eea flag

Klik på billedet for at få adgang til den firedages UV-indeksprognose fra Copernicus-atmosfæreovervågningstjenesten

Sundhedsspørgsmål

Solskoldning (dvs. rødme af huden; eller solerytem) og garvning er de mest kendte sundhedsmæssige virkninger af overdreven ultraviolet (UV) eksponering (DWD, 2015). Kronisk eksponering for UV-stråling kan forårsage degenerative ændringer i celler, fibrøst væv og blodkar, hvilket i løbet af livet kan føre til ikke-melanom hudkræft. Periodisk eksponering for høje doser UV, der forårsager solskoldning, navnlig i barndommen, er forbundet med (ondartet) melanom (mere alvorlig type hudkræft, en af årsagerne til dødsfald som følge af kræft) (DWD, 2015), især blandt dem med hudtyper, der er tilbøjelige til at brænde (IARC, n.d.).

Langvarig udsættelse for UV-stråling spiller en rolle i udviklingen af grå stær og andre øjensygdomme, der er ansvarlige for en stor del af synshandicap på verdensplan. Unormale hudreaktioner på grund af lysfølsomhed, såsom fotodermatoser og fototoksiske reaktioner på lægemidler, kan også forekomme (Lucas et al., 2019).

Imidlertid er små mængder UV-stråling afgørende for D-vitaminsyntese, der kræves for knoglesundhed (SERC, n.d.) og immunfunktion med fordele for hudsygdomme som psoriasis (Lucas et al., 2019). Derfor er moderat udsættelse for sollys gavnligt for sundheden, især i højere geografiske breddegrader. WHO et al. (2002) "Globalsolar UV Index – A Practical Guide"opsummerer de sundhedsmæssige virkninger af udsættelse for UV-stråling.

Observerede virkninger

Forekomsten af malignt melanom i fair-flået befolkninger er steget i de seneste årtier, hovedsagelig i forbindelse med personlige vaner i forhold til solens eksponering (DWD, 2015; Lucas et al., 2019). På verdensplan kan 76 % af de nye tilfælde af melanom tilskrives ultraviolet stråling, primært i Nordamerika, Europa og Oceanien (Hiatt og Beyeler, 2021). I Europa havde Norge, Nederlandene, Danmark, Sverige og Tyskland den højeste forekomst af nye melanomtilfælde pr. 100.000 indbyggere i Europa i 2018 (WCRF, n.d.). Melanom koster årligt mere end 20 000 mennesker livet i Europa (Forsea, 2020). Ud over virkninger på huden er langvarig eksponering for UV-stråling forbundet med en stor andel af synshandicap på verdensplan (Lucas et al., 2019).

Forventede virkninger

UV-stråling påvirkes generelt af ændringer i stratosfærisk ozon og globale klimaændringer. Nedsat stratosfærisk ozon gør det muligt for mere UV-B (som har en højere frekvens end UV-A, hvilket er mere skadeligt for os) at nå jordens overflade. Omvendt mindsker stigninger i skydække, forurening, støv, røg fra naturbrande og andre luft- og vandbårne partikler relateret til klimaændringer UV-lysindtrængning (SERC, n.d.).

Overalt i Europa har tendenserne for UV-stråling varieret betydeligt i de seneste årtier. Mens der er observeret en stigende tendens i UV-strålingen i Syd- og Centraleuropa siden 1990'erne, er den faldet på højere breddegrader, idet aerosoler (små faste eller flydende partikler i luften) og skydække påvirker disse tendenser. I Centraleuropa blev det i perioden 1947-2017 konstateret, at ændringerne i aerosoler var den vigtigste årsag til decadale variationer i den overfladesolstråling, der nåede Jordens overflade (Wild et al., 2021). Data registreret på fire europæiske stationer i perioden 1996-2017 viser endvidere, at langsigtede ændringer i UV ikke kun skyldes ændringer i aerosoler, men også ændringer i uklarhed og overfladealbedo (andelen af sollys, der reflekteres af jordens overflade), mens ændringer i den samlede ozon spiller en mindre væsentlig rolle (Fountoulakis et al., 2019). I Østeuropa førte faldet i både total ozon og uklarhed mellem 1979 og 2015 til en stigning i den daglige UV-stråling ved jordoverfladen, som kunne påvirke menneskers hud (den erythemale daglige dosis) med op til 5-8% pr. årti (Chubarova et al., 2020).

