eea flag

Menneskelige bosættelser i fare for permafrost optøning af 2060

Kilde: Ramage et al., 2021

Kortetviser aktuelle (2017) bosættelser på permafrost (i) truet af optøning af permafrost, hvor folk vil skulle tilpasse sig ændringer i forbindelse med permafrosttab inden 2060 (brune prikker), og (ii) dem, der vil forblive permafrost bosættelser i 2060 (grønne prikker). Af alle europæiske permafrostbebyggelser vil kun 2 bebyggelser i Norge og mindre end halvdelen af de nuværende bebyggelser i Grønland stadig være placeret på permafrost i 2060.

Sundhedsspørgsmål

Permafrost er det året rundt frosne lag af jord og sten, som dækker en fjerdedel af jordens nordlige halvkugle. Det er overlejret af et "aktivt lag" jord, der tøer og fryser sæsonmæssigt, kan understøtte plantevækst og samtidig fungerer som insolation, der holder permafrosttemperaturen under 0 °C. I Europa findes permafrost i polarområderne i det høje arktiske område på Svalbard og i de nordlige dele af de nordiske lande samt i de højtliggende bjerge i Norden og Alperne. Den globale opvarmning forårsager optøning af permafrost, som kan have en negativ indvirkning på menneskers sundhed via flere veje, herunder vandkvalitet, fysiske farer, infrastrukturskader, udledning af farligt affald, landbrug, fødevaresikkerhed og eksponering for patogener.

Vandkvalitet

Permafrosttøning frigiver grundvand fra frossen jord, ændrer hydrologiske veje, skaber mere afstrømning og påvirker grundvandsdannelsesprocesserne. Permafrosttøning frigiver også naturligt lagrede sporstoffer (herunder kviksølv) og større ioner til vandveje (Colombo et al., 2018; Lamontagne-Hallé et al., 2018). Dette forringer drikkevandskvaliteten, som, hvis den indtages i store mængder, kan føre til udviklings-, immun- og reproduktionsforstyrrelser, neurotoksicitet, kræft og andre sundhedsvirkninger (WHO, 2022).

Fysiske farer, infrastrukturskader og udslip af farligt affald

Nedbrydning og optøning af permafrost kan forårsage bevægelse af frosset affald og jordskred, hvilket udgør en direkte trussel mod mennesker. Det mindsker også infrastrukturens stabilitet (herunder bygninger, veje og jernbanelinjer), hvilket kan føre til reduceret adgang til væsentlige tjenester for allerede fjerntliggende samfund. Dette kan i alvorlig grad påvirke lokalsamfundenes eksistensgrundlag og føre til mentale (Bell et al., 2010) og fysiske sundhedsvirkninger, herunder skader og dødsfald (IPCC, 2022). Optøning af permafrost kan også destabilisere industrianlæg (herunder infrastruktur til oplagring og bortskaffelse af affald) og forårsage skader på lossepladser, borepladser, lagertanke og rørledninger og dermed udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Desuden kan farlige stoffer, herunder kemisk og radioaktivt affald, der tidligere har været oplagret i permafrost, også frigives (Langer et al., 2023). Kontakt med disse farlige materialer kan føre til en række sundhedsrisici, herunder strålingssygdom, kræft og fysiologiske funktionsnedsættelser (Miner et al., 2021).

Landbrug, fødevaresikkerhed og fødevaresikkerhed

Ændringer af permafrost påvirker landbruget og rensdyravlen, hvilket direkte påvirker levevilkårene for lokalsamfund, der er afhængige af denne praksis, hvilket fører til høje stressniveauer og dårlig mental sundhed samt dårlig fysisk sundhed som følge af reduceret vand- og fødevaretilgængelighed (Jungsberg et al., 2022). Permafrosttøning kan også føre til fødevareforurening og dermed forbundne fødevarebårne sygdomme i lokalsamfundene på grund af permafrostens lavere effektivitet til naturlig køling af fødevarer (Parkinson og Evengård, 2009).

Kviksølv frigivet ved optøning af permafrost kan også udgøre sundhedsrisici via fødekæden, da det meget potente neurotoksinmethylkviksølv akkumuleres i fisk og artiske pattedyr såsom sæler (WHO, 2017). Mennesker, der bor i Arktis, er særligt udsatte for kviksølvforgiftning og tilknyttede udviklings- og neurologiske sygdomme (såsom Minamata-sygdommen), da fisk og artiske pattedyr udgør en stor del af kosten (Nedkvitne et al., 2021).

