eea flag

Access training, learning resources, and case-studies

Uddannelseskløften mellem klima og sundhed

Klimaændringer læres ikke bredt af sundheds- og folkesundhedsstuderende i Europa

  • I 2020 sørgede 25 % (153 ud af 592) af de medicinske skoler i Europa for formel uddannelse i klimaændringer. Desuden involverede elevledede læringsaktiviteter i 20 % af skolerne (118 ud af 592) emner vedrørende klimaændringer og sundhed ifølge ikkeoffentliggjorte resultater af en undersøgelse foretaget af International Federation of Medical Students Association. Disse tal er højere end de globale resultater (henholdsvis 15 % og 12 %).
  • En højere andel – 64 % (29 ud af 45) – af Europaskolerne for folkesundhed leverede klima- og sundhedsundervisning i 2020 (Orhan et al., 2021)

Manglende viden om klimaændringer kan påvirke lægepraksis og folkesundhedstiltag

  • Lægepraksis og navnlig primær sundhedspleje spiller en afgørende rolle i tilpasningen til klimaændringer (Litke et al., 2024). Ud over at levere diagnostik og behandling er læger og sygeplejersker blandt de mest betroede fagfolk i Europa (Ipsos,2024). De kan derfor effektivt advare deres patienter om de risici, der er forbundet med klimarelaterede farer, såsom ekstreme vejrforhold eller nye smitsomme sygdomme.
  • Lægernes bevidsthed skal øges yderligere for bedre at kunne håndtere konsekvenserne af klimaændringerne (Litke et al., 2024). I 2022 havde tre fjerdedele af lægerne og sygeplejerskerne i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige ingen støtte til miljøkompetencer og manglede tid, ressourcer og uddannelse til at uddanne patienterne om virkningerne af klimaændringerne ifølge The Economist-undersøgelsen.
  • Effektiv klima- og sundhedsuddannelse udstyrer sundhedspersonale med den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre tilpasningsstrategier, slå til lyd for bæredygtige politikker og opbygge modstandsdygtige sundhedssystemer.

Opfordringer til og engagement i mere uddannelse i klimaændringer for sundheds- og folkesundhedsprofessionelle og studerende

  • I den fælles erklæring fra EU's platform for sundhedspolitiks tematiske netværk "Climate action through public health education and training" (2022), der ledes af Association of Schools of Public Health in the European Region (ASPHER), understreges det, at folkesundheds- og sundhedspersonale har brug for grundlæggende uddannelse og løbende faglig udvikling for at forbedre deres forståelse af forbindelserne mellem klima og sundhed og gøre det til en prioritet i deres arbejde. Det opfordrer til en ajourføring af læseplanerne for bachelor- og postgraduate-programmer og løbende faglig udvikling ved at medtage begreber som One Health og Planetary Health. Den fælles erklæring blev godkendt af næsten 100 faglige organer, civilsamfundsorganisationer og universiteter inden for folkesundhed og sundhedspleje.
  • Den internationale sammenslutning af nationale folkesundhedsinstitutter (IANPHI) forpligtede sig i sin køreplan for indsatsen inden for sundhed og klimaændringer fra 2021 til at styrke kapacitet, kompetence og uddannelse gennem peer-to-peer-støtte og videndeling mellem institutterne for at støtte dem i deres udvikling som centrale klimaaktører.
  • I 2022 forpligtede G7-sundhedsministrenes kommuniké på ministerplan medlemslandene til at håndtere klimaændringernes sundhedsvirkninger og opbygge klimarobuste, bæredygtige og klimaneutrale sundhedssystemer. Det omfatter målet om at indarbejde klimarelaterede aspekter i uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersonale og fagfolk i den offentlige sundhedssektor.
  • Det Stående Udvalg af Europæiske Læger (CPME), der repræsenterer nationale lægesammenslutninger i hele Europa, opfordrede i sin politik om klimaændringer og sundhed fra 2023 EU, dets medlemsstater og lokale politiske beslutningstagere til at handle og sikre, at medicinstuderende, læger og andet sundhedspersonale uddannes i at informere folk om klimaændringernes sundhedsvirkninger og behandle patienter, der er berørt af dem.
  • I juli 2023 vedtog WHO's medlemslande i den europæiske region erklæringen fra den syvende ministerkonference om miljø og sundhed, der blev afholdt af WHO/Europa i juli 2023 i Budapest. Landene forpligtede sig bl.a. til at styrke sundhedspersonalets klimafærdigheder for at sætte dem i stand til at reagere på klimasundhedsvirkninger og engagere sig meningsfuldt i udviklingen af klimapolitik i sundhedssektoren.
  • På internationalt plan forpligter COP28-erklæringen fra De Forenede Arabiske Emirater om klima og sundhed (2023) de 148 signatarlande til blandt andre prioriteter at forbedre sundhedssystemernes evne til at foregribe og gennemføre klimatilpasningsinterventioner fra en klimaparat sundhedspersonale.
  • Global Consortium on Climate and Health Education (GCCHE) blev lanceret i 2017 og er et globalt netværk af sundhedsfaglige skoler og programmer, herunder skoler og programmer for folkesundhed, medicin og sygepleje med sekretariatet hostet på Columbia University.
  • I 2024 blev det europæiske netværk for klima- og sundhedsuddannelse (ENCHE) under ledelse af University of Glasgow oprettet som et regionalt GCCHE-netværk med det formål at udstyre den næste generation af læger med den viden og indsigt, der skal til for at levere bæredygtig sundhedspleje og støtte omstillingen til patientcentrerede, nettonulsundhedssystemer. Netværket er åbent for nye medlemmer.

