Jordskred

Observerede virkninger

I perioden 1995-2014 registrerede 27 lande[1] i den europæiske region 1.370 dødsfald og 784 kvæstelser i 476 dødbringende jordskred (Haque et al., 2016). Når årsagen til jordskred blev identificeret, var det oftest på grund af ekstreme vejrforhold, såsom kraftig regn og oversvømmelser. I nogle andre tilfælde blev jordskred udløst af minedrift, industrielle aktiviteter eller jordskælv (Haque et al., 2016). Generelt er mennesker, der bor i bjergområder såsom Alperne eller i bjergområder i Tyrkiet, hårdest ramt af jordskred, men andre faktorer såsom jordegenskaber, jorddække og vandgennemstrømning påvirker også sandsynligheden for jordskred. Mellem 1995 og 2014 var der en stigende tendens til jordskred, som var mest udtalt mellem 2008 og 2014. I nogle lande, f.eks. Italien og Tyrkiet, hvor 43 % af alle dødbringende jordskred blev registreret, blev der observeret mange flere jordskred i anden halvdel af perioden 1995-2014 og navnlig i de seneste fem år, hovedsagelig som følge af naturfænomener som kraftige regnskyl og oversvømmelser (Haque et al., 2016). Der foreligger meget begrænsede kvantitative oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger af jordskred ud over dødsfald eller kvæstelser og næsten ingen data om de psykosociale og mentale sundhedsvirkninger af jordskred i Europa (Kennedy et al., 2015).

[1] Mens der blev indberettet jordskred i 37 lande i den europæiske region mellem 1995 og 2014, indberettede kun 27 dødsfald, dvs. Tyrkiet, Italien, Portugal, Rusland, Georgien, Schweiz, Bulgarien, Spanien, Østrig, Norge, Rumænien, Frankrig, Bosnien, Tyskland, Slovenien, Armenien, Aserbajdsjan, England, Grækenland, Serbien, Makedonien, Island, Ukraine, Andorra, Irland, Polen, Sverige, Liechtenstein, Belgien, Moldova

Forventede virkninger

Det forventes, at hyppigheden og omfanget af jordskred vil fortsætte med at stige som følge af klimaændringerne, navnlig i alpine regioner og i vid udstrækning drevet af en stigning i ekstrem nedbør (Haque et al., 2016; Auflič et al., 2023). Ikke desto mindre er en sammenhængende forståelse af klimaændringernes fremtidige indvirkning på jordskred og deres sundhedsvirkninger i Europa sløret af kompleksiteten af mange forskellige mekanismer og miljøfaktorer (Olsson et al., 2019). For eksempel vil hyppig forekomst af kraftige regnskyl og oversvømmelser sandsynligvis udløse flere jordskred. I høje bjergkæder kan opvarmning også føre til permafrostsmeltning og tilhørende jordskred. På den anden side forventes jordskred i forbindelse med stenfald at aftage i lavere bjergkæder, hvor opvarmningen reducerer antallet af fryse-tø-cyklusser og dermed fremmer vejrforhold, der fremmer stenfald (Nissen et al., 2023). Desuden vil en stigning i antallet af jordskred ikke nødvendigvis føre til en forholdsmæssig stigning i sundhedsvirkningerne. De deraf følgende sundhedsvirkninger afhænger også af jordskreddets omfang og antallet af udsatte personer (Franceschini et al., 2022), som skyldes ændringer i jorddække, befolkningstæthed og befolkningsfordeling (Casagli et al., 2017). Det EU-finansierede SAFELAND-projekt om risikoen for jordskred i Europa anslog f.eks., at risikopopulationen vil vokse med 15 % i 2090 i forhold til 2010 (uanset et samlet fald i befolkningen), mens kun yderligere 1,5 % af området vil blive udsat for jordskred (hovedsagelig som følge af ændrede nedbørsmønstre) (Jaedicke et al., 2011).

Politiske reaktioner

Overvågning, før et jordskred finder sted, herunder systemer til identifikation af risikoområder, overvågning og tidlig varsling (EWS), kan forhindre tab af liv, aktiver og levebrød. Der er identificeret områder med risiko for jordskred i hele Europa i det europæiske kort over modtagelighed for jordskred (ELSUS v2). Det EU-finansierede GIMS-projekt udviklede et avanceret, billigt system til overvågning af jordskred og jordskred, som kan registrere, hvornår bakkerne er klar til at glide, og give tidlige indikationer på hurtige, katastrofale bevægelser. Norge og Italien har nationale varslingssystemer for jordskred, mens flere regionale regeringer i Italien også driver varslingssystemer (Guzzetti et al., 2020).

Umiddelbare foranstaltninger efter et jordskred, såsom udstedelse af tidlige advarsler og aktivering af eftersøgnings- og redningstjenester og førstehjælp til de sårede (ofte en del af eksisterende katastrofeplaner), kan reducere jordskreds sundhedsmæssige virkninger betydeligt. Statsstøtte efter tvangsfordrivelse som følge af begivenheder som jordskred kan også mindske de langsigtede indvirkninger på den mentale sundhed (Baseler og Hennig, 2023).

På EU-plan er der ingen specifikke politikker, der udelukkende reagerer på jordskred. Jordskred nævnes imidlertid ofte som en del af en fareliste i nogle få lovgivningsmæssige dokumenter såsom forordningen om fælles bestemmelser, der skal regulere otte EU-fonde. Jordskred nævnes navnlig ikke i EU's strategi for tilpasning til klimaændringer).