EU's politiske ramme

Europæisk klimalov

Artikel 5 i den europæiske klimalov, som trådte i kraft i juni 2021, gør tilpasning til klimaændringer til en retlig forpligtelse for EU-institutionerne og medlemsstaterne og pålægger dem at "sikre fortsatte fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer i overensstemmelse med artikel 7 i Parisaftalen". Medlemsstaternes tilpasningspolitikker "tager hensyn til de relevante sektorers særlige sårbarhed", integrerer "tilpasningen til klimaændringer på en konsekvent måde på alle politikområder" og "fokuserer navnlig på de mest sårbare og påvirkede befolkningsgrupper og sektorer".

EU's tilpasningsstrategi

Europa-Kommissionen vedtog i februar 2021 meddelelsen "Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer". Den skitserer en langsigtet vision for EU om at blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset de uundgåelige virkninger af klimaændringerne senest i 2050, og den fastslår også, at der er behov for en dybere forståelse af klimarisiciene for sundheden. En nøgleaktion under denne strategi er det europæiske klima- og sundhedsobservatorium. Observatoriet spiller en afgørende rolle med hensyn til at indsamle og formidle viden om klimarelaterede sundhedsvirkninger, lette politikudviklingen og støtte tilpasningsplanlægningen.

Meddelelse om styring af klimarisici

Det Europæiske Miljøagentur offentliggjorde den første europæiske klimarisikovurdering (EUCRA) i marts 2024. Som reaktion på EUCRA udsendte Europa-Kommissionen meddelelsen "Håndtering af klimarisici - beskyttelse af mennesker og velstand". Den identificerer løsninger, der gør administrative systemer i EU og dets medlemsstater bedre i stand til at håndtere klimarisici, og specifikke foranstaltninger for berørte klynger (herunder sundhed), som Kommissionen vil gå videre med. Meddelelsen understreger behovet for systemer til tidlig varsling, klimainformeret sundhedsplanlægning og forskning i klimafølsomme sygdomme, samtidig med at klima og sundhed integreres i eksisterende politikker. Den prioriterer forbedringer af luftkvaliteten, styrkede handlingsplaner for varmesundhed og lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Derudover fremhæves det europæiske klima- og sundhedsobservatorium, styrkede overvågnings- og reaktionsmekanismer, grænseoverskridende medicinsk mobilisering og sikker adgang til kritiske medicinske modforanstaltninger for at styrke modstandsdygtigheden over for klimarelaterede sundhedstrusler.

EU's beredskabsstrategi

EU-strategien for beredskab, der blev vedtaget i marts 2025, identificerer klimarisici blandt de aktuelle trusler. Den fremhæver behovet for at foregribe og forebygge disse risici ved at håndtere dem på en omfattende måde under hensyntagen til, hvordan de interagerer og forårsager afsmittende virkninger. Den planlægger at foretage en detaljeret vurdering af risici og trusler på tværs af forskellige sektorer i EU. Strategien har til formål at opbygge modstandsdygtighed i EU's politikker og gøre dem stærkere over for klimaudfordringer for at forebygge fremtidige kriser. Ud over at henvise til ECAP forpligter den sig til at lukke hullet i forsikringsdækningen. Euroepan-Kommissionen vil undersøge løsninger under hensyntagen til henstillinger fra Den Europæiske Centralbank og andre relevante myndigheder for at sikre en bedre forsikringsbeskyttelse mod klimarisici for den europæiske befolkning.

Europæisk modstandsdygtighed over for klimaændringer og risikostyring – integreret ramme (under udarbejdelse)

Europa-Kommissionen er i færd med at udvikle en ny integreret ramme for europæisk modstandsdygtighed over for klimaændringer og risikostyring for at hjælpe medlemsstaterne med at forebygge og forberede sig på de voksende virkninger af klimaændringerne. Sammen med andre EU-politikker vil rammen bidrage til at beskytte Europas sikkerhed og velstand, styrke dets konkurrenceevne og beskytte vores sundhed og trivsel. Initiativet vil fokusere på at styrke beredskabet, forbedre forståelsen af klimarisici og fremme samarbejdet.

