Kruibeke Bazel Rupelmonde (Belgien): et kontrolleret oversvømmelsesområde for oversvømmelsessikkerhed og naturbeskyttelse

KBR CFA er et centralt projekt i Sigma-planen, der har den største vandlagringskapacitet i alle Sigma-planens kontrollerede oversvømmelsesområder. Sigma-planen blev udarbejdet som reaktion på stormflodskatastrofen i 1976. Under denne storm brød et dige ved Ruisbroek, opstrøms fra KBR-stedet, oversvømmede denne by og de omkringliggende lande og krævede evakuering af mere end 2.000 mennesker. På grund af klimaændringer og stigende vandstand i havene forventes sådanne ekstreme vejrbegivenheder at forekomme hyppigere i de kommende årtier. Forekomsten af stormflodsoversvømmelser målt i Antwerpen er allerede steget betydeligt siden 1950'erne. KBR CFA giver et stort opbevaringsområde for vand under stormflodshændelser, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser langs Schelde-flodmundingen.

Hovedformålet med det kontrollerede oversvømmelsesområde KBR er at reducere oversvømmelsesrisikoen langs Schelde og dets vigtigste bifloder, herunder udsigten til klimaændringer og stigning i havniveauet. Med tilføjelsen af igangværende og fremtidige Sigma Plan-projekter vil minimumsniveauet for oversvømmelsesbeskyttelse i hele Schelde-flodmundingen blive forbedret yderligere. Som følge heraf forventes oversvømmelser kun at forekomme én gang hvert 1.000. år under hensyntagen til en stigning i havniveauet på 25 cm i 2050.

Det sekundære formål med KBR er at yde naturkompensation for udvidelsen af havnen i Antwerpen og for relaterede store infrastrukturarbejder: Områdets naturkompensationsområde omfatter 150 hektar fugleeng for arbejder i forbindelse med havnens Deurganck Dock og 300 hektar tidevandsmarskområde for Scheldt-infrastrukturarbejder.

Kruibeke Bazel Rupelmonde (KBR) Controlled Flood Area blev skabt ved at sænke højden af de tidligere oversvømmelsesbeskyttelsesdiger langs Schelde og konstruere nye diger længere inde i landet ved den passende oversvømmelsesbeskyttelseshøjde.

KBR-anlægget yder et stort bidrag til oversvømmelsessikkerheden langs Schelde-flodmundingen på grund af dets store størrelse (600 hektar), dets strategiske placering og det lave jordniveau, hvilket sikrer en stor vandlagringskapacitet. Det KBR-kontrollerede oversvømmelsesområde består af, hvad der oprindeligt var tre separate, sammenhængende poldere (områder med genvundet jord), Kruibeke, Bazel og Rupelmonde poldere. Disse poldere blev overvejende brugt til landbrugs- og rekreative formål såsom fiskedamme. Selv om disse funktioner i høj grad kunne bevares inden for et kontrolleret oversvømmelsesområde, blev det i stedet besluttet at omdanne området til et naturområde som kompensation for områder, der var berørt af udvidelsen af Antwerpens havn og arbejdet i Schelde-floden. Dette valg om at udvikle naturen inden for CFA afspejler den integrerede tilgang i Sigma-planen, som kombinerer oversvømmelsesbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Allerede forud for projektet blev de tre poldere udpeget som særlige beskyttelseszoner i henhold til EU's habitatdirektiv, navnlig baseret på tilstedeværelsen af prioriterede levesteder for "resterende restskove på alluviale grunde". Desuden blev polderne angivet som beskyttet i henhold til fugledirektivet. For at skabe den nødvendige kompensation for naturområder, der er berørt af havnen i Antwerpen og andre infrastrukturarbejder, blev der udviklet 300 hektar tidevandsmarsk, 150 hektar engfugleområde og 91,9 hektar skov inden for det kontrollerede oversvømmelsesområde.