Klimaændringer ændrer UV-eksponeringen og påvirker, hvordan mennesker og økosystemer reagerer på UV. For de nordiske lande synes usædvanligt lange perioder med klar himmel og registrerede tørre og varme forhold at være hovedårsagen til usædvanligt høje UVI-værdier i sommeren 2018. Sådanne ekstraordinære forhold er en del af rekordhøje hedebølger, der ramte store dele af Central- og Nordeuropa og er forekommet hyppigere i de seneste årtier. Den underliggende forbindelse til klimaændringer, der forårsager arktisk opvarmning og stigende hedebølger, er ved at blive undersøgt (Bernhard et al., 2020).

Fremtidige regionale UV-strålingsfremskrivninger under klimaændringer afhænger hovedsagelig af skytendenser, aerosol- og vanddamptendenser og stratosfærisk ozon. For Centraleuropa giver IPCC's vurderingsrapport 6 lav sikkerhed for en stigning i overfladestrålingen, navnlig på grund af uenighed om skydække på tværs af globale og regionale modeller samt vanddamp. Regionale og globale undersøgelser viser imidlertid, at der er mellemstor tillid til stigende stråling i Sydeuropa og faldende stråling i Nordeuropa (Ranasinghe et al., 2021).

Desuden resulterer stigende temperaturer i forbindelse med klimaændringer i adfærdsændringer, såsom øget tid udendørs og afgivelse af beskyttelsesbeklædning, der fører til mere UV-stråling og hudkræft end ved lavere temperaturer. Ikke desto mindre, når temperaturerne er meget høje, bruger folk mindre tid udenfor, end de gør med små temperaturstigninger, hvilket reducerer eksponeringen for UV-stråling. Selv om social adfærd er vanskelig at forudsige, vil virkningerne af menneskelig adfærd som reaktion på temperaturstigninger sandsynligvis være en vigtigere faktor for forekomsten af hudkræft end stigningen i selve UV-strålingen (Hiatt and Beyeler, 2020).

Policy reaktioner

Forebyggelsen af negative sundhedsvirkninger af UV omfatter en tostrenget tilgang i politikken, der sigter mod at reducere UV-strålingen selv på den ene side og øge bevidstheden om sundhedsrisici ved UV-eksponering på den anden side.  For det første har Montrealprotokollen fra 1987 (UNEP 2018) og EU's ozonforordning fra 2009 til formål at mindske nedbrydningen af stratosfærisk ozon. Disse politikker har ført til et reduceret forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer på verdensplan og i EU, som allerede har opfyldt sine mål i overensstemmelse med Montrealprotokollen, men aktivt fortsætter sin udfasning. Som følge heraf synes ozonhullets omfang (dvs. den del af stratosfæren over Antarktis, der er hårdest udarmet af ozon) at udjævne sig. Der skal dog gøres mere for at reducere den globale anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer (EØS, 2021).

For det andet gennemføres der på internationalt plan oplysningskampagner, der har til formål at øge bevidstheden om de farer, der er forbundet med overdreven eksponering for UV. For eksempel fremmer og evaluerer INTERSUN-programmet (et samarbejde mellem WHO, De Forenede Nationers Miljøprogram, Den Meteorologiske Verdensorganisation, Det Internationale Kræftforskningscenter og Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling) forskning i de sundhedsmæssige virkninger af UV-stråling og udvikler en passende reaktion gennem retningslinjer, anbefalinger og informationsformidling (WHO, N.D.). I 2006 fremsatte Europa-Kommissionen en henstilling om mærkning af solbeskyttelsesprodukter for at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg (2006/647/EF).

På nationalt plan udarbejder mange EU-medlemsstater prognoser for UV-indekset (UVI) og dertil hørende sundhedsrådgivning. UVI rapporteres ofte i sommermånederne sammen med vejrudsigten i aviser, på tv og i radioen. UVI-prognoser på nationale sprog er tilgængelige for mange europæiske lande fra deres meteorologiske tjenester (se eksempler her). UVI-seere på engelsk og for hele Europa er tilgængelige fra f.eks. den tyske meteorologiske tjeneste, den nederlandske internettjeneste for overvågning af troposfæriske emissioner og detfinske meteorologiske institut.

FYderligere oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.