WHO's regionale kontor for Europas aktiviteter vedrørende klimaændringer og sundhed

Vision og politisk engagement

WHO's regionale kontor for Europa (WHO/Europe) er et af Verdenssundhedsorganisationens seks regionale kontorer, der betjener de 53 medlemsstater i WHO's europæiske region. I denne egenskab arbejder WHO/Europa på at identificere politiske muligheder for at forebygge, forberede sig på og reagere på de sundhedsmæssige virkninger af klimaændringerne. Den støtter medlemsstaterne i udvælgelsen og gennemførelsen af de mest hensigtsmæssige strategier, politikker og foranstaltninger. WHO/Europe samarbejder med en række interessenter på folkesundhedsområdet i regionen for at sikre en koordineret indsats for at udvikle og gennemføre effektive sundhedspolitikker og styrke sundhedssystemerne.

WHO sætter sundhed i centrum for klimadagsordenen

Siden 1990'erne har WHO/Europa slået til lyd for en indsats mod klimarelaterede sundhedsrisici, herunder gennem den europæiske miljø- og sundhedsproces (EHP). På De Forenede Nationers (FN's) 26. klimakonference (COP26) blev der for første gang i FN's rammekonvention om klimaændringers historie fremmet et særligt "sundhedsprogram"for at støtte udviklingen af klimarobuste, kulstoffattige og bæredygtige sundhedssystemer. Denne milepæl blev efterfulgt af den første "sundhedsdag" nogensinde og godkendelsen af COP28-erklæringen om klima og sundhed og oprettelsen af COP-formandskabskoalitionen for kontinuitet for klima og sundhed i Baku på COP29. Med udgangspunkt i disse milepæle opfordrer Verdenssundhedsforsamlingens resolution om klimaændringer og sundhed til et stærkere engagement fra sundhedssektorens side i klimaindsatsen, idet det anerkendes, at der er et presserende behov for både tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger. Klimaændringer er også blevet anerkendt som en af de seks strategiske prioriteter på den globale sundhedsdagsorden, som WHO's medlemsstater er nået til enighed om for 2024-2028 under det 14.^generelle arbejdsprogram.

På regionalt plan er det europæiske arbejdsprogram for 2020-2025: United Action for Better Health fastlægger en vision for, hvordan WHO/Europa kan støtte de nationale sundhedsmyndigheder i at opfylde borgernes forventninger om at trives i sunde samfund, hvor folkesundhedstiltag og passende offentlige politikker, herunder vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, sikrer bedre liv og trivsel. I 2023 erklærede WHO/Europa for første gang klimakrisen og det ekstreme vejr for en folkesundhedsmæssig krisesituation, og det andet europæiske arbejdsprogram for 2026-2030 (EPW2), der i øjeblikket er under udvikling, vil omfatte klimaændringer og sundhed som en af sine centrale søjler. EPW2 vil fremme modstandsdygtighed og sundhedssikkerhed, fremme tilpasnings- og modvirkningstiltag, der gavner sundheden, og styrke sundhedssystemernes kapacitet i regionen til at blive klimarobuste, kulstoffattige og bæredygtige med inklusive løsninger for sårbare befolkningsgrupper.

Budapesterklæringen: fremskyndelse af indsatsen for sundere mennesker, en blomstrende planet og en bæredygtig fremtid

Syvende ministerkonference om miljø og sundhed, der blev afholdt i Budapest i juli 2023, var en milepæl i fastsættelsen af den regionale miljø- og sundhedsdagsorden. Sundheds- og miljøministrene i landene i WHO's europæiske region vedtog Budapesterklæringen, som fastsætter politiske tilsagn og foranstaltninger til håndtering af de sundhedsrisici, der er forbundet med den tredobbelte krise med klimaændringer, miljøforurening og tab af biodiversitet, herunder i forbindelse med genopretningen efter covid-19. Erklæringen prioriterer en hurtig og vidtrækkende indsats over for de sundhedsmæssige udfordringer i forbindelse med denne tredobbelte krise og har til formål at fremskynde den retfærdige omstilling til modstandsdygtige, sunde, retfærdige og bæredygtige samfund.

Med vedtagelsen af Budapesterklæringen har landene forpligtet sig til at bekæmpe forurening og klimaændringer, sikre adgang til rent vand, sanitet og hygiejne og andre væsentlige tjenester for alle, integrere natur- og biodiversitetshensyn i politikker og fremme et rent, sikkert og sundt bebygget miljø. Erklæringen støtter flere centrale bestræbelser inden for Den Europæiske Unions (EU's) politiske kontekst, herunder den europæiske grønne pagt, EU's tilpasningsstrategi, EU's globale sundhedsstrategi og EU's forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Erklæringen fastsætter forpligtelser for sundhedssystemerne og fremmer sundhedssektorens engagement i klimaændringer, hvilket gør sundhed til et centralt argument for klimapolitikken. Med hensyn til tilpasningspolitik er en central forpligtelse at udvikle, ajourføre og gennemføre nationale sundhedstilpasningsplaner, enten som selvstændige dokumenter eller som led i en bredere national tilpasningsplanlægningsindsats. Den anden udgave af papiret Zero beklager: En opskalering af indsatsen for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer for sundheden i WHO's europæiske region,der blev lanceret på ministerkonferencen, udgør en omfattende baggrund og støtter vedtagelsen og gennemførelsen af de forpligtelser vedrørende klimaændringer og sundhed, der er indeholdt i erklæringen, gennem en portefølje af anmodninger på højt plan og konkrete gennemførelsesforanstaltninger.

