Budapesterklæringen og WHO's aktiviteter i Europa

Budapesterklæringen: fremskyndelse af indsatsen for sundere mennesker, en blomstrende planet, en bæredygtig fremtid

Budapesterklæringen,

der blev vedtaget den 6. juli 2023 af sundheds- og miljøministrene fra WHO's lande i de europæiske regioner, indeholder politiske tilsagn og tiltag til at imødegå de sundhedsrisici, der er forbundet med den tredobbelte krise med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet sammen med — og i forbindelse med — genopretningen efter covid-19. Erklæringen prioriterer en hurtig og vidtrækkende indsats over for sundhedsudfordringer i forbindelse med denne tredobbelte krise og har til formål at fremskynde den retfærdige omstilling til modstandsdygtige, sunde, retfærdige og bæredygtige samfund. Med vedtagelsen af Budapesterklæringen har landene forpligtet sig til at bekæmpe forurening og klimaændringer, sikre, at alle har adgang til rent vand, sanitet og hygiejnetjenester, integrere natur- og biodiversitetshensyn i politikker og fremme et rent, sikkert og sundt bebygget miljø. Yderligere forpligtelser var rettet mod sundhedssystemer.

Erklæringen fremmer sundhedssektorens engagement i klimaændringer og argumenterer for sundhed i den klimapolitiske beslutningsproces. Med hensyn til tilpasningspolitikken er et centralt tilsagn udvikling, ajourføring og gennemførelse af nationale sundhedstilpasningsplaner, enten som selvstændige dokumenter eller som led i en bredere national tilpasningsplanlægningsindsats. Den anden udgave af papiret Zero beklager: En opskalering af indsatsen for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer med henblik på sundhed i WHO's europæiske region, der blev lanceret på den 7. ^{ministerkonference} om miljø og sundhed i Budapest, danner baggrund for og støtter vedtagelsen og gennemførelsen af de forpligtelser vedrørende klimaændringer og sundhed, der er indeholdt i erklæringen, gennem en portefølje af anmodninger på højt plan og konkrete gennemførelsesforanstaltninger.

For at støtte landenes gennemførelseskapacitet har erklæringen også til formål at styrke regeringsførelse, investeringer i menneskelige ressourcer og generering af viden og handlingsværktøjer. Det understreger også styrkelsen af ungdomsorganisationer for at gøre deres handlinger mere relevante i politikudformning og -gennemførelse. Køreplanen for sundere mennesker, en blomstrende planet og en bæredygtig fremtid 2023-2030 er en integreret del af erklæringen og beskriver en række foranstaltninger til at fremskynde de nødvendige omstillinger. For at fremskynde gennemførelsen af forpligtelserne blev partnerskaberne under den europæiske miljø- og sundhedsproces lanceret som en ny handlingsorienteret mekanisme. Det har til formål at samle lande og partnere med en fælles interesse i et specifikt tematisk område for at arbejde sammen om fælles projekter og aktiviteter. Der blev lanceret fire EHP-partnerskaber med fokus på sundhedssektorens klimaindsats, ungdomssamarbejde, bioovervågning af mennesker og sund mobilitet. Partnerskabet for klimaindsatsen i sundhedssektoren har til formål at skabe et regionalt praksisfællesskab for udveksling af tilgange, erfaringer og forskning, efterhånden som landene kortlægger veje og løsninger til udvikling af klimarobuste, kulstoffattige og miljømæssigt bæredygtige sundhedssystemer.

I den europæiske politiske kontekst vil erklæringen bl.a. støtte den europæiske grønne pagt, EU's globale sundhedsstrategi, EU's rammeprogrammer for forskning og innovation (Horisont Europa og forgængerne) og EU-forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Arbejdsgruppen om sundhed i forbindelse med klimaændringer: HVEM EUROPA

WHO's arbejdsgruppe om sundhed i forbindelse med klimaændringer (HIC) blev nedsat i 2012 under mandat fra den europæiske miljø- og sundhedstaskforce (EHTF) efter anmodning fra medlemsstaterne i WHO's europæiske region for at beskytte sundheden mod de negative virkninger af klimaændringer. EHTF er det førende internationale organ for gennemførelse og overvågning af den europæiske miljø- og sundhedsproces, navnlig forpligtelserne i Ostravaerklæringen om miljø og sundhed.