Med henblik på at skabe tidevandsmarsk er der indsat flere underværker i det ydre dige for at muliggøre en kontrolleret tidevand i CFA. Systemet tillader vand fra Schelde at strømme ind i området gennem høje veer under højvande og forlade området under lavvande gennem lave veer. De høje weirs er vigtige, da de tillader virkningerne af høje og neap tidevand at forekomme inden for KBR CFA. Desuden giver kombinationen af udløbs- og indløbssår mulighed for regelmæssig udveksling af organismer og næringsstoffer mellem det kontrollerede oversvømmelsesområde og Schelde. En lav weir holdes åben på næsten permanent basis for at tillade en kontinuerlig udveksling af vand mellem Schelde og Kruibeekse Creek. Weirs blev designet som fiskevenlige, for at støtte fiskemigration. Mærkerne er også afgørende for at fjerne overskydende vand fra CFA efter stormflodshændelser, der overgår de ydre diger. De kan også anvendes forud for en forventet stormflod for at maksimere CFA's afvandingskapacitet.

UFA trådte i kraft i 2015. Det beviste sin effektivitet for første gang under den stærke tidevand begivenhed i januar 2018, der tilbyder et nyttigt bufferområde og forhindrer en farlig oversvømmelse. Polderne danner ikke kun et kontrolleret oversvømmelsesområde, men de giver også et bredt naturområde. Gennem deltagelsen i det LIFE-finansierede SCALLUVIA-projekt (2013-2018) blev ca. 90 hektar alluvialskov og åer genoprettet, fiskebestandene blev forvaltet, og den rekreative udnyttelse af området blev forbedret. Derudover har projektet integreret rekreative funktioner på hele stedet, herunder stier til vandreture og cykling, uddannelsesskilte, observationspunkter og rekreative fiskerimuligheder. Polderne Kruibeke, Bazel og Rupelmonde udgør det største og mest besøgte Sigma Plan-sted i Flandern, som er ved at blive en populær turistattraktion for fritidsaktiviteter.

Der er også blevet udført en række arbejder lige uden for KBR CFA. De omfatter oprettelsen af et lille område med depoleret jord langs Schelde-floden lige foran CFA's ydre dige og to afvandingsområder på landsiden af de indre diger. Det depolerede område har været fuldt ud udsat for tidevandet, da digebeskyttelsen er blevet flyttet længere ind i landet, hvilket har skabt et tidevandsvådområde. De to oplandsområder blev oprettet for at opbevare vand fra de åer, der under normal drift strømmer gennem CFA. Under stormflodshændelser vil åerne ikke være i stand til at strømme ind i CFA, da de underværker, hvorigennem åerne normalt strømmer, vil blive lukket, og disse afvandingsområder blev bygget til midlertidigt at opbevare deres vand. Det nordlige afvandingsområde er blevet udviklet til et rekreativt område med flere fiskedamme og en vandresti.

Interessenternes deltagelse har været en væsentlig del af KBR-projektet. Lokal modstand startede, efter at projektet blev annonceret i 1977 som en del af den første Sigma-plan, hvilket førte til mange års forsinkelse. Ved udgangen af sidste århundrede, mens alle andre oprindelige Sigma Plan-projekter allerede var afsluttet, var arbejdet med KBR CFA endnu ikke påbegyndt. Modstanden opstod på grund af sikkerhedsmæssige bekymringer fra Kruibeke kommunes regering, bekymringer fra miljø-NGO'er om zoneplanen og modstand fra landmænd og ejere af fiskedamme i KBR-området, som ikke ønskede at blive eksproprieret.

For at imødegå denne betydelige modstand lagde den flamske regering ekstra vægt på interessentrelationer og projektkommunikation. Opmærksomheden var rettet mod specifikke interessentgrupper, herunder: landmænd, naturentusiaster, kommuner og lokale beboere. Der blev gjort en indsats for at pleje relationer med disse interessentgrupper og opnå bredere støtte fra Kruibeke-beboerne ved at give dem stabile opdateringer om projektet. Med tiden lykkedes det projektet at opnå støtte fra interessenter og (efter retssager) at ekspropriere næsten hele jorden inden for polderne. Den lokale borgerstøtte blev forbedret gennem integration af rekreative muligheder for lokale borgere og andre samt skridt til at løse specifikke projektproblemer. De rekreative muligheder blev også anset for potentielt at tilbyde nye forretningsmuligheder gennem øget turisme. I 2014 var den lokale støtte steget som følge af ændringer i den kommunale forvaltning.

