Forvaltning af regnvand i Växjö - Linné-kanalen og Växjö-sølagunerne, Sverige

Tidligere forekom der årlige oversvømmelser, som i høj grad påvirkede den lokale infrastruktur tæt på Linnégatan. Gader blev oversvømmet i flere dage, og kældrene i nærliggende bygninger blev fyldt med vand, hvilket forårsagede høje rengørings- og genopbygningsomkostninger. I begyndelsen af 2000'erne var der kun få diskussioner om lokale klimaændringer og deres virkninger; Retningslinjen var at udvikle effektive foranstaltninger til at forberede regnskyl over 10 år – ikke i forbindelse med klimaændringer, men i forbindelse med stærkt tilbagevendende kraftige regnskyl. Forberedelse til 10 års nedbør betyder, at der i stedet for at forvente oversvømmelser efter hver kraftig regnhændelse kun forventes oversvømmelser én gang hvert 10. år (svarende til en årlig sandsynlighed for forekomsten af den pågældende oversvømmelse på 10 %). Som et resultat af restaureringen af Linné-kanalen har byen Växjö undgået mange oversvømmelser og forventes også at undgå fremtidige oversvømmelsesskader.

Siden anlæggelsen af kanalen har fremskrivningerne af klimaændringerne imidlertid ændret sig og indikerer nu hyppigere og ca. 10 % mere intense ekstreme nedbørshændelser i fremtiden (SMHI).

Det eksisterende bebyggede miljø begrænser ofte dimensioneringen af nye anlæg til forvaltning af regnvand i byen. I Växjö betragtes virkningerne af klimaændringerne i god tid i forbindelse med nyudviklede områder. I den eksisterende by skal modstandsdygtigheden over for kraftige regnskyl imidlertid udvikles i en mere fragmenteret tilgang på grund af de mange begrænsninger, der er forbundet med plads, budget og tid. Opførelsen af Linnékanalen er et eksempel på foranstaltninger, der tilsammen vil hjælpe Växjö med at tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

Hovedformålet med at bygge Linné-kanalen var at forhindre den hyppige oversvømmelse af Linnegatan-gaden, der i øjeblikket løber parallelt med kanalen. Den opnåede viden kan bruges til at styre regnvand og reducere risikoen for oversvømmelser i fremtiden, og gennemførelsen af denne delvise løsning vil købe tid til planlægning og gennemførelse af nye interventioner. I Växjös klimatilpasningsstrategi (2013) er sårbarhederne i systemet til forvaltning af regnvand blevet anerkendt, og der er udarbejdet mulige løsninger såsom udvikling af en investeringsplan.

Tidligere var der en lille overjordisk strøm på det sted, hvor gaden Linnégatan løber i dag. Strømmen tjente som dræning og førte regnvand til den indre by Växjö Sø. Strømmen blev bygget over og lukket som følge af gadebyggeriet i de følgende år. Den nye underjordiske kanal havde ikke tilstrækkelig dræningskapacitet efter kraftige regnskyl og forårsagede oversvømmelser i de omkringliggende områder. Desuden tog det vand, der blev drænet i Växjö-søen, rester, mineralolie og andet affald til søen. I slutningen af 1990'erne begyndte byen Växjö at genåbne kanalen i Linnégatan, dvs. Linnéuskanalen, for at forhindre, at gaderne og de omkringliggende områder blev oversvømmet, og for at regulere strømmen af regnvand til søen. Linnékanalen fungerer som en 220 m lang regnvandsopbevaringstank, hvor regnvandet tilbageholdes og udledes langsomt til Växjö-søen via en underjordisk rørledning og sedimenteringslaguner.

Næsten alt regnvand fra de centrale dele af Växjö ender endelig i søen, hvilket potentielt øger niveauet af næringsstoffer, partikler og tungmetaller. For at forhindre dette udledes vandet fra Linnékanalen i sedimentationslagunerne i nærheden af søen. Efter at have passeret lagunerne udledes vandet i søen. Mens Linnaeus-kanalen og andre typer systemer til opbevaring, forsinkelse og dræning af regnvand er blevet realiseret i Växjö, har det også været vigtigt for Växjö at reducere miljøpåvirkningen på den centrale Växjö-sø. Kanalen giver fordele både med hensyn til miljø- og vandforvaltningsmål.

Inddragelsen af interessenter spillede en væsentlig rolle i konfliktløsningen i kanalbyggeriets planlægningsfase. I første omgang, i stedet for laguner, blev dæmninger planlagt til City Park ved siden af Växjö søen. Efter at planerne var blevet offentliggjort og stillet til rådighed for alle interesserede parter, protesterede borgere og miljø-NGO'er mod planerne. Efter rundbordsdrøftelser med disse interessenter og kommunen blev løsningen med at bygge laguner en mere acceptabel løsning, der efterlod byparken uberørt.

Projektet var vellykket på grund af synergierne mellem forskellige funktioner (forvaltning af regnvand og lagring og kontrol af forurenende stoffer) og andre indirekte fordele (i forbindelse med trafiksikkerhed — projektet reducerer antallet af kørebaner — og bylandskab). Projektet har vist, at det er muligt at gennemføre klimatilpasningsforanstaltninger, der passer godt ind i bylandskabet.

