Jordskred

Direkte og indirekte sundhedsmæssige virkninger af jordskred

Sundhedsspørgsmål

Jordskred henviser til en række forskellige farer, der medfører jordbevægelse, herunder mudderstrøm, stenskred eller stenfald. De forekommer ofte sammen med andre farer, såsom oversvømmelser, og er mest almindelige i bjergrige områder. Jordskred kan forårsage forskellige direkte sundhedsmæssige konsekvenser, herunder dødsfald, skader (f.eks. brækkede knogler, indre skader, hovedtraumer) og alvorlig psykisk stress, når der er tale om ødelæggelse og død (f.eks. psykisk lidelse, angst, depression, posttraumatisk stresslidelse (PTSD)) (Kennedy et al., 2015). Sværhedsgraden af indvirkningen er i det mindste delvis drevet af jordskreddets hastighed, der overrasker folk og kun giver lidt tid til varsling og aktivering af nødprocedurer (Petrucci, 2022).

Jordskred har også en indirekte indvirkning på menneskers sundhed. Afbrydelse af infrastruktur, sundhedsfaciliteter og transportnetværk kan hindre beredskabsindsatsen, mindske adgangen til sundhedspleje og forsinke lægebehandlinger, hvilket forværrer sundhedsproblemerne (Kennedy et al., 2015). Desuden kan forstyrret infrastruktur, herunder sanitets- og vandforsyningssystemer, samt økologiske virkninger reducere vandkvaliteten og forårsage infektioner, hvis folk kommer i kontakt med forurenet vand, jord eller mad. Socioøkonomiske konsekvenser såsom fordrivelse efter et jordskred og tab af job, ejendom og levebrød kan desuden føre til langsigtede mentale sundhedsvirkninger (Kennedy et al., 2015). Genopretningsarbejdere og frivillige, der er involveret i jordskredsrelaterede oprydningsaktiviteter, er særligt udsatte for sundhedsrisici, herunder sygdomme, skader og dødsfald.

Observerede virkninger

I perioden 1995-2014 registrerede 27 lande[1] i den europæiske region 1.370 dødsfald og 784 kvæstelser i 476 dødbringende jordskred (Haque et al., 2016). Når årsagen til jordskred blev identificeret, var det mest almindeligt på grund af ekstreme vejrforhold, såsom kraftig nedbør og oversvømmelser. I nogle andre tilfælde blev jordskred udløst af minedrift, industrielle aktiviteter eller jordskælv (Haque et al., 2016). Generelt er mennesker, der bor i bjergområder såsom Alperne eller i bjergområder i Tyrkiet, hårdest ramt af jordskred, men andre faktorer såsom jordbundsegenskaber, arealdække og vandgennemstrømning påvirker også sandsynligheden for jordskred. Mellem 1995 og 2014 var der en stigende tendens til jordskred, som var mest udtalt mellem 2008 og 2014. I nogle lande, f.eks. Italien og Tyrkiet, hvor 43 % af alle dødbringende jordskred blev registreret, blev der observeret mange flere jordskred i anden halvdel af perioden 1995-2014 og navnlig i de seneste fem år, hovedsagelig udløst af naturfænomener som kraftige regnskyl og oversvømmelser (Haque et al., 2016). Der foreligger meget begrænsede kvantitative oplysninger om jordskreds sundhedsvirkninger ud over dødsfald eller skader, og næsten ingen data om psykosociale og mentale sundhedsvirkninger af jordskred i Europa (Kennedy et al., 2015).

Forventede virkninger

Det forventes, at hyppigheden og omfanget af jordskred som følge af klimaændringerne fortsat vil stige, navnlig i alpine regioner og i vid udstrækning som følge af en stigning i ekstreme nedbørsmængder (Haque et al., 2016; Auflič et al., 2023). Ikke desto mindre sløres en sammenhængende forståelse af klimaændringernes fremtidige indvirkning på jordskred og deres sundhedsmæssige virkninger i Europa af kompleksiteten af mange forskellige mekanismer og miljøfaktorer, der spiller ind (Olsson et al., 2019). For eksempel vil hyppige tilfælde af kraftige regnskyl og oversvømmelser sandsynligvis udløse flere jordskred. I høje bjergkæder kan opvarmning også føre til permafrostsmeltning og dermed forbundne jordskred. På den anden side forventes jordskred i forbindelse med bjergfald i lavere bjergområder, hvor opvarmning reducerer antallet af fryse-tø-cyklusser og dermed vejrforhold, der fremmer stenfald, at aftage (Nissen et al., 2023). Desuden vil en stigning i antallet af jordskred ikke nødvendigvis føre til en forholdsmæssig stigning i sundhedsvirkningerne. De deraf følgende sundhedsmæssige virkninger afhænger også af jordskreddets omfang og antallet af udsatte personer (Franceschini et al., 2022), som skyldes ændringer i arealdække, befolkningstæthed og befolkningsfordeling (Casagli et al., 2017). Det EU-finansierede SAFELAND-projekt om risikoen for jordskred i Europa anslog f.eks., at den truede befolkning vil vokse med 15 % i 2090 i forhold til 2010 (på trods af et samlet befolkningsfald), mens kun yderligere 1,5 % af området vil blive udsat for jordskred (hovedsagelig drevet af ændrede nedbørsmønstre) (Jaedicke et al., 2011).

Policy reaktioner

Overvågning, inden et jordskred finder sted, herunder identifikation af risikoområder, overvågning og systemer for tidlig varsling (EWS), kan forhindre tab af liv, aktiver og levebrød. Der er udpeget risikoområder for jordskred i hele Europa i det europæiske kort over modtagelighed for jordskred (ELSUS v2). Det EU-finansierede GIMS-projekt udviklede et avanceret, billigt system til overvågning af jordskred og nedsynkning, som kan registrere, hvornår bakkeskråninger er klar til at glide, og give tidlige indikationer af hurtige, katastrofale bevægelser. Norge og Italien har nationale varslingssystemer for jordskred, mens flere regionale regeringer i Italien også har varslingssystemer (Guzzetti et al., 2020).

Øjeblikkelige foranstaltninger efter et jordskred, såsom udstedelse af tidlige advarsler og aktivering af eftersøgnings- og redningstjenester og førstehjælp til de tilskadekomne (ofte en del af eksisterende katastrofeplaner), kan reducere jordskreds sundhedsvirkninger betydeligt. Statsstøtte efter tvangsfordrivelse som følge af begivenheder som jordskred kan også mindske de langsigtede virkninger for den mentale sundhed (Baseler og Hennig, 2023).

På EU-plan er der ingen specifikke politikker, der udelukkende reagerer på jordskred. Jordskred nævnes dog, ofte som en del af en fareliste, i nogle få lovgivningsdokumenter såsom forordningen om fælles bestemmelser, der regulerer 8 EU-fonde. Jordskred nævnes navnlig ikke i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer).

[1] Mens der blev rapporteret om jordskred i 37 lande i den europæiske region mellem 1995 og 2014, rapporterede kun 27 omkomne, dvs. Tyrkiet, Italien, Portugal, Rusland, Georgien, Schweiz, Bulgarien, Spanien, Østrig, Norge, Rumænien, Frankrig, Bosnien, Tyskland, Slovenien, Armenien Aserbajdsjan, England, Grækenland, Serbien, Makedonien, Island, Ukraine, Andorra, Irland, Polen, Sverige, Liechtenstein, Belgien, Moldova

Henvisninger