I denne proces øgede udpegelsen af lokaliteten som naturkompensationsområde for havnen i Antwerpen projektets politiske profil og gav et incitament til at nå frem til en aftale og påbegynde arbejdet i 2001.

For at forvalte polderne korrekt efter arbejdets afslutning er der udarbejdet en naturforvaltningsplan, som er gjort tilgængelig for offentlig høring i begyndelsen af 2020. Planen har til formål at bevare og styrke biodiversiteten i fauna og flora på en bæredygtig måde samt at sikre sikker adgang til stier og diger.

De vigtigste succesfaktorer omfatter:

• Projektet skaber et stort integreret og multifunktionelt område, der giver oversvømmelsessikkerhed, naturlige levesteder og rekreative rum.
• En langvarig proces med kommunikation og opbygning af relationer med lokalsamfund og interessenter bidrog til at vende en stor del af modstanden mod projektet. Kommunikationen understregede projektets funktioner for lokal sikkerhed og også for rekreation.
• Sammenkædningen af projektet med kompensation til naturområder, der er berørt af havnen i Antwerpen, bidrog til at øge dets politiske profil.

På trods af disse elementer skal det bemærkes, at både politiske og juridiske processer, herunder ekspropriation af privat jord, har været langvarige, idet der er gået næsten 40 år mellem det oprindelige forslag og dets færdiggørelse. I slutningen af 2014, mens næsten alle lokale offentlige og interessenter spørgsmål var blevet løst, og projektet var nær slutningen, et spørgsmål fortsatte med at blokere færdiggørelsen. Flere industrielle rørledninger, der løb gennem polderne, måtte omdirigeres for at afslutte diget. Komplet flytning af rørledninger stødte på stærk modstand fra en af ejervirksomhederne, hvilket førte til juridiske procedurer og dermed forsinkede færdiggørelsen af det indre dige. Den omstridte blev endelig løst, hvilket tillod udvikling af mere end 130 hektar ekstra plads til naturen.

Budgettet til udvikling af KBR CFA var 100 mio. EUR. Omkring tre fjerdedele af budgettet blev anvendt til undersøgelser og byggeri og en fjerdedel til ekspropriering af jordejere. For at gennemføre projektet blev der tildelt mere end 100 særskilte kontrakter. Yderligere oplysninger om omkostninger og fordele findes i Sigma Plan-casestudiet.

De naturkompensationsprojekter, der er et centralt element i KBR-projektet, er knyttet til EU's habitat- og fugledirektiver. Opførelsen af Deurganck Dock i Antwerpens havn krævede kompensation på 150 hektar fugleengareal. Andre infrastrukturarbejder i forbindelse med Antwerpen havn krævede kompensation for 300 hektar naturlige tidevandsnaturområder inden for KBR CFA.

Projektet blev indledt i 1977, og CFA trådte i kraft i 2015. Arbejdet med naturgenopretning og med at sikre en fuldstændig udnyttelse af området til rekreative aktiviteter fortsatte frem til 2018 inden for rammerne af det EU LIFE-finansierede SCALLUVIA-projekt. Naturforvaltning og -vedligeholdelse er en kontinuerlig indsats, der behandles i den naturforvaltningsplan, som den flamske regering har udarbejdet.

Der er ikke identificeret nogen specifik levetid. området skal have regelmæssig vedligeholdelse og vedligeholdelse, hvormed det bliver en permanent del af landskabet.

Stefaan Nollet
Project Engineer
Waterwegen en Zeekanaal NV – Department Sea Scheldt
Anna Bijnsgebouw - Lange Kievitstraat 111-113 bus 44 - 2018 Antwerp
E-mail: Stefaan.nollet@wenz.be 

Wim Dauwe
Head of unit
Waterwegen en Zeekanaal NV – Department Sea Scheldt
Anna Bijnsgebouw - Lange Kievitstraat 111-113 bus 44 - 2018 Antwerp
E-mail: wim.dauwe@wenz.be 

General contact: https://www.sigmaplan.be/en/contact-us 

SIGMA PLanen