Grænseoverskridende sundhed

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ligger det primære ansvar for at tilrettelægge og levere sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet hos medlemsstaterne. EU's sundhedspolitik skal derfor supplere de nationale politikker og sikre sundhedsbeskyttelse i alle EU's politikker. For at styrke beredskabet og koordineringen af indsatsen over for sundhedstrusler vedtog EU f.eks. i 2022 forordning 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse 1082/2013/EU. Forordningen giver EU et stærkt og omfattende mandat til koordinering og samarbejde med henblik på en mere effektiv reaktion på alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler på både EU-plan og medlemsstatsplan. Den har til formål at styrke forebyggelses-, beredskabs- og indsatsplanlægningen, styrke den epidemiologiske overvågning, forbedre dataindberetningen og styrke EU's koordinering.

Den europæiske sundhedsunion

Europa-Kommissionen er i færd med at opbygge en stærk europæisk sundhedsunion for yderligere at forbedre koordineringen af alvorlige grænseoverskridende trusler, herunder dem, der er forbundet med miljø- og klimaforhold. Meddelelsen har følgende ordlyd: Opbygning af en europæisk sundhedsunion – beredskab og modstandsdygtighed, bygger den europæiske sundhedsunion på EU's fælles indsats for at forene forholdet til det naturlige miljø ved at engagere sig i forskellige og mere bæredygtige mønstre for økonomisk vækst. bekæmpe klimaændringer og finde måder at tilpasse sig dem på bevarelse og genopretning af biodiversiteten forbedring af kost og livsstil mindskelse og fjernelse af forurening fra miljøet vil have en positiv indvirkning på borgernes sundhed.

Specifikke emner

EU's lægemiddelstrategi(2023) har til formål at revidere lægemiddellovgivningen for at styrke kravene til miljørisikovurdering og betingelserne for anvendelse af lægemidler og gøre status over resultaterne af forskningen under initiativet om innovative lægemidler.

I Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed fra juni 2023 henvises der til klimaændringer som en medvirkende faktor til mentale sundhedsudfordringer. Den fremhæver også, at unge er stærkt optaget af klimaændringer, og at mange af dem

Flere andre EU-politikker omhandler klimaændringernes sundhedsvirkninger. Det drejer sig bl.a. om:

Handlingsplan for nulforurening

EU's mål for reduktion af luftforurening i henhold til handlingsplanen for nulforurening bidrager direkte til at afbøde luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, der forværres af klimaændringerne. Yderligere foranstaltninger til regulering af industrielle emissioner og transportemissioner vil have betydelige sundhedsmæssige sidegevinster.

Renoveringsbølgen

Renoveringsbølgen har til formål at gøre bygninger mere energieffektive i erkendelse af, at mennesker i dårligt isolerede og udstyrede bygninger er mere udsat for hypotermi om vinteren og varmestress om sommeren, navnlig hvis de tilhører sårbare grupper.

Forordningen om naturgenopretning

I forordningen om naturgenopretning, der blev vedtaget i 2024, understreges det, at genopretning af økosystemer bidrager til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, og det præciseres, at medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker nettotab af det samlede nationale areal af grønne byområder og trækronedækningen i byområder i byøkosystemområder.

One Health-rammen

One Health-rammen er afgørende for at tackle skæringspunktet mellem klimaændringer, tab af biodiversitet og menneskers sundhed. Det er afgørende at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem sundheds-, miljø- og landbrugssektoren for at afbøde nye sundhedstrusler i forbindelse med klimaændringer.

Direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed

I henhold til direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed, der trådte i kraft i januar 2023, skal medlemsstaterne identificere de kritiske enheder fra listen over væsentlige tjenester for forskellige sektorer, herunder sundhedssektoren, med distribution, fremstilling, levering af sundhedsydelser og medicinske tjenester og træffe foranstaltninger til at øge deres modstandsdygtighed over for forskellige trusler, herunder risici for folkesundheden eller naturkatastrofer.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har til formål at styrke samarbejdet mellem EU-landene og 10 deltagende stater for at forbedre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med katastrofer. Den anvender en fælles tilgang til at samle førstehjælpspersonalets ekspertise og kapacitet for at undgå overlapning af nødhjælpsindsatsen og sikre, at bistanden opfylder behovene hos de berørte, når en nødsituation overvælder et enkelt lands beredskabskapacitet. Specialiserede hold og udstyr kan mobiliseres med kort varsel med henblik på indsættelse i og uden for Europa.

Rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

Rammedirektivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen indfører foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Det tilskynder til forebyggelse af alle erhvervsrisici, der kan opstå i forbindelse med arbejdsgivernes arbejdsaktiviteter inden for alle erhvervsgrene (offentlige eller private), og som kan påvirke deres arbejdstagere og tredjeparter.

EU-klassificeringssystemet for bæredygtig finansiering

EU's klassificeringssystem for bæredygtig finansiering har til formål at skabe et sundere og mere klimarobust levemiljø ved at rette flere private investeringer mod miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, herunder mod tilpasning til klimaændringer.

EU4Health-programmet

EU4Health-programmet er det hidtil største EU-sundhedsprogram, som vil investere 5,3 mia. EUR i foranstaltninger med EU-merværdi, der supplerer EU-landenes politikker og forfølger et eller flere af EU4Health's mål. Programmet har til formål at forbedre og fremme sundheden i Unionen, beskytte mennesker i Unionen mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, forbedre lægemidler, medicinsk udstyr og kriserelevante produkter og styrke sundhedssystemerne. EU4Health har bl.a. til hensigt at "bidrage til at tackle klimaændringernes og miljøforringelsens negative indvirkning på menneskers sundhed" ved at yde finansiering til støtteberettigede enheder. Programmets mål vil blive forfulgt, idet der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle Unionens politikker og aktiviteter i overensstemmelse med One Health-tilgangen, hvor det er relevant.

Horisont Europa

Horisont Europa er EU's vigtigste finansieringsprogram for forskning og innovation frem til 2027. Programmet, der har et budget på 95,5 mia. EUR, tackler klimaændringer, bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og styrker EU's konkurrenceevne og vækst. Det tilbyder en lang række finansieringsmuligheder for forskning og innovation vedrørende klimaændringernes sundhedsvirkninger, navnlig under sundhedsklyngeprojektet. Seks igangværende europæiske forsknings- og innovationsprojekter fokuserer på klimaændringernes indvirkning på sundheden og samarbejder inden for klima-sundhedsklynge om at øge de samfundsmæssige og politiske virkninger af EU-finansieret forskning i forbindelse med klima, sundhed og politik.

En anden vigtig komponent i Horisont Europa-programmet er EU-missioner – forpligtelser til at løse store samfundsmæssige udfordringer – og som omfatter EU-missionen om tilpasning. Den har et budget på 673 mio. EUR og fokuserer på at støtte EU's regioner, byer og lokale myndigheder i deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer. 312 regionale og lokale myndigheder har indtil videre undertegnet missionscharteret. Missionen om klimaneutrale og intelligente byer har til formål at fremme en retfærdig omstilling for at forbedre menneskers sundhed og trivsel med sidegevinster såsom forbedret luftkvalitet eller sundere livsstil, idet der lægges vægt på den vigtige sammenhæng mellem tilpasning til og modvirkning af klimaændringer og sundhed.

Strategisk forsknings- og innovationsdagsorden

Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for klima og sundhed som opfølgning på konferencen " Research Perspectives on the Health Impacts of Climate Change"i februar 2024. Dette initiativ har til formål at bygge bro mellem forskning og politikgennemførelse og sikre, at ny videnskabelig viden omsættes til effektive folkesundhedsinterventioner.

Oplysningerne om de forskningsprojekter, der finansieres af de igangværende og tidligere EU-rammeprogrammer, findes i observationscentrets ressourcekatalog.

Copernicus' klimaændringstjeneste og Copernicus' atmosfæreovervågningstjeneste (C3S/CAMS)

Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S) og Copernicus' atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS) drives af Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF) på vegne af Europa-Kommissionen.  ECMWF bidrager også til Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten (CEMS). C3S og CAMS giver nøjagtige og pålidelige oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger af tidligere, nuværende og fremtidige klimaforhold.

Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA)

EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA), der blev oprettet i 2021, bringer EU's beredskabs- og indsatskapacitet over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler op på et nyt niveau og vil være et centralt element i etableringen af en stærkere europæisk sundhedsunion. HERA har et budget på 6 mia. EUR for perioden 2022-2027 og arbejder for at forebygge, opdage og hurtigt reagere på sundhedskriser, herunder som følge af klimaændringer. Det opererer i to tilstande: Før en sundhedskrise – i "beredskabsfasen" – vil HERA arbejde tæt sammen med andre EU-sundhedsagenturer og nationale sundhedsagenturer, industrien og internationale partnere for at forbedre EU's beredskab over for sundhedskriser. I tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan skifter HERA hurtigt til nødoperationer, træffer hurtige beslutninger og aktiverer nødforanstaltninger.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

For at styrke Europas forsvar mod smitsomme sygdomme blev Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) oprettet i 2005. ECDC er ansvarligt for videnskabelig dokumentation og risikovurderinger af overførbare sygdomme, herunder dem, der er forbundet med et klima i forandring. De europæiske lande indberetter data fra deres overvågningssystemer til ECDC. I henhold til forordning (EU) 2022/2371 vil listen over sygdomme, der skal anmeldes på EU-plan til ECDC, blive ajourført, så sygdomme, herunder dem, der er forbundet med klimaændringer, kan opdages rettidigt.  ECDC har udviklet det europæiske netværk for miljø og epidemiologi (E3), som stiller værktøjer til overvågning af meteorologiske forhold i realtid til rådighed til vurdering af risikoen for vandbårne sygdomme og vektorbårne sygdomme samt andre værktøjer til risikovurdering. 

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

EU-OSHA er Den Europæiske Unions Informationsagentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen. EU-OSHA offentliggør pålidelige og relevante oplysninger i forskningsrapporter, casestudier eller politiske oplæg, gennemfører undersøgelser og dataanalyser og tilbyder en række værktøjer til at fremme viden, øge bevidstheden, vurdere risici på arbejdspladsen og udveksle arbejdsmiljøoplysninger og god praksis om klimaændringernes indvirkning på arbejdsmiljøet.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Det Europæiske Miljøagentur forvalter sammen med Europa-Kommissionen Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium. Den giver de politiske beslutningstagere solide og uafhængige oplysninger om miljøet, herunder tendenser og fremskrivninger vedrørende klimafarer og deres indvirkning på menneskers sundhed.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) koordinerer i fællesskab VectorNet, nu i sin tredje iteration (2019-2024), som er en platform, der støtter indsamlingen af data om vektorer og patogener i vektorer vedrørende både dyrs og menneskers sundhed. Det letter udvekslingen af data om den geografiske fordeling af leddyrssygdomsvektorer i Europa.

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

Eurofound er et trepartsagentur i Den Europæiske Union, hvis rolle er at tilvejebringe viden med henblik på at bidrage til udviklingen af bedre social-, beskæftigelses- og arbejdsrelaterede politikker. Eurofound leverer information, rådgivning og ekspertise om arbejdsvilkår og bæredygtigt arbejde, arbejdsmarkedsrelationer, arbejdsmarkedsændringer og -kvalitet samt liv og offentlige tjenester i forbindelse med et klima i forandring.

One Health-taskforcen

One Health-taskforcen, der blev oprettet i 2023, er et fælles initiativ fra fem EU-agenturer, der har et teknisk og videnskabeligt mandat inden for miljømæssig bæredygtighed, folkesundhed og fødevaresikkerhed: EEA, ECDC, EFSA, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). One Health-taskforcen på tværs af agenturerne (2024-26) har bl.a. til formål at forbedre agenturernes evne til bedre at vurdere klimaændringernes indvirkning på forekomsten af smitsomme sygdomme gennem fælles aktiviteter og udveksling af viden.

Andre EU-agenturer, der i stigende grad beskæftiger sig med emner vedrørende klimaændringer og sundhed, omfatter Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound).