Mental sundhed

Observerede virkninger

Psykiske sundhedsvirkninger af tab og skader i forbindelse med ekstreme vejrforhold

Skader, tab af levebrød og fordrivelse som følge af ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser kan have en betydelig indvirkning på enkeltpersoners mentale sundhed i form af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), angst og depression (Fernandez et al., 2015; Tong, 2017). Det samlede antal mennesker i Europa, der rapporterer om mentale forstyrrelser som følge af oversvømmelser mellem 1998 og 2018, anslås til mellem 1,72 og 10,6 mio. (Jackson og Devadason, 2019).

Også at blive ramt af skovbrande har været forbundet med højere forekomst af symptomer som depression, angst, fjendtlighed, fobisk angst og paranoia i forhold til dem, der ikke er ramt (Papanikolaou et al., 2011) samt et højere forbrug af lægemidler, der anvendes til behandling af søvn- og angstlidelser (Caamano-Isorna et al., 2011). Symptomerne på PTSD, depression og angst kan vare ved blandt den udsatte befolkning op til flere år efter branden (To et al., 2021).

Landbrugere anses ofte for at være meget sårbare over for mentale sundhedsrisici i forbindelse med miljøfaktorer såsom tørke (Cianconi et al., 2020), men der er begrænsede undersøgelser fra Europa, der støtter dette. Ifølge en global evidensgennemgang foretaget af Daghagh Yazd et al. (2019) fremstår klimavariabilitet/tørke som en af de fire faktorer, der påvirker landbrugernes mentale sundhed mest.

Høje temperaturers indvirkning på den mentale sundhed

Høje temperaturer, f.eks. under hedebølger, er forbundet med humør- og adfærdsforstyrrelser, herunder øget aggressiv adfærd og kriminalitet. Der blev fundet forbindelser mellem høje temperaturer og en stigning i selvmordsrisikoen, navnlig for mænd, samt risikoen for mentale sundhedsrelaterede indlæggelser og nødafdelingsbesøg (Thompson et al., 2018).

En specifik gruppe, der er sårbar over for virkningerne af ekstreme varme temperaturer, er personer med allerede eksisterende mentale sundhedsproblemer (Palinkas et al., 2020: Page et al., 2012), for hvem varme er forbundet med psykisk lidelse, forværret mental sundhed og højere dødelighed (Charlson et al. 2021). Risikoen for at dø for mental sundhed patienter i varme perioder øges ved samspillet mellem varme med diuretika og psykotrope lægemidler (Page et al. 2012).

Nød som følge af igangværende og forventede klima- og miljøændringer

De bekymringer, der er forbundet med klimaændringer, kan have en negativ indvirkning på mental trivsel. Dette kan tage form af "solastalgi", dvs. angst forårsaget af miljøændringer, der påvirker ens elskede sted; "miljøangst" eller "klimaangst", dvs. den kroniske frygt for miljøkatastrofer, der opstår ved at observere klimaændringernes tilsyneladende uigenkaldelige virkninger og den dermed forbundne bekymring for ens fremtid og de næste generationers fremtid eller "økoparalyse", defineret som følelsen af ikke at være i stand til at træffe effektive foranstaltninger til at afbøde virkningerne af klimaændringerne (Albrecht et al., 2007; Albrecht, 2011; Clayton et al., 2017).

Børn, unge og unge voksne er særligt sårbare over for de lidelser og mentale sundhedsproblemer, der er forbundet med miljøændringer (Burke et al., 2018). Klimaændringer viser sig at være en af de største årsager til bekymring for børn og unge (UNICEF og Eurochild, 2019). I en global undersøgelse, der også omfatter flere europæiske lande, har følelserne vedrørende klimaændringer en negativ indvirkning på næsten halvdelen af børnenes og de unges dagligdag og funktion, og 75 % af respondenterne vurderede deres fremtid som "skræmmende" (Marks et al., 2021; Hickman et al., 2021).