Undervisning i klimaændringernes tilstand på folkesundhedsskoler i Europa

Sammenslutningen af folkesundhedsskoler i den europæiske region (ASPHER) og det globale konsortium for klima- og sundhedsuddannelse (GCCHE) følger udviklingen inden for klima- og sundhedsuddannelse i folkesundhedsskoler i Europa.

De vigtigste resultater

  • Udbredt adoption: I Europa tilbød over 80 % af de undersøgte folkesundhedsskoler i 2024 klima- og sundhedsuddannelse sammenlignet med 66 % på verdensplan (Sørensenet al., 2024).
  • Forskellige uddannelsesniveauer: Klimarelaterede emner er indarbejdet på tværs af erhvervs-, bachelor-, postgraduate- og ph.d.-niveauer. Masteruddannelser har den højeste integration af dette emne.
  • Centrale kompetencer: Institutionerne fokuserer på otte nøgleområder med stærk dækning i "grundforskning" og "sundhedssystemstrategier". Der er dog stadig huller i de praktiske færdigheder, f.eks. inddragelse af interessenter.

Detaljerede undersøgelsesresultater

  • Blandt de 66 skoler i de undersøgte offentlige sundhedsinstitutioner leverede 53 institutioner (80 %) klima- og sundhedsuddannelse (Sørensenet al., 2024; Se figur 1. Dette kan ses som et fremskridt fra 2020, hvor 64 % af skolerne for folkesundhed i den europæiske region tilbød klima- og sundhedsuddannelse (Orhanet al., 2021).
  • Blandt de 53 institutioner, der udbyder klima- og sundhedsuddannelse i 2024, indarbejdede 60 % disse temaer som en del af deres obligatoriske grundlæggende læseplan, og 40 % tilbød dem som valgfrie moduler (nogle institutioner tilbyder begge).
  • De fleste skoler for folkesundhed, der tilbyder klima- og sundhedskurser, blev fundet i Tyskland, Storbritannien, Italien og Portugal.
  • Masteruddannelser indarbejder oftest undervisning i klimaændringer i folkesundheden efterfulgt af ph.d.-niveau (jf. figur 2). Nogle skoler for folkesundhed i Tyskland, Holland og Storbritannien har etableret robuste programmer, der integrerer klima- og sundhedsuddannelse på tværs af flere akademiske niveauer.
  • På tværs af alle uddannelsesniveauer er de fleste klima- og sundhedsuddannelser blevet etableret inden for de seneste 5 år. Kun få skoler rapporterede at have undervist i emnet i mere end 10 år.

Figur 1 — Svar på GCCHE's klima- og sundhedsuddannelsesundersøgelse 2023/2024 i WHO's europæiske region (Sorensen et al., 2024).

Fig. 2. Antal folkesundhedsskoler, der tilbyder klima- og sundhedsuddannelse, efter uddannelsesniveau (Sørensenet al., 2024).

Language preference detected

Do you want to see the page translated into ?

Exclusion of liability
This translation is generated by eTranslation, a machine translation tool provided by the European Commission.