På grund af pladsbegrænsningerne i det eksisterende bebyggede miljø var det ikke muligt fuldt ud at reagere på de fremtidige klimaforhold med dimensioneringen af kanalen. Kanalen har imidlertid fungeret som en delvis løsning på den nuværende og kortsigtede klimavariation ved at øge kapaciteten i systemet til forvaltning af regnvand. I nye udviklingsområder planlægges anlæg til håndtering af regnvand, så de passer til både nuværende og fremtidige klimaforandringer. Desuden er potentielle placeringer af nye anlæg til forvaltning af regnvand allerede blevet identificeret på et kort og kan bygges i fremtiden, så længe de kan tilpasses byens budget. Nogle løsninger til forvaltning af regnvand i den eksisterende bystruktur er allerede blevet gennemført i andre områder af byen Växjö for yderligere at forbedre dræningssystemernes kapacitet. F.eks. bidrager regnvandsbassiner under en fodboldbane og en parkeringsplads til forvaltningen af overfladeafstrømning i byen (SMHI).

Hele investeringen kostede næsten 2 000 000 EUR, hvoraf ca. 15 % blev finansieret af den svenske regering via det svenske lokale investeringsprogram for bæredygtig udvikling. Den resterende del blev finansieret af Växjös tekniske afdeling. Takket være investeringen er denne del af byen nu for det meste beskyttet mod oversvømmelser efter kraftige regnskyl. Kanalen er dimensioneret til at håndtere de værste regnskyl, der i øjeblikket kun forekommer en gang hvert tiende år.

Siden opførelsen af kanalen har der været et par oversvømmelser, men mindre alvorlige og ikke så ofte som før. Så denne form for regnvandsopbevaring og forsinkelsessystem har vist sig at være effektiv. På grund af den forventede fremtidige mængde nedbør er der behov for yderligere forbedringer for at forhindre oversvømmelser i Växjö. Erfaringerne fra dette projekt vil bidrage til at udvikle bedre løsninger og være et værdifuldt eksempel for andre kommuner rundt om i Europa.

En direkte sidegevinst ved kanalen har været, at den har bidraget til øget trafiksikkerhed på gaden. Linnaeus-kanalen ligger midt på gaden, uden for en gymnasium. Tidligere var der en større risiko for ulykker mellem biler og mennesker, der krydsede den firesporede gade. Nu er der kun to baner, og folk har mulighed for at vente på broer over kanalen, før de går videre for at krydse den anden trafikbane. Desuden bidrager kanalen og de tilknyttede sedimenteringslaguner til at reducere strømmen af regnvand til søen og har også en positiv effekt på vandkvaliteten ved at reducere mængden af forurenende stoffer, der ender i søen. Kanalen er ikke kun en vigtig del af Växjös regnvandsforvaltning. Det åbne vandområde er et smukt element i byen og henviser også til den historiske Växjö, hvor et vandløb oprindeligt lå i dette område.

Ifølge den svenske miljølov skal regnvand i planlagte områder betragtes som spildevand. Derfor håndteres regnvand af miljøloven, som erklærer, hvilke mængder forurenende stoffer der er acceptable eller ikke-acceptable. Organisationen Swedish Water (Svenskt Vatten) har givet anbefalinger om dimensioner for bortskaffelse af regnvand. Disse retningslinjer er blevet mere ambitiøse siden 2015/2016 og henviser klart til "stormvandssystemer" i stedet for blot til dimensionering af stormvandsrørledninger. Retningslinjerne støtter derfor vedtagelsen af en integreret tilgang snarere end blot en ren teknisk, enkelt løsning, som det er tilfældet med Växjös erfaringer.

Växjö kommune har en politik for vand, spildevand og regnvand (V-A-politik, 2014), hvor det anføres, at der skal tages hensyn til et langsigtet perspektiv og ændrede fremtidige forhold ved planlægning, dimensionering, udførelse og vedligeholdelse af anlæggene. Kommunen har også en håndbog om håndtering af regnvand (Dagvatten håndbog, 2018), der har til formål at sikre bæredygtig håndtering af regnvand Växjö.

Projektet startede i 1998 og sluttede i 2001, da Linnékanalen og sedimenteringslagunerne blev færdiggjort.

Kanalens levetid vil sandsynligvis være omkring 100 år. Det har brug for regelmæssig opmudring af sedimenter for at fungere korrekt. Kanalens nuværende vandkapacitet fungerer godt under de nuværende nedbørsforhold, men skal forbedres eller suppleres med andre tilpasningsforanstaltninger for at håndtere de forventede virkninger af klimaændringerne. Da kanalen har begrænset kapacitet i betragtning af de fremtidige klimaforhold, kan det i fremtiden blive nødvendigt at supplere den med andre foranstaltninger til forvaltning af regnvand i området for at bevare de fordele, der oprindeligt var tilsigtet.

Malin Engström
Technical department, Municipality of Växjö
E-mail: malin.engstrom@vaxjo.se

Växjö kommune, Institut for Strategisk Planlægning