Øget eksponering for patogener

Optøning af permafrost kan også føre til øget eksponering for patogener, både direkte gennem frigivelse af patogener, der tidligere er frosset i permafrost (Miner et al., 2021), og indirekte gennem forbedrede betingelser for overførsel af sygdomme (f.eks. fremmer våd eller moslignende jord myggeavlsforhold og udvidelse af vektorbårne sygdomme, næringsrigt vand som følge af optøning af permafrost øger patogenvirulensen hos fisk og øger risikoen for fødevarebårne sygdomme) (Wu et al., 2022; Wedekind et al., 2010). Særligt varme år har været forbundet med øgede risici for frigivelse af tidligere frosne miltbrandbakterier og udbrud af miltbrand, en alvorlig trussel mod både menneskers sundhed og husdyrene (dvs. deres indtægtskilde) i arktiske hyrdesamfund (Stella et al., 2020).

Observerede virkninger

Permafrosttemperaturerne er steget i de fleste områder siden begyndelsen af 1980'erne på grund af øget lufttemperatur og ændringer i snedække (IPCC, 2022). Udbredt permafrostnedbrydning er blevet observeret i det sydlige Arktis, især i Norden. Der mangler dog en systematisk EU-dækkende vurdering af virkningerne af optøning af permafrost for mennesker i Europa, og i stedet findes der for det meste sporadisk dokumentation. I den højarktiske region i Europa påvirker optøning af permafrost hovedsagelig menneskers sundhed gennem indvirkninger på samfund og levebrød, gennem fysiske og mentale virkninger af kompromitteret vandkvalitet, eksponering for patogener, trusler mod fødevaresikkerheden og infrastrukturskader, men der er begrænset registreret dokumentation for disse virkninger. I højtliggende regioner i Norden og Alperne vedrører de observerede sundhedsmæssige virkninger af optøning af permafrost hovedsagelig skader på infrastrukturen, herunder lavineforsvarsstrukturer, og stenfald (Fischer et al., 2012; Ravanel et al., 2017), da de berørte områder ofte er rekreative zoner snarere end samfund bosættelser. I juli 2022 førte højpermafrost til optøning af Marmolada-gletsjeren i de nordlige italienske alper og dræbte 11 mennesker og sårede 8 (Bondesan og Francese, 2023).

Forventede virkninger

På grund af den globale opvarmning vil ca. 70-75 % af befolkningen og infrastrukturen i permafrostområdet i øjeblikket sandsynligvis blive påvirket af den nærliggende permafrosttø inden 2050 (Hjort et al., 2018). Kvantitative vurderinger af fremtidige virkninger af optøning af permafrost er sjældne, men der findes undersøgelser, der nævner virkninger såsom ændrede flodstrømme og afstrømning (Rogger et al., 2017), stenfald i bjergområder (Mourey og Ravanel, 2017), forringelse af vandkvaliteten som følge af industriel forurening (Langer et al., 2023) og øget frigivelse af kviksølv fra permafrost på den nordlige halvkugle, dvs. verdens største kviksølvreservoir (Schuster et al., 2018). Optøning af permafrost forventes også at forværre sygdomsudbrud, som vil påvirke menneskers og dyrs sundhed og levebrødet og velfærden for befolkningerne i Europas nordlige del (Stella et al., 2020).

Policy reaktioner

De nuværende politiske tiltag i EU vedrører hovedsagelig fænomenet med optøning af permafrost snarere end de sundhedsmæssige virkninger heraf specifikt. Forpligtelser til at afbøde optøning af permafrost og dens miljømæssige, klimatiske og sociale virkninger er medtaget i EU's grønne pagt og gennem EU's politik for Arktis. Det EU-finansierede NUNATARYUK-projekt adresserer disse forpligtelser ved at undersøge, hvordan optøning af permafrost på land, langs kysten og under havet ændrer det globale klima og livet for mennesker i Arktis. For effektivt at imødegå de sundhedsmæssige virkninger af optøning af permafrost på EU-plan eller nationalt plan med tilpasningsforanstaltninger vil det være værdifuldt at erhverve mere (kvantitativ) viden om udsatte samfund og deres eksponeringsveje for optøning af permafrost.

FYderligere oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.