som dækker ca. 60 % af søen) og to tidsmæssige fiskerirestriktioner (forårstid og året rundt). I løbet af foråret (fra den 15. april til den 30. juni), som er den mest kritiske periode for hvalpenes overlevelse, er det forbudt at anvende hildingsgarn. der henviser til, at det året rundt er forbudt at anvende de fleste typer dødbringende fiskeredskaber til sæler (f.eks. fælder med en åbning på over 15 cm, hildingsgarn med stærk maske, kroge med agn og flerfilamentnet); På trods af den geografiske udvidelse i 2016 er dekretets arealdækning stadig mindre end Saimaas ringsæls yngle- eller udbredelsesområde, navnlig i den nordlige og sydlige del af søen. Ud over dekretet gennemføres der også frivillige fiskerirestriktionskontrakter i vandområder i nærheden af dekretområdet (der dækker 81 km² i september 2016). Der betales økonomisk kompensation til vandejere (ejere af fiskeriretten) for at underskrive den frivillige fiskerirestriktionskontrakt i det eller de nærliggende dekretområder.

Menneskeskabte snedriver blev bygget årligt (i 2014-2016) i en kort periode (par uger pr. vinter og før reproduktiv sæson). Drifterne vil også blive stablet op i fremtiden, hvis de er nødvendige på grund af dårlige sneforhold.

Menneskeskabte snedriver holder kun én ynglesæson og skal derfor genopbygges hvert år. Den menneskeskabte snedriftsmetode vil blive medtaget i puljen af etablerede bevaringsmetoder for Saimaa-ringsælen.

Raisa Tiilikainen
Project Manager
Metsähallitus Parks & Wildlife Finland
Tel.:  +358 40 754 1449
E-mail: raisa.tiilikainen@metsa.fi

Miina Auttila
miina.auttila@metsa.fi

Life Environment-programmet