Tilpasning til klimaændringer i en bynære bøgeskov med et stort antal besøgende - Sonian Forest, Belgien

Sonian skov er en bynære skov beliggende i hjertet af Belgien, i den tætbefolkede Brabant. Den lider under intensivt rekreativt pres, luft- og vandforurening og virkningerne af klimaændringer, der truer skovens økologiske balance.

Selv før covid-19-pandemien er der registreret mere end 10 000 besøg pr. ha pr. år og pr. ha i de bynære dele af skovene (Colson V. et al., Doidi L., 2012). Dette viser det enorme rekreative pres og den potentielle negative indvirkning på skovøkosystemet og følsomme levesteder.

Disse virkninger forværres af, at Sonian Forest ikke er forbundet med nogen anden skov og er fragmenteret i fire stykker af infrastruktur, hvilket hindrer artsomdirigering og genetisk blanding. Det er afgørende at genoprette skovens interne og eksterne forbindelse med andre højt værdsatte naturområder og skove og skovrelikvier. Under disse eksterne omstændigheder er det en udfordring at bevare de symbolske landskaber, der forbedrer bevaringstilstanden for Natura 2000-naturtyper og -arter.

Derudover er klimaændringer et af de vigtigste spørgsmål for skovforvalterne i Sonian-skoven. Den gennemsnitlige årlige temperatur forventes at stige i alle scenarier (klimaportalenfor Flandern). Tilbagevendende og længere hedebølger forventes også at blive mere almindelige. I år 2100 vil der ikke være nogen nedbør i Belgiens kystregion i ca. 237 dage, hvilket står i stor kontrast til de 173 tørre dage, der blev målt i 2018 (klimaportalenfor Flandern). Desuden forventes forekomsten af ekstreme hændelser såsom oversvømmelser at stige og kan allerede observeres (denbelgiske kystportal). 

Sonian Forest er særligt sårbar over for klimaændringer på grund af dens sammensætning af hovedsagelig bøgetræer. Længere, tørrere forårs- og sommerperioder er en udfordring for bøg på grund af deres lave rodsystem. Ekstreme begivenheder kan have en stor indvirkning på disse træbestande, da de ikke er godt tilpasset til ekstrem tørke eller varmehændelser eller oversvømmelse. Det er komplekst at indføre andre, mere klimatilpassede træarter i Sonian Forest. Den skyggeelskende bøgs dominans erstatter konstant andre træarter, der foretrækker mere lys og gør det vanskeligt for nogle mere lysafhængige arter (sessilt eg, småbladet kalk) at etablere sig. Bøg er dominerende i de fleste dele af skoven, især nu hvor denne art regenererer rigeligt. Siden begyndelsen af det 21. århundrede er meget gode bøgefrøår (også kendt som "mastår") blevet mere og mere almindelige.  Opretholdelse eller opnåelse af den høje kvalitet af skovhabitater i henhold til EU's Natura 2000-krav kræver en tilpasningsdygtig forvaltningsstil i overensstemmelse med de forskellige forhold i området.

Forvaltningsplanerne for de tre administrative regioner, der er omfattet af Sonian Forest, tager hensyn til klimaændringerne. De omfatter følgende hovedaktionslinjer, som alle er tæt forbundet med hinanden.

• Forbedring og forbedring af naturens værdi og bevaringstilstanden for naturtyper og arter, der er beskyttet under EU's Natura 2000-net. De vigtigste mål er: skovdefragmentering (gensammenkobling af adskilte parceller af skov og andre grønne områder med henblik på økologisk konnektivitet) forøgelse af træartsdiversiteten og den genetiske variation forbedring af skovenes struktur efterlade mere dødt træ og flere træer (som levested for insekter, svampe, fugle og mange andre organismer) og være opmærksom på specifik fauna og flora og at øge den enkeltes træresistens og modstandsdygtighed over for abiotisk og biotisk stress (tung udtynding for at give træerne mere plads og tilgængelige jordarealer).
• Skoven skal gøres mere modstandsdygtig over for de forventede virkninger af klimaændringer, f.eks. ekstrem tørke om foråret, meget våde vintre, alvorlige regnskyl og storme.
• At finde en bæredygtig balance mellem rekreation, beskyttelse af biodiversitet og skovhugst. Øge bevidstheden om skoven ved at forbedre kommunikationen mellem forvalterne og offentligheden, genskabe forbindelsen mellem borgerne og naturen og skabe et klimarobust samfund.
• Bevarelse af landskabets kvaliteter og dets kultur- og miljøarv.
  