"Køreplanen for sundere mennesker, en blomstrende planet og en bæredygtig fremtid 2023-2030" er en integreret del af erklæringen og skitserer en række foranstaltninger til at fremskynde de nødvendige omstillinger. For at fremskynde gennemførelsen af forpligtelserne er EHP-partnerskaberne blevet oprettet som en ny handlingsorienteret mekanisme. Disse partnerskaber har til formål at samle lande og partnere med en fælles interesse i et specifikt tematisk område med henblik på at samarbejde om fælles aktiviteter. Partnerskabet for klimaindsatsen i sundhedssektoren udgør et regionalt praksisfællesskab, der skal lette udvekslingen af tilgange og erfaringer på tværs af landene og fremme gensidig læring og netværkssamarbejde, når landene kortlægger veje og løsninger til udvikling af klimarobuste, kulstoffattige og miljømæssigt bæredygtige sundhedssystemer.

Arbejdsgruppen om sundhed i forbindelse med klimaændringer

Arbejdsgruppen om sundhed i forbindelse med klimaændringer (HIC) blev nedsat i 2012 under mandatet for Den Europæiske Taskforce for Miljø og Sundhed (EHTF) efter anmodning fra medlemsstaterne i WHO's europæiske region for at styre dagsordenen for beskyttelse af sundheden mod de negative virkninger af klimaændringer. EHTF fungerer som det førende internationale organ for gennemførelse og overvågning af EHP, navnlig med fokus på de forpligtelser, der er skitseret i ministererklæringerne om miljø og sundhed.

HIC-arbejdsgruppen, der består af udpegede repræsentanter for medlemsstaterne og partnerne, fremmer dialog og samarbejde mellem landene i WHO's europæiske region og andre interessenter. Det fremmer og slår til lyd for integration af sundhedshensyn i de nationale politikker for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fungerer som katalysator for fremme, gennemførelse og overvågning af Budapesterklæringens forpligtelser vedrørende klimaændringer og sundhed på internationalt, nationalt og subnationalt plan. Arbejdsgruppen udgør en platform for udveksling af erfaringer og innovationer, fremme af værktøjer, formidling af dokumentation og demonstration af god praksis vedrørende klimaændringer og sundhed og fremme af partnerskab mellem lande og interessenter.

Udvikling af viden og dokumentation

WHO/Europa er en vigtig vidensudvikler inden for klimaændringer og sundhed. I 2018 offentliggjorde WHO/Europa en rapport om folkesundhed og politikker for tilpasning til klimaændringer i Den Europæiske Union, som analyserer udviklingen i sundhedspolitikkerne for tilpasning til klimaændringer i EU-landene og samler et udvalg af casestudier om god praksis.

Da WHO's europæiske region er den hurtigste opvarmningsregion i verden, har WHO/Europa offentliggjort vigtige dokumenter for at støtte medlemsstaterne med ajourførte oplysninger og vejledning om varme og sundhed, herunder gennemgangen: Varme og sundhed i WHO's europæiske region: ajourført dokumentation for effektiv forebyggelse. WHO/Europe er med finansiel støtte fra Europa-Kommissionen i færd med at udarbejde en ajourført anden udgave af vejledningen om handlingsplaner for varme og sundhed. Denne udgave har til formål at støtte beslutningstagere og fagfolk i og uden for sundhedssektoren i udviklingen af koordinerede, omfattende sundhedshandlingsplaner. Selv om vejledningen primært er rettet mod medlemsstaterne i WHO's europæiske region, forventes den at være af international relevans.

Oversvømmelser er den hyppigste naturkatastrofe i WHO's europæiske region, hvor en tiendedel af bybefolkningen bor i oversvømmelsestruede områder. For at imødegå de sundhedsmæssige virkninger af oversvømmelser har WHO/Europa udarbejdet retningslinjer, herunder publikationerne Flooding: håndtering af sundhedsrisici i WHO's europæiske region og oversvømmelser og sundhed: faktablade for sundhedsprofessionelle. En særlig webside udgør en kvikskranke for WHO's ressourcer vedrørende oversvømmelser. I henhold til UNECE-WHO/Europa-protokollen om vand og sundhed arbejdes der på at styrke vand- og sanitetstjenesternes modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder over for oversvømmelser.

Initiativet vedrørende landeprofiler for sundhed og klimaændringer er grundlaget for WHO's arbejde med at overvåge nationale og globale fremskridt inden for sundhed og klimaændringer. Disse profiler, der er udviklet i samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder, giver datadrevne øjebliksbilleder af klimafarer og de forventede sundhedsmæssige virkninger af klimaændringer, følger aktuelle politiske reaktioner og opsummerer de vigtigste prioriteter for den nationale klima- og sundhedsindsats. På verdensplan har mere end 80 lande deltaget i dette initiativ, siden det blev lanceret i 2015, herunder flere medlemsstater fra WHO's europæiske region.