HIC-arbejdsgruppen består af udpegede repræsentanter for medlemsstaterne og partnerne. Det fremmer dialog og samarbejde mellem medlemsstaterne i WHO's europæiske region og andre interessenter samt kommunikation og gennemførelse af forpligtelser til at beskytte sundheden mod de negative virkninger af klimaændringer. Arbejdsgruppen fremmer og slår specifikt til lyd for integration af sundhedshensyn i nationale politikker for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fungerer som katalysator for fremme, gennemførelse og overvågning af klimaændringer og sundhedsforpligtelser i Ostravaerklæringen på internationalt, nationalt og subnationalt plan. HIC udgør en platform for udveksling af erfaringer og innovationer, fremme af værktøjer, formidling af dokumentation og demonstration af god praksis inden for klimaændringer og sundhed og tilskynder til partnerskab mellem lande og interessenter.

WHO Europa arbejder med klimaændringer og sundhed

I 2018 offentliggjorde WHO/Europe en rapport, Public health and climate change adaptation policies in the European Union, som analyserer udviklingen i sundhedspolitikkerne for tilpasning til klimaændringer i EU-landene og samler et udvalg af casestudier om god praksis.

Da WHO's europæiske region er den region i verden, der oplever den hurtigste opvarmning, har WHO/Europa offentliggjort vigtige dokumenter for at støtte medlemsstaterne med ajourførte oplysninger og vejledning om varme og sundhed, herunder revisionen: Varme og sundhed i WHO's europæiske region: opdateret dokumentation for effektiv forebyggelse. Med finansiel støtte fra Europa-Kommissionen er WHO/Europa i færd med at udarbejde en ajourført anden udgave af vejledningen om handlingsplaner for varme og sundhed. Denne udgave har til formål at støtte beslutningstagere og praktikere i og uden for sundhedssektoren i at udvikle koordinerede, omfattende HHAP'er. Selv om vejledningen primært er rettet mod medlemsstaterne i WHO's europæiske region, forventes den at være af international relevans.

Oversvømmelser er den hyppigste naturkatastrofe i WHO's europæiske region, hvor en tiendedel af bybefolkningen bor i oversvømmelsestruede områder. For at imødegå de sundhedsmæssige virkninger af oversvømmelser har WHO/Europa udarbejdet retningslinjer, herunder publikationerne Oversvømmelser: styring af sundhedsrisici i WHO's europæiske region og oversvømmelser og sundhed: faktablade for sundhedsprofessionelle. En særlig webside er en kvikskranke for WHO's ressourcer vedrørende oversvømmelser. Inden for rammerne af UNECE-WHO/Europaprotokollen om vand og sundhed arbejdes der på at styrke vand- og sanitetstjenesternes modstandsdygtighed over for klimaændringer, herunder oversvømmelser.

Initiativet vedrørende landeprofiler for sundhed og klimaændringer er grundlaget for WHO's arbejde med at overvåge nationale og globale fremskridt inden for sundhed og klimaændringer. Disse profiler, der er udviklet i samarbejde med de nationale sundhedsmyndigheder, giver datadrevne øjebliksbilleder af klimafarer og de forventede sundhedsvirkninger af klimaændringer, sporer aktuelle politiske reaktioner og opsummerer de vigtigste prioriteter for den nationale klima- og sundhedsindsats. Globalt har mere end 80 lande deltaget i dette initiativ siden lanceringen i 2015, herunder flere medlemsstater fra WHO's europæiske region.