Fremskrivning af de økonomiske virkninger af klimaændringer i sektorer i Den Europæiske Union baseret på boTtom-up-analyse (PESETA I-II-III-IV)

Rækken af PESETA-projekter (PESETA I, PESETA II, PESETA III og PESETA IV) under Det Fælles Forskningscenter (JRC) har til formål bedre at forstå de mulige biofysiske og økonomiske konsekvenser af fremtidige klimaændringer for Europa. Hovedmotivet bag lanceringen af rækken af klimakonsekvensvurderinger har været at få en bedre forståelse af, hvordan klimaændringerne kan påvirke Europa, med henblik på at få nyttig viden om klimatilpasning.

PESETA I (afsluttet i 2009) omhandler virkningerne af klimaændringer på fem forskellige områder, og resultaterne rapporteres både i sektorundersøgelser (for landbrug, kystsystemer, turisme, menneskers sundhed) og i projektets endelige rapport. Den endelige rapport indeholder hovedelementerne i projektets metodologiske ramme, herunder hovedelementerne i de klimascenarier, der er anvendt til at udføre analysen. Den indeholder også de vigtigste resultater af sektorvurderingerne og resultaterne af integrationen af de sektorspecifikke økonomiske virkninger i den beregnelige generelle ligevægtsmodel GEM-E3 for Europa med henblik på at undersøge mulige tilpasningsprioriteter inden for EU.

PESETA II (afsluttet i 2014) er i vid udstrækning baseret på den viden og erfaring, der er opnået fra det tidligere PESETA-projekt, og udvider analysen til flere sektorer og overvejer også flere klimakørsler. En syntese af resultater for biofysiske påvirkningskategorier er tilgængelig for landbrug, skovbrande, flodoversvømmelser, træarters habitategnethed, efterspørgsel efter energi, turisme, transportinfrastruktur, menneskers sundhed, stigende vandstand i havene (kyst), tippepunkter, tørke. De fleste af disse virkninger er integreret i den beregnelige generelle økonomiske ligevægtsmodel GEM-E3 for at udføre den økonomiske analyse. De endelige resultater af projektet rapporteres i den endelige PESETA II-rapport.

PESETA III (afsluttet i 2018) er ligesom tidligere PESETA'er baseret på en sammenhængende ramme, der integrerer klimafremskrivninger og socioøkonomiske fremskrivninger, effektmodeller og økonomiske analyser. Den anvender den nye familie af klimafutures (Representative Concentration Pathways, RCP'er, og fælles socioøkonomiske veje (SSP'er). Desuden anvendes EURO-CORDEX-klimadata, der er i overensstemmelse med det avancerede emissionsscenarie (RCP8.5-familien), i stedet for de ældre IPCC SRES-scenarier. Dokumentation med projektets resultater findes i den endelige rapport, i politikkort og i sektorrapporter om oversvømmelser i kystområder , flodoversvømmelser , energi, transport, tørke , landbrug, tab af levesteder i Middelhavsområdet, skovbrande, vandressourcer og arbejdsproduktivitet. Resultaterne af FFC's PESETA III-projekt er medtaget i rapporten om evalueringen af Europa-Kommissionens EU-tilpasningsstrategi.

Konsekvenserne af klimaændringerne for EU undersøges yderligere i PESETA IV-undersøgelsen, der evaluerede fordelene (som undgåede negative virkninger) ved at reducere drivhusgasemissionerne og potentialet i tilpasningsforanstaltninger på sektorplan i EU. Undersøgelsen omfatter 11 klimapåvirkningskategorier: dødelighed blandt mennesker som følge af varme og kolde bølger , storme , vandressourcer, tørke , oversvømmelse af floder, oversvømmelse af kystområder , naturbrande, tab af levesteder, skovøkosystemer, landbrug og energiforsyning. De vigtigste resultater af projektet med de vigtigste videnskabelige konklusioner og politiske konsekvenser kan findes i sektorrapporterne på PESETA IV-webstedet.