Virkninger på EU-plan

Hvordan de mentale sundhedsvirkninger på enkeltpersoner omsættes til virkninger for samfundet, er drevet af mange faktorer. De omfatter graden af det givne samfunds eksponering for en given type trussel (intensiteten, varigheden, gentagelsen eller persistensen af klimafarerne). For eksempel kan byer, der udsættes for høje temperaturer, blive mere voldelige (Cianconi et al., 2020). Undersøgelser fremhæver en sammenhæng mellem temperatur og forbrydelser (Murataya og Gutiérrez, 2013), f.eks. partnervold (Sanz-Barbero et al., 2018). En anden faktor er samfundets sårbarhed, dvs. befolkningens sammensætning, der kan gøre den tilbøjelig til negative mentale sundhedsresultater. Sårbare personer - kvinder, ældre, børn, personer med tidligere psykiatriske sygdomme og personer med lav indkomst eller dårligt socialt netværk samt oprindelige og indfødte samfund - har en øget sandsynlighed for at udvikle psykopatologier (Cianconi et al., 2020).

På lokalsamfundsniveau kan klimaændringer også lægge pres på lokalsamfund på grund af mangel på ressourcer, hvilket resulterer i fordrivelse, vold og kriminalitet (Hayes og Polen, 2018). Dette kan især gælde for oprindelige og traditionelle samfund samt i de regioner, hvor miljøændringerne skrider hurtigt frem (f.eks. Arktis eller Middelhavsområdet).

Forventede virkninger

Frekvensen og intensiteten af ekstreme hedebølger forventes at fortsætte med at stige under alle drivhusgasemissionsscenarier (IPCC, 2021). Desuden vil den observerede tendens til varmere og tørrere forhold i Sydeuropa fortsætte i de næste årtier, hvilket vil øge alvoren og forekomsten af skovbrande med en sandsynlig øget indvirkning på den mentale sundhed.

I tilfælde af oversvømmelser er sværhedsgraden af mentale problemer proportional med omfanget af oversvømmelsernes indvirkning på ens liv — omfanget af tab og skader, forstyrrelser af daglige rutiner osv. (Fernandez et al. (2015). Den forventede stigning i hyppigheden og omfanget af oversvømmelser vil derfor sandsynligvis få større indvirkning på den mentale sundhed i fremtiden. Fremskrivninger anslår, at kystoversvømmelser alene potentielt kan forårsage yderligere fem millioner tilfælde af mild depression årligt i EU ved udgangen af det 21. århundrede i et scenario med høj vandstandsstigning i havene og i mangel af tilpasning (Bosello et al., 2011).

I Middelhavsområdet kan kombinationen af voksende befolkninger og virkningerne af klimaændringer skabe mangel på afgørende ressourcer, hvilket kan bringe vand- og fødevaresikkerhed i fare, hvilket potentielt kan bringe samhørigheden i lokalsamfundet i fare og forværre enkeltpersoners mentale sundhedsresultater (MedECC, 2019). I de nordlige lande såsom Finland kan forventet reduceret sne og øget skydække potentielt forårsage yderligere mentale sundhedsudfordringer på grund af nedsat lysstyrke og øget forekomst af sæsonbetinget affektiv lidelse (Burenby et al., 2021, Meriläinen et al., 2021).

Politiske reaktioner

Selv om der i Europa generelt gøres en politisk indsats for at tackle den mentale sundhed, er der kun få politikker, der specifikt er rettet mod klimaændringernes indvirkning på den mentale sundhed. F.eks. vil Kommissionens nye initiativ Healthier Together – EU Non-Communicable Diseases Initiative (2022-27) hjælpe medlemsstaterne med at mindske byrden ved ikkeoverførbare sygdomme, hvor mental sundhed er et af de fem arbejdsområder, der er planlagt. WHO's regionale kontor for Europa anerkender i den nylige europæiske handlingsramme for mental sundhed 2021-2025 (WHO/Europa, 2021) betydningen af mental sundhed for at nå målene for bæredygtig udvikling. Klimaændringer er imidlertid ikke udtrykkeligt omfattet af disse strategier.

Et stigende antal europæiske lande har indført generelle strategier for mental sundhed (OECD og Kommissionen, 2018). Ifølge EEA's analyse af de nationale tilpasnings- og sundhedspolitikker anerkendes klimaændringernes indvirkning på den mentale sundhed imidlertid kun i et mindretal, og endnu færre af disse politikdokumenter omfatter konkrete foranstaltninger.

Anbefalinger til politiske beslutningstagere om at mindske klimaændringernes indvirkning på mental sundhed fra Lawrance et al. (2021) omfatter prioritering af klimatilpasningspolitikker, der har sidegevinster for mental sundhed og mindsker sociale uligheder (f.eks. forbedret adgang til naturen) proaktive tilpasningstiltag for de mest sårbare samfund tildeling af midler til relevant forskning og omhyggelig kommunikation om emnet klimaændringer.