eea flag

Dødsfald i forbindelse med naturbrande (1980-2023)

Kilde: CATDAT af RiskLayer GmBH.
Datasættet er udarbejdet og stillet til rådighed i henhold til serviceleveranceaftalen mellem EØS og Europa-Kommissionen om "Mainstreaming GEOSS Data Sharing and Management Principles in support of Europe's Environment". Se metadataene her.

Sundhedsspørgsmål

Sundhedsmæssige virkninger af naturbrande omfatter både fysiske og mentale virkninger. Direkte udsættelse for flammer eller strålevarme kan forårsage forbrændinger, skader og varmerelaterede sygdomme (f.eks. dehydrering, hedeslag), muligvis med døden til følge (Finlay et al., 2012). Alvorlige forbrændinger kræver pleje i særlige enheder og indebærer en risiko for multiorgan komplikationer.

Røg fra naturbrande indeholder høje niveauer af partikler (PM), kulilte og nitrogenoxider. PM i naturbrandsrøg har en tendens til at have lille partikelstørrelse (sammenlignet med PM i byluft), og det har et højt indhold af oxidative og proinflammatoriske komponenter, hvilket kan føre til stærke toksiske virkninger (Dong et al., 2017). Udsættelse for kraftig røg i områder omkring en naturbrand kan forårsage øjen- og hudirritation eller føre til udbrud eller forværring af akutte og kroniske luftvejssygdomme (Finlay et al., 2012; Kizer, 2021; Xu et al., 2020). Der blev rapporteret om en stigning i antallet af for tidlige dødsfald, luftvejssygdomme og tilfælde af lungebetændelse efter naturbrande (EEA, 2020). Eksponering for røg fra naturbrande er også forbundet med hjerte-kar-sygdomme og dødelighed som følge af eksponering for øgede partikelkoncentrationer eller psykisk stress (Analitis et al., 2012; Liu et al., 2015).

Med hensyn til mental sundhed har personer, der er berørt af traumatiske oplevelser, såsom tab af kære, skade på ejendom eller ødelæggelse af vigtig infrastruktur i deres område, en øget risiko for posttraumatisk stresslidelse, depression og søvnløshed. Disse virkninger kan forekomme straks eller på længere sigt (Xu et al., 2020).

Befolkninger, der er særligt sårbare over for negative virkninger af skovbrandsrøg, omfatter ældre, børn, personer med allerede eksisterende kardiovaskulære og/eller respiratoriske tilstande og gravide kvinder. Udendørs arbejdstagere og redningsarbejdere er også i høj risiko på grund af deres øgede erhvervsmæssige eksponering (Xu et al., 2020). Da PM i naturbrandsrøg kan nå afstande op til tusinder af kilometer fra branden, er befolkningen i store områder i øget risiko på grund af røgeksponering.

Observerede virkninger

Mellem 1945 og 2016 mistede 865 mennesker i fire Middelhavsregioner (Grækenland, Portugal, Spanien og den italienske ø Sardinien) livet som følge af naturbrande. De fleste dødsfald var civile med 366 dræbte efterfulgt af brandmænd (266) og flybesætninger (96) (Molina-Terrén et al., 2019). Mellem 1980 og 2023 blev der registreret 741 dødsfald i forbindelse med naturbrande i 32 EØS-medlemslande (se kortvisningen øverst på siden).

Luftforureningen med PM2,5 forårsaget af vegetationsbrande i hele Europa i 2005 forårsagede over 1400 for tidlige dødsfald. Der var over 1000 for tidlige dødsfald i 2008 (Kollanus et al. 2017). Efter en række naturbrande i 2002 nær Vilnius i Litauen blev antallet af tilfælde af luftvejssygdomme 20 gange større (Pereira, 2015). I en analyse af naturbrandene i Sverige i 2018 blev eksponering for fine partikler (PM2,5)forbundet med kortsigtede luftvejsrelaterede sundhedsvirkninger (Tornevi et al., 2021). Der blev konstateret stærke positive sammenhænge mellem forekomsten af naturbrande og antallet af tilfælde af lungebetændelse i nogle kommuner i Portugal (Santos et al., 2015).

Der er store variationer fra år til år i antallet af skovbrande og det areal, de afbrænder, på grund af store variationer i meteorologiske risikofaktorer. I 2018, der var kendetegnet ved rekordstore tørker og høje temperaturer, led flere europæiske lande under store brande end nogensinde før, i Middelhavsområdet, men også i Nord- og Centraleuropa (Lancet Countdown og EEA, 2021). I sommeren 2021 blev tusindvis af mennesker evakueret på grund af brande i Grækenland og Syditalien (webstedet for europæiske civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger, der blev konsulteret i november 2021).

Forventede virkninger

Vejrforholdene påvirker brændstofbelastningen, da tørke påvirker vegetationen. antændelsesrisiko (ved høje temperaturer eller tordenvejr) og spredning af naturbrande (stærk vind) (San-Miguel-Ayanz et al., 2020).

Stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre forventes at øge hyppigheden og intensiteten af naturbrande og forlænge risikosæsonen for naturbrande (Liu et al., 2010; Pechony og Shindell, 2010) – primært i Middelhavslandene, men også tempererede regioner vil stå over for stigende risiko (Depicker et al., 2018).

Eksponeringen af den europæiske befolkning forventes at stige som følge af en udvidelse af brandudsatte områder samt byspredning i disse områder (EØS, 2020).

P-olicy-reaktioner

Fysisk planlægning, der reducerer byspredning i skov- og buskområder, er en vigtig foranstaltning, der begrænser virkningerne af skovbrande på befolkede områder, og det samme gælder regulering af anvendelsen af ubebyggede arealer omkring bebyggelser for at undgå aktiviteter, der kan forårsage brande. Fremme af typer af jorddække med lav brandrisiko (f.eks. modne hjemmehørende skove) er et eksempel på en billig foranstaltning. Omfattende landbrugspraksis, f.eks. anvendelse af dyregræsning i pauseområder, skovlandbrug, dvs. praksis med at integrere træagtig vegetation og landbrugsafgrøder og/eller husdyr, er andre forvaltningsværktøjer til at mindske sandsynligheden for, at naturbrande opstår og spredes (EØS, 2020).

Da de fleste naturbrande i Europa starter som følge af menneskelig aktivitet (arson eller uagtsomhed), er bevidstgørelse en vigtig foranstaltning til at mindske risikoen for naturbrande (EEA, 2020).

På europæisk plan overvåger det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) under EU's Copernicus-Beredskabsstyringstjeneste (CEMS) skovbrande i næsten realtid og tilbyder månedlige og sæsonbestemte prognoser for temperatur- og nedbørsanomalier, der øger risikoen for naturbrande. På nationalt plan findes der eksempler på tidlige varslinger: I Portugal blev der udviklet et nationalt varslings- og varslingssystem, hvor advarsler sendes via tekstbeskeder til mobiltelefoner, der er aktive i områder med risiko for naturbrande eller andre ekstreme hændelser (EØS, 2020).

Siden 2019 er EU's civilbeskyttelsesmekanisme blevet opgraderet med rescEU, et program, der tilbyder samarbejdsbaseret støtte til lande i tilfælde af katastrofer ved at beskytte borgerne og håndtere risici. Europa-Kommissionen medfinansierer standby-muligheden for en rescEU-brandslukningsflåde for at afhjælpe potentielle nationale mangler med hensyn til at reagere på skovbrande. Mellem 2007 og 2020 var 20 % af alle anmodninger om bistand gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen som reaktion på skovbrande (Kommissionen, 2021).

FUrther-oplysninger

Henvisninger

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.