Der gennemføres to hovedgrupper af løsninger i Sonian-skoven. Den første omfatter flere foranstaltninger til klimatilpasset skovforvaltning, den anden omfatter foranstaltninger til at genoprette borgernes forbindelse med naturen og skabe et naturinkluderende og klimarobust samfund.

Klimatilpasset skovforvaltning

For at nå ovennævnte mål gennemføres der mindre skovbrugsforanstaltninger og kontinuerlige skovdækkeforanstaltninger for at beskytte lokaliteten og opfylde Natura 2000-kravene. På denne måde bevares typiske landskabstræk som bøgekatedralen delvist. Åbne områder, vandområder og skovkanter (særligt følsomme og værdifulde områder) får stadig større opmærksomhed.

Blanding af træarter sker ved at plante sjældne (oprindelige) og mere resistente træarter for at øge modstandsdygtigheden. Sessil eg bliver plantet sammen med andre sjældnere træarter som avnbøg og småbladet kalk. Dette giver mulighed for siddende egetræer til at regenerere spontant med mindre konkurrence om sollys. Naturlig regenerering af hjemmehørende træarter sikrer, at skoven regenererer sig selv. Disse handlinger efterligner naturen og leder eller styrer den naturlige dynamik. Reduktionen af procentdelen af bøg hjælper også de mest modstandsdygtige arter med at etablere og støtter skoven i at tilpasse sig klimatrusler. Dette sikrer, at skoven ikke kun er mindre sygdomsudsat og mindre udsat for risikoen for alvorlige storme, men også bedre rustet til at modstå andre virkninger af klimaændringer.

Ud over at blande træarter med henblik på skovregenerering udføres der løbende andre forvaltningsforanstaltninger:

Rydning: Rydning praktiseres ikke længere efter en mere naturlig tilgang til skovforvaltning uden at forstyrre skoven. Træhøst ved hjælp af et enkelttræsudvælgelsessystem kan være en reel udfordring for at blande træarter i en bøgdomineret skov. I stedet for at plante i store åbninger skabt af rydninger, praktiseres regenerering i lille skala ved at skabe små åbninger, hvor lysforholdene er optimale for en nyindført træart. Denne alternative teknik gør det muligt at opretholde et gunstigt mikroklima på grund af den kontinuerlige dækning og forhindrer en proliferøs udvikling af konkurrencedygtig vegetation såsom brombær og bregner.   Der anvendes tilpassede træhøstteknikker (høst med heste) for at minimere eller undgå at forstyrre jorden, f.eks. tildeles der særlige udskridningsbaner til træhøst, eller de afskaffes, hvis der anvendes andre teknikker for at forhindre, at skoven forstyrres med forvaltningsværktøjer.

Forvaltning af død træbiomasse: For at øge mængden af død træbiomasse (et vigtigt levested for mange arter) gennemføres en aktiv forvaltning af dødt træ lokalt ved at lade vindblæste træer blive i skoven. Når store træer sælges, skal entreprenøren efterlade trækronerne på de fældede træer helt i skoven. Når træer fældes i følsomme habitater (f.eks. dale), efterlades de fældede træer i bevoksningerne uden at fælde træet. For høstede træer, der er større end 80 cm i diameter ved brysthøjde, efterlades hvert stykke træ ud over 16 m stammetræ i skoven.

Forbedring af den økologiske konnektivitet: forbedring af migrationen og bevarelsen af arter i skovene sikres ved at afsætte dele af skoven for at skabe et internt netværk af gamle træer og øer med dødt træ. En af foranstaltningerne til at genoprette forbindelsen mellem skovene internt blev gjort ved at bygge en øko-bro og hegn jernbaner og motorveje for at undgå trafikulykker med dyreliv. Dette var en aktion under LIFE+ OZON-projektet (2013-2018). I 2012 blev der bygget en "økobro" over hovedjernbanen, der forbinder Bruxelles med Namur. Opførelsen af en anden økobro over en meget frekventeret vej er planlagt for at genoprette forbindelsen mellem de to centrale zoner i Grippensdelle, der er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Gensammenkobling og udvidelse af Sonian-skovens små UNESCO-verdensarvssteder til mindst 50 ha er også en del af forvaltningskonceptet og vil i det væsentlige bidrage til at skabe et naturligt selvbærende bøgeskovøkosystem.  .

