Kruibeke Bazel Rupelmonde (Belgien): et kontrolleret oversvømmelsesområde med henblik på oversvømmelsessikkerhed og naturbeskyttelse

KBR CFA er et nøgleprojekt i Sigma-planen og har den største vandlagringskapacitet i alle Sigma-planens kontrollerede oversvømmelsesområder. Sigma-planen blev udformet som reaktion på stormflodskatastrofen i 1976. Under denne storm brød et dige ved Ruisbroek, opstrøms fra KBR-stedet, der oversvømmede denne by og de omkringliggende lande og krævede evakuering af mere end 2.000 mennesker. På grund af klimaændringer og stigende vandstand i havene forventes sådanne ekstreme vejrforhold at forekomme hyppigere i de kommende årtier. Forekomsten af stormflodsoversvømmelser som målt i Antwerpen er allerede steget betydeligt siden 1950'erne. KBR CFA giver et stort opbevaringsområde for vand under stormfloder, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser langs Schelde-flodmundingen.

Hovedformålet med KBR Controlled Flood Area er at reducere oversvømmelsesrisikoen langs Schelde og dens vigtigste bifloder, herunder udsigten til klimaændringer og stigende vandstand i havene. Med tilføjelsen af igangværende og fremtidige Sigma Plan-projekter vil minimumsniveauet for oversvømmelsessikring i hele Scheldemundingen blive forbedret yderligere. Som følge heraf forventes oversvømmelser kun at indtræffe en gang hvert 1.000. år, idet der tages hensyn til en stigning i havniveauet på 25 cm i 2050.

KBR's sekundære formål er at yde naturkompensation for udvidelsen af havnen i Antwerpen og for tilknyttede store infrastrukturarbejder: Områdets naturkompensationsområde omfatter 150 ha fugleenge til anlægsarbejder i forbindelse med havnens Deurganck Dock og 300 ha tidevandsmarskområder til infrastrukturarbejder i Schelde.

Kruibeke Bazel Rupelmonde (KBR) Controlled Flood Area blev skabt ved at sænke højden af de tidligere oversvømmelsesbeskyttelsesdiger langs Schelde og bygge nye diger længere inde i landet ved den passende oversvømmelsesbeskyttelseshøjde.

KBR-lokaliteten yder et stort bidrag til oversvømmelsessikkerheden langs Scheldemundingen på grund af dens store størrelse (600 hektar), dens strategiske beliggenhed og jordens lave niveau, hvilket sikrer en stor vandlagringskapacitet. KBR kontrollerede oversvømmelse område består af, hvad der oprindeligt var tre separate, sammenhængende polders, Kruibeke, Bazel og Rupelmonde polders. Disse polders blev primært brugt til landbrugsmæssige og rekreative formål såsom fiskedamme. Selv om disse funktioner i vid udstrækning kunne bevares inden for et kontrolleret oversvømmelsesområde, blev det i stedet besluttet at omdanne området til et naturområde som kompensation for områder, der var berørt af udvidelsen af havnen i Antwerpen og arbejdet i Schelde. Dette valg om at udvikle naturen inden for CFA afspejler den integrerede tilgang i Sigma-planen, som kombinerer oversvømmelsesbeskyttelse og naturbeskyttelse.

Allerede inden projektet blev de tre poldere udpeget som særligt beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv, navnlig på grundlag af forekomsten af prioriterede levesteder for "resterende reliktskove på alluviale grunde". Desuden blev polders angivet som beskyttet i henhold til fugledirektivet. For at skabe den nødvendige kompensation for naturområder, der er berørt af havnen i Antwerpen og andre infrastrukturarbejder, blev der udviklet 300 hektar tidevandsmarsk, 150 hektar engfugleområde og 91,9 hektar skov inden for det kontrollerede oversvømmelsesområde.

