Subnationale beslutningstageres behov for viden om klima og sundhed

Dækning af sundhed i klimatilpasningsplanlægning 

For bedre at forstå de lokale og regionale myndigheders kapacitet til at planlægge og gennemføre klimatilpasningsforanstaltninger blev respondenterne spurgt om de administrative ordninger for klimaændringer i deres kommune. Et flertal (61 %) rapporterede, at de havde en særlig afdeling for klimaændringer. Desuden havde 60 % af de adspurgte kommuner en klimatilpasningsplan, mens yderligere 23 % var i færd med at udarbejde en. Disse resultater giver en indikation af, i hvilket omfang klimaændringer og tilpasning er blevet institutionaliseret inden for de lokale myndigheders strukturer.

Ud over eksistensen af klimatilpasningsplaner undersøgte undersøgelsen også, i hvilket omfang sundhedshensyn blev integreret i tilpasningsplanlægningen. 52 % af tilpasningsplanerne havde en særlig sundhedskomponent (54 ud af 104 indberettede tilpasningsplaner), og 17 respondenter overvejede at medtage sundhed i fremtidige tilpasningsplaner. Dette er kun en smule højere end det, der blev rapporteret af EU's mission vedrørende tilpasningssignatarer. I 2024 dækkede 60 % af de planer, som underskriverne af missionen indberettede, sundhed (Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, 2025). One Health-konceptet indgik i 14 tilpasningsplaner og delvist i yderligere 27 planer. 

Rapporteret viden om klimaets indvirkning på sundheden

Der var generel enighed blandt respondenterne om, at klimaændringerne vil påvirke menneskers sundhed i deres lokalområde i den nærmeste fremtid (næsten 90 %), og det gør de allerede (over 87 %) (figur 1). Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra de lokale og regionale myndigheder, der deltog i EU's tilpasningsmission, hvor sundhed viste sig at være et centralt problemområde i forbindelse med klimarisiko- og sårbarhedsvurderinger. Sundhed blev også udpeget som et centralt resultat af de tilpasningsforanstaltninger, der blev rapporteret under missionen (EU-missionen om tilpasning, 2026). 

Fig. 1. Respondenternes opfattelse af nuværende og fremtidige (10-årige) sundhedsvirkninger af klimaændringer inden for deres myndighed (%)

Størstedelen af respondenterne sagde, at de i det mindste havde delvis viden om klimaændringernes sundhedsrisici (95 %), identificerede sårbare grupper (91 %) og samarbejdede med de relevante interessenter (83 %). Respondenter fra små kommuner var mindre tilbøjelige til at svare "ja, fuldt ud" på dette spørgsmål (figur 2). Dette afspejler lignende data, der blev indberettet til initiativet vedrørende den globale borgmesterpagt, som viste, at små kommuner halter bagefter store kommuner i deres kapacitet til at planlægge og forberede sig på foranstaltninger samt vurdere risici. Kun 29 % af de små kommuner har gennemført eller næsten gennemført risikovurderinger sammenlignet med 46 % for større kommuner (EØS, 2026).

Fig. 2. Procentdel af respondenterne, der svarede "ja, fuldt ud" på spørgsmålet om tilstrækkelig viden, efter myndighedspopulationens størrelse.

En række mere detaljerede spørgsmål om viden og færdigheder var rettet mod tekniske medarbejdere (132 respondenter). De højeste niveauer af viden blev selvrapporteret i forhold til at udføre klimaændringsrisikovurderinger i forhold til sundhed - herunder hensyntagen til sårbare grupper i klimarisikovurderinger - og identificere og vurdere tilpasningsmuligheder. Men kun 8 % af de tekniske medarbejdere sagde, at de ville føle sig trygge ved at anvende økonomiske vurderingsværktøjer såsom cost-benefit-analyser eller multikriterieanalyser, og kun 9 % ville have tilstrækkelig viden til at overvåge sundhedsresultater og -virkninger for sårbare grupper. Ved hjælp af evalueringsresultater, udvælgelse af passende indikatorer til at spore fremskridt og integration af lighed var også aspekter, som en lav procentdel af de tekniske respondenter (<20 %) rapporterede, at de havde tilstrækkelig viden om (figur 3).

Selv om mange kommuner i hele Europa har et overvågnings- og rapporteringssystem, der er defineret som en del af deres tilpasningsplan, er det kun et mindretal, der har defineret klare indikatorer og mål (EEA, 2023). Undersøgelsesresultaterne afspejler også denne kløft mellem anerkendelse af betydningen af overvågning og evaluering og den tekniske kapacitet til at udføre disse aktiviteter.

Figur 3. Tekniske medarbejderes selvrapporterede viden og færdigheder inden for klima og sundhed