Vandforvaltning: Vandbinding er et vigtigt emne for bevarelse af arter som ildsalamander og fisk.  Små naturlige dæmninger med træstammer eller små kunstige damme er ved at blive skabt for at bremse vanddræning. Bevarelse af vand i jorden er afgørende for at afbøde virkningerne af stigende tørkehændelser. Desuden undersøges det, om forurenet vand skal omdirigeres eller forhindres i at trænge ind i skoven, og det vil snart blive gennemført.

Desuden praktiseres aktiv forvaltning af invasive dyr og plantearter i alle dele af skovene gennem manuel fjernelse eller slåning. Endelig forvaltes dele af skoven ikke længere med vilje eller forvaltes mindre intensivt for at skabe flere muligheder for udvikling af spontane, naturlige processer.

Gennemførelsen af disse løsninger sker sammen med overvågning for at undersøge, om Sonian-skovene vil være i stand til at tilpasse sig såvel som klimaændringerne gennem (semi) naturlig regenerering og bøgreduktion. For at overvåge forvaltningsstrategiens succes kortlægges og måles alle træer i Sonian-skoven. Det levested, som træerne leverer, dokumenteres, og når det er muligt, registreres biodiversiteten for vilde dyr og planter eller planter, og der foretages en særlig rapportering om biodiversiteten.  Der lægges særlig vægt på overvågning af meget store træer (VLT). Sonianskoven indeholder over 400 ha gamle bøgetræer (>200 år gamle), og mere end 25.000 er VLT, hovedsagelig bøg (Vandekerkhove et al., 2011). Det kan derfor betragtes som et af de vigtigste hotspots for VLT i Nordvesteuropa.  Skovforvaltere er forpligtet til at opretholde det samlede antal VLT, hvilket betyder, at hvis et træ falder, vil andre mindre træer få mulighed for at udvikle sig til VLT (Vandekerkhove et al., K. 2018).

Genoprettelse af forbindelsen mellem borgerne og naturen og skabelse af et naturinkluderende og klimarobust samfund

At øge bevidstheden om skovens miljømæssige værdi er et af de vigtigste mål for at mindske presset fra rekreation. Det EU-finansierede Life Prognoses-projekt arbejder med skove og standarder for gammel vækst (Vandekerkhove et al, 2022). Sonian Forest Foundation styrker den interregionale kommunikation og bevidstgørelse af offentligheden ved at tilrettelægge flere foranstaltninger såsom Sonian Forest Day, World's Forest Day og teambuildingprogrammer, hvor alle mulige interessenter opfordres til at komme med input og feedback. Der organiseres tværregionale initiativer med frivillige for at informere offentligheden om skovforvaltningsstrategierne og behovet for at mindske turismepresset på skovene.

For at beskytte skovens kerne og afbøde de negative virkninger på naturen styres det rekreative pres via indgangsporte i skovens periferi. Her er besøgende velkomne tæt på offentlig transport og guidet til at bo inden for 500 m fra indgangsportene. Disse porte er markeret med Sonian-skovstisystemet og afgrænset for at gøre besøgende opmærksomme på, at stierne er en del af en enkelt sammenhængende skov (selv om de er spredt ud over de tre forskellige belgiske regioner). Informationspaneler findes kun på disse indgangsporte og ikke i de indre dele af skoven. Mad og logi og andre infrastrukturer, der byder besøgende velkommen, er koncentreret her.

De tre administrative regioner, der er omfattet af Sonian-skoven (Flandern, Bruxelles, Vallonien), arbejder sammen om at beskytte skoven. De regionale skovforvaltere har arbejdet sammen om en fælles og interregional langsigtet vision for skoven. De tre regioner har bidraget til oprettelsen af en interregional fond, som er Sonian Forest Foundation, der blev oprettet i 2019.

For at støtte initiativer, der bidrager til at bevare skovens økosystemfunktion og dens sårbare fauna og flora, regner fonden med støtte fra offentligheden. Besøgende skal være mere opmærksomme på de mest sårbare områder i skoven, der kræver særlig opmærksomhed og respekt.  "Brugerne" af Sonian-skoven er en forskelligartet gruppe bestående af beboere, vandrere, cyklister og mountainbikere, ryttere, joggere, familier med børn, hundeejere, naturelskere, skoler, ungdomsorganisationer osv. I forbindelse med sin kommunikationsopgave skal instituttet tackle de forskellige sprog, der anvendes af forskellige brugere (flamsk, fransk og tysk), og deres forskellige kulturelle baggrund, da Sonian-skoven dækker tre regioner. Disse foranstaltninger forventes at mindske den stress, der forårsages af den intensive rekreative udnyttelse af skovene, og gøre dette økosystem mere modstandsdygtigt over for klimaændringer.

Inddragelsen af følgende forskellige kategorier af interessenter er også afgørende: offentlige myndigheder, skovforvaltere, forvaltninger med ansvar for veje, vand, byudvikling samt de elleve kommuner, der er berørt af skoven. Desuden er andre interessenter, der er aktive i og omkring Sonian-skoven, naturbeskyttelsesforeninger, guideforeninger, sportsforeninger, turismepartnere og ungdomsbevægelser.

Begrænsende faktorer

De vigtigste begrænsende faktorer vedrører: i) de begrænsede finansielle ressourcer og ii) de regler, der gælder for forskellige områder af samme skov. Med hensyn til det første punkt halter personale og ressourcer bagefter den fysiske forvaltning, der skal foretages i skoven. Skoven ændrer sig faktisk hurtigere, end forvaltningen kan følge for at tackle virkningerne af klimaændringer eller øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Med hensyn til det andet punkt gælder der forskellige regler og strategier for arealforvaltning i skovens tre forskellige regioner, hvilket gør skovbevarelse særlig udfordrende. Lovgivningsændringer er undervejs for at sikre det samme beskyttelsesniveau i hele skoven.

Desuden udgør effektiv kommunikation en yderligere udfordring. Det er vanskeligt at gøre de besøgende opmærksomme på, hvad der er de mest sårbare dele af skoven, og hvad der er de veletablerede (mindre sårbare) områder. Sprog repræsenterer en anden barriere, da forskellige sprog tales på tværs af de tre regioner, der er dækket af Sonian-skoven.

Succesfaktorer

Klimaændringer kan undertiden reducere den tid, det tager for skovforvaltere at løse et regenereringsproblem. Naturlig regenerering kan fremskyndes af klimaændringer for visse arter, der trives ved højere temperaturer, såsom småbladet lind Tilia cordata eller vilde kirsebær (Prunus avium).

Siden 2005 har rigelig naturlig regenerering af bøg været en succes i hele skoven, hvilket bidrager til at skabe et gunstigt mikroklima og øge skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer. Der forventes en generel øget modstandsdygtighed over for klimaændringer som følge af den adaptive forvaltning af skoven, selv i tilfælde af stormskader. Det er afgørende at indføre sjældne hjemmehørende arter med et bredt genetisk grundlag, og denne indsats kan sikre tilstedeværelsen af frøkilder i fremtiden, selv uden menneskelig indgriben.

Træ høst fra Sonian skoven giver en lille omsætning fra omkring 10.000m3 / år med årlige fordele på mindst ~ 600.000 euro. Den årlige vedligeholdelse af infrastrukturen (inden for skoven) beregnes med en sats på ca. 1 000 000 EUR om året. De årlige plantningsomkostninger er beregnet til ca. 80 000 EUR/år. Finansieringen af disse omkostninger kommer fra de forskellige provinser, der er dækket af Sonian-skoven og af EU-finansierede projekter (Eu LIFE-programmet).

Der er allerede konstateret fordele ved skovforvaltningsforanstaltningerne. Især i de beskyttede UNESCO-områder ("Tværnational serieejendom: Gamle og urgamle bøgeskove i Karpaterne og andre regioner i Europa") biodiversiteten blomstrer, og den vandbinding, der skabes af naturlige dæmninger og bassiner, afbøder virkningerne af jorderosion og dræning fra den øgede nedbør og storme. Den øgede trædiversitet (i alder og art) bidrager til at regulere skovenes produktivitet i perioder med tørke eller temperaturstress. Det beskytter også skoven mod sygdomme og skadedyrsstress, der er mere almindelige i de seneste år på grund af klimaændringer.