Med henblik på at skabe tidevandsmarsk er der indsat flere dæmninger i det ydre dige for at muliggøre en kontrolleret tidevand inden for CFA. Systemet tillader vand fra Schelde at strømme ind i området gennem høje dæmninger under højvande, og forlade området under lavvande gennem lave dæmninger. De høje dæmninger er vigtige, da de tillader virkningerne af høje og neap tidevand at forekomme inden for KBR CFA. Desuden giver kombinationen af udløbs- og indløbsdæmninger mulighed for regelmæssig udveksling af organismer og næringsstoffer mellem det kontrollerede oversvømmelsesområde og Schelde. En lav dæmning holdes åben på en næsten permanent basis for at muliggøre en løbende udveksling af vand mellem Schelde og Kruibeekse Creek. Weirs blev designet som fisk venlige, for at støtte fisk migration. Dæmningerne er også afgørende for at fjerne overskydende vand fra CFA efter stormflodshændelser, der overstiger de ydre diger. De kan også bruges forud for en forventet stormflodshændelse for at maksimere CFA's afvandingskapacitet.

CFA trådte i kraft i 2015. Det beviste sin effektivitet for første gang under den stærke tidevandshændelse i januar 2018, der tilbyder et nyttigt bufferområde og forhindrer en farlig oversvømmelse. Poldere udgør ikke kun et kontrolleret oversvømmelsesområde, men de giver også et bredt naturområde. Gennem deltagelsen i det LIFE-finansierede SCALLUVIA-projekt (2013-2018) blev ca. 90 hektar alluviale skove og åer genoprettet, fiskebestandene blev forvaltet, og den rekreative udnyttelse af området blev forbedret. Desuden har projektet integreret rekreative funktioner på hele stedet, herunder stier til vandreture og cykling, pædagogiske skilte, observationspunkter og rekreative fiskerimuligheder. Kruibeke, Bazel og Rupelmonde udgør den største og mest besøgte Sigma Plan-plads i Flandern, som er ved at blive en populær turistattraktion for fritidsaktiviteter.

En række arbejder lige uden for KBR CFA er også blevet gennemført. De omfatter oprettelsen af et lille område med afpoleret land langs Scheldt-floden lige foran CFA's ydre dige og to afvandingsområder på landsiden af de indre diger. Det afpudsede område har været fuldt udsat for tidevandet, da digebeskyttelsen er blevet flyttet længere ind i landet, hvilket skaber et tidevandsvådområde. De to afvandingsområder blev oprettet for at lagre vand fra de åer, der under normal drift strømmer gennem CFA. Under stormflod begivenheder, vil åerne ikke være i stand til at strømme ind i CFA som de dæmninger, hvorigennem åerne normalt flow vil blive lukket, og disse afvandingsområder blev bygget til midlertidigt at lagre deres vand. Det nordlige afvandingsområde er blevet udviklet til et rekreativt område med flere fiskedamme og en vandresti.

Interessentdeltagelse har været en væsentlig del af KBR-projektet. Lokal modstand startede efter, at projektet blev annonceret i 1977 som en del af den første Sigma-plan, hvilket førte til mange års forsinkelse. Ved udgangen af sidste århundrede, mens alle andre oprindelige Sigma Plan projekter allerede var afsluttet, arbejdet på KBR CFA var endnu ikke begyndt. Oppositionen opstod på grund af sikkerhedsproblemer udtrykt af Kruibeke kommunale regering, bekymringer fra miljø-NGO'er om zoneplanen, og modstand fra landmænd og fiskedam ejere i KBR site, der ikke ønsker at blive eksproprieret.

For at imødegå denne betydelige modstand lagde den flamske regering særlig vægt på forholdet mellem interessenter og projektkommunikation. Opmærksomheden blev rettet mod specifikke interessentgrupper, herunder: landmænd, naturentusiaster, kommuner og lokale beboere. Der blev gjort en indsats for at pleje forbindelserne med disse interessentgrupper og opnå bredere støtte fra Kruibeke-beboerne ved at give dem løbende opdateringer om projektet. Over tid lykkedes det projektet at samle interessentstøtte og (efter retssager) at ekspropriere næsten hele jorden inden for polders. Den lokale borgerstøtte blev forbedret gennem integration af rekreative muligheder for lokale borgere og andre samt skridt til at løse specifikke projektproblemer. De rekreative muligheder blev også overvejet for potentielt at tilbyde nye forretningsmuligheder gennem øget turisme. I 2014 var den lokale støtte steget som følge af ændringer i kommunalforvaltningen.

I denne proces har udpegningen af området som naturkompensationsområde for havnen i Antwerpen styrket projektets politiske profil og givet impulser til at nå frem til en aftale og påbegynde arbejdet i 2001.

For at kunne forvalte polderne korrekt efter afslutningen af arbejdet er der udarbejdet en naturforvaltningsplan, som er gjort tilgængelig for offentlig høring i begyndelsen af 2020. Planen har til formål at bevare og styrke biodiversiteten i fauna og flora på en bæredygtig måde samt at sikre sikker adgang til stier og diger.

De vigtigste succesfaktorer omfatter:

• Projektet skaber et stort integreret og multifunktionelt område, der giver oversvømmelsessikkerhed, naturlige levesteder og rekreative rum.
• En langvarig proces med kommunikation og opbygning af relationer med lokalsamfund og interessenter bidrog til at vende en stor del af modstanden mod projektet. Kommunikationen fremhævede projektets funktioner for lokal sikkerhed og også for rekreation.
• Sammenkædningen af projektet med kompensation til naturområder, der er berørt af havnen i Antwerpen, bidrog til at højne dens politiske profil.

På trods af disse elementer skal det bemærkes, at både politiske og retlige processer, herunder ekspropriation af privat jord, har været langvarige, og at der er gået næsten 40 år mellem det oprindelige forslag og dets færdiggørelse. I slutningen af 2014 var næsten alle lokale spørgsmål vedrørende offentligheden og interessenter blevet løst, og projektet var tæt på at være afsluttet, men ét spørgsmål blokerede fortsat for færdiggørelsen. Flere industrielle rørledninger, der løb gennem polders måtte omdirigeres for at afslutte diget værker. Fuldstændig flytning af rørledninger stødte på stærk modstand fra et af ejerselskaberne, hvilket førte til retlige procedurer og dermed forsinkede færdiggørelsen af det indre dige. Den omstridte blev endelig løst, så udviklingen af mere end 130 hektar ekstra plads til naturen.

Budgettet til udvikling af KBR CFA var 100 millioner. Ca. tre fjerdedele af budgettet blev brugt til undersøgelser og byggeri og en fjerdedel til ekspropriation af grundejere. For at gennemføre projektet blev der tildelt mere end 100 særskilte kontrakter. Yderligere oplysninger om omkostninger og fordele findes i casestudiet Sigma Plan.

De naturkompensationsprojekter, der er et centralt element i KBR-projektet, er knyttet til EU's habitatdirektiv og fugledirektiv. Opførelsen af Deurganck Dock i Antwerpens havn krævede kompensation for 150 hektar fugleengeareal. Andre infrastrukturarbejder i forbindelse med Antwerpens havn krævede kompensation for 300 hektar naturlige tidevandsnaturområder inden for KBR CFA.

Projektet blev påbegyndt i 1977, og CFA blev sat i drift i 2015. Arbejdet med naturgenopretning og for at sikre fuld udnyttelse af området til rekreative aktiviteter fortsatte frem til 2018 inden for rammerne af det EU LIFE-finansierede SCALLUVIA-projekt. Naturforvaltning og -vedligeholdelse er en løbende indsats, der behandles i den naturforvaltningsplan, som den flamske regering har udarbejdet.

Der er ikke identificeret nogen specifik levetid. Området vil have brug for regelmæssig vedligeholdelse og vedligeholdelse, hvormed det bliver en permanent del af landskabet.

Stefaan Nollet
Project Engineer
Waterwegen en Zeekanaal NV – Department Sea Scheldt
Anna Bijnsgebouw - Lange Kievitstraat 111-113 bus 44 - 2018 Antwerp
E-mail: Stefaan.nollet@wenz.be 

Wim Dauwe
Head of unit
Waterwegen en Zeekanaal NV – Department Sea Scheldt
Anna Bijnsgebouw - Lange Kievitstraat 111-113 bus 44 - 2018 Antwerp
E-mail: wim.dauwe@wenz.be 

General contact: https://www.sigmaplan.be/en/contact-us 

The SIGMA PLan