Som følge af forvaltningsforanstaltningerne er skoven langsomt ved at blive blandet og lagt i lag, og en række af de skovklædte veje er blevet fornyet. I UNESCO-området er mængden af dødt træ steget fra 28 til 116 m3/ha i perioden 1986-2001 og stabiliseret på ca. 109 m3/ha i 2011. Disse værdier ligger tæt på, hvad der er fundet i naturlige bøgeskove. På trods af klimaændringerne og den forventede indvirkning på bøgeskovene ser skoven stadig ud til at trives. Mere end 1000 svampearter, hvoraf 200 døde træarter er blevet identificeret, samt mere end 300 døde træbillearter (Vandekerkhove et al., 2019). Forvaltning af dødt træ praktiseres og overvåges også aktivt i områderne uden for UNESCO-betegnelserne og er blevet rapporteret at være steget op til 21 m³/ha (og stadig stigende). Den udgør et voksende habitatområde for mange insekter, svampe og dermed fugle og andre aspekter af skovenes biodiversitet (oversigt over permanente skove, 2020). I det ældste skovreservat, Joseph Zwaenpoel, er der registreret spektakulære ændringer såsom store stigninger i dødt træ og død træafhængig biodiversitet.

Hele Sonian-skoven har siden 1959 været beskyttet af belgisk lovgivning som naturreservat. og beskyttet som et Natura 2000-område i EU i de tre regioner. Tre forskellige styrende enheder er ansvarlige for skovforvaltningen. Da skoven er opdelt i tre regioner, er der forskellige lovgivninger i de tre regioner (se succes og begrænsende faktorer). Regler og andre juridiske aspekter i den flamske region er nævnt i natur- ogskovkoden. Den vallonske lovgivning indeholder en lignende adfærdskodeks for skove og skovbrug, som blev offentliggjort i september 2008. Bruxelles-lovgivningen afhænger i de fleste henseender stadig af "skovloven"fra 1854. En revision og tilpasning af denne kodeks er i gang.

Gennemførelsestiden for de forskellige forvaltningsplaner er 24 år. Den flamske regions forvaltningsplan for lokaliteten blev vedtaget i 2013, forvaltningsplanen for den vallonske del af lokaliteten i 2016 og en forvaltningsplan for Bruxelles-delen blev vedtaget i 2019.

Den adaptive forvaltning gennemføres med en hastighed på ca. 0,5 % om året ved omdannelse af bøgebestande ved plantning af andre arter (ca. 20 ha om året).

Gennemførelsen af disse klimatilpasningsvenlige skovforvaltningsplaner forventes at vare mange generationer.

Frederik VAES
Head of Department of Environment Brusselsl
Havenlaan 86C/3000 B-1000 Brussel
fvaes@leefmilieu.brussels

Estimation de la fréquentation récréative de la forêt de Soignes. -Colson, V., Braun, M., Doïdi, L. -2012

Etudes de l’adéquation des essences aux stations forestières de la forêt de Soignes (Zone bruxelloise) dans le contexte du changement climatique.- J. Daise, H. Claessens, J. Rondeux - 2009

I nærheden af La forêt de Soignes. Connaissances nouvelles pour un patrimoine d'avenir. Chapitre 20: La forêt de Soignes, site unique pour les sciences de la terre et l’archélogie.- Langohr R., 2009 s. 195.

Vandekerkhove, K., Vanhellemont, M., Vrńka, T., Meyer, P., Tabaku, V., Thomaes, A., Leyman, A., De Keersmaeker, L., Verheyen, K., 2018a. Meget store træer i en lavlandsbøgeskov (Fagus sylvatica L.): Tæthed, størrelse, vækst og rumlige mønstre sammenlignet med referencesteder i Europa. Skovøkologi og -forvaltning 417, 1-17.

Synthèse 2020 de l'inventaire forestier de la Forêt de Soignes Bruxelloise- BE- 2020.